Mødedato: 06.11.2002, kl. 14:00

Lokalplan "Nikolaj Plads"

Lokalplan "Nikolaj Plads"

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. november 2002

 

Sager til beslutning

8. Lokalplan "Nikolaj Plads"

BTU 524/2002 J.nr. 611:253.0001/02

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller at Bygge- og Teknikudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at lokalplan "Nikolaj Plads" vedtages endeligt, med den under sagsbeskrivelsen foreslåede ændring af § 8

RESUME

I forbindelse med den offentlige høring vedrørende lokalplanforslaget er modtaget 4 henvendelser, hvoraf en er fra HUR og en fra Københavns Stiftsøvrighed, der begge ikke har bemærkninger til forslaget.

De to øvrige henvendelser er fra Indre By's lokalråd, der ikke har bemærkninger og fra Kirkens Korshærs advokat. Kirkens Korshær driver som ejer fra en ejendom i lokalplanområdet sit sociale arbejde i Indre By, bl.a. med nødovernatningsmuligheder. Kirkens Korshær ønsker sikret, at dette arbejde kan fortsætte, og at man efterhånden som beboelseslejlighederne i ejendommen bliver ledige, fortsat vil kunne inddrage disse til brug for organisationens arbejde.

Lokalplanen indeholder bestemmelse hvorefter Bygge- og Teknikudvalget kan dispensere fra kravet om boliger til eksempelvis sociale formål. Det vil herigennem være muligt at fortsætte den hidtidige praksis med at give konkrete tilladelser til Kirkens Korshærs sociale arbejde i Indre By.

Med henvisning til Borgerrepræsentationens beslutning i august 2002, om ikke i lokalplaner at stille krav om tilslutning til bygasnettet, foreslås lokalplanens bestemmelse herom udtaget.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen tiltrådte i sit møde den 12. juni 2002 (BR 311/02) Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 8. maj 2002 om offentliggørelse af lokalplanforslag "Nikolaj Plads"

Offentliggørelsesmaterialet omfattende indstilling med bilag, kopi af annonce samt orienteringspjece vedlægges til gennemsyn som bilag 1.

Offentliggørelse

Lokalplanforslaget har været offentliggjort i perioden 31. juli til 4. oktober 2002. Der er udsendt 155 pjecer til ejere, lejere og brugere, samt 56 til interessegrupper, foreninger og lignende

I offentliggørelsesperioden har der i Plan & Arkitekturs Information, Rådhuspladsen 77 været afholdt en udstilling med plancher, som har redegjort for lokalplanforslaget.

Onsdag den 28. og torsdag den 29. august har ovennævnte udstilling været bemandet med en medarbejder fra Plan & Arkitektur mellem kl. 16.00 og 18.00, hvor borgerne har haft mulighed for at stille spørgsmål til og drøfte lokalplanforslagets indhold. Repræsentanter for Borgerrepræsentationens partier har været inviteret til at deltage. Der er i de nævnte tidsrum ikke mødt borgere op på udstillingen.

Herudover har der i offentlighedsperioden været mulighed for via internettet at søge oplysninger om lokalplanforslaget på en særlig side hjemmeside. Denne indholdt en debatside, hvor der var mulighed for at fremføre synspunkter vedrørende forslaget. Der er i perioden ikke skrevet indlæg på debatsiden. Hjemmesiden indeholdt endvidere mulighed for at fremsende indsigelser via E-mail. Denne mulighed er ikke blevet benyttet.

Der er i forbindelse med offentliggørelsesperioden modtaget 4 henvendelser, heraf 2 fra offentlige myndigheder i henhold til planlovens § 29. En oversigt over henvendelserne vedlægges som bilag A og kopi af henvendelserne vedlægges til gennemsyn som bilag 2.

Henvendelser fra offentlige myndigheder

  1. Brev af 6. september 2002 fra Københavns Stiftsøvrighed.
  2. Stiftsøvrigheden har ingen bemærkninger til lokalplanforslaget.

  3. Brev af 1. oktober 2002 fra HUR
  4. HUR har hverken i relation til regionplanlægningen eller i relation til HURs trafikale interesser bemærkninger til lokalplanforslaget

    Henvendelser fra private, interessegrupper, foreninger m.fl.

  5. Brev af 30. september 2002 fra Indre By's Lokalråd v/ formand Ketty Kjærbye Kristensen og Finn Hemmingsen
  6. Lokalrådet har ingen bemærkninger til lokalplanforslaget, idet forslaget i overensstemmelse med rådets ønsker sigter mod konvertering af erhvervsarealer og indretning af tagetager til boliger, samt både sikrer beboelsen indrettet som helårsboliger og sikrer den værdifulde, sammenhængende historiske bebyggelse.

  7. Brev af 2. oktober 2002 med bilag fra advokat Erik Dreves Andersen, Frederiksberggade 10, København K

Advokaten repræsenterer Kirkens Korshær, som ejer ejendommen matr.nr. 97f, Øster kvarter, København, beliggende på hjørnet Nikolaj Plads/Vingårdsstræde inden for lokalplanområdet. Det ønskes sikret, at der ved den endelige vedtagelse af lokalplanen, ikke sker indskrænkninger i de muligheder, der efter den gældende byplan for området, er for ved dispensation at tillade Kirkens Korshær, at nedlægge eksisterende boliger på ejendommen og indrette disse arealer til nødovernatning og i tilknytning hertil samtalerum/kontorer.

I skrivelsen gennemgås, og med bilagene dokumenteres, forhistorien for Kirkens Korshærs anvendelse af ejendommen. Det oplyses, at Magistratens 6. afdeling med forhåndstilsagn af 17. april 1980 har tilladt en successiv nedlæggelse af boligerne i bebyggelsen, med henblik på at anvende arealerne til nødovernatning efterhånden som de blev ledige ved frivillig fraflytning.

Derudover har Magistratens 6. afdeling med efterfølgende godkendelser af 6. marts 1986 og 4. april 1994 tilladt, at der i forbindelse med nødovernatningen etableres samtalerum/kontorer.

I forbindelse med en ansøgning i 1999 om indretning af nødovernatning med samtalerum/kontorer i lejligheden 3. sal tv., afslog Københavns Kommune, at meddele dispensation fra den for området gældende byplan til det ansøgte. Man vurderede, at det ville stride mod byplanens principper, idet denne kun tillader erhverv i de to nederste etager. Naturklagenævnet afgjorde ved klagen over kommunens afslag, at det ikke var i strid med byplanens principper, at meddele dispensation til etablering af de nævnte faciliteter for Kirkens Korshær over ejendommens nederste 2 etager. Dispensationen blev herefter meddelt på vilkår af, at der skal genindrettes helårsboliger når Kirkens Korshær ikke længere bruger arealerne.

Endelig henvises til, at der med brev af 22. juli 2002 er søgt om nedlæggelse af endnu en bolig på ejendommen (2. sal tv.) og indrette nødovernatning med samtalerum/kontorer. Denne ansøgning er sat i bero på en endelig vedtagelse af nærværende lokalplan.

Bemærkning

Indledningsvis skal oplyses, at Kirkens Korshærs ejendom rummer et etageareal på ca. 900 m2. Ved overtagelsen af ejendommen i begyndelsen af 1970'erne var stueetagen og 1. sal indrettet til erhverv (bankvirksomhed) og 2.- 4. sal indrettet med 6 beboelseslejligheder. Organisationen anvender i dag 2 af disse boliger – 2. sal th. og 3. sal tv. - samt stueetagen og 1.sal, hvortil kommer den aktuelle ansøgning vedrørende 2. sal tv. De øvrige 3 lejligheder benyttes fortsat til helårsboliger med persontilmelding til folkeregisteret.

Lokalplanen indeholder i § 3, stk. 3, litra c, en bestemmelse om, at der med Bygge- og Teknikudvalgets tilladelse (dispensation), udover boliger kan indrettes sociale, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med områdets anvendelse. Under hensyn til at Kirkens Korshærs nødovernatninger og dertil hørende samtalerum er tilknyttet organisationens arbejde i Indre By, vil der således fortsat efter en konkret vurdering, kunne meddeles dispensation til Kirkens Korshærs funktioner på ejendommen. Der er ikke fra forvaltningens side tiltænkt ændringer i hidtidig praksis, hvorfor det fortsat vil være en betingelse, at samtalerum/kontorer alene etableres i tilknytning til nødovernatninger og ikke etableres som selvstændige kontorer, uden tilknytning til Kirkens Korshær sociale arbejde i Indre By, samt at dispensationen meddeles på vilkår af, at lejlighederne genindrettes til helårsbo liger, når arealerne ikke længere benyttes af Kirkens Korshær.

Ændring af lokalplanen

Miljøministeriet, Landsplanafdelingen, har tidligere på foranledning af forespørgsel fra forvaltningen, tilkendegivet, at der ikke er hjemmel i planloven til at optage bestemmelse om tilslutningspligt til bygasnettet. Forvaltningen skal derfor med henvisning hertil og Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 5. september 2002 i forbindelse med sagen om opgivelse af, at udarbejde tillæg til lokalplan nr. 346 "Østamager III" vedrørende gasforsyning (BR 441/02) forslå, at lokalplanens § 8, 3. pkt. om tilslutning til bygasnettet udtages af lokalplanforslaget. Ændringen vurderes ikke i henhold til planlovens § 27, stk. 3, at forudsætte supplerende høring.

BILAG VEDLAGT

Oversigt over modtagne henvendelser

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

    1. Offentliggørelsesmaterialet omfattende indstilling med bilag, kopi af annonce, samt orienteringspjece
    2. Kopi af de i bilag A nævnte henvendelser

 

 

Jens Ole Nielsen

 

Til top