Mødedato: 06.06.2001, kl. 14:00

Beslutningsforslag fra MB Mikkel Warming (Ø) og MB Jens Kjær Christensen (Ø) vedrørende Kastanjetræet i Amerikavej-karreens gårdrum

Beslutningsforslag fra MB Mikkel Warming (Ø) og MB Jens Kjær Christensen (Ø) vedrørende Kastanjetræet i Amerikavej-karreens gårdrum

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. juni 2001

 

 

Sager til beslutning

 

25. Beslutningsforslag fra MB Mikkel Warming (Ø) og MB Jens Kjær Christensen (Ø) vedrørende Kastanjetræet i Amerikavej-karreens gårdrum

 

BTU 313/2001 J.nr. 631.0038/00

 

 

INDSTILLING

"Forvaltningen pålægges at indlede forhandlinger med bygherren på andelsboligerne Trøjborggade 1, med henblik på at bevare Kastanjetræet i Amerikavej-karreens gårdrum

 

Begrundelse

Den 7. december vedtog et flertal i Borgerrepæsentationen at godkende de støttede andelsboliger, beliggende Trøjborggade 1, hvilet betyder at kastanjetræet i Amerikavejkarreens gårdrum fældes.

Naboorienteringsmaterialet var udformet således, at det var meget svært for naboerne at se hvad konsekvenserne af byggeriet egentlig var. F.eks. var det ikke specielt klart, at kastanjetræet måtte fjernes i tilfælde af nybyggeri. Det er efterfølgende blevet klart for naboerne, at dette er konsekvensen af nybyggeriet, hvilket har medført mange protester. 125 underskrifter fra de nærmeste naboer er afleveret til borgmester Søren Pind.

En vigtig faktor i borgerrepræsentationens flertals stillingtagen handlede om at træets levetid ved nybyggeri er 10-15 år. Dette afhænger imidlertid efter forslagsstillernes oplysninger af, at træet beskæres, samt at fundamentet til det hus der fjernes også skal fjernes, hvilket vil beskadige træets rødder. Efter Enhedslistens opfattelse er dette ikke nødvendigvis rigtige forudsætninger ved en bevarelse af træet, hvilket ville betyde at træets levetid – også i tilfælde af nybyggeri, ville være betydeligt længere.

På baggrund af disse nye oplysninger;

  • naboorienteringens udformning, som ikke gav naboerne klar besked om konsekvenserne af byggeriet, hvilket de mange underskrifter for bevarelse af træet vidner om, samt
  • de ikke beskrevne forudsætninger for bedømmelse af træets levetid, som kunne være ændret, ønsker Enhedslisten sagen taget op i Bygge og Teknikudvalget, med henblik på at indlede forhandling med bygherren om at bevare kanstanjetræet i amerikavejkarreens gårdrum".

 

 

 

Til top