Endelig vedtagelse af lokalplan "Christiansmindevej"

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. december 2000

7. Endelig vedtagelse af lokalplan "Christiansmindevej"

BTU 550/2000 J.nr. 611:209.0001/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

Efter den offentlige høring forslås lokalplanen vedtaget endeligt med enkelte ændringer i bestemmelserne om bebyggelsens ydre fremtræden.

I høringsperioden er der modtaget 17 henvendelser, hvoraf de 6 er fra de af lokalplanen omfattede 3 afdelingsbestyrelser i AAB-afdelingerne med underskrifter fra 481 beboere i afdelingerne, der alle er imod en endelig vedtagelse af lokalplanen i den foreliggende form. De 7 af henvendelserne tilslutter sig på forskellig vis intentionerne i lokalplanens bestemmelser, og en række af disse anbefaler lokalplanforslaget vedtaget uden ændringer. Det er især lokalplanens bestemmelser om retablering af bebyggelsens arkitektur, herunder i særlig grad udformningen af bebyggelsens vinduer, der enten protesteres imod eller gives anbefalinger.

Med baggrund i ønsket om at sikre en bevaring af de bebyggelser, der endnu ikke er skæmmet af bl.a. vinduesudskiftninger, og for på længere sigt at opnå en retablering af den øvrige bebyggelses arkitektoniske værdier, skal Bygge- og Teknikforvaltningen anbefale lokalplanforslaget endeligt vedtaget med en tilføjelse til bestemmelsen om tagmaterialer, der muliggør andet end tegl, og en præcisering af bestemmelserne om overfladebehandling af døre og porte, gående på at disse skal gives en dækkende malerbehandling.

Efter forhandlinger om påtænkte vinduesudskiftninger og karnappåbygninger i Afdeling 21, hvor man bl.a. ikke kunne nå til enighed om materialer og udformning ved den ansøgte vinduesudskiftning, nedlagde kommunen i oktober 1999 § 14-forbud.

Forbudet blev af Naturklagenævnet i maj 2000, på baggrund af en klage fra afdelingsbestyrelsen, begrænset til kun at måtte gælde til 1. februar 2000. Kommunen kunne ikke før 1. februar 2000 nå at udarbejde og offentliggøre et lokalplanforslag, hvorfor kommunen i perioden fra 1. februar 2000 til lokalplanens offentliggørelse den 15. juni 2000 ikke havde hjemmel til at hindre den ansøgte vinduesudskiftning.

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 11. maj 2000 Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 12. april 2000 om offentliggørelse af lokalplanforslag "Christiansmindevej" (BR 179/2000).

Lokalplanforslaget har været offentliggjort i perioden 15. juni - 15. september 2000. Der er udsendt 1776 pjecer til ejere, lejer og brugere samt 55 pjecer til interessegrupper og lignende.

Der er i forbindelse med offentliggørelsen modtaget 17 henvendelser, herunder 3 bilagt i alt 481 underskrifter. En oversigt over henvendelserne, der omtales nedenfor, er vedlagt som bilag A.

1. Brev af 28. juli 2000 fra Ole Hansen, Hjortøgade 3, 2100 København Ø

Der foreslås en tilføjelse til bestemmelsen i § 6, stk. 1, e), om vinduer, der umiddelbart vil tillade isætning af aluminiumsvinduer med termoruder uden sprosser. Forslaget begrundes med, at indsigeren, som har fået isat sådanne vinduer, ikke mener, at bygningens arkitektur forringes, at vinduerne er lettere at vedligeholde, at sådanne vinduer gør boligerne mere attraktive og respekterer miljørigtige principper, samt at indsigeren har kunnet konstatere en nedsættelse af støjniveauet fra Østerbrogade, efter at disse vinduer er monteret.

 

Bemærkning

Som anført i lokalplanforslagets redegørelse finder man, at de her foreslåede aluminiumsvinduer uden sprosser medfører væsentlige ændringer i bebyggelsens arkitektoniske og tidstypiske udtryk. I henhold til de af Borgerrepræsentationen tiltrådte retningslinier "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri", som jf. lokalplanens formålsbestemmelse skal lægges til grund i videst muligt omfang, skal vinduer med respekt for bygningens arkitektur opnå højest mulig u-værdi (et udtryk for isoleringsevnen), og der skal generelt i videst muligt omfang sikres genanvendelse af materialer. Lokalplanen åbner mulighed for, at man efter en konkret vurdering og ved meddelelse af dispensation kan tillade udskiftning til termoruder. Det skal dog fremhæves, at der gennem de seneste år er fundet løsninger, hvor man ved renovering af eksisterende trævinduer med enkelt lag glas og kitfals suppler et med forsatsruder og lignende kan opnå en lige så god og i visse tilfælde en bedre isoleringseffekt end ved udskiftning til termoruder. Mere præcist er der - udover forsatsglas og forsatsvinduer monteret i karmen, som kan forringe mulighederne for at åbne vinduerne - tale om forsatsglas i rammerne, koblede rammer, koblede forsatsglas (Op2glas) og lignende, som ikke forringer mulighederne for at åbne vinduerne eller er væsentligt mere besværlige at holde rene end nye vinduer med termoruder. En sådan renovering kan være en smule dyrere end udskiftning til nye vinduer afhængig af de eksisterende vinduers tilstand, men har til gengæld en længere holdbarhed, og de eksisterende vinduer genanvendes fuldt ud. Der er således efter forvaltningens vurdering tale om alternativer til udskiftninger, der kan gennemføres efter miljørigtige principper, er fuldt ud rentable, og som opretholder bygningens arkitektur og bevaringsv ærdighed.

 

2. Brev af 30. juli 2000 fra Helle Espholm, Christiansmindevej 4, 2100 København Ø

Indsigeren anmoder indtrængende om, at der ikke foretages ændringer i lokalplanforslaget for så vidt angår bestemmelserne om bebyggelsens ydre fremtræden. Indsigeren anfører med henvisning til de allerede gennemførte vinduesudskiftninger og altanpåbygninger i kvarteret, at de af afdeling 21 foreslåede løsninger af samme art vil medføre et i høj grad forringet indtryk af ejendommene. Derudover påpeger indsigeren, i relation til de af afdelingen ønskede opsætning af altaner, at Christiansmindevej ikke har eftermiddags- og aftensol, og at sådanne påbygninger må forventes at medføre yderligere vedligeholdelsesarbejder på ejendommen.

 

Bemærkning

Forvaltningen er af samme opfattelse som indsigeren, jf. at formålet med indstilling om nedlæggelse af § 14-forbud mod de ansøgte ændringer af bebyggelsen og det udarbejdede lokalplanforslag er at sikre en bevaring af bebyggelsens kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter.

 

3. E-mail af 8. september 2000 fra Mikkel Sangstad, Stakkesund 8, 2100 København Ø

Indsigeren, der har boet i området siden 1988, støtter til fulde det offentliggjorte lokalplanforslag.

 

4. E-mail af 10. september 2000 fra Lone Kruse, Christiansmindevej 12, 2100 København Ø

Der refereres i skrivelsen til afdelingsbestyrelsen i Afdeling 21's fremfærd over for beboerne for at få underskrifter imod lokalplanforslaget, dels gennem personlige henvendelser til beboerne, dels med skrivelser med påstande om, at kommunens embedsmænd med lokalplanen overtager driften af afdelingen, og med påstande om huslejestigninger, hvis ikke beboerne protesterer mod lokalplanforslaget. Indsigeren finder, at afdelingsbestyrelsen går over grænsen for, hvad man kan tillade sig, og ønsker at tilkendegive en helhjertet opbakning til lokalplanforslaget.

Indsigeren undrer sig over, at afdelingsbestyrelsen umiddelbart før man modtog lokalplanorienteringen kunne meddele, at de tidligere vedtagne vinduesudskiftninger var godkendt af kommunen, når netop disse udskiftninger ville være i strid med lokalplanens bestemmelser. I den forbindelse fremhæves, at de eksisterende vinduer fremstår fuldt ud forsvarlige og kunne udbedres med kit, maling og forsatsvinduer, men at afdelingsbestyrelsen gennem de seneste 6 år har bortprioriteret den udvendige vedligeholdelse med henblik på en modernisering af bygningernes udseende i lighed med de omkringliggende AAB-afdelinger. Det anføres, at vinduesudskiftningen medfører en huslejestigning på 40 pct.

 

Bemærkning

De i brevet anførte forhold om afdelingens interne forhold, herunder afdelingsbestyrelsens fremfærd, den manglende vedligeholdelse og huslejestigninger, giver ikke forvaltningen anledning til bemærkninger.

Vedrørende kommunens godkendelse af den ansøgte udskiftning af vinduerne og den samtidige offentliggørelse af lokalplanforslaget skal det oplyses, at en vinduesudskiftning som udgangspunkt ikke kræver tilladelse fra kommunen, men at kommunen gennem nedlæggelse af forbud i henhold til planlovens § 14 kan forhindre en sådan udskiftning. Efter forhandlinger med afdelingsbestyrelsen og dennes rådgivere om påtænkte vinduesudskiftninger og karnappåbygninger, hvor man bl.a. ikke kunne nå til enighed om materialer og udformning ved den ansøgte vinduesudskiftning, nedlagde kommunen i oktober 1999 et sådant forbud. Kommunen er herefter forpligtet til at udarbejde og offentliggøre en lokalplan, der bl.a. regulerer det forhold, der er nedlagt forbud imod. Et sådant forbud kan som udgangspunkt nedlægges for et år, inden for hvilket kommunen skal offentliggøre et lokalplanforslag. Med offentliggørelse n træder der et nyt forbud i kraft, der erstatter forbuddet efter § 14, således at der ikke kan udføres f.eks. byggearbejder på de ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslagets bestemmelser, før end lokalplanforslaget er endeligt vedtaget.

Det af kommunen i oktober 1999 nedlagte forbud blev af Naturklagenævnet i maj 2000, på baggrund af en klage fra afdelingsbestyrelsen i afdeling 21, begrænset til kun at måtte gælde til 1. februar 2000. Kommunen kunne ikke på så kort tid nå at udarbejde og offentliggøre et lokalplanforslag, hvorfor kommunen i perioden fra 1. februar 2000 til lokalplanens offentliggørelse den 15. juni 2000 ikke havde hjemmel til at hindre den ansøgte vinduesudskiftning. Man skal fra forvaltningens side beklage denne situation, idet der efter forvaltningens vurdering vil ske en forsimpling af bebyggelsens arkitektur med den ønskede vinduesudskiftning, men man har ingen muligheder for at ændre på beslutningen. Først ved en efterfølgende udskiftning af vinduer, vil lokalplanens bestemmelser i så fald være gældende.

 

5. Brev af 11. september 2000 fra Tim Heiring, Langesund 3, 2100 København Ø

I brevet sættes der spørgsmålstegn ved formuleringen af bestemmelserne om udformning af døre, porte og vinduer, idet det anføres, at bestemmelsen udover at regulere den ydre fremtræden også regulerer den indvendige udformning, hvilket der ikke er hjemmel til i henhold til planlovens § 15, stk. 2. I den forbindelse stilles der konkrete forslag til ændringer af de berørte bestemmelser, som endvidere, for så vidt angår vinduesudformningen, muliggør vinduer i andet og måske mere egnet materiale end træ udført med kitfals, under forudsætning af at dimensioner og profiler svarer til løsningen med vinduer af træ og med kitfals.

 

Bemærkning

Bestemmelsen om vinduer og døre er ikke til hinder for, at den indvendige del af disse elementer udføres med andre materialer og i en anden udformning, når det i øvrigt ikke har indflydelse på den ydre fremtræden, idet der, som anført af indsigeren, ikke er hjemmel i planloven til at fastsætte bestemmelser om den indvendige udformning. Forvaltningen er dog af den opfattelse, at der er væsentlige forskelle i den ydre fremtræden, såfremt der på døre, porte og vinduer alene påklistres en udvendig udformning, hvilket den foreslåede formulering af bestemmelserne muliggør. Forvaltningen skal endvidere ikke udelukke, at der i de kommende år fremkommer bedre egnede materialer, der muliggør en udformning af døre, porte og vinduer svarende til det krævede i træ og med kitfals, men er af den opfattelse, at sådanne løsninger bør vurderes konkret i de enkelte tilfælde og i givet fald tillades med dispensation fra lokalplanen. Forvaltningen kan på den baggrund ikke anbefale, at bestemmelserne ændres.

 

6. Brev af 12. september 2000 fra Arbejdernes Andels-Boligforening, Afdeling 18, v/Afdelingsbestyrelsen

Det anføres i brevet, at lokalplanforslaget er alt for restriktiv og så detaljeret og omfattende, at det reelt betyder, at de tre boligafdelinger, der er omfattet af forslaget – AAB afd. 18, 21 og 23 – skal føres tilbage til deres oprindelige udformning. Dette svarer til en fredning, men uden at man som ved en fredning kan blive fritaget for at betale ejendomsskat eller drage nytte af gunstige finansieringsmuligheder.

Afdelingsbestyrelsen finder det bemærkelsesværdigt, at lokalplanen alene omfatter de tre AAB-afdelinger og ikke de tilstødende beboelses- og erhvervsområder. Man finder, at lokalplanen alene har til formål at forhindre de vinduesudskiftninger, som kommunen uden lovmæssigt grundlag har villet forhindre.

Det fremhæves, at lokalplanens bestemmelser fratager beboerne i et alment boligbyggeri den indflydelse, som lov om almene boliger giver dem på renoverings- og vedligeholdelsesarbejder. Det påpeges, at beboerne i sådanne byggerier inden for beboerdemokratiet har vist evnen til at opretholde en god boligstandard og hensyntagen til æstetiske værdier inden for sådanne økonomiske rammer, at menigmand fortsat har råd til bo i gode velholdte boliger.

Afdelingsbestyrelsen gør gældende, at lokalplanens bestemmelser om tilbageføring til oprindelig udformning vil medføre betydelige økonomiske omkostninger for afdelingens andelshavere. Man anmoder i den forbindelse om, at bestemmelserne alene skal være gældende, når bygningsdelene skal udskiftes som følge af egentlig nedslidning.

Man finder ikke, at lokalplanforslaget lever op til krav om energibesparende foranstaltninger, og at det som følge heraf vil medføre forbrug af naturlige ressourcer, specielt energi til opvarmning og større CO₂ udslip. Man anmoder på den baggrund om, at lokalplanforslaget underkastes en VVM, inden Borgerrepræsentationen behandler forslaget.

Afdelingsbestyrelsen henviser til en række konkrete detaljer i lokalplanen og anfører følgende herom:

Tagdækningen. Lokalplanforslaget kræver anvendt røde vingetegl. Alle afdelingerne er i dag beklædt med betontagsten, hvilket ikke har givet forvaltningen anledning til bemærkninger. Det anføres som eksempel på misforholdet mellem kravet om tilbageføring til oprindelig udseende og anvendelsen af andre byggematerialer.

Kviste i mansardtage. Det anføres, at der ikke er konsekvens i ønsket om oprindelighed i bebyggelsen, når det kræves, at eksisterende kviste skal opretholdes/retableres og samtidig tillade etableret nye kviste, når bebyggelsen hermed kan fremstå med forskellige kviste. Derudover udelukker bestemmelserne om kvistenes udformning, at der ikke kan foretages isolering af kvistene.

Overfladebehandlingen af døre og porte som oprindeligt. Det gøres gældende, at den oprindelige overfladebehandling måtte have været blyholdige malinger, der ikke længere godkendes af arbejdstilsynet. Lokalplanen er således urealistisk på dette punkt.

Udvendige trappetrin og indfatninger som oprindeligt. Bestemmelsen udelukker opsætning af porttelefonanlæg, som anbefalet af det kriminalpræventive råd, og må som konsekvens have, at de oprindelige trykknapringenanlæg genopsættes og renoveres.

Vinduernes materialer og udformning. Afdelingsbestyrelsen gør gældende, at træ og enkeltlag glas og kitfals er forældede tekniske løsninger, som i forhold til nyere teknikker og materialer, der fremstår æstetisk forsvarlige, er væsentligt dyrere at vedligeholde. Det anføres, at vedligeholdelse af trævinduer koster kr. 3.585 pr. bolig pr. år mod 100 kr. pr. bolig pr. år for træ/aluminiumsløsninger. Derudover vil en anvendelse af energiruder kunne give en årlig energibesparelse på kr. 1 mio. for de tre afdelinger.

Udvendig belysning. Kravet om glødelampebelysning eller anden lyskilde med tilsvarende lys, vil udelukke lavenergi- eller elsparelamper.

Udformning af haver og hegn/hække. Bestemmelserne om hegning med smedejernsgitter eller klippet bøgehæk samt kravet om solitære buske medfører en ensretning, der ikke er i overensstemmelse med den almindelige samfundsudvikling og beboernes udstrakte frihed til at fastsætte haveregulativer. Bestyrelsen undrer sig i den forbindelse over, at de i Reersøgade beliggende bunkers ikke er nævnt, idet de i høj grad er med til at ødelægge helhedsindtrykket.

Afslutningsvist anføres, at bestyrelsen som valgte repræsentanter er meget bevidste om boligområdets kvaliteter, som man ønsker at bevare, men samtidigt føler en forpligtigelse over for beboerne til at sikre en sund økonomi i afdelingen.

 

Bemærkning

Indledningsvis skal man bemærke, at der med beboerdemokratiet i alment boligbyggeri ikke er givet beboerne andre rettigheder i relation til bygge- og planlovgivningen end enhver anden ejendomsejer. I henhold til planloven kan der i en lokalplan optages bestemmelser om bl.a. bevaring af bebyggelse samt bebyggelsens ydre fremtræden, herunder bestemmelser, der for så vidt angår bebyggelsens ydre, vil have samme effekt som en fredning efter bygningsfredningsloven. Det er således ikke et indgreb i det lovfæstede beboerdemokrati, at der i en bevarende lokalplan, der omfatter almene boligbebyggelser, er optaget bestemmelser, der sikrer bebyggelsens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der med den seneste ændring af bygningsfredningsloven er optaget bestemmelser, der muliggør oprettelse af lokale bevaringsråd, der bl.a. finansieret af Miljøministeriet kan yde tilskud til bygningsarbejder på bebyggelser, der er fastlagt som bevaringsværdige i enten kommuneplan eller by-/lokalplan.

Vedrørende lokalplanens omfang og formålet med lokalplanen skal forvaltningen henvise til det i indstilling om lokalplanforslaget og redegørelsen til lokalplanforslaget anførte om bebyggelsens særlige værdier, herunder den sammenhæng de 6 karreer udgør i området. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af, at der ikke gennem forhandling med de berørte afdelinger har kunnet opnås enighed om bl.a. vinduesudskiftninger. Som anført i bemærkningerne til brev 4), og som bekræftet af Naturklagenævnets afgørelse af maj 2000, har kommunen under hele forhandlingsforløbet, haft muligheden for at anvende forbud i henhold til planlovens § 14 til at opnå den ønskede bevaring af bebyggelsen og hindre vinduesudskiftningen. Der er således ikke som anført tale om, at kommunen ikke har haft mulighed for at tilvejebringe et grundlag for at hindre vinduesudskiftningen.

Til spørgsmålet om, hvornår den i lokalplanen krævede tilbageføring skal gennemføres, skal bemærkes, at bestemmelser i en lokalplan først har virkning på det tidspunkt, hvor der ønskes gennemført bygningsændringer. Der er ikke hjemmel i en lokalplan til at kræve eksisterende lovlige forhold ændret. De allerede udskiftede vinduer vil således først kunne kræves ført tilbage til den oprindelige udformning, når der af den ene eller anden grund måtte opstå et ønske i afdelingen om udskiftning af vinduerne.

Vedrørende det anførte om lokalplanens bestemmelser i relation til energibesparende foranstaltninger og lignende skal der for så vidt angår vinduer henvises til bemærkningerne til brev 1). Vedrørende betænkelighederne ved kravet om glødepærer eller tilsvarende belysning skal forvaltningen oplyse, at der findes A-pærer (elsparepærer) på markedet, der tilnærmelsesvis svarer til belysning med glødepærer og derfor vil kunne anvendes, samt at udviklingen af disse pærer går i retning af lys med samme kvaliteter som glødepærer. Vedrørende det nævnte om, at lokalplanforslaget bør underkastes en VVM-vurdering, skal bemærkes, at lokalplanens bestemmelser ikke er omfattet af kravene om udarbejdelse af VVM, og at forvaltningen, jf. ovenfor nævnte forhold, ikke finder, at der er grundlag for at foretage en særlig miljøvurdering.

Til det i indsigelsen anførte om tagbeklædningen skal bemærkes, at forarbejderne til en bevarende lokalplan overvejende er baseret på undersøgelser af tilgængeligt historisk materiale samt direkte rekognosceringer af den aktuelle bebyggelse, mens mere grundige analyser, herunder udtagning af materialeprøver m.v., af ressourcemæssige grunde ikke er muligt. Tagene på bebyggelserne inden for lokalplanområdet fremtræder i dag set fra gadeniveau som tegltage og opfylder således umiddelbart de visuelle krav, som er intentionerne i lokalplanen. Dette er baggrunden for det i lokalplanredegørelsen beskrevne og i lokalplanforslaget fastlagte om bebyggelsens tagmaterialer. Forvaltningen tager det i indsigelsen oplyste til efterretning, men er imidlertid ikke nærmere bekendt med de anvendte tagstenstyper, og man vil ikke umiddelbart kunne vurdere holdbarheden m.v. over længere tid, herunder stenenes patineringsevne, hvilket g enerelt anses for væsentlige egenskaber ved bebyggelsernes materialer.

På baggrund af det nu foreliggende skal det vedrørende lokalplanens § 6, stk. 2 b), foreslås, at sætningen -"Tage skal være beklædt med teglsten." - tilføjes følgende: "Bygge- og Teknikudvalget kan dog tillade andre tagmaterialer, når disse med hensyn til form og farve fremtræder som tegltage og i øvrigt har sådanne egenskaber, herunder patineringsevne, at de på længere sigt ikke vil afvige væsentligt fra tegltage."

Ændringen ses ikke at være af en sådan karakter, at der i henhold til planlovens § 27, stk. 3, skal gennemføres en supplerende høring.

Vedrørende mulighederne for nyopsætning af kviste på bebyggelsen skal bemærkes, at man, når der henses til, at en den del af bebyggelsen, der er opført med manzardtag, oprindeligt er udført med kviste, at kviste er typiske for den tids etagebebyggelser og at nye kviste skal udføres i overensstemmelse med bebyggelsens arkitektur, ikke finder, at hverken bebyggelsen med manzardtage eller bebyggelsen med sadeltage ændrer karakter eller på anden vis bliver skæmmet med opsætning af kviste. På den baggrund har man med ønsket om at muliggøre etablering af yderligere kvalitetsboliger i de uudnyttede tagetager ikke fundet grundlag for hindre opsætning af kviste. Vedrørende mulighederne for efterisolering af eksisterende kviste skal det bemærkes, at lokalplanens bestemmelser om bebyggelsernes ydre fremtræden ikke er til hinder for, at kvistene kan isoleres. Der forefindes anvisninger på s&ar ing;danne løsninger, der bl.a. bruges på fredede bygninger, som ikke ændrer ved kvistenes fremtræden eller hindrer en fortsat fuld udnyttelse af kvisten.

Lokalplanens krav om oprindelig overfladebehandling af døre og porte er ikke et krav om anvendelse af oprindelige malingstyper, men alene en bestemmelse om, at der skal anvendes en dækkende farve. Forvaltningen skal på den baggrund foreslå 1. afsnit af § 6, stk. 2, d) formuleret således: "Døre og porte skal udføres i træ med dimensioner, fyldinger og inddelinger som oprindeligt, samt en overfladebehandling med en dækkende malerbehandling i farver, der harmoner med bebyggelsens oprindelige udtryk."

Ændringen ses ikke at være af en sådan karakter, at der i henhold til planlovens § 27, stk. 3, skal gennemføres en supplerende høring.

Lokalplanens bestemmelser om trappetrin og indfatninger omkring døre og porte er ikke til hinder for, at der i forbindelse med døre og porte opsættes porttelefonanlæg, og der vil være mulighed for, såfremt det gennemføres på arkitektonisk forsvarlig måde og ud fra en konkret vurdering, at meddele dispensation fra bestemmelsen, såfremt anlægget ønskes monteret i indfatningerne.

Vedrørende bestemmelserne om udformning af de foran bebyggelserne Christiansmindevej 4 - 24 beliggende haver skal bemærkes, at disse efter forvaltningens mening udgør et hele, og skal på den baggrund fremstå ensartet. Bestemmelsen er ikke til hinder for individuelle løsninger inden for beskrevne rammer. Endelig skal bemærkes, at de inden for området beliggende sikringsrum på gadeareal ikke forudsættes bevaret. Sikringsrummene henhører under beredskabslovgivningen og vil kunne fjernes, såfremt beredskabet muliggør dette.

 

7. Brev af 12. september 2000 fra beboere i Arbejdernes Andels-Boligforening, Afdeling 18, bilagt 136 underskrifter

Udover en række af de i brev 6) fra AAB afdeling 18 nævnte forhold (fredning uden kompensation, unddragelse af medlemsdemokratiet, forøgede omkostninger ved tilbageføring af allerede foretagne udskiftninger og formindskelse af ressourceforbruget, herunder ønsket om gennemførelse af VVM) anføres, at man finder det udemokratisk, at kommunalpolitikerne overlader det til kommunens embedsmænd, som ikke skal stå til regnskab over for vælgerne hvert 4. år, at fortolke lokalplanens bestemmelser.

 

Bemærkning

Vedrørende de forhold der ligeledes er anført i brev 6) henvises til bemærkningerne hertil.

Vedrørende spørgsmålet om embedsmændenes rolle i sagsbehandlingen gælder der for dette område som for alle andre områder af den kommunale administration, at den daglige sagsbehandling udføres i forvaltningen under Borgerrepræsentationens og udvalgenes ansvar. Borgerrepræsentationen og udvalgene kan til enhver tid kræve sager, der behandles i forvaltningen, forelagt til afgørelse.

I relation til eventuelle dispensationer fra lokalplanen er det som udgangspunkt Bygge- og Teknikudvalget, der har kompetencen til at meddele sådanne, jf. lokalplanens § 13. Bygge- og Teknikudvalget har delegeret denne kompetence til forvaltningen for så vidt angår mindre og ukomplicerede dispensationer, men skal fortsat tage stilling til en række nærmere definerede dispensationer, der vedrører havneområderne, ekstra etager og parkering på terræn, samt alle principielle eller væsentlige dispensationer. Administrationen af lokalplanerne er således til fulde underlagt de demokratiske spilleregler, der anvendes i kommunerne.

 

8. Brev af 12. september 2000 fra Arbejdernes Andels-Boligforening, Afdeling 23, v/Afdelingsbestyrelsen

Brevet er identisk med det ovenfor refererede brev 6) fra AAB afdeling 18. Der henvises til de dér anførte bemærkninger til brevet.

 

9. Brev af 13. september 2000 fra Arbejdernes Andels-Boligforening, Afdeling 21, v/Afdelingsbestyrelsen

Brevet er identisk med det ovenfor refererede brev 6) fra AAB afdeling 18. Der henvises til de dér anførte bemærkninger til brevet.

 

10. Brev af 13. september 2000 fra Nina Rossil Bergendorf, Østerbrogade 109, 2100 København Ø

I brevet anføres, at lokalplanbestemmelserne om vinduesudformningen forudsætter opsætning af forsatsruder til opnåelse af energibesparelser. Sådanne forsatsruder hindrer reelt en udluftning af boligerne og begrænser mulighederne for, at ældre mennesker kan blive boende længst muligt i egen bolig.

 

Bemærkning

Der henvises til bemærkningerne til brev 1) om alternativer til f.eks. forsatsruder.

 

11. Brev af 14. september 2000, fra Andelshaverne i AAB Afd. 21 v/Lars Chr. S. Christensen bilagt 119 underskrifter

Brevet er identisk med det ovenfor refererede brev 7) fra beboere i AAB afdeling 18. Der henvises til de dér anførte bemærkninger til brevet

 

12. Brev af 14. september 2000 fra arkitekt MAA Mette Berglund, Christiansmindevej 12, 2100 København Ø

Indsigeren giver sin tilslutning til lokalplanforslaget og mener, at de nye vinduer er grimme, og at de vil give facaden og hele ejendommen et andet udtryk. Det anføres, at de eksisterende trævinduer i afdeling 21 med mikroteknisk restaureringsmetode ville kunne renoveres til en fjerdedel af prisen ved udskiftningen til træ/alu-vinduer. Indsigeren gør gældende, at sådanne vinduer uanset påstand herom ikke er vedligeholdelsesfri. De nye vinduer må forventes at have en kortere levetid end de eksisterende og renoverede vinduer, der med malerbehandling hvert 15. år vil kunne holde i yderligere 80 år.

Det paradoksale for indsigeren er, at hun alligevel ikke kan gå ind for det fremsendte lokalplanforslag, da vinduesudskiftningen i afdeling 21, trods lokalplanforslaget, gennemføres, jf. at Naturklagenævnets afgørelse om indskrænkning af forbudsperioden medfører, at ansøgte vinduesudskiftninger i perioden 1. februar til 15. juni 2000 ikke kan forhindres. Den heraf affødte huslejestigning på 40 pct. er således en realitet, og med udsigterne til yderligere omkostninger ved tilbageførelsen til de oprindelige vinduer, bliver det for dyrt at blive boende.

 

Bemærkning

Som det fremgår af bemærkningerne til brev 6), medfører lokalplanen ikke en pligt til at udskifte vinduerne, før end der alligevel skal skiftes vinduer. For så vidt angår Naturklagenævnets afgørelse og konsekvenserne heraf henvises til bemærkningerne til brev 4).

 

13. Brev af 14. september 2000 fra Tine Werner, Stakkesund 8, 2100 København Ø

Indsigeren finder, at lokalplanforslagets bestemmelser lyder fornuftige og håber at kommunen vil fastholde disse bestemmelser for området, således at bebyggelserne så vidt muligt er i overensstemmelse med de oprindelige facadetegninger.

 

14. Brev af 14. september 2000 fra Ryvang Lokalråd, Bygge- og Trafikudvalget

Lokalrådet finder lokalplanforslaget meget restriktivt i sine fordringer til at bringe den samlede bebyggelse tilbage til sine oprindelige facadeudseender og henstiller, at beboernes ønsker tillægges høj prioritet ved fremtidige ændringer og fornyelser. Rådet udtrykker forståelse for, at området fremtræder som en arkitektonisk helhed, men der bør være plads til beboernes råderum, og det anføres, at der ikke altid er mulighed for at opnå det oprindelige håndværk- og materialestade.

 

Bemærkning

Efter forvaltningens vurdering indeholder lokalplanen alene de bestemmelser, der er nødvendige for at opnå en bevaring af dette helstøbte boligområdes arkitektoniske kvaliteter. Beboerne har således fortsat et stort råderum for at påvirke og træffe beslutning om boligforbedringer og andre lignende forhold inden for rammerne af den med lokalplanen tilstræbte sikring af bebyggelsens ydre kvaliteter.

 

15. Brev af 14. september 2000 fra Østerbro Lokalråd, Trafik-/miljø-/bolig- og byplanudvalget

Lokalrådet er enig i, at vinduer, døre og porte skal tilbageføres til oprindeligt udseende som arkitekt Frederick Wagner fuldførte, men finder, at der af hensyn til boligudgiften bør muliggøres træ/aluminiumsløsninger med energiruder for så vidt angår vinduerne.

Lokalrådet foreslår som alternativ til lokalplanen, at området fredes, så der kan fremskaffes økonomisk støtte til vedligeholdelsesarbejdet.

 

Bemærkning

Idet der i øvrigt henvises til bemærkningerne til brevene 1) og 6), skal det oplyses, at en beslutning om fredning af bebyggelsen ikke kan træffes af kommunen, men henhører under Miljøministeriet efter indstilling fra Det særlige Bygningssyn. Fredning er således ikke et for kommunen muligt alternativ til en bevarende lokalplan. En fredning af bebyggelsen, der i givet fald måtte forventes kun at omfatte den del af bebyggelsen, der ikke endnu er berørt af udskiftninger eller påbygninger, vil endvidere, i modsætning til bestemmelser i en lokalplan, der alene vedrører den ydre fremtræden, medføre, at alle både udvendige og indvendige bygningsarbejder, på nær almindelig vedligeholdelse, skal godkendes af Skov- og Naturstyrelsen.

 

16. Udateret brev modtaget den 15. september 2000 fra Jette Lang Nielsen, Hjortøgade 5, 2100 København Ø

Indsigeren gør opmærksom på en række uhensigtsmæssigheder ved en opretholdelse af bebyggelsens nuværende vinduer med forsatsruder. Forsatsruderne hindrer en regelmæssig udluftning og rengøring mellem ruderne, da det er for besværligt at åbne disse. Forsatsruderne er endvidere så tunge, at ikke alle kan tage dem ned for vinduespudsning, og vinduernes udformning gør i det hele taget vinduespudsning til et problem. Indsigeren finder, at de nye vinduer vil give bygningen et anelse anderledes udseende, men ikke radikalt og bestemt ikke grimmere.

 

Bemærkning

Der henvises til bemærkningerne til brev 1).

 

17. Brev af 15. september 2000 fra Arbejdernes Andels-Boligforening, afdeling 23 v/Afdelingsbestyrelsen bilagt 226 underskrifter

Brevet er identisk med det ovenfor refererede brev 7) fra beboere i AAB afdeling 18. Der henvises til de dér anførte bemærkninger til brevet.

A. Oversigt over modtagne henvendelser

1. Offentliggørelsesmaterialet omfattende indstilling med bilag samt orienteringspjece
2. Kopi af de i bilag A nævnte henvendelser

Jens Ole Nielsen