Telegravninger

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. juni 2001

14. Telegravninger

BTU 286/2001 J.nr. 2102.0016/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Teleselskaberne skønner, at der inden for de kommende år er behov for at nedlægge nye teleledninger i de fleste af kommunens veje. Teleselskaberne vil være både danske og udenlandske, der konkurrerer blandt andet på at have egne ledningsnet. Teleselskaberne ønsker brønde nedlagt i vejarealerne til ledninger, ligesom der er et ønske om nedlægning af tomme rør, i daglig tale trækrør, hvorigennem der senere kan trækkes ledninger stort set uden opgravning. Kommunen udsteder gravetilladelser og skal i det følgende angive vilkår for telegravninger.

Vejene tjener som ledningskorridorer, og ledningsselskaberne har som udgangspunkt en ret til at have deres ledningsanlæg i vejene jævnfør gæsteprincippet i vejlovens § 106, der siger, at ledninger må ligge i vejene, mod at de skal fjernes eller omlægges, når vejmyndigheden selv skal udføre vejarbejde. Retten gælder ikke lægning af tomme rør, der alene nedgraves til fremtidig brug. Vejmyndigheden kan stille nærmere vilkår til ledningsanlægs placering og nedgravning begrundet i varetagelse af færdselsmæssige formål, herunder færdselssikkerhedsmæssige, trafikafviklingsmæssige og vejtekniske formål. Eventuelle tvistigheder mellem vejmyndigheden og forsyningsselskaber afgøres af trafikministeren efter forhandling med ressortministeren jf. vejloven § 5 stk 4. At det er en politisk sag skyldes, at der er anerkendelsesværdige interesser både i vejformålet og forsyningsvirksomheden. Forvaltningen har i efterretningsnotat fremlagt i Bygge- og Teknikudvalget den 29. november 2000 som punkt 14C, behandlet forholdet mellem vejmyndighed og ledningsejere.

I dette notat behandles forholdet mellem vejmyndigheden og den specielle gruppe af ledningsejere, som nedgraver teleledninger - teleselskaberne. Politisk er ønsket en teleliberalisering med henblik på at kunne tilbyde forbrugerne billigere og hurtigere telefon- og internetforbindelser. Teleselskaberne ønsker i denne forbindelse egne ledningsnet og at kunne nedlægge trækrør til brug for senere ledningsfremføringer. Forvaltningen har efter henvendelse fra Telekommunikationsindustrien i Danmark, der tegner størstedelen af teleselskaberne, taget fat på de særlige problemstillinger, som knytter sig til denne type gravninger. Under møder afholdt den 24. november 2000, den 18. januar 2001, den 9. februar 2001 og den 6. april 2001 er det klarlagt, at det særligt er spørgsmålet om brønde i vejbelægninger og lægning af tomme rør uden aktuelle kunder, der kræver afklaring.

Brønde bruges som sikringsboks til opbevaring af ekstra ledning, der giver mulighed for tilslutning af nye forbrugere senere uden opgravning, ligesom brønde giver mulighed for reparation af ledninger uden opgravning. Der må dog stadig påregnes trafikale gener ved placering af telt i perioder, hvor der arbejdes i brønde.

De tomme rør ønsker teleselskaberne lagt som reservekapacitet i forventning om fremtidige kunder, når der alligevel opgraves. Særligt nye teleselskaber på markedet ønsker lægning af tomme rør for opbygning af eget ledningsnet uden aktuelt at have kunder. Det er et ønske og ikke en ret, som teleselskaberne har, når det gælder tomme rør. Vejmyndigheden kan afslå at give gravetilladelse med hjemmel i vejloven § 106 stk. 4.

I det følgende behandles forvaltningens vilkår i tilladelser.

Hidtil har TeleDanmark anvendt skabe i kommunen og ønsker at fortsætte hermed, på grund af den særlige teknik de anvender med kobbernet. Skabene vil sædvanligvis måle længde 0,6 m x højde 0,8 m x bredde 0,3 m over jordniveau. Teleindustrien i øvrigt ønsker primært anvendelse af brønde. Brøndene vil sædvanligvis måle længde 1 m x dybde 1 m x bredde 0,5 m nede i jorden.

Fordelen ved skabe er let service, og at de optager mindre plads under jorden, hvorved der gives mere plads til ledninger og rør. Ulempen er større gene for trafikanterne og gene ved renhold, ligesom skabene kan skæmme, særligt i indre by, hvor der er fredede huse. Et større antal skabe fremover vil give et endnu større æstetisk problem.

Fordelen ved brønde er let service forudsat placering i niveau med vej, at det ikke er til gene for trafikanter eller renhold. Ulempe er, at det optager plads i vejen. Æstetisk kan dæksler laves nogenlunde svarende til omgivende belægning, så de æstetiske krav søges imødekommet og brøndene syner mindre (se bilag 1).

Forvaltningen vil placere ledningsbrønde og trækrør i bagkant af fortov, altså mod skel/husfacader i fortovet. Dette er begrundet i, at det giver færrest trafikale gener, og service kan ske umiddelbart. Placering i fortov giver samtidig færrest skader på belægninger, blandt andet fordi belastningen fra trafikken her er minimal. Placeringen er endvidere overensstemmende med gældende praksis. Vurderer forvaltningen, at der på en given strækning ikke er plads til ledninger eller brønde, må teleselskaberne undersøge alternative fremføringsveje med bistand fra forvaltningen. Forvaltningen vil som udgangspunkt ikke gå længere ud i fortovet end 0,7 meter fra skel som område for telekabler. Dette er gældende praksis, og så ved ledningsselskaber, hvor teleledninger skal være.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen, som repræsenterer de kommunale ledningsejere i Københavns Kommune tager klart afstand til forvaltningens forslag til ændrede retningslinier i forbindelse med telegravninger. Miljø- og Forsyningsforvaltningen mener, at de ændrede retningslinier vil betyde øget risiko for kortslutningsskader på grund af nødvendige gravearbejder ved de mange tætliggende ledninger og dermed risiko for personale. Endvidere mener Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at forslaget dels vil medføre formindsket forsyningssikkerhed og dels svækket konkurrenceevne for Københavns Energi. Dels fordi de mange ledninger/brønde/rør vil bevirke flere graveuheld/strømafbrydelser og dels fordi Københavns Energi skal grave dybere og ofre flere udgifter på øget agtpågivenhed.

Forvaltningen skal til Miljø- og Forsyningsforvaltningens bemærkninger anføre, at opgaven er bunden for vejmyndigheden, derved at lovgivningen lægger op til, at de forskellige hensyn skal forenes på en rimelig og saglig måde, så alle kan få plads i vejarealet om muligt, alene begrænset af de hensyn som vejmyndighedens skal tage af teknisk og trafikal karakter. Forvaltningen vil som hidtil bestræbe sig på, at der i praksis opstår så få problemer som muligt.

Hvis hvert selskab skal have egne brønde, vil der med tiden blive rigtig mange brønde. Det vil fordyre drift og vedligehold af vejbelægninger og give mindre plads til fremtidige ledninger herunder forsyningspligtige institutioner, ligesom det kan frembyde æstetiske problemer. Når det yderligere tages i betragtning, at der i forvejen er mange ledninger i vejene fra blandt andet offentlige forsyningsselskaber, vil der nogle steder opstå fysiske problemer med at få plads til brønde og ledninger. Særligt i indre by er sætning af brønde ofte ikke muligt på grund af de mange eksisterende ledninger og kravene til respektafstande ledninger imellem.

Der vil uvægerligt komme flere brønde i fremtiden, men det konkrete omfang vil tiden vise, efterhånden som de konkrete behov opstår hos forbrugerne.

Hidtil har forvaltningen kun tilladt lægning af tomme rør i meget begrænset omfang og kun, når der alligevel har skullet graves for at opfylde et kundebehov.

Forvaltningen vil fortsætte den restriktive praksis, således at der tillades teleselskaberne at lægge tomme rør på betingelser, at der fysisk er plads i vejene, at respektafstande overholdes, at arealet anvendes rationelt af alle operatører, at der koordineres ledningsselskaberne imellem, og at der ikke sker arealhamstring (opfyldning). Pladsforholdene nu og fremtidig nødvendiggør, især i indre by, at der ikke kan nedlægges et ubegrænset antal trækrør. Der skal endvidere tages højde for, at forsyningsselskaber også i fremtiden kan få plads. Som det fremgår, vil forvaltningen anlægge en konkret vurdering i hvert tilfælde.

Forvaltes området med fornuft kan det betyde fordele for alle, idet fremtidige opgravninger i store træk kan undgås ved eksistensen af trækrør i arealet i forvejen.

Brøndene kan nedgraves under belægning, ligesom de kan være i niveau med omgivende belægning og gives en overflade, der svarer hertil.

Forvaltningen vil pålægge teleselskaberne at foretage samgravning, således at alle teleselskaber, der ønsker at nedlægge ledninger i en vej, gør det samtidig. Efter en sådan fællesgravning vil vejmyndigheden som hovedregel ikke tillade nye gravninger i det pågældende vejstykke for et tidsrum af 2 år, med mindre der konkret foreligger særlige omstændigheder. Kravet er i øvrigt gængs praksis overfor øvrige ledningsselskaber, som ønsker at grave i København. Som udgangspunkt vil blive tilladt trækning af ledninger i trækrør, der allerede er nedlagt. Telekommunikationsindustrien ønsker ikke et sådant vilkår om fredningsperiode, og henviser til en hensigtserklæring, som medlemmerne af brancheforeningen vil søge at efterkomme. Som bilag 2 vedlægges industriens høringssvar og hensigtserklæring. Vejmyndigheden finder det dog nødvendigt for at beskytte vejene mod unødige skader og for at mindske de trafikale gener.

Vejmyndigheden kan antagelig bestemme, at en senere aktør ikke får lov til at grave i en gade, hvor andre selskaber i forvejen har trækrør, men må henvises til at købe plads hos disse selskaber. Spørgsmålet om pris teleselskaberne imellem for denne ydelse, er vejmyndigheden uvedkommende, men kan selskaberne ikke blive enige, og det seneste selskab ønsker at grave, har man en konflikt, som Trafikministeriet endnu ikke har taget stilling til. Ministeriet skal tage stilling til, om der må graves eller ej. Telekommunikationsindustrien stiller sig tvivlende over for problematikken og henviser til, at det i praksis er svært at afgøre, om der er ledig kapacitet på en strækning, samt at det må være rimeligt, at et teleselskab reserverer et mindre antal rør til egen fremtidig udbygning (se bilag 2).

Gravninger skal ske efter regler angivet i ledningspakken, der er et komplet aftalesæt for gravninger udarbejdet af Trafikministeriet med bistand fra entreprenører, brancheorganisationer m.fl. Ud over ledningspakkens regler og henvisninger i øvrigt stiller Kommunen supplerende krav og præciseringer afstedkommet af de særlige forhold, som gør sig gældende i en gammel og stærkt befærdet by som København (bilag 3).

Angivelse af krav er ikke udtømmende, idet der ekstraordinært kan være særlige krav, som stilles ved konkrete arbejder.

Forvaltningen vil som udgangspunkt hver gang forlange udtaget prøvning svarende til skærpet kontrol i vejreglen Udbuds- og anlægsforskrifter, Etablering af ledningsanlæg i jord (AAB) for komprimering af tilfyldning/grus. Prøvemængde 1 stk. pr. 100 m2, svarende til fem markprøver og én referenceværdi for hver 100 m2 gravning, og altid prøveudtagning efter retablering i kørebaneareal. I kørebaneareal vil desuden blive forlangt prøveudtagning af asfalten svarende til kravene angivet i vejreglen Varmblandet asfalt. Forvaltningen vil forlange, at prøvning med tilhørende analyse udføres af et uvildigt institut godkendt af forvaltningen og betalt af teleselskabet. Telekommunikationsindustrien mener ikke, at forvaltningen bør stille disse skærpede krav til gravningsretablering. Forvaltningen vil dog som udgangspunkt fastholde sit krav, og så efterfølgende justere, afhængig af resultaterne fra de krævede kontrolprøvninger.

Telekommunikationsindustrien ønsker, at vejmyndigheden sørger for et system til informering og administration af fælles graveprojekter. Ansvaret herfor påhviler ledningsselskaberne, der jævnfør notatet forelagt BTU 29. november 2000 har taget initiativer i den retning for samkoordinering af gravninger og informationsopgaver. Samarbejdet forudsætter frivillighed parterne imellem eller lovgivningsinitiativ. Vejmyndigheden har ikke ressourcer til at forestå opgaven. Det må antages, at ledningsselskaberne på sigt yderligere må udvikle deres informationssystemer i takt med, at der bliver stadig flere ledninger i vejene.

Som angivet i tidligere efterretningsnotat er der ikke en specifik lovgivning, der entydig fastlægger, hvilke krav vejmyndigheden kan stille over for teleselskaber. Holdepunkterne er vejlovens § 106 om gæsteprincippet, mens ledningspakken som et aftalt dokument udstikker en ansvarsnorm, og derved i realiteten siger, hvad der er sagligt at stille krav om for varetagelse af færdselsmæssige hensyn. Vejmyndigheden kan dog stille videregående krav. Om disse krav så er gangbare som saglige eller ej, er en efterprøvelse som foretages ved klagesager til Vejdirektoratet. I skrivende stund har der kun været få klagesager mellem landets vejmyndigheder og ledningsejere. Forvaltningen får vage udtalelser ved spørgsmål til Vejdirektoratet i tilfælde, hvor der ikke er en konkret klagesag. Retstilstanden må derfor udtrykkes i antagelser, og det er også tvivlsomt, om området er egnet til regulering ved lovgivning, da o mrådet er under hastig udvikling og er kompleks.

Ledninger og brønde ligger i vejarealet efter gæsteprincippet jævnfør lov om offentlige veje § 106, således at de skal fjernes eller flyttes ved ledningsejerens regning, hvis vejmyndigheden skal udføre vejarbejder. Desuagtet må det antages i praksis, at den fremtidige drift, vedligehold og anlæg af vejarealer vil blive generet af de mange installationer og vil også afstedkomme økonomiske udgifter for vejmyndigheden. Herunder risiko for sætningsskader i vejarealer, som ikke kan bevises at henhøre til teleselskaberne. Størrelsen af disse udgifter er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at lave et kvalificeret skøn over. Etableringen af de mange ledningsanlæg vil betyde merudgifter for de forsyningspligtige kommunale ledningsejere, idet reparationer besværliggøres, nye gravearbejder besværliggøres, fremføringsveje for nye ledningsanlæg besværligg&oslas h;res etc. Se bilag 4.

Denne indstilling har været forelagt Telekommunikationsindustrien i Danmark, og der vedlægges som bilag 2 udtalelse derfra.

Endvidere har indstillingen været til udtalelse hos Miljø- og Forsyningsforvaltningen, der tegner de kommunale ledningsejere, som har forsyningspligt med hensyn til el, gas, fjernvarme, vand og spildevand. Disse udtaler, at den ændrede praksis vil øge risikoen for kortslutningsskader og formindske forsyningssikkerheden for de kommunale ledningsselskaber på grund af manglende plads i vejene. Endvidere vil det betyde øgede udgifter og svækket konkurrenceevne for de kommunale ledningsselskaber. Høringssvar vedlægges som bilag 4.

Bilag 1: Eksempel på opfyldelse af æstetiske krav i praksis

Bilag 2: Høringssvar fra Telekommunikationsindustrien

Bilag 3: Tekniske krav til gravninger i Københavns Kommune

Bilag 4: Høringssvar fra Miljø- & Forsyningsforvaltningen

/Ole Bach