Nørrebro Cykelrute fra Jagtvej til Ågade, herunder krydsning af Ågade
Nørrebro Cykelrute fra Jagtvej til Ågade, herunder krydsning af Ågade
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 6. oktober 2004
Sager til beslutning
15. Nørrebro Cykelrute fra Jagtvej til Ågade, herunder krydsning af Ågade
BTU 460/2004 J.nr. 21151.0001/03
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler
at Dispositionsforslag for etablering af Nørrebro Cykelrute mellem Jagtvej og Ågade, forslag 2 danner grundlag for den videre projektudvikling af området,
at der etableres en ny stibro for gående og cyklister over Ågade,
at Vej & Park bemyndiges til at udbyde brorådgiveropgaven i et begrænset udbud
at der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til projektudvikling af cykelruten, herunder jordbundsanalyser og til udbud af brorådgiveropgaven med kassemæssig dækning på Vej & Parks anlægsramme, konto 2.22.3, Vejanlæg.
RESUME
Den 19. maj 2004 blev det vedtaget, at projekt Nørrebro Cykelrute,
Jagtvej - Ågade skal udvikles med en brokrydsning over Ågade (BTU 259/2004).
Ved samme lejlighed blev det besluttet, at Nørrebro Cykelrute, Jagtvej – Ågade
projektudvikles.
Strækningen er en vital del af
Nørrebro Cykelrute, der sammenbinder cykelforbindelsen i Frederiksberg og
Københavns kommuner. Forvaltningen vurderer,
at der er risiko for en række uheld med alvorlige kvæstelser og dødsulykker til
følge, hvis cykelruten føres over Ågade i niveau. Forvaltningen kan derfor ikke
tage det sikkerhedsmæssige ansvar for en signalreguleret stikrydsning over Ågade.
Projekt Nørrebro Cykelrute er udviklet frem til dispositionsforslag og har været et af eksempelprojekterne i processen med udvikling af en byrumshandlingsplan for København. Forløbet har været utraditionelt, idet dispositionsforslag og program er udviklet sideløbende i et tæt samarbejde mellem Schønherr Landskab og forvaltningen.
Program og forslag foreligger nu med 3 forskellige principløsninger til håndteringen af arealet. De 3 løsninger har en samlet økonomiramme henholdsvis på 25 mio. kr., 20 mio. kr. og 15 mio. kr. Et af programmets hovedmålsætninger er, at undersøge low-cost begrebet for at belyse, hvilken anlægskvalitet der kan opnås med forskellige økonomiske ressourcer.
Overordnet set, er den foreslåede disponering ens for de tre principløsninger. Disponeringsforslagets overordnede vision for Nørrebro cykelruten er at skabe et markant grønt strøg gennem byen i forslaget kaldet "den grønne flod". Visionen for det lokale miljø er blandt andet at tilføre området frodighed og enkelhed med et stærkt beplantningsudtryk og at skabe fleksible anvendelsesmuligheder.
Forvaltningen anbefaler, at dispositionsforslagets forslag 2 viderebearbejdes frem til projektforslagsniveau, hvorefter der ansøges om endelig anlægsbevilling til projektets gennemførelse. Forslaget bygger på metoden tildækning af den forurenede jord, som medfører en hævet flade på cirka ½ meter med græs og træer i forhold til det omkringliggende terræn. Stibroens rampeanlæg er indarbejdet i disponeringen og foreslås udført som en jordvold, eventuelt kombineret med en stålkonstruktion. Forslaget inklusive brorampen vurderes at kunne etableres for 20 mio. kr.
Det visuelle miljø påvirkes, når der etableres en bro over Ågade. Stedet bliver dagligt set af minimum 55.000 personer og er derfor meget eksponeret og kan betegnes som en af byportene ind til København. Det er derfor væsentligt, at dette sted tilføres en arkitektonisk kvalitet.
På baggrund af en indledende økonomiberegning foretaget af rådgivende
ingeniører Gimsing & Madsen anbefaler forvaltningen, at der etableres en ny
stibro med en bredde på 5 meter og med en skrå linieføring. Broen tilpasses
standardkrav for tilgængelighed og tilslutningerne indgår i projekterne i
henholdsvis Frederiksberg og Københavns kommuner.
En ny bro udført i en standardkvalitet og eksklusive ramper vurderes at
kunne etableres for 11 mio. kr. Det forudsættes, at der stilles tilsvarende
kravsspecifikationer til funktionalitet, drift og design som ved
projektkonkurrence for en ny Langeliniebro.
Den nye bro foreslås projekteret af et rådgiverteam bestående af
arkitekter og ingeniører. Totalrådgiveren vælges i begrænset udbud i henhold
til Tjeneste Ydelses Direktivet, hvorefter rådgiverteamet projektudvikler
broen.
De samlede omkostninger for at etablere cykelruten inklusive stibro over Ågade er beregnet til 31,5 mio. kr. heraf 0,5 mio. kr. til projektudvikling.
Der er på Vej & Parks anlægsramme 2005 reserveret 18,3 mio. kr. til det samlede projekt. Der er således en ufinansieret del på ca. 13,2 mio. kr. Årsagen til denne forskel er, at de reserverede midler (18,3 mio. kr.) var baseret på en niveau krydsning af Ågade. Forvaltningen anser projektet for så væsentligt, at de resterende midler (13,1 mio. kr.) foreslås reserveret på anlægsrammen for 2006.
Forvaltningen vurderer, at det er muligt at udskyde projekter fra 2006 til senere således, at de nødvendige midler kan reserveres, dette kunne f.eks. være Nørreport (20 mio. kr.) eller andre cykelprojekter (7 mio. kr.). Midlerne deles over to år i det forvaltningen ikke forventer at det samlede anlægsprojekt kan gennemføres på et år.
Det skal understreges, at overslagsberegningerne er behæftet med en betydelig usikkerhed, da projekterne endnu er på et meget tidligt stadie. Når der foreligger et projektforslag kan usikkerheder reduceres betydeligt, og når der foreligger et licitationsresultat er økonomien endnu mere indkredset.
SAGSBESKRIVELSE
I 1996 vedtog
Borgerrepræsentationen, at der skal etableres en grøn cykelrute og tilhørende
parkbælte gennem Nørrebro og Valby jf. BR 333/96. Samtidig blev det vedtaget,
at Københavns Kommune fik tilladelse til at købe de tidligere banearealer fra
DSB under forudsætning af, at strækningen anvendes til cykelrute og grønt
parkbælte. I Københavns Kommune er der i perioden 1997 – 2003 anlagt strækningerne
Jagtvej – Hillerødgade, Hillerødgade – Nørrebrogade, Tagensvej – Lyngbyvej, Nørrebrogade
– Mimersgade og Mimersgade – Jagtvej.
I Frederiksberg Kommune er der anlagt delstrækninger fra Rolighedsvej
til og med et stykke langs Solbjergvej i Frederiksberg Nye Bymidte samt et
længere forløb fra Nordre Fasanvej ved Howitzvej til Roskildevej ved Dalgas
Boulevard. Delstrækningerne Ågade - Rolighedsvej og Roskildevej -
kommunegrænsen forventes udført i 2004 - 2005.
Ruten vil i sin færdige form give beboere på Nørrebro og Frederiksberg
bedre adgang til rekreative områder samt til en række trafikale mål, bl.a.
mange undervisningsinstitutioner, herunder Handelshøjskolen, Landbohøjskolen
samt flere skoler og børneinstitutioner på Nørrebro. Det forventes, at
den største belastning af cyklister vil blive ved Landbohøjskolen og på de
centrale dele af Nørrebro, altså i projektområdet.
I forbindelse med den politiske
behandling af indstillingen om cykelruten den 19. maj 2004 (BTU 259/2004) bad
Udvalget om trafiktal for benyttelsen af Nørrebro cykelrute i dag. Herunder
følger forventningerne i planlægningsfasen og de seneste trafiktal.
Forventninger
I forbindelse med planlægningen af ruten er det forventede trafiktal
blevet vurderet til at ligge på 8-9.000 cykler/døgn (sum af begge retninger) på
de dele af ruten, der forløber i den centrale del af Nørrebro. Tallet svarer
til cykeltrafikbelastningen på én af de større radialveje som fx den midterste
del af Nørrebrogade.
I de mindre befærdede dele af ruten (typisk i rutens 'ender') ligger
det forventede trafiktal ifølge prognosen på 1.500-2.000 cykler/døgn. Den
største trafikbelastning forventedes at blive ved Landbohøjskolen på
Frederiksberg.
Frederiksberg Kommune har vurderet, at antallet af cykler på ruten i
krydsningen med Falkoner Allé (ved Frederiksberg Centret) vil ligge på ca.
5.000 cykler/døgn, når ruten er udbygget.
Det må forventes, at sæsonvariationen i trafikmængden på de grønne
cykelruter vil være større end på cykelstier langs vej, idet en større del af
trafikken vil have rekreative formål.
Tællinger
I 1998 i forbindelse med etablering af de første delstrækninger, blev
der gennemført en mindre tælling, der viste et trafiktal på ca. 500 cykler i
døgnet. Resultatet er dog behæftet med en vis usikkerhed, da tællingen var
meget kortvarig.
I efteråret 2003 blev der gennemført nye tællinger på den del af ruten,
der forløber mellem Hillerødgade og Nørrebrogade. Summen af begge retninger var
godt 2.500 cykler pr. døgn. Tællingerne blev foretaget før indvielse af strækningen
mellem Mimersgade og Tagensvej. Fodgængere indgår ikke i tællingerne, men
tydeligvis benyttes ruten, især omkring Nørrebrogade, i vid udstrækning af
fodgængere.
Ifølge de nyeste tællinger foretaget den 10. juni 2004 er summen af
cyklister i begge retninger 3.100. Disse tællinger vil blive suppleret med
interviews med trafikanterne på ruten for at klarlægge deres ærinder og
rejsemål.
Udvikling
Det er forvaltningens vurdering, at med den aktuelle tælling på 3.100
cyklister på ruten i juni 2004, kan antallet sagtens blive mindst det dobbelte,
når ruten er fuldt udbygget til et sammenhængende forløb og der er skabt
forbindelse mellem rutens dele på Nørrebro og Frederiksberg.
Krydsning i niveau med Ågade
Ifølge BTU 259/2004 vedtaget den 19. maj 2004 anbefalede Bygge- og
Teknikforvaltningen, at projektet udvikles med en brokrydsning over Ågade. Ved
behandlingen af indstillingen blev der stillet spørgsmål til muligheden for at
krydse Ågade i niveau.
Forvaltningen har derfor undersøgt, om cykelruten kan krydse Ågade i
niveau ved et signalanlæg, men finder at en sådan løsning vil være
sikkerhedsmæssigt uforsvarlig.
Forvaltningen vurderer, at der er risiko for en række uheld med
alvorlige kvæstelser og dødsulykker til følge, hvis cykelruten føres over Ågade
i niveau.
Der findes ikke tilsvarende signalkrydsning hvor en dobbeltrettet
cykelrute krydser en så trafikeret vej. Derfor er forvaltningens vurderinger
baseret på erfaringsviden om uheld og trafikal adfærd.
Strækningen der består af Åboulevard, Gyldenløvesgade og H.C. Andersens
Boulevard er med 70.000 biler i døgnet en af Københavns mest trafikerede og
uheldsbelastede strækninger. 5 af byens 10 mest uheldsbelastede kryds ligger
således på denne strækning. I hvert af disse kryds sker i gennemsnit 3-4 personskadeuheld
pr. år. For samtlige af disse 5 kryds er projekt til ændring under udarbejdelse
eller overvejelse, med henblik på at nedbringe uheldstallet.
Trafiksikkerhedsplan for København, september 2000 angiver som et
delmål en 40 % reduktion for alvorligt tilskadekommende. (inkl. dræbte)
cyklister inden udgangen af 2012. Ud fra erfaringen fra de øvrige kryds på
strækningen kan det antages, at der i e
n evt. signalregulering ved
stikrydsningen vil være 3 alvorligt tilskadekomne cyklister årligt. Dette svarer
til, at 5% af den påregnede sikkerhedseffekt, ved arbejdet med at sikre
cyklister i hele byen, sættes over styr alene i dette kryds.
Problemet er, at trafikken næsten er lige stor i begge retninger i
Ågade selv i myldretiderne. Man er derfor nødsaget til at tage hensyn til begge
retninger, hvis et eventuelt nyt signal ved stikrydsningen skal lægges ind i
signalsamordningen (den grønne bølge). Ovenstående taget i betragtning, samt
afstanden til signalanlæggene ved Jagtvej og Bülowsvej gør, at det er umuligt
at lave en blot nogenlunde god samordning (grøn bølge) i begge retninger. Dette
medfører et større antal start og stop for biler end normalt, hvilket øger
risikoen for uheld væsentligt.
Afstanden mellem et evt. nyt signalanlæg ved stikrydsningen og Bülowsvej
er ikke stor nok til at rumme det antal biler, der er i ét signalomløb (fra
grønt i én retning til grønt i samme retning igen). Dette vil medføre
kødannelse der vil tilbageblokere i krydset ved Bülowsvej og ved en evt. ny
stikrydsning. Dette øger ikke blot risikoen for uheld, men forringer samtidig
trafikafviklingen i de to kryds. Med 70.000 køretøjer i døgnet vil en evt.
signalreguleret stikrydsning medføre at ca. 20.000 biler og busser i døgnet
skal standse og sætte i gang igen. Dette vil medføre betydelige forsinkelser på
Ågade.
Der vil i de trafiksvage perioder af døgnet ofte være 'for lidt' - dvs.
for få cyklister og fodgængere - at stoppe for ved en stikrydsning af Ågade.
Erfaringen er, at dette kan nedsætte bilernes respekt for det røde lys, hvilket
vil øge risikoen for uheld.
Selv en trykknap-løsning, hvor cyklister ad cykelruten skal trykke på
en knap for at få grønt, vil ikke være mindre farlig. En trykknap-løsning med
midterhelle vil gøre placeringen af et evt, stikrydsningssignal i samordningen
(den grønne bølge) mindre ringe, da Ågade vil kunne krydses i to tempi. Dette
giver dog samtidig meget lange ventetider for cyklisterne, både dem på
midterhellen og dem "på land". Ventetiderne vil virke urimelig lange og
erfaringsmæssigt giver det anledning til at der køres over for rødt. Og netop
dette sted vil der være stor risiko for, at en cyklist der kører over for rødt,
vil komme alvorligt til skade eller ende i et dødsuheld.
Forvaltningen tør derfor ikke tage det sikkerhedsmæssige ansvar for en
signalreguleret stikrydsning over Ågade.
Bro over Ågade
Forvaltningen forventer, at en bro over Ågade i stort omfang vil blive
benyttet af cyklister. Broen vil tilbyde en sikker og ubrudt krydsning af en
meget trafikeret vej, og den vil desuden forbinde nogle centrale byområder med
vigtige trafikale mål, som f.eks. Landbohøjskolen. Det kan ikke afvises, at
visse cyklister vil vælge at benytte Jagtvej/Falkoner Allé på stykket mellem
Hørsholmgade og f.eks. Frederiksberg Centret. Det vurderes imidlertid som
sandsynligt, at cykelruten vil være så attraktivt et alternativ, at de fleste
vil fortsætte ad ruten fra Jagtvej over Ågadebroen.
Cykelruten
Strækningen Jagtvej og Ågade er
en vital del af Nørrebro Cykelrute og udgør den etape 4 og etape 8 i
Handlingsplan for udbygning af cykelrute fra Valby til Lyngbyvej (Nørrebro
cykelrute), jf. BR 412/98. Projektet er udviklet frem til niveauet dispositionsforslag
og har været et af eksempelprojekterne i udviklingen af en byrumshandlingsplan
for København.
I denne sammenhæng er programmet
forsøgsvist udviklet sideløbende med dispositionsforslaget i et tæt samarbejde
mellem Schønherr Landskab og forvaltningen. Programmet fastlægger en række
forudsætninger for den kommende projektudvikling og en tjeckliste for
vurderingen af det færdige anlæg. Programmet kan ses som projektgruppens
programmering af et byrum, der aktuelt står overfor at skulle nyfortolkes både
funktionelt og designmæssigt.
Programmet sætter fokus på low-cost begrebet og forståelsen af
ressourceanvendelse og bæredygtighed i forbindelse med omlægningen af byrum.
Udfordringen er at skabe synlige succeser og kreative fortolkninger af nye
byrum samtidig med en nødvendig fokusering på hvordan ressourcerne udnyttes
klogt – også på længere sigt.
Opgavens hovedformål er at
etablere næstsidste del af Nørrebro Cykelrute i Københavns Kommune og kommunens
vision i den forbindelse er, at skabe et moderne bevægelsesrum, der samtidig
udgør et markant landskabstræk gennem byen. Cykelrutens langsgående bevægelse
og parkbåndet skal forbinde forskellige dele af byen og derved sammenkoble
bydele. På sigt skal det grønne bånd forstærkes i bybilledet, der i dag er
præget af motoriseret trafik.
Et andet mål med opgaven er at
afdække kvalitet i forhold til forskellige økonomirammer på henholdsvis 25, 20
og 15 mio. kr. Dispositionsforslagets low-cost principper skal viderebearbejdes
i projektudviklingsfasen. Indenfor samme disponering arbejdes der med 3
forskellige løsninger på håndteringen af jordforureningen.
Dispositionsforslagets forslag 1 har en samlet økonomisk ramme på
25 mio. kr. Forslaget bygger på metoden afgravning og bortkørsel af den
forurenede jord, hvorefter der tilføres ren muld til niveau. Løsningen betyder
at forureningen renses endegyldigt andetsteds og at udgangspunktet for det nye
anlæg er det nuværende niveau. Der vil skulle anvendes mange økonomiske
ressourcer på bortkørsel og jordrensning. Økonomibehovet hertil kendes først
endeligt, når der foreligger jordbundsanalyser af området.
Dispositionsforslagets forslag 2 har en samlet økonomisk ramme på
20 mio. kr. Forslaget bygger på metoden tildækning af den forurenede jord, som
medfører en hævet flade på cirka ½ meter med græs og træer i forhold til det
omkringliggende terræn. Det besparende element ligger i, at der ikke skal
fjernes
forurenet jord fra området og, at betonkanten, der optager
terrænspringet til en vis grad kan bruges som siddemøbel. En fordel er desuden,
at det fysiske miljø spares for påvirkning af transport til bortkørsel af
forurenet jord.
Dispositionsforslagets forslag 3 har en samlet økonomisk ramme på
15 mio. kr. Forslaget bygger på metoden tilplantning, hvor ideen er, at planter
ad åre vil kunne mindske forureningen og genskabe et levende jordmiljø.
Fordelen er, at der søges anvendt en metode, der uden transport og medfølgende
forurening genopretter de skader, forureningen har påført jorden i området.
Tilplantning betyder dog, at området i en længere årrække, hvor rensningen står
på vil ligge hen uden at være tilgængeligt eller brugbart for offentligheden.
Set i lyset af det store behov for grønne friarealer på Nørrebro vil metoden
ikke være acceptabel.
På baggrund af ovenstående
vurderinger anbefaler forvaltningen, at løsning 2 danner grundlag for den
videre projektudvikling af området. Når projektet er udviklet til
projektforslag forelægges det de politiske udvalg, og der ansøges samtidig om
midler til anlæggets realisering.
Ny stibro
Den 19. maj 2004 blev det vedtaget, at projektet udvikles med en
brokrydsning over Ågade (BTU 259/2004). Stibroens tilslutningsanlæg på begge sider indgår i
projekterne i henholdsvis Frederiksberg og Københavners kommune. I
dispositionsforslaget udarbejdet af Schønherr Landskab foreslås rampeanlæggene
udført som et slynget stiforløb på en jordvold eventuelt kombineret med en stålkonstruktion.
Der er foretaget en indledende økonomiberegning på etableringen af en
ny stibro med en bredde på 5 meter og en skæv skæring af Ågade tilpasset
dispositionsforslaget. Denne placering medfører, at den samlede brolængde
bliver cirka 70 meter, at broens rampe i Frederiksberg kommune lander på en
jordvold i skellet mellem Landbohøjskolens have og Statens Veterinære
Serumlaboratorium. Broen overholder standardkravene for tilgængelighed, hvor
rampen i Københavns kommune foreslås etableret med et slynget stiforløb, der
kan føre cyklister og fodgængere ned gennem en træplantning og derved give en
oplevelse med på vejen.
På grund af den eksponerede placering i bybilledet forudsættes det, at
broen udgør et smukt bygningsværk i bybilledet svarende til de krav der er
stillet æstetisk, funktionelt og med hensyn til drift og levetid i konkurrence
om ny Langeliniebro.
Det er forudsat, at broen bygges uden væsentlige gener for trafikken på
Ågade, eksempelvis ved udbredt anvendelse af præfabrikerede dele eller
alternativt ved indskubning af broens overbygning.
Tilslutningerne indgår i projekterne i henholdsvis Frederiksberg og
Københavners kommune. Broens rampeanlæg kan principielt udføres på 3 måder
oplistet efter prisniveau, henholdsvis:
1. jorddæmning (Samlet udgift på 3,4 mio. kr.)
2. kombineret stålrampe og jorddæmning (Samlet
udgift på 4,3 mio. kr.)
3. stålløsning (Samlet udgift på 6,5 mio. kr.)
Det anbefales, at der arbejdes videre med jordramperne eventuelt
kombineret med en stålkonstruktion. De anbefalede normer for tilgængelighed
skal overholdes.
En ny bro eksklusive rampeanlæg og med krav som beskrevet herover
vurderes at kunne etableres for 11 mio. kr.
Vurdering af en ny bro
·
Broen
over Ågade er visuelt eksponeret og
vil fungere som en byport til København.
Der er gode muligheder for at en ny bro vil kunne tilføre stedet en
arkitektonisk kvalitet
·
Der er
gode muligheder for at en ny bro med tilslutninger kan tilpasses udramatisk på
begge sider. Rampeanlægget i Københavns Kommune indarbejdes som en terrænformation,
der tilplantes med træer og hvor stiforløbet slynger sig gennem lundplantningen
·
En ny
bro er en eliminerer faren for alvorlige uheld ved cyklister og gåendes
krydsning af Ågade
·
En ny
bro skal etableres med minimum 5 meters bredde for at sikre tilstrækkelig plads
for cyklister og gående i begge retninger, når ruten er færdig
·
Standardkrav
for tilgængelighed skal overholdes
·
I
projekteringen af den nye bro kan der i broens udformning tages højde for den
vanskelige driftssituation. Eksempelvis kan det i udbudsbetingelserne
forudsættes"at eftersyn og
vedligeholdelse kan udføres uden væsentlige driftsgener for både trafikken på
vejen og på broen". Det vil sige, at den nye bro kan konstrueres så den er
så vedligeholdelsesvenlig som muligt på dette sted
·
levetiden for en ny bro er op til 100 år, hvor der indenfor de første 25 år ikke
skal foretages væsentlige reparationsarbejder
Forvaltningen indstiller derfor, at der etableres en ny 5 meter bred
stibro over Ågade forudsat et teknisk og æstetisk niveau svarende til
konkurrenceforslag vedrørende en ny Langeliniebro.
Udbud
Broen foreslås projekteret at et rådgiverteam bestående af arkitekter
og ingeniører. Totalrådgiveren vælges i begrænset udbud i henhold til Tjeneste
Ydelses Direktivet, hvor kommunen ved en udbudsbekendtgørelse i EF-Tidende
opfordrer interesserede rådgivningsfirmaer til at anmode om at blive
prækvalificeret til at afgive bud. Efter prækvalifikation kan de rådgivere
(minimum 5), der modtager udbudsmateriale fra kommunen, afgive bud. Ved begrænset
udbud vælges én totalrådgiver, som derefter udvikler projektet.
Udvælgelsen af totalrådgiveren i begrænset udbud varer 5-6 måneder. Den
efterfølgende projektudvikling vurderes til at vare 6-8 måneder bygherre og
rådgiver broprojektet sammen frem til valg af entreprenør.
Denne proces anbefales for at styrke kommunens indflydelse på de
arkitektoniske aspekter og bygherrens styring af rådgiveren gennem hele
opgaveforløbet styrkes.
Anbefalingen er, at realisere
dispositionsforslagets forslag 2 for cykelruten mellem Jagtvej og Ågade og at
etablere en standardløsning for en ny bro over Ågade.
De samlede udgifter til
realisering af disse to projekter beløber sig til:
* samlede udgifter –
dispositionsforslagets løsning 2 20,0
mio. kr.
* samlede udgifter – ny stibro
over Ågade ex ramper 11,0
mio. kr.
* projektudvikling af
cykelruten og udbud af broopgaven 00,5
mio. kr.
I alt 31,5
mio. kr.
Der er på Vej & Parks
anlægsramme 2005 reserveret 18,3 mio. kr. til det samlede projekt. Der er
således en ufinansieret del på ca. 13,1 mio. kr. Årsagen til denne forskel er
at de reserveret var baseret på én niveau krydsning af Ågade. Forvaltningen
anser projektet for så væsentligt, at det foreslås at de resterende midler
reserveres på anlægsrammen for 2006.
Forvaltningen vurderer, at det
er muligt at udskyde andre projekter fra 2006 til senere således at de
nødvendige midler kan reserveres. Dette kunne f.eks. være Nørreport (20 mio.
kr.) eller andre cykelprojekter (7 mio. kr.). Midlerne deles over to år i det
forvaltningen ikke forventer at anlægsprojektet kan gennemføres på et år.
Med denne indstilling ansøges om
en anlægsbevilling på 500.000 kr. til projektudvikling af cykelruten, herunder
gennemførelse af jordbundsanalyser, et begrænset udbud af brorådgiveropgaven og
betaling af rådgiverhonorar vedrørende cykelruten med kassemæssig dækning på
Vej & Parks anlægsramme, konto 2.22.3, Vejanlæg.
Der
er ifølge udtalelse fra Miljøkontrollen begrundede formodninger om jordfo
rurening
på de tidligere banearealer. Det er afgørende for opgaven med cykelruteprojektet,
at der udføres nøjagtige jordbundsanalyser og for broopgaven, at der udføres geotekniske
analyser. Udgifterne til eventuel bortkørsel og håndtering af forurenet jord afhænger
i væsentlig grad af forureningsgraden og –typen. Dette er baggrunden for, at
forvaltningen planlægger udført jordbundsanalyser og geotekniske analyser
allerede i projektudviklingsfasen.
Det
visuelle miljø påvirkes, når der etableres en bro over Ågade. Stedet bliver dagligt
set af minimum 55.000 personer og er derfor meget eksponeret og kan betegnes
som en af byportene ind til København. Det er derfor væsentligt, at dette sted
tilføres en arkitektonisk kvalitet.
Høring
Der er nedsat en følgegruppe
primært af beboere i området i forbindelse med udviklingen af
dispositionsforslaget. Det er hensigten, at denne gruppe fortsætter med at
deltage i arbejdet.
Et givent udbudsmateriale for en
ny stibro forventes at blive sendt i høring blandt relevante myndigheder som
Vejdirektoratet og blandt interessenter i lokalområdet.
BILAG VEDLAGT
1.
Dispositionsforslag – etablering af Nørrebro Cykelruten
mellem Ågade og Jagtvej, Schønherr Landskab, september 2004
2.
Notat af Gimsing & Madsen dateret 10. september
2004 – Ny bro over Ågade – Ågadebroen
3.
Principiel placering af en ny bro over Ågade
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR,
RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
Program – Nørrebro
Cykelrute, Ågade – Jagtvej, Københavns Kommune, Vej & Park, september 2004
Ole Bach