Mødedato: 07.06.2000, kl. 14:00

Beslutningsforslag fra MB'erne Søren Pind (V), Ole Hentzen (C), Tine Peters (V) og Lars Rimfalk Jensen (B) vedrørende parkeringsordningen i brokvartererne og Indre By - mulighed for køb af flere beboerlicenser til en husstand, dog med en maksimumgrænse

Beslutningsforslag fra MB'erne Søren Pind (V), Ole Hentzen (C), Tine Peters (V) og Lars Rimfalk Jensen (B) vedrørende parkeringsordningen i brokvartererne og Indre By - mulighed for køb af flere beboerlicenser til en husstand, dog med en maksimumgrænse

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. juni 2000

 

 

Sager til beslutning

 

29. Beslutningsforslag fra MB'erne Søren Pind (V), Ole Hentzen (C), Tine Peters (V) og Lars Rimfalk Jensen (B) vedrørende parkeringsordningen i brokvartererne og Indre By - mulighed for køb af flere beboerlicenser til en husstand, dog med en maksimumgrænse

 

BTU 309/2000 J.nr. 21200.0023/98

 

 

INDSTILLING

"Bygge- og Teknikudvalget beslutter, at Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejder indstilling, der indeholder følgende elementer,

at parkeringsordningerne for indre by og brokvartererne ændres, så det bliver muligt for en husstand at købe et antal beboerlicenser svarende til det af husstanden antal ejede biler – dog med en maksimumgrænse svarende til husstandens antal beboere over 18 år med kørekort

 

Motivering af forslaget

Baggrunden for forslaget er, at det under de nuværende ordninger (hvoraf parkeringsordningen for brokvartererne træder i kraft 30. juni 2000) ikke er muligt for en husstand med flere biler og flere personer, der bruger bilerne, at få mere end én licens, hvis bilerne er ejet af den samme ejer.

Hvis husstanden ønsker mere end én beboerlicens, skal bilerne i dette tilfælde omregistreres, så brugerne registreres som brugere. Udover besværet koster det i direkte udgifter 360 kr.

Meningen med parkeringsordningen har imidlertid aldrig været at ramme beboerne.

Forslaget vil derimod give en familie – eller et ægtepar – muligheden for flere beboerlicenser, uden at de skal omregistrere deres biler.

Muligheder for misbrug af ordningen med den foreslåede ændring må desuden vurderes at være meget små".

 

 

 

Til top