Mødedato: 07.06.2000, kl. 14:00

Beslutningsforslag fra MB Jens Johansen (F) vedrørende borgmesterportræt

Beslutningsforslag fra MB Jens Johansen (F) vedrørende borgmesterportræt

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. juni 2000

 

 

Sager til beslutning

 

27. Beslutningsforslag fra MB Jens Johansen (F) vedrørende borgmesterportræt

 

BTU 289/2000 J.nr. 01119.0001/99

 

 

INDSTILLING

Forslag fra MB Jens Johansen (F):

"Det besluttes af udvalget, at der skal males et borgmesterportræt af udvalgets formand, borgmester Søren Pind, til ophængning på Københavns Rådhus, når borgmesterens embedsperiode er afsluttet.

Udvalget afsætter en økonomisk ramme, som fastlægges efter drøftelse i udvalget, dog således at den ikke er mindre end den, som hidtil har været fastlagt af Københavns Kulturfond. Forvaltningen afklarer forinden udvalgets beslutning, hvilken praksis kulturfonden i øvrigt har fulgt vedrørende den økonomiske ramme og betaling af kunstneren, samt administration af opgaven.

Borgmester Søren Pind opfordres samtidig til at finde den kunstner, som skal male portrættet.

 

Begrundelse

Efter Københavns Kommunes magistratsstyre er afløst af udvalgsstyre, har Kultur- og Fritidsudvalget, som i dag fungerer som bestyrelse for Københavns Kulturfond, besluttet, at det fremover må anses for at være en opgave for fagudvalgene at beslutte samt finansiere borgmesterportrætter.

Det er forslagsstillerens opfattelse, at Københavns Kommune ved at få lavet borgmesterportrætter har udøvet en aktiv kunstpolitik. Portrætter er en særlig genre indenfor malekunsten, og det er almindeligvis kun store institutioner som Københavns Kommune, der har råd til at få udført portrætter.

Det er desuden forslagsstillerens opfattelse, at den eksisterende samling af borgmesterportrætter er enestående i sin art, idet den giver et bredt, retrospektivt indtryk af dansk portrætkunst i 1900-tallet. Denne samling bør efter forslagsstillerens opfattelse også udbygges i et nyt århundrede, så Københavns Kommune på denne måde kan bidrage til, at der også i fremtiden er opgaver til portrætkunstnere, samt findes en aktuel samling af dansk portrætkunst.

Endelig bør beslutning om portrættering træffes under borgmesterens embedsperiode."

 

 

 

Til top