Endelig vedtagelse af lokalplan "F.L. Smidth II" med tilhørende kommuneplantillæg
Endelig vedtagelse af lokalplan "F.L. Smidth II" med tilhørende kommuneplantillæg
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 7. september 2005
Sager til beslutning
10. Endelig vedtagelse af lokalplan "F.L. Smidth II" med tilhørende kommuneplantillæg
BTU 478/2005 J.nr. 611:172.0001/04
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at
at lokalplan
"F.L. Smidth II" vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede
ændringer bl.a. vedrørende placering og højde af bebyggelsen mod Vigerslev Allé.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget
over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det til
ovennævnte lokalplan hørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt med
det under sagsbeskrivelsen foreslåede bortfald af en særbestemmelse om mulighed
for bebyggelse i 7 etager.
Bygge- og
Teknikudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2005
Sagen blev udsat
RESUME
Planforslagene har været i offentlig høring fra den
6. april til den 15. juni 2005. I forbindelse hermed har der på internettet
været oprettet en hjemmeside for
planforslagene, der har været en plancheudstilling på Valby Bibliotek og i
Valby Medborgerhus, og der har været afholdt et borgermøde. I høringsperioden
er der modtaget 43 rettidige henvendelser, heraf 8 fra offentlige myndigheder
mv. En af henvendelserne er en underskriftsindsamling med 2.396 underskrifter.
Hovedstadens
Udviklingsråd og
Københavns Stiftsøvrighed har ingen
bemærkninger.
København Energi oplyser bl.a., at der vil blive udarbejdet
deklaration for en forsynings- og hovedledning, der ligger i et vejudlæg, der
kan ophæves.
Valby Lokaludvalg finder, at
lokalplanforslaget svarer til holdninger og planer, som Valby Lokalråd og Valby
Lokaludvalg har arbejdet for gennemflere år.
Lokaludvalget foreslår bl.a., at lokalplanforslagets
bestemmelser vedrørende byggemuligheder mod Vigerslev Allé ændres således, at bebyggelsens
maksimale højder svarer til højderne på bebyggelserne på modsatte side af
vejen, at der fastlægges åbninger i bebyggelse over 2. etage og at bebyggelsen
rykkes så meget, at træerne i sydsiden af Vigerslev Allé får bedre vækst
betingelser.
På baggrund af lokaludvalgets bemærkninger samt en
række øvrige indsigelser foreslår forvaltningen, at der for bebyggelse på
hjørnet af Toftegårds Plads fastlægges en gesimshøjde på 16-20 m og en bygningshøjde
på maksimalt 23 m og mod Vigerslev Allé i øvrigt en gesimshøjde på 8-16,5 m og
en bygningshøjde på maksimalt 19,5 m. Med disse ændringer reduceres
bebyggelsesmulighederne med én etage, og højderne vil ikke overstige
bygningshøjderne på nordsiden af vejen. Endvidere foreslås, at bebyggelsen
rykkes 3 m tilbage fra vejlinien, og at det derved fremkomne areal overvejende
anlægges som et græsareal med beplantning. Herved imødekommes ønskerne fra
lokaludvalget om bedre vækstvilkår for vejens allétræer, ligesom
skyggevirkningen vil blive reduceret.
Agenda 21,
Miljøsatellit Kgs. Enghave finder, at lokalplanen for at leve op til formålet om et byøkologisk
perspektiv bør indeholde krav om minimering af miljøbelastning og om
ressourcebesparelser, foruden at der foreslås bestemmelser om yderligere
fællesfaciliteter, bedre kollektiv trafikbetjening, cykelstier, begrønning af
bygninger og bevaring af alle
eksisterende bygninger.
Forvaltningen finder mange af synspunkterne i
indsigelsen sympatiske. En del af forslagene er allerede indeholdt i
lokalplanforslaget i et omfang, som forvaltningen finder hensigtsmæssigt, mens
andre findes for detaljerede i forhold til lokalplanforslagets opbygning
omkring principper, eller ligger uden for, hvad der kan optages bestemmelse om
i en lokalplan.
Kulturmiljørådet finder, at alle
eksisterende bygninger inden for lokalplanområdet skal bevares.
Der er i lokalplanforslaget udpeget 7 større
bygninger som bevaringsværdige, og forvaltningen finder ikke, at de resterende
bygninger, som består af nyere lagerhaller og lignende, er af arkitektonisk
interesse.
Københavns
Bymuseum finder
også, at alle eksisterende bygninger skal bevares og er desuden imod, at 3 af
de udpegede bevaringsværdige bygninger kan forhøjes med 1-2 etager.
Det er forvaltningens vurdering, at de pågældende 3
bygninger, der er ret almindelige bygninger i røde teglsten, kan få tilført nye
kvaliteter ved en påbygning.
De øvrige
henvendelser
handler primært om placering, bygningshøjder og skyggevirkning af
randbebyggelsen mod Vigerslev Allé. Andre emner er øget trafik og øgede støjgener
som følge af opførelse af denne bebyggelse, forslag om etablering af parkeringsanlæg
langs Vigerslev Allé, større butiksareal, større boliger, benzinstationen på Gammel
Køge Landevej, sokkelgrundsudstykninger samt justeringer af de fastlagte
interne veje og af byggemulighederne i lokalplanområdet.
Flertallet af indsigelser er indsendt af beboere i
karreerne på den modsatte side af Vigerslev Allé og omhandler de muliggjorte bygningshøjder på bebyggelse mod
Vigerslev Allé og bebyggelsens placering i vejlinie. Mange af indsigelserne
går videre end Valby Lokaludvalg, og det foreslås bl.a., at bebyggelsen højst
må være 3 etager, og at den skal rykkes 10 – 50 m tilbage fra vejlinien,
hvorved afstanden mellem bebyggelse langs Vigerslev Allé øges til 45 – 85 m.
Det derved fremkomne areal nord for bebyggelsen foreslås anvendt til parkering
og/eller grønt område. Der gives udtryk for, at den øgede trafik samt
opførelsen af randbebyggelsen vil medføre øgede støjproblemer. Nogle få foreslår
et meget højt byggeri på hjørnet mod Toftegårds Plads
Hertil bemærkes, at flertallet af indsigelser
delvist er imødekommet med de i bemærkningerne til henvendelsen fra Valby
Lokaludvalg foreslåede ændringer. Det findes ikke hensigtsmæssigt at øge
bredden på arealet mod langs Vigerslev Allé, fordi det vil medføre store
problemer for realisering af Henning Larsens helhedsplan med det indre hovedstrøg,
og da arealet ikke vil være attraktivt som friareal på grund af trafikstøjen Desuden
vil den tilsigtede byarkitektonisk begrundede afgrænsning af Vigerslev Allé
blive mindre præcis. Miljøkontrollen har beregnet den støjmæssige effekt til
maksimalt 1,3 dB(A), hvilket ikke vil opleves som en mærkbar ændring.
Til et ønske om, at der muliggøres butikker med
pladskrævende varer i bebyggelse langs Gammel Køge Landevej bemærkes, at
butiksbestemmelserne er udarbejdet på grundlag af tillæg nr. 26 til Kommuneplan
2001 om detailhandel. Idet der i tillægget bl.a. er udpeget et område for
pladskrævende erhverv sydligere ved Gammel Køge Landevej vurderes der ikke at
være behov for at udpege flere områder af denne type i Valby.
Til en indsigelse mod, at lokalplanen ikke åbner
mulighed for, at en eksisterende benzinstation kan udvides eller på anden
måde ændres bemærkes, at den kan fortsætte som eksisterende lovlig anvendelse.
Hvis intentionerne om hovedstrøget skal realiseres, er det nødvendigt at
begrænse benzinstationens udstrækning mod nord.
Til et ønske om lempeligere højdegrænseplaner
bemærkes, at 0,8 x afstanden til anden boligbebyggelse er sædvanlig praksis, og
at der ses ikke at være nogen vægtig grund til at fravige praksis. Eventuelle
lempelser bør efter forvaltningens opfattelse afhænge af det konkrete projekt
og derfor i givet fald gives som en dispensation fra lokalplanens
bestemmelser. Det er underforstået, at
der kan ses bort fra højdegrænsesplanet mod parkeringshuse. For at præcisere
dette forhold foreslås, at det oplyses i bestemmelsen om højdegrænseplaner.
Af øvrige emner vedr. det kommende byggeri, er der forslag om at sænke bebyggelsesprocenten
til 100 eller 90, og om at tillade sokkeludstykninger, større husdybder og fritagelse
af medregning af parkeringshuse i etagearealet. Desuden påpeges behov for
mindre justeringer af nogle vejbestemmelser.
Hertil bemærkes, at den maksimale bebyggelsesprocent
på 120 er fastlagt ud fra lokalplanområdets centrale placering i Valby og den
omgivende tætte karrébebyggelse. Sokkeludstykninger er forvaltningen generelt betænkelig ved. De maksimale
husdybder kan ikke anbefales øget, men de foreslåede justeringer af
vejbestemmelserne foreslås imødekommet.
På baggrund af De Forenede Ejendomsselskabers projektudvikling
efter fremlæggelsen af lokalplanforslaget er der ønske om at kunne udfylde det
enkelte byggefelt med butikker og/eller parkering i stueetagen og medregne
arealer på taget heraf i friarealet. Desuden ønsker selskabet mulighed for at
sammenkoble bebyggelser på tværs af byggefelter med fælles adgangssystemer.
Selskabets ønsker foreslås imødekommet ved, at der
åbnes mulighed for, at der kan indrettes overdækkede stueetager i hele
byggefeltets udstrækning og mulighed for overdækket parkering tillige på 1. sal
med indretning af opholdsarealer på taget. Forvaltningen er betænkelig ved det
arkitekttoniske resultat af sammenkoblinger af bebyggelser og kan ikke
anbefale, at der åbnes op herfor.
Vedrørende de kommuneplanmæssige forhold kritiseres i 2 henvendelser, at
lokalplanforslag og kommuneplantillæg fremlægges samtidig, og det fremføres, at
reglerne om at indkalde forslag og ideer til den overordnede planlægning ikke
er overholdt. Desuden anføres, at de muliggjorte 6.000 m2 butikker
vil være ugyldige, hvis ikke de kan rummes inden for den i Regionplan 2001
fastlagte ramme på 15.000 m2.
Kommune
n er
ikke enig i de fremførte synspunkter. Kommunen har, siden planloven blev
indført, anvendt samtidig procedure, hvilket planlovens bestemmelser ikke er
til hinder for. Det er forvaltningens opfattelse, at kommuneplanstrategien
udgør en tilstrækkelig baggrund for planforslagene, og at tillæg nr. 26 til
kommuneplanen udgør det nødvendige grundlag for fastlæggelse af omfanget af
detailhandel.
I 3 henvendelser anføres, at planforslagene er
ugyldige, da
Det er forvaltningens opfattelse, at i og med, at
redegørelsen indeholder en planmæssig vurdering af det pågældende areals
karakter og de planmæssige bindinger og muligheder, som danner grundlag for
planudarbejdelsen, er der formelt truffet beslutning om et planforslags udarbejdelse
og dets principielle indhold.
Forvaltningens forslag om at ændre visse
lokalplanbestemmelser indebærer, at der skal foretages en supplerende høring af ejerne samt af Valby Lokaludvalg i
perioden mellem udvalgets godkendelse og sagens behandling i
Borgerrepræsentationen. Resultatet af høringen vil således foreligge i
forbindelse med Borgerrepræsentationen stillingtagen i sagen.
Sagen var på
dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møde den 24. august 2005, hvor den
blev udsat.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 17. marts 2005 (BR 167/05)
Planforslagene har været
offentliggjort i perioden fra den 6. april til den 15. juni 2005. Der er
udsendt 553 foldere til ejere, lejere og brugere og 43 foldere til
interessegrupper, foreninger og lignende. I høringsperioden har der været en
udstilling med plancher på Valby Bibliotek og i
Den 9. maj 2005 afholdt forvaltningen
et borgermøde i
I offentlighedsperioden har
der været mulighed for på Plan & Arkitekturs hjemmeside at søge oplysninger
om planforslagene, fremsende indsigelse via e-mail og at debattere
planforslagene på en særlig debatside. Der er i offentlighedsperioden sendt 8
indlæg til debatsiden.
Efter offentlighedsperiodens
udløb har forvaltningen afholdt et møde om det kommende byggeris indflydelse på
ejendommene nord for Vigerslev Allé med repræsentanter for disse ejendomme og
Valby Lokaludvalg.
I offentlighedsperioden er
der modtaget 43 rettidige henvendelser, heraf 8 fra offentlige myndigheder mv.
En af henvendelserne er fremsendt som en underskriftsindsamling med 2.396
underskrifter. Underskriftsindsamlingen består af 4 forskellige breve, der alle
beskæftiger sig med de samme temaer. Kopi af henvendelserne er fremlagt på
borgmester
Tre henvendelser er modtaget
efter fristens udløb, heraf en fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der
konstaterer, at lokalplanen muliggør institutioner, og at forvaltningen ønsker
at blive inddraget i forbindelse med den videre projektering af bebyggelse i
området med henblik på at vurdere institutionsbehovet på det givne tidspunkt.
De to andre henvendelser, hvoraf den ene består i fremsendelse af yderligere
123 underskrifter til ovennævnte underskriftsindsamling, vedrører de samme
temaer som de rettidigt modtagne henvendelser og er dermed kommenteret nedenfor.
En oversigt over
henvendelserne og indholdet heri samt forvaltningernes bemærkninger er vedlagt
som bilag 3. Nedenfor er
henvendelsernes indhold og forvaltningens bemærkninger og anbefalinger sammenfattet
i følgende afsnit:
-
Henvendelser fra offentlige myndigheder m.v
-
Randbebyggelse mod Vigerslev Allé
-
Trafik
-
Parkering
-
Butiksareal
-
Boligstørrelser
-
Benzinstationen
-
Højdegrænseplaner
-
Øvrige forhold vedrørende det kommende byggeri
-
Kommuneplanmæssige forhold
-
Lov om miljøvurdering
Henvendelser fra offentlige myndigheder m.v.
Brev af 25. april 2005 fra HUR, Hovedstadens Udviklingsråd
HUR har ingen bemærkninger til planforslagene
Brev af 26. april 2005 fra Københavns Stiftsøvrighed
Stiftsøvrigheden har ingen bemærkninger til planforslagene
Brev af 26. maj 2005 fra Københavns Energi,
Forsyning
Københavns
Energi oplyser, at der vil blive udarbejdet deklaration for en forsynings- og
hovedledning, der ligger i det vejudlæg på matr. nr. 1836 Valby, København, der
efter lokalplanen kan ophæves. Der findes offentlige kloakledninger over
ejendommene matr. nr. 2055, 2140 og 2141 ibid. Ledningerne skal respekteres, alternativt
omlægges. 30/10 kV transformerstationen, Gammel Køge Landevej 18, berøres ikke
af forslaget.
Brev af 14. juni 2005 fra Valby Lokaludvalg
Lokaludvalget
finder, at planen er perspektivrig, og at målet i planen svarer til holdninger og
planer, som Valby Bydelsråd og Lokaludvalg har arbejdet for gennem flere år.
Der
gives udtryk for en positiv holdning til vinderprojektets oplæg til nye værdier
i form af indre byrum med butikker, service m.v. Muligheden for at den store
hal kan genskabes med biograf er opløftende og værd at samle kræfter om fra
mange sider.
Det
tilføjes, at bebyggelsesprocenten på 120 er høj, men at konkurrenceprojektet
virker overbevisende. Dog er det afgørende, at bebyggelsesmønstre og bygningshøjder
lever op til mål om indre kvaliteter i byrum, friarealer og boliger. På det
punkt følger lokalplanforslaget ikke op på konkurrenceprojektets intentioner.
Afgørende for lokaludvalgets
tilslutning til lokalplanforslaget er derfor, at det ændres i samarbejde mellem
Plan & Arkitektur, grundejerne, Henning Larsens Tegnestue, Valby
Lokaludvalg og repræsentanter for naboområdernes beboer- og ejerkreds.
Lokaludvalget foreslår, at
bebyggelsen langs Vigerslev Allé fastlægges med en gesimshøjde og et tagprofil,
som ikke er højere end bebyggelsen nord for alléen, og at bebyggelsen langs
Vigerslev Allé som minimum over 2. etage udformes med åbninger, der åbner for
lys og udkig til alleen og for udsyn fra den modstående bebyggelse mod syd.
Udvalget er af den
opfattelse, at Vigerslev Allés profil bør fastholdes af hensyn til kvaliteten
af de indre byrum. Lokaludvalget foreslår dog, at byggelinien tilbagerykkes således,
at eksisterende træer bevares, og at trærækken føres helt frem til Toftegårds
Plads. Lokaludvalget ønsker at bliver inddraget i disse forhold.
Det anbefales, at
erfaringerne med støjreducerende asfalt fra forsøget på Vigerslevvej vurderes,
og at denne asfalt også anvendes på Vigerslev Allé.
Endelig foreslås, at der
snarest indledes forhandlinger omkring udviklingen af den sydlige del af
Toftegårds Plads med konkurrenceprojektets belysning af mulighederne som
grundlag. Samtidig finder lokaludvalget, at lokalplanforslaget bør lægge op til
rammer for bebyggelsen på hjørnet af pladsen, der åbner for større udnyttelse
og højde end nævnt for Vigerslev Allé. De to planer bør ses som et samlet hele.
Lokaludvalget opfordrer til,
at der holdes et møde med kommunen, Valby Lokaludvalg og grundejerne i F.L. Smidth-området.
Arkitekt Henning Larsens Tegnestue skal gives lejlighed til at fremlægge deres
visioner for Toftegårds Plads.
Bemærkninger
Indledningsvis skal
bemærkes, at Vigerslev Allé med et profil på 35 m er et efter københavnske
forhold stort byrum med en bredde, der er sammenlignelig med f.eks. Sønder
Boulevard og Strandboulevarden. Efter forvaltningens vurdering er det af
byarkitektoniske årsager vigtigt at afgrænse byrummet med en bebyggelse, der
markerer sig med bygningsfronter i samspil med det brede gaderum og den
eksisterende bebyggelse på den modsatte side af vejen. Samtidig er det af
hensyn til de bagvedliggende opholdsarealer og byrum væsentligt, at bebyggelsen
overvejende udformes som en sammenhængende randbebyggelse af en vis højde.
I lokalplanforslaget er det
på baggrund af ovenstående fastlagt, at der i randzonen mod Vigerslev Allé kan
opføres bebyggelse med bygningshøjder på 17 – 27 m. Valby Lokaludvalg og
flertallet af indsigere i øvrigt, jf. afsnittet "Randbebyggelse mod Vigerslev
Alle og Toftegårds Plads", finder, at disse bestemmelser bør ændres således, at
bebyggelsesmulighederne begrænses.
Den østligste af karreerne i
bebyggelsen nord for Vigerslev Allé har en gesimshøjde på ca. 18 m og en
bygningshøjde på ca. 23 m. De øvrige fire karreer, der ligger over for lokalplanområdets
område II, har en gesimshøjde på ca.16,5 m og en bygningshøjde på ca. 21,5 m. Inden
for dette profil vil der kunne opføres boligbebyggelse i 5½ etage eller
erhvervsbebyggelse i 4½ etage, hvor lokalplanforslaget muliggør op til 6½
etage.
Vedrørende forslaget om at rykke bebyggelsen tilbage fra vejlinien har
forvaltningen vurderet, at en tilbagerykning på ca. 3 m vil forbedre træernes
muligheder for at udvikle sig, idet afstanden mellem bebyggelse og træernes
kroner og rodnet dermed bliver større. Desuden er Vigerslev Allé øst-vestgående,
og det væsentligste lysindfald sker fra syd.
Med hensyn til forslaget om
at kræve bebyggelsen langs Vigerslev Allé udformet med åbninger over 2. etage
er det forvaltningens vurdering, at bebyggelse generelt bør opføres i mindst 2½
etage for, at bebyggelsen får karakter af bymæssig bebyggelse.
Lokaludvalgets forslag om
begrænsning af bebyggelsesmulighederne mod Vigerslev Allé vurderes at være
forenelige med intentionerne i lokalplanforslaget. Forvaltningen foreslår, at
lokaludvalgets synspunkter imødekommes ved, at bebyggelse på hjørnet mod
Toftegårds Plads fastlægges med en maksimal gesimshøjde på 20 m og en bygningshøjde
på 23 m svarende til bestemmelserne for bebyggelse langs den sydlige del af
Gammel Køge Landevej. Hensigten hermed er at give bebyggelsen tilstrækkelig
tyngde og karakter ud mod pladsen. Mod Vigerslev Allé i øvrigt foreslås en
maksimal gesimshøjde på 16,5 m og en bygningshøjde på maksimalt 19,5 m. Desuden
foreslås, at penthouseetagen mod Vigerslev Allé rykkes mindst 2 m tilbage fra
hovedfacaden – hvor lokalplanforslaget foreskriver mindst 1m - for yderligere
at begrænse skyggevirkningen heraf.
Ændringerne foreslås at gælde for de 3 byggefelter, der grænser op til Vigerslev
Allé samt det nordligste byggefelt på vestsiden af hovedstrøget. Dermed kan bebyggelse
i øst og syd opføres med en gesimshøjde på op til 20 m og bebyggelse i nord og
vest med en gesimshøjde på op til 16,5 m. Desuden foreslås, at bebyggelsen
rykkes 3 m tilbage fra vejlinie af hensyn til træerne og for yderligere at
begrænse skyggevirkningen, samt at der stilles krav om, at arealet mellem
vejlinie og bebyggelse skal fremtræde overvejende grønt. Endelig skal det
foreslås, at der gives en mulighed for større variation i bygningshøjden, som
bl.a. kan udnyttes til at skabe indkig, men ikke at det stilles som et krav.
Det foreslås, at § 5, stk. 1, pkt. e, 1. – 3.
afsnit erstattes af: "For bebyggelsen
gælder de på tegning nr. 5 angivne etageantal på 2½-6½ etage og 2½-5½ etage.
Det maksimale etageantal er inklusive udnyttelig tagetage, bortset fra
tagterrasser og tekniske opbygninger og lignende. Bebyggelse i 2½-3 etage kan udformes
som rækkehuse.
For de
markerede randzoner gælder, at bebyggelsen skal opføres med en gesimshøjde på
henholdsvis 16-20 m, 12-16,5 m og 8-16,5 m.
For bebyggelse
i 2½-6½ etage må gesimshøjden ikke overstige 20 m, og for bebyggelse i 2½-5½
etage må gesimshøjden ikke overstige 16,5 m.
Tagetager må opføres i en højde af indtil 3 m over de maksimale
gesimshøjder, rækkehuse dog indtil 5 m. Tagetager kan udformes traditionelt
eller som penthouseetage med en tilbagerykning på ikke under 2 m mod Vigerslev
Allé og ikke 1 m i øvrigt."
Som konsekvens af disse
ændringer foreslås det endvidere, at bestemmelsen om, at der i byggefelter, som
er udpeget i lokalplan, kan tillades byggeri i op til 7 etager, udtages af
kommuneplantillæggets særlige bestemmelser for C2*-området - Gammel Køge Landevej.
I § 7, stk. 1, tilføjes
efter 2. afsnit: "Arealet mellem
Vigerslev Allé og de tilgrænsende byggefelter skal overvejende anlægges som et
græsareal med beplantning. Arealet kan anvendes som adgangsareal og i begrænset
omfang til cykelparkering, affaldscontainere og lignende, som i givet fald skal
udformes på en sådan måde og i sådanne materialer, at de fremstår som en integreret
del af det grønne areal".
Forvaltningen er blevet
opmærksom på, at der også bør optages bestemmelse for arealet mellem Gammel
Køge Landevej og byggefelter, der grænser op til denne. Det foreslås, at der
efter ovenstående afsnit tilføjes: "Arealet
mellem Gammel Køge Landevej og de tilgrænsende byggefelter skal - indtil Gammel
Køge Landevej eventuelt udvides - overvejende anlægges med hård belægning
tilpasset det tilgrænsende fortovsareal".
Lokalplantegning nr. 2-5
konsekvensrettes i overensstemmelse med overstående, jf. bilag 4. Af forenklingshensyn foreslås gesimshøjden for alle
byggefelter fastlagt med maksimal gesimshøjde på 17 m ændret til 16,5 m.
Ændringen vurderes ikke at have indflydelse på udnyttelsesmulighederne af de
pågældende byggefelter.
For at illustrere de
foreslåede ændringer er der udarbejdet de på vedlagte bilag 5 viste snittegninger, hvor forskellene i byggemulighederne
langs Vigerslev Allé ved lokalplanforslaget og ved ændringsforslaget er
markeret. Desuden er i bilaget vist skyggevirkningerne af de eksisterende forhold,
lokalplanforslaget og ændringsforslaget på 2- og 3-dimensionelle
skyggediagrammer. Diagrammerne viser, at i hele sommerhalvåret vil skyggerne
ved ændringsforslaget ikke på noget tidspunkt nå bebyggelsen nord for Vigerslev
Allé. I oktober vil bebyggelsen fortsat gå helt fri midt på dagen, og i december
vil de øverste etager fortsat ikke blive berørt. Konklusionen på skyggediagrammerne
er, at bebyggelsen nord for Vigerslev Allé også efter opførelse af nybyggeriet
vil have efter københavnske forhold særdeles gode lysforhold.
Med hensyn til
lokaludvalgets synspunkter vedrørende Toftegårds Plads skal bemærkes, at
pladsen ikke indgår i lokalplanen. Det kan yderligere oplyses, at forvaltningen
på baggrund af et udækket parkeringsbehov på Toftegårds Plads bl.a. i
forbindelse med afholdelse af køreprøver har udarbejdet et skitseprojekt,
hvorefter hele pladsen indrettes til midlertidig parkering. En indstilling om
projektet forventes at blive forelagt
Vedrørende forslaget om at
bruge støjdæmpende asfalt kan oplyses, at en 2-lags støjdæmpende belægning som
forsøg har været i brug på Øster Søgade i nogle år, samt på Lyngbyvej og
Vigerslevvej i et års tid. Resultatet er en væsentlig dæmpning af trafikstøjen
på 3 – 4 dB(A) i forhold til en tilsvarende ny standardbelægning og op mod 7
dB(A) i forhold til en slidt belægning. Den støjsvage belægning er en del
dyrere end en standardbelægning, både i anlægsomkostninger og i udgifter til
den løbende drift. I takt med, at der bliver givet bevilling til dækning af
disse ekstraomkostninger, vil der blive lagt støjdæmpende belægninger på vejene
langs de mest støjbelastede boliger.
Brev af 14. juni 2005 fra Agenda 21,
Miljøsatellit Kgs. Enghave
Agenda 21 finder, at
lokalplanforslaget er et godt udgangspunkt for bebyggelse af området, og der
fremdrages positive elementer fra formålet, som f.eks. områdets opbygning efter
miljørigtige elementer, kombinationen af forskellige anvendelser, bevaring af
gamle industribygninger, stiforløb m.v.
Formålsparagraffens omtale
af miljørigtige principper afspejler sig ikke konkret i lokalplanen. For at
lokalplanen kan leve op til formålet om et byøkologisk perspektiv, bør
eksempelvis følgende krav/muligheder som et minimum integreres i lokalplanen: Byggeriets
miljøbelastning skal minimeres samtidig med, at en høj arkitektonisk kvalitet
fastholdes. Der skal indtænkes ressourcebesparelser ved indretning af boliger,
der skal være regler for nedsivning af regnvand, reglerne i "Miljøorienteret
byfornyelse og nybyggeri" skal følges, der skal stilles krav om
fællesfaciliteter, betjening med kollektiv trafik skal forbedres, der skal
etableres cykelstier, bygninger skal begrønnes, og alle eksisterende bygninger
skal bevares.
Desuden opfordres til at
indgå forskellige former for partnerskaber eller samarbejde med henblik at opnå
et bæredygtigt byggeri.
Endelig foreslås navngivning
af bevaringsværdige bygninger, og at der placeres en karakteristisk skulptur på
pladsen mod Toftegårds Plads.
Bemærkninger
Indsigelsen indeholder mange
sympatiske betragtninger, som forvaltningen ikke er uenig i, hvilket bl.a.
fremgår af anbefalingerne i "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri". Men som
det er indsigeren bekendt, er der grænser for, hvad der kan optages bestemmelse
om i en lokalplan. Desuden vurderes det mest hensigtsmæssigt, at bestemmelserne
i en lokalplan for et område af en størrelse som det aktuelle, fastlægges som
principper og ikke som meget detaljerede konkrete krav.
Det skal nævnes, at
Miljøkontrollen i stigende omfang tilbyder at indgå i dialog med investorer og
bygherrer om mulighederne for at gennemføre en særlig miljøindsats i et område
uden at tilsidesætte kravene om, at byggeriet skal være en rentabel forretning.
Der er i lokalplanen sikret
fællesfaciliteter, cykelforbindelser og grønne arealer på et niveau og af et
omfang, som forvaltningen vurderer for hensigtsmæssigt.
Det forudsættes, at der etableres
fællesanlæg for bebyggelsens beboere af størrelsesordenen 1 pct. af
etagearealet, samt at der etableres anlæg for affaldssortering. Lokalplanen
hindrer ikke yderligere tiltag som foreslået, herunder espalierer til
begrønning af facaderne eller beplantning med frugttræer.
Områdets interne veje er
fastlagt med trafikdæmpende foranstaltninger, der prioriterer de bløde
trafikanter. En undtagelse herfra er de to adgangsveje, hvor hensyn til trafikafviklingen
er prioriteret. Disse veje udformes derfor som traditionelle veje med fortov.
Omfanget af trafik - op til 1.500 biler i døgnet - og vejenes udstrækning på
maksimalt 150 m nødvendiggør ikke anlæg af cykelstier.
Med hensyn til bevaring af
eksisterende bygninger er det skønnet, at de i lokalplanen udpegede
bevaringsværdige bygninger besidder en arkitektonisk og kulturhistorisk værdi,
der gør dem bevaringsværdige. De øvrige
bygninger er opført som lager- og industrihaller og er alle arkitektonisk
mindre interessante og/eller i en meget dårlig stand. At stille krav om, at
alle eksisterende bygninger skal bevares uanset arkitektonisk kvalitet og
tilstand og om, at tagrender og nedløbsrør på alle nye bygninger skal udføres i
stål eller lignende, anses for problematisk.
At stille krav om
eksempelvis tørrepladser til lufttørring af vasketøj, fælles vaskeri for
rækkehuse, krav om fælles kompostering og formuldning af haveaffald og grønt køkkenaffald
eller om opstilling af skulpturer ligger ud over, hvad der betragtes som formålet
med at regulere et områdes benyttelse i en lokalplan.
Der kan ikke optages
bestemmelser om nedsivning af regnvand, om kollektiv trafikbetjening, om at
retningslinierne i "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" skal følges eller
om navngivning af bygninger.
Brev af 15. juni 2005 fra Kulturmiljørådet
Kulturmiljørådet mener, at
F.L. Smidth-området afspejler en vigtig del af Valbys og Københavns
kulturhistorie, og at det rummer et stort formidlingspotentiale. Der er i området
en mængde bygninger med karakteristiske og spændende udformninger. Kulturmiljørådet
opfordrer derfor til, at de sidste bygninger tegnes ind i projektet for at bevare
områdets værdi som et industrimiljø.
Bemærkninger
Det er en sympatisk idé at
bevare alle eksisterende bygninger og bevare billedet af et industrimiljø for
eftertiden. I så fald skulle sigtet med – og dermed indholdet i - lokalplanen
have været et andet. Lokalplanområdet er – på baggrund af den centrale beliggenhed
i Valby og de potentialer, det rummer – vurderet mest hensigtsmæssigt udnyttet
til et integreret bykvarter, der kan understøtte et dynamisk og levende Valby
og muliggøre et større boligbyggeri. Lokalplanens udpegning af 7 større
bygninger i område II lægger mange bindinger på den fysiske udnyttelse af dette
område. Yderligere bindinger ses ikke at være berettigede, især ikke når der
sammenholdes med, at der er tale om lagerhaller og lignende med simple
arkitektoniske udtryk. I øvrigt henvises til bemærkningerne til Agenda 21's
indsigelse.
Brev af 15. juni 2005 fra Københavns Bymuseum
F. L. Smidth-området er en
del af Københavns industrielle kulturhistorie. Komplekset består ikke kun af
produktionsbygninger, men også af administrationsbygninger, marketenderi og
forskningsenheder. Det er en kvalitet, at komplekset er bygget over en lang
årrække med varierende arkitektoniske træk.
Det er vigtigt at bevare
denne helhed og mangfoldighed i området som et eksempel på Københavns og Valbys
industrielle epoke, jf. lokalplanforslagets intentioner om at fastholde
bydelens historie og at skabe variation i bebyggelsen.
Museet opfordrer til, at
ikke kun bygninger men også skilte, sporelementer, bomme, ure, porte m.v.
bevares.
Museet beklager, at
lokalplanforslaget giver mulighed for, at 3 bevaringsværdige bygninger kan
forhøjes med 1-2 etager, og at den næsten 200 m lange produktionsbygning kan
opdeles i 3 bygninger.
Bemærkninger
De tre bygninger, der kan
forhøjes, er ret almindelige bygninger i røde teglsten og uden særlige
arkitektoniske kvaliteter eller særlige kendetegn. Det vurderes, at et ombygningsprojekt
i hænderne på den rette arkitekt kan tilføre bygningerne nye kvaliteter.
I øvrigt henvises til
bemærkningerne til Kulturmiljørådets og Agenda 21's indsigelser.
Henvendelse fra ejere, lejere og brugere, interessegrupper mv.
Randbebyggelse mod Vigerslev Allé og Toftegårds Plads
31 henvendelser beskæftiger
sig helt eller delvist med udformningen af lokalplanforslagets randbebyggelse
placeret mod Toftegårds Plads og i vejlinien mod Vigerslev Allé i forhold til
den eksisterende karrébebyggelse på nordsiden af Vigerslev Allé. Dette emne har
dermed været helt centralt i debatten.
Der protesteres imod, at den
nye bebyggelse vil blive lige så høj eller højere end den eksisterende
bebyggelse, idet nybyggeriet forventes at tage en stor del af sollyset og udsigten
fra den eksisterende bebyggelse mod Toftegårds Plads og Vigerslev Allé og langs
sidegaderne til Vigerslev Allé. Det forventes også, at høje bygninger på begge
side af Vigerslev Allé vil bevirke store, nye støjgener oveni eksisterende
støjproblemer samt virke som en vindtunnel for vestenvinden. Der protesteres
derfor også mod randbebyggelsens placering i vejlinien mod Vigerslev Allé. I flere
henvendelser påpeges, at Vigerslev Allé nu virker lys og luftig på grund af den
tilbagetrukne bebyggelse på F.L. Smidth-grunden, men at den vil blive mørk og
støjfuld ved opførelsen af randbebyggelsen, og at udsigten til himmelen og
solen – især i vinterhalvåret – vil gå tabt. Det anføres, at randbebyggelsen
ikke passer ind i det eksisterende område.
Nybyggeriet på hjørnet mod
Toftegårds Plads, der efter lokalplanforslaget kan opføres med en gesimshøjde
på maks. 27 m, kritiseres for at ville fylde for meget, kaste skygge og
bevirke, at Toftegårds Plads bliver mørk og helt lukket med høje huse.
Nybyggeriet vil ikke bidrage til at forskønne pladsen.
Det kritiseres af nogle, at
lokalplanmaterialet ikke indeholdt sol/skyggediagrammer. Det kritiseres også,
at randbebyggelsen omtales som støjskærm for den bagvedliggende bebyggelse på
F. L. Smidth-grunden, og der spørges, hvilke hensyn der vil blive taget til den
eksisterende bebyggelse på nordsiden af Vigerslev Allé.
23 henvendelser forslår en
ændret udformning af randbebyggelsen. Generelt opfordres til en lavere
bygningshøjde mod Vigerslev Allé og til, at nybyggeriet trækkes tilbage fra
vejlinien af hensyn til bebyggelserne nord for Vigerslev Allé og mod Toftegårds
Plads. I nogle af henvendelserne foreslås, at nybyggeriet ikke må være højere
end de eksisterende bebyggelser. Andre foreslår et maksimalt etageantal på 3
etager. Der foreslås en tilbagerykning fra vejlinien på henholdsvis 10-20 m, 30
m og 40-50 m.
Det foreslås, at der
indrettes et bælte mellem Vigerslev Allé og den nye bebyggelse til parkering
eller grønt areal eller en kombination heraf. En henvendelse gør opmærksom på,
at et 50 m bredt parkeringsbælte vil bevirke, at Toftegårds Plads kan gøres til
en grøn plads og friholdes for parkering, idet der henvises til, at Bygge- og
Teknikforvaltningen har overvejet at anvende pladsen til parkering. Samtidig
vil bæltet give mulighed for en evt. udvidelse af Vigerslev Allé.
Det foreslås af flere, at
der bygges højere inde midt på F. L. Smidth-grunden eller langs Gammel Køge
Landevej, der har den nødvendige bredde.
I en henvendelse foreslås,
at nybyggeriet mod Vigerslev Allé bør følge den eksisterende bebyggelse med
tilsvarende gennembrud og veje i husrækken.
De Forenede
Ejendomsselskaber, der er bygherre i område II, oplyser i selskabets indsigelse,
at det synes muligt at tilpasse den nye bebyggelses højde mod Vigerslev Allé
til de modstående karreers gesimshøjde og dermed skabe et karakterfuldt
alléstrøg.
Vedrørende bebyggelsen på
hjørnet af Toftegårds Plads foreslås det i en henvendelse, at den skal åbne sig
mod pladsen, og i en anden henvendelse foreslås, at der laves en flot indgang
til det nye kvarter. En henvendelse foreslår, at nybyggeriet ikke må være
højere end boligbebyggelsen på den modsatte side, og at der muliggøres en
tårnlignende bebyggelse. En henvendelse foreslår, at nybyggeriet mod Toftegårds
Plads skal være i 15-18 etager og være et flot vartegn for Valby.
Endelig påpeges det i flere
henvendelser, at den 3-dimensionelle CAD-illustration, der er anvendt på
plancheudstillingen og i den udsendte folder, er misvisende, idet det ser ud
som om bebyggelsen langs Vigerslev Allé falder i højde fra øst mod vest ned til
3 etager og en dermed til en bygningshøjde på maksimalt 12 m. Indsigerne henviser
til, at den medfølgende tekst understøtter denne aflæsning af illustrationen.
Selv om flertallet af
henvendelser er stærkt kritiske over for randbebyggelsen og andre elementer i
lokalplanforslaget, så er der dog også 10 henvendelser, der overordnet udtrykker
en positiv indstilling over for ny bebyggelse på lokalplanområdet.
Bemærkninger
Der henvises til
bemærkningerne til Valby Lokaludvalg vedrørende forslag til ændring af
bebyggelsesmulighederne mod Vigerslev Allé samt til bilag 5 for så vidt angår skyggediagrammer.
Forslagene om at rykke
bebyggelsen 10-50 m tilbage og etablere et grønt bælte eller en parkeringsplads
på det derved fremkomne areal finder forvaltningen ikke hensigtsmæssige. Det vil således medføre store problemer for
realisering af en af hovedideerne i Henning Larsens helhedsplan om et indre
hovedstrøg, og desuden er et areal beliggende langs med en trafikeret vej ikke
velegnet til ophold og opfylder ikke kravene om maksimalt støjniveau på de
primære opholdsarealer. Det interne parkeringsbehov er dækket ved lokalplanens
bestemmelser, herunder er det krævet, at mindst 1/3 af parkeringsdækningen skal
etableres i konstruktion for at begrænse terrænparkeringen. Med de foreslåede
bygningshøjder og gaderummets brede profil er det forvaltningens opfattelse, at
det vil være misvisende at tale en vindtunneleffekt. Endelig er der som bekendt
tale om et privat grundareal, hvorfor det ikke er muligt erstatningsfrit at
etablere en offentlig parkeringsplads her i stedet for på Toftegårds Plads.
Forslagene om at bygge højt
på hjørnet af Toftegårds Plads er i modstrid med de mange indsigere, der mener,
at lokalplanens 27 m allerede er for meget. Forvaltningen ser i øvrigt ingen
begrundelse for at markere lokalplanområdet med særlig høj bebyggelse, da det
ikke er typisk for Valby, og da høj bebyggelse ikke kan begrundes i særlige
byarkitektoniske forhold i lokalplanområdet. Den mere præcise udformning af
bebyggelsen, herunder åbninger mv., vil blive afgjort i forbindelse med den
efterfølgende byggesagsbehandling.
Den omtalte
CAD-illustration, der er udarbejdet af Henning Larsens Tegnestue, er anvendt
for rumligt at illustrere bebyggelsesmulighederne i lokalplanområdet. Ved en
kontrolmåling af illustrationen har det vist sig, at bebyggelsen i den
vestligste karré mod Vigerslev Allé er vist med en bygningshøjde på 15 m, hvor
lokalplanforslaget foreskriver mindst 16 m, hvilket forvaltningen skal beklage.
Teksten, hvori omtales 3 etager, er en beskrivelse af intentionerne i
tegnestuens konkurrenceforslag, og ikke i lokalplanforslaget.
Trafik
Der efterlyses oplysninger
om det fremtidige støjniveau på Vigerslev Allé, idet der udtrykkes frygt for
øgede støjproblemer og anden forurening fra den forøgede trafik, og flere
foreslår støjsvag asfalt på Vigerslev Allé, Gammel Køge Landevej og Toftegårds
Plads.
Det antages i en
h
envendelse, at den øgede trafik på et tidspunkt vil forudsætte en udvidelse af
Vigerslev Allé, der kun kan ske ved at inddrage arealer på den nordlige side af
vejen, hvilket vil betyde at trafikken rykker tættere på den eksisterende
bebyggelse, og at parkeringsarealer og grønne arealer langs Vigerslev Allé
reduceres.
En henvendelse påpeger, at
adgangen til den nye bydel skal ske fra Gammel Køge Landevej. Det betyder, at
trafikken til området fra Vigerslev Allé skal dreje ned af Gammel Køge Landevej
ved Toftegårds Plads uden, at der er udvidelsesmuligheder for denne trafik. Det
vil give lange bilkøer på Vigerslev Allé. På grund af randbebyggelsen vil Vigerslev
Allé ikke længere kunne udvides.
F.L. Smidth A/S mener, at et
lyskryds ved hovedindgangen til virksomheden er en god idé, men ønsker ikke, at
trafik fra område II får adgang til krydset via F. L. Smidth´s ejendom.
Bemærkninger
Forvaltningen har beregnet,
at den samlede trafik til lokalplanområdet stiger med op til 3.000 biler i
døgnet. Heraf er trafikken på Vigerslev Allé beregnet at ville stige med ca.
1.000 biler i døgnet.
Miljøkontrollen har beregnet
effekten af opførelse af bebyggelse på sydsiden af Vigerslev Allé og af den
forventede forøgelse af trafikken på Vigerslev Allé i forhold til karreerne på
nordsiden af gaden, jf. bilag 6. Støjniveauet
ligger i dag på 64 – 66 dB(A) på facaden af de pågældende karreer.
Beregningerne viser, at opførelse af en 25 m høj bygning over for disse karreer
vil medføre en refleksion fra den nye bygning, der medfører en forøgelse af
støjniveauet ved de eksisterende bygninger på 0,5 – 1 dB(A). En forøgelse af
trafikmængden på 1.000 køretøjer/døgn på Vigerslev Allé vil forøge støjniveauet
med yderligere 0,3 dB(A). Det er Miljøkontrollens konklusion, at en samlet maksimal
stigning på op til 1,3 dB(A) ikke vil give en mærkbar ændring, idet en sådan
først vil opleves ved en forøgelse på mindst 3 dB(A).
Beboere og bestyrelsen i
Andelsboligforeningen Tvegaarden anfører, at trafikpresset på Folehaven får
trafikanter til at benytte Vigerslev Allé som smutvej, og antager, at det øgede
trafikpres vil føre til en udvidelse af Vigerslev Allé. Lokalplanen bør tage
højde for dette ved at trække bebyggelsen væk fra Vigerslev Allé således, at en
udvidelse ikke alene kan ske mod nord.
Forvaltningen foretager ikke
årlige tællinger på Vigerslev Allé vest for Toftegårds Plads, men den årlige
tælling øst for Toftegårds Plads viser et fald i trafikken gennem de seneste
fem år. Der er således ikke noget i denne tælling, der tyder på, at Vigerslev
Allé i stigende grad skulle blive brugt som aflastning for Folehaven.
Vigerslev Allé er i
Kommuneplan 2005 udpeget til at være fordelingsgade, mens Folehaven er regional
vej. Det er de regionale veje, der skal sikre forbindelsen mellem København og
den øvrige Øresundsregion, mens fordelingsgaderne skal sikre forbindelsen
mellem bydelene. Skulle fremkommelighedsproblemer på Folehaven føre til øget
trafik på Vigerslev Allé, vil dette ikke føre til en udvidelse af denne.
Derimod vil man, i det omfang det er muligt, søge at forbedre fremkommeligheden
på Folehaven eller på andre dele af det regionale vejnet.
Vedrørende brug af støjdæmpende asfalt henvises til
bemærkningerne til Valby Lokalplanudvalgs indsigelse.
Parkering
Det foreslås i flere
indsigelser at etablere et parkeringsanlæg langs Vigerslev Allé, og der
henvises bl.a. til, at p-pladser her vil kunne tjene som Parker-og-rejs-pladser
i forbindelse med Valby Station. Det foreslås, at disse pladser erstatter
parkeringsanlægget ved baneterrænet i lokalplanområdets sydlige ende.
Bemærkninger
I lokalplanen stilles der
kun krav om parkeringsdækning for det behov, der opstår som følge af nybyggeri
eller ny anvendelse i området. En del af disse pladser er placeret samlet i
lokalplanområdets sydlige ende til dækning af det parkeringsbehov, som boligerne
og erhvervsbyggeriet i denne del af lokalplanområdet giver anledning til. Det
er altså ikke hensigten, at parkeringspladserne i lokalplanområdet skal
benyttes af pendlere, som kører videre i tog eller med anden kollektiv
transport, selv om det ikke vil være muligt at hindre dette på de parkeringspladser,
som etableres på privat fællesvej.
Det vurderes, at
parker-og-rejs-pladser placeres mest hensigtsmæssigt et stykke fra byen.
Formålet med parker-og-rejs-pladser må være at få pendlere fra omegnen til at
køre til den nærmeste station i omegnen og herfra køre med tog eller anden
offentlig transport til deres mål i Københavns Kommune. Det er ikke hensigtsmæssigt
at køre i bil helt ind i byen, før man skifter til kollektiv transport – og det
er næppe heller konkurrencedygtigt, da den kollektive transport er relativt
langsommere på den del, der foregår inde i byen, end den er på strækningen mellem
omegnsstationerne og centralstationerne.
Butiksareal
Grundejeren af størstedelen
af område II bemærker, at lokalplanforslagets 3.000 m² butiksetageareal ikke er
tilstrækkeligt til at understøtte et aktivt liv langs den nye bydels hovedstrøg
og pladser, og at det vil blive vanskeligt at imødekomme lokalplanfor
slagets
krav om publikumsorienterede serviceerhverv. For at skabe den ønskede udadvendthed
i området foreslås det, at der fastlægges butiksareal til særligt pladskrævende
varegrupper mod Gammel Køge Landevej, hvilket vil være i overensstemmelse med
planlægningen for Gammel Køge Landevej i Kommuneplan 2005. I givet fald ville
detailhandelen kunne placeres langs lokalplanforslagets hovedstrøg og dermed
skabe det liv, der kendetegner en levende bydel.
Bemærkninger
Butiksbestemmelserne i
lokalplanforslaget er udarbejdet på grundlag af
den butiksstruktur, der er fastlagt i tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2001
om detailhandel, herunder den igangværende udvidelse af Valby bydelscenter
mellem Valby Station og Valby Tingsted.
Lokalplanforslaget åbner mulighed
for 3.000 m² butiksareal ved Toftegårds Plads som en del af Valby bydelscenter,
samt for 3.000 m² lokalt orienteret butiksareal, som kan placeres langs det
interne hovedstrøg og langs Gammel Køge Landevej. Det vurderes, at de 3.000 m²
giver mulighed for en god lokal butiksbetjening i området, og at det kan give
et godt tilskud til de publikumsorienterede serviceerhverv og til et lokalt
byliv i det interne hovedstrøg.
Butikker med særligt
pladskrævende varer omfatter en begrænset del af udvalgsvarehandlen - tømmerhandler
og byggemarkeder, forhandling af biler og motorcykler, campingvogne, lystbåde,
planter og havebrugsmaterialer, særlige bygningsartikler samt køkken-, møbel-
og tæppebutikker.
Det er et mål i tillægget
til Kommuneplan 2001, at flere butikker af denne type fortsat kan indgå som en
naturlig del udvalgsvarehandlen i bydelscentrene og de regionale centre.
Herudover er der udpeget 8 erhvervsområder i kommunen til disse butikker, herunder
erhvervsarealer omkring Gammel Køge Landevej syd for Ringbanen, som samlet må
rumme 45.000 m² butiksareal. På denne baggrund vurderes der ikke behov for at
udpege flere placeringsmuligheder for butikker med særlig pladskrævende varer i
Valby.
Boligstørrelser
En henvendelse bemærker, at
nybyggeriet er komprimeret, og at der ikke ser ud til at være boliger for
børnefamilier. Ifølge en anden henvendelse bør den gennemsnitlige boligstørrelse
på mindst 85 m² ændres til 100 m², da der allerede er mange 2 – 3 værelses
boliger i Valby, mens der mangler 4 værelses boliger til børnefamilier.
Samtidig bør bestemmelsen om, at ungdomsboliger er undtaget fra bestemmelsen om
boligstørrelser gå ud på grund af kommunens skæve befolkningssammensætning med
forholdsvis mange unge.
Bemærkninger
Det er et faktum, at der
stadig er en overvægt af små boliger i København. Lokalplanforslagets
bestemmelser vedrørende boligstørrelser svarer til de tilsvarende bestemmelser
i flertallet af nyere bolig-lokalplaner. For rækkehusbebyggelse gælder i øvrigt
en mindstestørrelse på 100 m2.
Der muliggøres mindre
boliger til særlige befolkningsgrupper ud fra ønsket om, at befolkningssammensætningen
i FLS- området skal blive bred og afspejle den generelle sammensætning i
København. Der er dog ikke aktuelle planer om hverken ungdoms- eller
plejeboliger.
Benzinstationen
Der er placeret en
benzinstation på matr. nr. 1954 ibid. mod Toftegårds Plads i lokalplanforslagets
område II. Benzinselskabet gør indsigelse imod, at benzinstationen ikke er
integreret i lokalplanforslaget, selvom der er tale om et serviceerhverv. Det
kritiseres, at lokalplanforslaget ikke muliggør ændringer, udvidelser eller
tilpasninger af benzinstationen, og det foreslås derfor, at lokalplanforslaget
ændres.
Bemærkninger
Benzinstationen er
beliggende ud til Toftegårds Plads/Gammel Køge Landevej umiddelbart syd for det
fastlagte hovedstrøg. Benzinstationen kan naturligvis blive liggende, som den er
i dag, men hvis intentionerne om hovedstrøget skal realiseres, er det nødvendigt
at begrænse stationens udstrækning mod nord. På sigt er det intentionen, at benzinstationen
kan integreres i en ny bebyggelse inden for det markerede byggefelt.
Højdegrænseplaner
Bygherren i område II
bemærker, at lokalplanforslagets højdegrænseplan ikke passer med intentionerne
i konkurrenceforslaget for den nye bydels udformning. Der foreslås derfor et
generelt højdegrænseplan på 1 x afstanden til anden bebyggelse i boligområder
og 1,5 x afstanden til anden bebyggelse i smallere passager.
Arkitektfirmaet Arkitema
oplyser, at det planlagte parkeringshus ved baneterrænet skal rykkes ca. 5 m
mod nord på grund af sporsikringslinier og dermed tættere på et byggefelt til
erhverv. Det foreslås derfor, at der i lokalplanforslagets § 5, stk. 1, pkt. f,
tilføjes, at højden kan være 5/3 x afstanden til parkeringshus ved erhverv.
Bemærkninger
Et maksimalt
højdegrænseplan på 0,8 x afstanden til
anden boligbebyggelse er sædvanlig praksis, idet det er forvaltningens
erfaring, at der derved sikres gode lysforhold i alle primære rum i boligen.
Der ses ikke at være nogen vægtig grund til at fravige praksis. Forslaget om at
muliggøre 1,5 x afstanden ved passager er ligeledes for lempeligt til, at det
bør gøres til en indbygget ret i lokalplanen. En eventuel lempelse af bestemmelserne
bør afhænge af det konkrete projekt og afgøres på et konkret grundlag, hvilket
lokalplanforslaget muliggør. En
fravigelse forudsætter, at der meddeles dispensation fra lokalplanens bestemmelser.
Forvaltningen finder
flytning af parkeringshus og sti velbegrundet. De fastsatte højdegrænseplaner
gælder i forbindelse med boliger og erhvervsbebyggelse med beboelses-, opholds-
og arbejdsrum, og det er dermed underforstået, at parkeringshuse ikke er omfattet.
Det er derfor uproblematisk at flytte parkeringshuset, da højdegrænseplanet fortsat
overholdes i forhold til den nord for liggende bebyggelse.
For at præcisere ovenstående
skal foreslås, at det i § 5, stk. 1, pkt. f, præciseres, at der mod
parkeringshuse kan ses bort fra højdegrænseplanerne, hvorefter bestemmelsens
første punktum lyder: "Bebyggelsens højde
må ikke overstige henholdsvis 0,8 x afstanden til anden boligbebyggelse inden
for det samlede område, dog 4/3 x afstanden, såfremt den ene eller begge de
berørte bygningsdele er gavle, og ikke 4/3 x afstanden til anden erhvervsbebyggelse
inden for området. I forhold til parkeringshuse/-etager ses der bort fra
højdegrænsebestemmelserne."
Øvrige forhold vedrørende det kommende byggeri
Nogle henvendelser giver
udtryk for, at nybyggeriet er for massivt uden nævneværdige friarealer.
Bebyggelsesprocenten er for høj og bør højst være 100 og helst 90. Det anføres
ligeledes, at bebyggelsen er fremmed for Valby, der er karakteristisk ved lav
bebyggelse trukket væk fra vejen i modsætning til København med dennes høje
karrébebyggelse.
Bygherren i område II ønsker
indsat bestemmelse i lokalplanen om, at
sokkeludstykninger - også under 700 m² - kan tillades. Samme bygherre
ønsker fastlæggelsen af bevaringsværdige små bygninger justeret på grund af
manglende arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter og dårlig stand. Der
bliver desuden gjort opmærksom på, at det fastlagte vejprofil for adgangsveje
ikke kan overholdes på F.L. Smidth Vej på grund af eksisterende bebyggelse.
Enkelte byggefelter bør justeres af hensyn til de rumlige sammenhænge mellem
område I og II, herunder en justering af byggefelter grænsende til område I på
grund af et ønske om et ændret gadeforløb. Endelig anføres det, at lokalplanforslagets
bestemmelser om husdybder skaber unødigt stramme bindinger i forbindelse med
udviklingen af nye typer bolig- og erhvervsbyggeri.
Ejeren af delområde III – F.L.
Smidth A/S - ønsker efter frasalg af et mindre areal, at område III justeres
svarende til restejendommen. Det ønskes oplyst, hvorfor den øst-vestgående sti
skal være mindst 4 m bred i område III, når den øvrige del af stien alene skal
være 4 m bred. Stien bør i øvrigt placeres ved den sydlige matrikelgrænse for
at undgå, at den afskærer de nordligt beliggende bygninger fra et sydligt
parkeringsareal og for at undgå bilkørsel over stien. Dette vil også være en
bedre placering af stien i forhold til brugerne og spare en væsentlig udgift
til indhegning af de 2 arealer. Det bedes i øvrigt bekræftet, at der ikke er
noget til hinder for fortsat at holde ejendommen indhegnet uanset
lokalplanforslagets bestemmelser om åbne områder. Det bedes bekræftet, at stien
kun er en cykel- og gangsti. Det bedes endvidere bekræftet, at et parkeringsareal,
som F.L. Smidth A/S har lejet i delområde II, ikke skal indgå i fællesanlæg.
Ifølge lokalplanforslaget skal de landskabelige hovedtræk ved parkanlægget og
langs adgangsvejen bibeholdes i område III. Det bedes bekræftet, at dette er
under hensyntagen til kommende byggerier. Med hensyn til et kommende byggeri i
område III bedes det oplyst, om forvaltningen har tænkt sig at oplyse beboerne
i det kommende byggeri i område I og II om, at dette vil kunne forringe deres udsigt.
Det planlagte parkeringshus
ved baneterrænet vil ifølge arkitektfirmaet Arkitema blive selvstændigt
matrikuleret, og dets etageareal ønskes delvis fritaget for beregning som
etageareal med henvisning til en regel i bygningsreglementet, hvorefter
selvstændige garagebygninger kun medregnes med den del af arealet, der
overstiger 25 % af bebyggelsens øvrige
etageareal.
I forbindelse med den allerede igangsatte byggesagsbehandling med
godkendelse af private fællesveje er forvaltningen blevet opmærksom på, at det
af lokalplantekstens § 4 stk. 4, 5. afsnit fremgår, at der ikke kan indrettes
parkering i opholds- og legeområder, der er smallere end 16 meter, mens der på
tegning nr. 7 nederst er vist et lege- og opholdsområde på 15 meter, hvori der
indgår 2 meter brede bånd mærket grønt/parkering samt at det af § 4 stk. 4, 4.
afsnit fremgår, at veje betegnet lokalgader skal indrettes med cykelsti. Det er
nu vurderingen, at biltrafikken på de private fællesveje i lokalplanområdet
ikke er af en størrelse, som berettiger til, at der etableres cykelstier langs
vejene.
I en henvendelse kritiseres,
at der ikke er foretaget en miljøvurdering af forureningen i område II, hvor
der i mange år har ligget en benzinstation.
Bemærkninger
Den maksimale
bebyggelsesprocent på 120 er fastlagt ud fra områdets centrale placering i Valby, hvor det bl.a. er
omgivet af tæt karrébebyggelse samt på baggrund af den ligelige fordeling af
boliger og erhverv. Valby er karakteriseret ved vidt forskellige bebyggelsestyper
og tætheder. Den muliggjorte bebyggelse har såvel træk fra karrébebyggelserne
som de mere
åbne bebyggelser i Valby.
Sokkeludstykninger finder
forvaltningen unødigt komplicerende og skal i stedet pege på muligheden for
opdeling i ejerlejlighedspartier, hvis der ønskes sådanne snævre ejendomsgrænser.
I hovedstrøget er tre mindre
bygninger udpeget som bevaringsværdige. Idet det er intentionen, at
hovedstrøget skal benyttes til udeservering, optræden mv. vurderes det for
værdifuldt, at de udpegede bygninger bevares og indrettes til udadvendte
funktioner.
Forvaltningen finder det
acceptabelt, at F.L. Smidth Vej anlægges smallere end de fastlagte 20 m,
såfremt vejen udformes traditionelt med fortov i begge sider. § 4, stk. 4, 3.
afsnit foreslås derfor ændret til: "Der
fastlægges to adgangsveje. Den nordlige adgangsvej - F.L. Smidth Vej -
fastlægges med 7 m kørebane, langsgående parkering og minimum 2 m brede fortove
i begge sider. Den sydlige adgangsvej fastlægges i en bredde af 20 m med
langsgående parkering vekslende med træer i rabat samt fortov i begge sider." Tegning
nr. 6 ændres i overensstemmelse med den foreslåede ændring.
De Forenede
Ejendomsselskabers ønske om ændring af byggefelters afgrænsning er efterfølgende
frafaldet.
De maksimale husdybder er
fastlagt ud fra forvaltningens erfaringer for, hvor grænsen ligger for rimelige
lysforhold i en bebyggelse. Idet lokalplanen muliggør, at atriumbebyggelse
eller lignende kan opføres med en større husdybde, ses der ikke at være grundlag
for at ændre de fastsatte husdybder.
Grænsen mellem område I og
III er fastlagt i overensstemmelse med F.L. Smidths frasalg, hvorfor der må
være tale om en misforståelse, når grænsen ønskes ændret.
Der er på tegning nr. 3 vist
en eventuel øst-vestgående sti mellem det sydligste byggefelt og parkeringsanlægget,
og på profiltegningen på tegning nr. 7 af dette gaderum, er markeret et 4 m
bredt stiareal. Da der ikke er præcise bestemmelser for område III, herunder
den hovedsti, der forudsættes at gå gennem området, er den fastlagt til "mindst
4 m", hvilket kun indikerer, at den ikke må være smallere end 4 m.
Ønsket om at flytte den
øst-vestgående sti på en strækning er en logisk følge af flytning af
parkeringsanlægget, og forvaltningen har ikke indvendinger herimod. Derimod vil
en ændring af stien gennem område III, som foreslået, give en uhensigtsmæssig
linieføring i forhold til Carl Jacobsens Vej, der bliver hovedadgangsvej også
for fodgængere og cyklister til Ny Ellebjerg Station, og kan ikke anbefales.
Det skal i den forbindelse nævnes, at også i den hidtil gældende lokalplan for
området, har stien gennem område III været fastlagt. § 4, stk. 4, 4. sidste –
2. sidste punktum, foreslås ændret til følgende: " Den øst-vestgående hovedsti indgår i adgangsveje/lokalgaden og
eventuelt supplerende langs jernbanes terræn, jf. tegningen. Stien forlænges
gennem område III i en bredde af mindst 4 m til Ramsingsvej/Høffdingsvej." Tegning
nr. 3 ændres i overensstemmelse med den foreslåede ændring.
Vedrørende de øvrige punkter
i henvendelsen fra F.L. Smidth skal bemærkes, at virksomheden kan fortsætte
eksisterende lovlig anvendelse. Hvilke bestemmelser, der skal gælde for område
III i tilfælde af større ændringer, fastlægges i et tillæg til lokalplanen.
Den regel i
Bygningsreglementet, der omhandler fritagelse for medregning af parkeringsetageareal,
gælder ikke, hvis et parkeringsanlæg matrikuleres selvstændigt og anvendes af
flere ejendomme. Reglen kan derfor ikke fortolkes som ønsket. For at imødekomme
indsigeren kan lokalplanteksten suppleres med en bestemmelse om, at den del af
parkeringen, der skal etableres i konstruktion kan tilvejebringes ud over den
muliggjorte bebyggelse. Det foreslås således, at § 5, stk. 1, pkt. a, der
fastlægges en maksimal bebyggelsesprocent på 120, suppleres med følgende: "Ud over den herved muliggjorte bebyggelse
kan der som led i opfyldelse af det i henhold til § 7, stk. 3, fastsatte parkeringskrav,
indrettes parkeringspladser i parkeringshuse/-etager/-anlæg." En sådan bestemmelse
vil være i overensstemmelse med de generelle rammebestemmelser i kommuneplanen.
På baggrund af forvaltningens aktuelle overvejelser om vejanlæg foreslås
følgende ændringer af § 4, stk. 4. I 4. afsnit udgår "cykelsti og" og afsnittet
kommer til at lyde: "Veje betegnet
lokalgader fastlægges i en bredde af 20 m med vinkelret parkering vekslende med
træer i rabat, alternativt forhaver samt fortov i begge sider." 2. punktum i afsnit 5 ændres til: "I opholds- og legeområder, der er smallere
end 16 m, kan der ikke etableres vinkelparkering".
Vedrørende
forureningsforholdene i område II henvises til redegørelsen om planforslagene,
hvor der i kapitlet om "Baggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget" er
redegjort for blandt andet jordforurening, foretagne afværgeforanstaltninger og
restforurening på benzintankgrunden.
Yderligere ønsker om ændringer fra De Forenede Ejendomsselskaber
De Forenede
Ejendomsselskaber har på baggrund af en igangværende projektudvikling af
byggerier i byggefelter inden for område III kontaktet forvaltningen med anmodning
om yderligere ændringer af lokalplanforslaget.
I det enkelte byggefelt
ønsker man at kunne udfylde hele byggefeltet med eksempelvis erhverv eller
parkering i stueetagen/de nederste etager og der
udover opføre boliger og
erhverv i randen. Der fremkommer herved på taget af den lave bebyggelse indre
gårdrum, der som hidtil forudsat indrettes med opholdsarealer, som ønskes
medregnet i friarealet.
Herudover ønsker selskabet
at kunne etablere adgangsforhold til bebyggelser i nogle af byggefelterne som
altangangssystemer i lighed med udformningen af selskabets bebyggelse
"Pærehaven" i Ølby ved Køge. Altangange, gangbroer og elevatortårne ønskes
placeret mellem de fastlagte byggefelter på arealer, der i lokalplanforslaget
er fastlagt som vejarealer.
Bemærkninger
For at imødekomme
ovenstående skal det foreslås, at der efter § 5, stk. 1, punkt d, tilføjes: "Bestemmelserne er ikke til hinder for, at
der i forbindelse med indretning af butikker mv. og/eller parkering etableres
overdækkede stueplaner i hele byggefeltets udstrækning. Ved parkering gælder
dette tillige 1. sal."
§ 6, stk. 7, pkt. a, suppleres som konsekvens heraf med følgende: "I det omfang en hævet gård, jf. § 5, stk. 1,
pkt. d, ikke afgrænses af randbebyggelse skal den åbne side gives en
bearbejdning således, at den fremstår som et terrasseret landskab. Det er en
forudsætning, at den derved fremkomne hævede gård anlægges som opholdsareal."
I § 6, stk. 7, pkt. e, tilføjes:
"Udformning af opholdsarealer på tagflader,
jf. § 5, stk. 1, pkt. d, herunder belægninger, møblering, beplantning og belysning
skal ske efter en samlet plan således, at der efter Bygge- og
Teknikforvaltningens skøn opnås en arkitektonisk helhed."
I § 7, stk. 1, tilføjes i 4.
afsnit en sætning om, at opholdsarealer etableres på dæk i gårdrum kan
medregnes i friarealet. 4. afsnit lyder herefter: "Friarealet regnes under ét, inklusive opholdsarealer indrettet på dæk
i gårdrum, den del af de interne veje, der er forbeholdt fodgængere og
cyklister, herunder veje udformet som gågader/pladser (eksklusive kørsels- og parkeringsarealer) samt halvdelen
af øvrige veje fastlagt som opholds- og legeområder."
Vedrørende selskabets ideer om at sammenkoble bebyggelser på tværs af
byggefelter finder forvaltningen, at der er stor risiko for, at sådanne
byggerier ikke vil få den kvalitet, der lægges op til i lokalplanen. Det kan
derfor ikke anbefales, at der åbnes op for den type bebyggelse. Såfremt en
bygherre kan fremlægge et meget overbevisende projekt med sådanne
bygningselementer, vil der efterfølgende kunne dispenseres hertil.
Kommuneplanmæssige forhold
2 henvendelser kritiserer,
at lokalplanforslag og kommuneplantillæg fremlægges samtidig. En af disse
henvendelser beskæftiger sig mere indgående med kommuneplanmæssige spørgsmål og
det anføres, at det kan være i strid med god forvaltningsskik at gennemføre et
lokalplanforslag og et kommuneplantillæg samtidigt, idet procedurerne herfor
ikke er ens. Der er risiko for, at der ikke tages fornødent hensyn til
forholdene mellem de to rammesystemer, herunder bestemmelsen i planlovens § 13
om, at lokalplanen ikke må stride mod kommuneplanen.
Det anføres, at den af
Borgerrepræsentationen den 26. august 2004 vedtagne Kommuneplanstrategi ikke
udgør et fornødent plangrundlag for kommuneplantillægget for området, jf. planlovens
§ 23 a. Det er derfor kun muligt at ændre kommuneplanen, hvis der har været
indkaldt forslag og ideer til planlægningen i medfør af planlovens § 23 c. Det
anføres, at disse regler ikke er overholdt, hvorfor kommuneplantillægget er
ugyldigt.
Det anføres videre, at
planforslagene åbner mulighed for etablering af i alt 6.000 m2 butiksarealer
indenfor planområdets område I og II. Herefter henvises til regionplantillæg
fra juli 2004, hvorefter rammen for detailhandelsbutikker i området "Valby
Langgade/Toftegårds Plads m.m." blev givet fri i forhold til indholdet i
Regionplan 2001, hvor rammen udgjorde 15.000 m2. Herefter
konkluderes - på baggrund af overgangsregler i § 6 b i planloven - at kommunen
endnu ikke har tilvejebragt bestemmelser i kommuneplanens hovedstruktur og rammer
for lokalplanlægningen om den samlede detailhandel, hvilket først forudsættes
at ske ved vedtagelsen af Kommuneplan 2005. Dette har den konsekvens, at
Regionplan 2001 skal lægges til grund for planforslagene, og at bestemmelserne om de 6.000 m2
butiksareal, som planforslagene muliggør – i det omfang de ikke kan rummes
indenfor rammen på de 15.000 m2 – vil være ugyldige.
Bemærkninger
Samtidighed: Siden planloven blev indført
har kommunen, bortset fra enkelte særlige situationer som for
detailhandelsretningslinierne, hvor det er fundet hensigtsmæssigt alene at
tilvejebringe kommuneplantillæg, udarbejdet lokalplaner og tillæg til kommuneplanen
i en samtidig procedure. Planlovens bestemmelser om planers tilvejebringelse er
ikke til hinder herfor.
I forhold til offentlighedsreglerne
er der tale om meroffentlighed for så vidt angår kommuneplantillægget, idet
dette også udsendes til samtlige ejere og brugere m.fl., som planloven alene
foreskriver for lokalplanforslag. Herved muliggøres en b
redere debat end, hvis
kommuneplantillæggets offentliggørelse alene fulgte reglerne herfor.
Denne samtidighed findes
derfor ikke at være i strid med god forvaltningsskik, og proceduren er ikke på
noget tidspunkt blevet kritiseret eller underkendt af klagemyndighed/domstole.
Gennemførelse af idé- og forslagsfase: På mødet den 25. marts 2004 vedtog Borgerrepræsentationen at sende
kommuneplanstrategien "Fremtidens København og københavnere" til
debat i perioden fra den 16. april til den 27. juni 2004.
Kommuneplanstrategien
"Fremtidens København og københavnere" blev udsendt til kommentering
af ca. 500 offentlige og private institutioner m.fl., og ca. 300 personer eller
virksomheder m.fl. har modtaget en orientering om Kommuneplanstrategiens offentlighedsperiode.
Strategien har tillige været fremlagt på alle biblioteker, i Rådhusets oplysningskontor
og i
Planlovens § 23 a, stk. 2,
rummer de indholdsmæssige krav til strategien. Der skal således redegøres for
den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen,
kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning
om, i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres.
I strategien er om det
aktuelle område på side 52 anført, at der "skal arbejdes med at konkretisere en
række byudviklingsprojekter og udarbejde plangrundlag for nye initiativer i
Valby", herunder "planer om anvendelse af F. L. Smidths tidligere maskinfabrik
m.m. til såvel erhvervsbyggeri som boligbebyggelse". Endvidere er området vist
på kortet side 47 som et aktuelt byudviklingsareal.
I offentlighedsperioden fremkom ingen
bemærkninger vedrørende området, og den 26. august 2004 blev strategien
vedtaget uden ændringer. Bekendtgørelse, jf. planlovens § 23 a, stk. 6, skete
den 5. marts 2005. Det følger af planlovens § 23 b, at kommunen, når der er
foretaget offentlig bekendtgørelse efter § 23 a, stk. 6, kan udarbejde sådanne
forslag til kommuneplan eller ændringer hertil, der er truffet beslutning om i
strategien.
Forslag til lokalplan og
kommuneplantillæg blev efterfølgende vedtaget til offentliggørelse af
Borgerrepræsentationen den 17. marts 2005.
På det foreliggende grundlag
er det således forvaltningens opfattelse, at strategien udgør en tilstrækkelig
baggrund for planforslagene, hvorfor indsigerens bemærkninger i relation til
planlovens § 23 c (om forudgående indkaldelse af ideer m.m. til en planlægningsproces,
der ikke baserer sig på strategien) ikke yderligere skal kommenteres her.
Forvaltningen er således
ikke enige i de anførte betragtninger og finder følgelig ikke, at procedurerne
omkring tilblivelsen af planforslagene – i særdeleshed kommuneplantillægget –
medfører ugyldighed.
Det tilføjes, at en endelig
afgørelse af spørgsmålet henhører under domstolene, såfremt der forinden
indbringes en klage for Naturklagenævnet. En sådan klage forudsætter, at
kommunen har truffet en endelig beslutning om planforslagene, der kan påklages.
Denne forudsætning er først opfyldt, når planforslagene er vedtaget endeligt og
bekendtgjort.
Arealer udlagt til butiksformål i området: De bestemmelser, som indsigeren efterlyser for Københavns Kommunes
vedkommende, er tilvejebragt ved Borgerrepræsentationens vedtagelse den 25. november
2004 af tillæg nr. 26 til Københavns Kommuneplan 2001 om detailhandel. Planlovens
overgangsregler er dermed uden betydning her.
Der findes således ikke at
være modstrid mellem de regionplanmæssige retningslinier og kommunens
planlægning vedrørende detailhandel for det aktuelle område.
Lov om miljøvurdering
I 3 henvendelser anføres, at planforslagene burde
have været miljøvurderet efter lov om miljøvurdering af planer og programmer.
En af disse henvendelser beskæftiger sig mere indgående med dette spørgsmål og
det anføres, at lokalplanforslaget og kommuneplantillægget vil lide af en
retlig mangel, der vil medføre forslagenes ugyldighed, hvis der ikke
iværksættes en procedure i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Det lægges herved til grund, at planudarbejdelsen ikke er påbegyndt inden 21.
juli 2004, hvor lov om miljøvurdering træder i kraft, idet det hævdes, at
planudarbejdelsen ikke er påbegyndt ved
Bemærkninger
I henhold til
§ 17, stk. 1, i lov om miljøvurdering
af planer og programmer kan forslag til planer og programmer færdigbehandles og
vedtages uden at efterkomme lovens krav, hvis forslaget er under udarbejdelse
inden den 21. juli 2004, og den endelige godkendelse eller vedtagelse sker
inden den 21. juli 2006.
At en planlægning er i gang indebærer ifølge
bemærkningerne til lovforslaget, at der af den planlæggende myndighed er
truffet dokumenterbare afgørelser om igangsætning af en given planlægning, og
at denne beslutning er fulgt op med konkrete planlægningsaktiviteter af et vist
omfang, herunder evt. også med offentliggjorte idéoplæg, udkast m.v.
Af det udkast til vejledning om miljøvurdering af
planer og programmer, som Skov- og Naturstyrelsen har sendt i høring den 7.
juli 2005 fremgår: "For at en planlægning er igangsat, skal det være muligt at
fastlægge tidspunktet for igangsættelsen, hvilket for eksempel kan ske ved
henvisning til mødereferater, arbejdsudkast eller notater, som dokumenterer, at
arbejdet er i gang, og som er omfattet af reglerne om aktindsigt."
I Københavns Kommune er det fast praksis, at
forvaltningen i forbindelse med ønsker om udarbejdelse af lokalplan forelægger
en redegørelse for
Redegørelsen optages på dagsordenen for
Redegørelsen i sig selv er resultatet af
forhandlinger med bygherrer m.fl. samt – som nævnt - af en planmæssig vurdering
af byggeønskerne og af det pågældende areals karakter, planmæssige bindinger og
muligheder, med angivelse af de overordnede retningslinier, som det videre
lokalplanarbejde skal tage udgangspunkt i. Der er således allerede i
forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanredegørelsen tale om et ganske omfattende
lokalplanforberedende arbejde, som - når politikerne har truffet formel beslutning
om igangsætning af lokalplanarbejdet – danner grundlag for og indgår i det
videre arbejde med at tilvejebringe et egentligt forslag til lokalplan, som kan
forelægges politikerne til vedtagelse med henblik på offentliggørelse.
I de tilfælde, hvor udarbejdelse af lokalplanforslag
medfører behov for tillige at udarbejde et forslag til tillæg til kommuneplanen,
udarbejder Økonomi- samt Bygge- og Teknikforvaltningen en fælles indstilling,
der – som i dette tilfælde - forelægges
"Redegørelse om udarbejdelse af forslag til ny lokalplan
"F.L. Smidth II" med tilhørende kommuneplantillæg for området omfattet af
lokalplan nr. 184" blev behandlet i
Høring i
forbindelse med de foreslåede ændringer
De
af forvaltningen forslåede om ændringer af lokalplanbestemmelser skønnes at
berøre ejerne i lokalplanforslagets område I og II på så væsentlig en måde, at
de pågældende skal have lejlighed til at udtale sig, inden lokalplanen kan
vedtages endeligt, jf. planlovens § 27, stk. 3. Hvis
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Referat af borgermødet
Bilag 2: Evaluering af borgermødet
Bilag 3: Skema over modtagne henvendelser
Bilag 4: Ændringsforslag til lokalplantegning nr.
2-7
Bilag 5:
Bebyggelsesmuligheder mod Vigerslev Allé – snittegninger og skyggediagrammer,
der viser forskellene ved lokalplanforslaget og ændringsforslaget
Udsendt med dagsordenen for Bygge- og
Teknikudvalgets møde den 24. august 2005
BILAG VEDLAGT
TIL GENNEMSYN I BORGMESTER SØREN PINDS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
Bilag A: Indstilling med bilag forelagt
Borgerrepræsentationen den 17. marts 2005
Bilag B: Kopi af modtagne henvendelser samt
underskriftindsamling
Erik
Jacobsen