Mødedato: 07.06.2000, kl. 14:00

Anmodning fra Rigshospitalet om at 2-timers restriktionerne på Juliane Maries Vej og Frederik V's Vej ændres således, at restriktionen ophører kl. 17.00 i stedet for kl. 19.00

Anmodning fra Rigshospitalet om at 2-timers restriktionerne på Juliane Maries Vej og Frederik V's Vej ændres således, at restriktionen ophører kl. 17.00 i stedet for kl. 19.00

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. juni 2000

 

 

Sager til drøftelse

 

33. Anmodning fra Rigshospitalet om at 2-timers restriktionerne på Juliane Maries Vej og Frederik V's Vej ændres således, at restriktionen ophører kl. 17.00 i stedet for kl. 19.00

 

BTU 270/2000 J.nr. 21200.0023/00

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse, hvorvidt et ønske fra Rigshospitalet skal imødekommes således, at den vedtagne 2-timers restriktion på Juliane Maries Vej og Frederik D. V's vej ændres til tidsrummet kl. 08.00-17.00 i stedet for som planlagt fra kl. 08.00-19.00.

 

RESUME

Rigshospitalet har anmodet om, at 2-timers restriktionerne på Juliane Maries Vej og Frederik d. V's vej ændres, så restriktionen ophører kl. 17 i stedet for kl. 19. Vej & Park mener, at der er uhensigtsmæssigt at lave afvigelser fra den generelle parkeringsordning i et meget begrænset område.

Sagen var til drøftelse i udvalgets møde den 10. maj 2000, hvor den blev udsat. Forvaltningen har siden udarbejdet supplerende notat af 24. maj 2000 vedrørende udleje af offentlige veje til Rigshospitalet, vedlagt som bilag.

 

SAGSBESKRIVELSE

Rigshospitalet har ved brev af 28. marts 2000 til Borgmester Søren Pind, Bygge- og Teknikforvaltningen, fremsendt forslag om, "at kommunen dispenserer fra de generelle parkeringsregler og ændrer 2-timers restriktionerne på Juliane Maries Vej og Frederik d. V's Vej således, at 2-timers restriktionerne ophører kl. 17.00 og ikke kl. 19.00."

Rigshospitalets ønske skal ses på baggrund af, at Københavns Kommune har givet afslag på salg af de to veje - et salg, der efter Rigshospitalets opfattelse, kunne have løst hospitalets parkeringsproblemer efter indførelsen af 2-timers parkeringsrestriktionerne pr. 30. juni 2000.

Med en dispensation, der reducerer 2-timers zonen til kl. 17.00 i stedet for kl. 19.00, mener Rigshospitalet at kunne løse problemet for de medarbejdere, der tiltræder aftenvagt mellem kl. 15 og 16. Hvis 2-timers zonen ophører kl. 17.00, vil disse medarbejdere kunne møde kl. 15.00, stille deres parkeringsskive og parkere lovligt de første 2 timer, hvorefter tidsbegrænsningen ophører.

Rigshospitalet argumenterer med, at en stor del af personalet på aftenvagt netop medbringer bil, fordi de ellers har vanskeligt ved at komme hjem med de kollektive trafikforbindelser ved midnatstid - eller fordi de frygter for deres fysiske sikkerhed, når man skal færdes alene på dette tidspunkt.

Hospitalet oplyser, at det drejer sig om 600 medarbejdere i aftenvagt, heraf bor ca. 460 uden for nærområdet (postnumrene 2100, 2200 og 2400). Hospitalet skønner, at ca. halvdelen af disse medarbejdere (altså ca. 230) benytter bil, men har dog ikke dokumenterede tal for dette.

Bygge- og Teknikforvaltningen har vurderet Rigshospitalets forslag og har en vis forståelse for hospitalets og dets ansattes synspunkt. Derimod mener forvaltningen, at det vil kunne skabe præcedens, hvis den ønskede ændring godkendes. Andre virksomheder vil med lige så stor ret kunne fremkomme med tilsvarende ønsker. Blandt andet vil mange værksteder, hvor de ansatte møder meget tidligt, også kunne påberåbe sig problemer med at skulle benytte den kollektive trafik i stedet for bilen.

Når aftenvagten slutter i tidsrummet mellem 23 og 24 er det vurderingen, at der i hovedparten af tilfældene ikke vil være problemer med offentlig transport - specielt hvis de ansatte tager bil til nærmeste station. Ofte er det tilslutningstransporten fra stationen til hjemmet, der i de sene timer volder problemer. Kollektiv transport til f.eks. Nørreport eller Østerport station og videre herfra med tog udgør sjældent et problem før midnat.

Endvidere finder forvaltningen, at det vil skabe uoverskuelighed for bilisterne, at der inden for én skiltet 2-timers zone findes enkelte veje med en afvigende 2-timers zone.

Derudover vil Rigshospitalet næppe kunne forvente, at de pågældende pladser reelt vil være til rådighed, idet øvrige beboere i området snart vil blive opmærksom på, at på disse veje kan man – hvis man kommer tidligere hjem – allerede parkere lovligt fra kl. 15.00. Forvaltningen forventer derfor, at en del af pladserne reelt kan blive besat af andre end hospitalets aftenpersonale.

 

BILAG VEDLAGT

Brev af 28. marts 2000 fra Rigshospitalet.

Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 10. maj 2000.

 

Endvidere vedlagt

Notat af 24. maj 2000 fra Vej & Park vedrørende udleje af offentlige veje til Rigshospitalet

 

Ole Bach

 

 

Til top