Forhøjelse af rammebelagte anlægsudgifter til byfornyelse og boligforbedring som følge af ændring af lov om byfornyelse

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. marts 2001

7. Forhøjelse af rammebelagte anlægsudgifter til byfornyelse og boligforbedring som følge af ændring af lov om byfornyelse

BTU 99/2001 J.nr. 1429.0015/01

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Ved en ændring af lov om byfornyelse, der er vedtaget af Folketinget den 15. december 2000 og trådt i kraft den 1. januar 2001, er der bl.a. indført nye regler om finansiering af og støtte til ombygningstab og nedrivningsudgifter.

Efter de nye regler omlægges udgifterne til nedrivninger og ombygningstab fra lånefinansierede udgifter til refusionsberettigede udgifter, idet nedrivningsudgifter afholdes kontant af kommunen, og et eventuelt ombygningstab dækkes ved, at kommunen udbetaler en kontant erstatning til ejeren. Som hovedregel får kommunen efterfølgende 50 pct. af de pågældende udgifter refunderet af staten.

Denne del af lovændringen, der er anbefalet af Københavns Kommune, indebærer samlet set en økonomisk fordel, især fordi der spares stempelomkostninger, og fordi der kan opnås en billigere finansiering.

De nye regler, der også gælder for beslutninger truffet før lovens ikrafttræden, skønnes i år 2001 at forøge kontantbehovet til byfornyelse med 500 mio. kr.

Ved lov nr.1255 af 20. december 2000 om ændring af lov om byfornyelse (ændrede finansieringsregler m.v.), der trådte i kraft den 1. januar 2001, er der bl.a. indført nye regler om finansiering af og støtte til ombygningstab og nedrivningsudgifter.

Efter de indtil lovændringen gældende regler finansieredes ombygningstabet og nedrivningsudgifterne med særskilte realkreditlån med pant i de enkelte ejendomme. Samtlige terminsydelser på nævnte lån, der oprindeligt var indekslån og nu er 30-årige nominallån, betales af staten og kommunerne, der tillige kautionerer for lånene. I realiteten blev lånene således optaget af staten og kommunerne, mens ejeren blot udlånte sin ejendom for at lånet kunne fås i et realkreditinstitut. Virkningen i kommunernes regnskab og budget var, at gælden ikke blev bogført som gæld, men som eventualforpligtelse, og at forpligtelsen til at betale ydelser i mere end 1 år ikke fremgik af regnskab og budget. Omlægningen efter den nu vedtagne lovændring betyder, at forpligtelsen bliver registreret som det den er, nemlig gæld.

På 30-årige nominallån betales en årlig ydelse på ca. 7,6%, hvoraf halvdelen afholdes af kommunerne og halvdelen af staten. Kommunens andel indgår i budgettet under Plandirektoratet, konto 0.15.1, rammebelagte områder, drift. Finansieringen af 500 mio. kr. efter de hidtidige regler ville medføre en yderligere udgift på denne konto på 50% af 500 mio. kr. x 7,6% = 19 mio. kr. pr. år i 30 år.

Efter ændringsloven omlægges udgifterne til nedrivninger og ombygningstab fra en lånefinansieret udgift til en refusionsberettiget udgift, idet nedrivningsudgiften afholdes kontant af kommunen, og et eventuelt ombygningstab dækkes ved, at kommunen udbetaler en kontant erstatning til ejeren. Som altovervejende hovedregel får kommunen efterfølgende 50 pct. af de pågældende udgifter refunderet af staten.

Ændringsloven har som hovedregel virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende tilsagnsramme om offentlig støtte efter den 31. december 2000.

Ovennævnte hovedregel er dog fraveget, for så vidt angår bestemmelserne om kontant finansiering af ombygningstabet og nedrivningsudgifterne, idet disse bestemmelser i situationer, hvor der endnu ikke er optaget endeligt lån eller acontolån til finansiering af ombygningstab og nedrivningsudgifter, også får virkning for tidligere beslutninger, hvortil der er hjemtaget bindende tilsagnsramme inden 1. januar 2001. Denne særlige overgangsregel gælder ikke alene for beslutninger truffet efter lov om byfornyelse, men også for beslutninger truffet efter lov om byfornyelse og boligforbedring.

Som følge af overgangsbestemmelserne må der allerede i 2001 forventes at skulle afholdes merudgifter til kontant erstatning på 500 mio. kr., hvortil der ydes statsrefusion på 250 mio. kr., således at nettoudgiften udgør 250 mio. kr.

Udgiften er anslået svarende til tidligere års tilsvarende (lånefinansierede) udgifter.

De til tabslånene hørende støtteberettigede udgifter til stempel og kurtage vil bortfalde, hvilket med udgangspunkt i, at der hjemtages ca. 100 lån om året, vil medføre en mindreudgift på anslået:

Stempel 500.000.000 kr. x 1,5% 7.500.000 kr.

Kurtage 500.000.000 kr. x 0,2% 1.000.000 kr.

Samlede besparelse 8.640.000 kr.

Denne besparelse, hvoraf halvdelen tilfalder kommunen, vil dog alene betyde, at der kan laves mere byfornyelse for den kommunen tildelte ramme.

Forøgelsen af udgifterne til kontant erstatning modsvares på længere sigt af en nedgang i udgifterne til ydelsesstøtte/-bidrag, men effekten heraf vil være særdeles begrænset i 2001, idet låneoptagelser i 2001 først får fuld virkning fra 1. termin i 2002, og det må konstateres, at konto nr. 0.15.1 formentlig er underbudgetteret i 2001.

En eventuel overskridelse af konto nr. 0.15.1 i forhold til budgettet vil blive modsvaret af en besparelse på konto nr. 0.15.3.

95% af nettoudgiften er låneberettiget i henhold til Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse, hvorfor den likviditetsmæssige konsekvens af omlægningen kan neutraliseres i det omfang, det ønskes. Der vil dog under alle omstændigheder være tale om øgede kortvarige træk på likviditeten, indtil udgifterne kan refunderes eller belånes.

Såfremt der vælges en 100 pct. belåning af udgifterne, vil en sammenligning mellem den tidligere og den kommende finansiering se således ud de første år:

Gammel ordning 7,6% af 250 mio. kr. 19,0 mio. kr.

Ny ordning med lån til 5,75% fast rente i 10 år
og årlig ydelse på 7,0% ( 250 mio. kr. x 7%). 17,5 mio. kr.

Årlig besparelse 1,5 mio. kr.

Ændringerne for så vidt angår konto nr. 0.15.1 kan på det foreliggende grundlag anslås således opgjort i mio. kr.:

Udgiften stiger således på længere sigt kun, fordi der er tale om mange indekslån – ikke som hidtil også fordi der er tilgang af nye lån.

Omlægningen af finansiering af byfornyelse vil derfor ikke påvirke kommunens samlede forpligtigelser negativt, da den yderligere gældsoptagelse i princippet er en konvertering af kommunens hidtidige økonomiske forpligtelser ved finansiering af byfornyelse.

I budgettet for 2001 foreslås Plandirektoratet, konto 0.15.3, Byfornyelse og boligforbedring, ændret som følger:

Jens Ole Nielsen