Mødedato: 06.04.2005, kl. 14:00

Renholdelsesstrategi 2005

Renholdelsesstrategi 2005

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. april 2005

 

 

Sager til drøftelse

 

30.      Renholdelsesstrategi 2005

 

BTU 205/2005  J.nr. 21180.0013/04

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter renholdelsestilstanden i København med baggrund i rapporten "Initiativer der vil gøre København til en renere by, Renholdelsesstrategi".

 

 

RESUME

Bygge- og Teknikforvaltningen har formuleret en vision om, at fremtidens København skal være: "En unik europæisk metropol, hvor forskellighed og identitet åbner mulighed for men­nes­kers udfoldelse". Renholdelsen af byen spiller en vigtig rolle for, at visionen bliver til virkelighed. På baggrund af BTF's virksomhedsplan er udarbejdet et forslag til renholdelsesstrategi.

 

Det er forvaltningens ønske, at denne strategi vil ses som et katalog, der kan danne baggrund for en politisk diskussion og prioritering af renholdelsesniveauet i København.

 

Det er forvaltningens mål at forbedre borgernes oplevelse af byens renhold med 5 % frem til 2007, uden at renholdelsen tilføres merbevillinger. Serviceløftet svarer til at borgertilfredsheden øges fra 7,5 til 7,9 målt på en 13 skala. Skal København imidlertid fremstå som en af de reneste byer i Europa, kræver det en indsats, som ikke udelukkende kan finansieres gennem effektiviseringer.


SAGSBESKRIVELSE

Bygge- og Teknikudvalget drøftede på Udvalgets møde den 5. maj 2004 byens renholdelse. Her blev bl.a. besluttet at gennemføre en:

 

·        Borger/interessentanalyse

·        Analyse af behov for weekendrenholdelse, forøgelse af renholdsfrekvenser etc.

 

Rapporten foreligger nu, og er bilagt denne indstilling.

 

Analysen for 2002 og 2004 er gennemført i samarbejde med Oxford Research og Gallup, ved en interview undersøgelse af 500 personer, herefter benævnt kvalitetsregnskabet.

 

Resultatet er her gengivet i uddrag:

 

 

2002

2004

 

Ydelse

Karakter

13 skala

Karakter

13 skala

Vigtighed

5 skala

Bænke i byen

8,0

7,9

3,5

Affaldskurve

7,1

6,6

3,4

Offentlige toiletter

6,3

6,5

3,5

Graffiti

7,6

7,6

3,3

Rene fortove

7,3

7,2

3,7

Rene cykelstier

7,5

7,3

3,3

Rene veje

8,2

7,9

3,4



Analysen i 2004 viste bl.a.:

 

1.      At renholdelsestilstanden er forværret fra 2002 til 2004 (set med brugernes øjne).

2.      Vigtigheden af renholdelsestilstanden er højere end de øvrige kerneydelser (fagområder – som trafik mv.)

 

Sammenlignes resultaterne fra 2004 og 2002 kan det konstateres, at borgerne er blevet mindre tilfredse. Inden for de fleste serviceydelser er der dog kun tale om en marginal tilbagegang i borgernes tilfredshed. De er især blevet mindre tilfredse med både antallet, placeringen og tømningen af affaldskurvene.

 

Forvaltningen har analyseret renholdelsesindsatsen og giver 16 forslag til, hvorledes borgernes tilfredshed kan øges inden for følgende 4 hovedkategorier:

 

·        en justering af entreprenørernes indsats (Mekanisk renholdelse)

·        en mere fleksibel renholdelsesindsats (Sæson og beredskab)

·        et øget samarbejde med byens grundejere (HelBy konceptet)

·        synliggørelse af kommunens indsats og påvirkning af brugernes adfærd (Kampagner)

 

Hvis alle de anførte 16 forslag implementeres, er det forvaltningens opfattelse, at København kan positionere sig som en af Europas reneste byer, oplevet af såvel byens borgere som byens gæster i form af pendlere, turister og andre rejsende.

 

Økonomi

 

På sigt foreslås, at dele af renholdelsesstrategien finansieres gennem effektiviseringer inden for renholdelsen. I perioden frem til 2007 skal bemærkes, at effektiviseringer er en forudsætning og en vigtig del i KTK's effektviseringsplan og vil udmøntes herigennem. I perioden efter 2006 forventes effektiviseringerne at kunne komme renholdelsesområdet til gode og kan indgå som led i finansieringen af et markant løft i renholdelsen. I strategien foreslås følgende tiltag:

 

 

Beløb i t. kr. ekskl. . moms, prisniveau 2005

 

2005 *

Strategiske tiltag

Mekaniske renhold

 

1

Øget fejning / Tømning af affaldskurve på udvalgte gader

 

3.400

 

2

Opsætning af yderligere affaldskurve i byens gader **

1.300

800

 

3

Intensiveret bortskaffelse af efterladte cykler

 

400

 

4

Udskiftning af nedslidte affaldskurve

 

3.000

 

5

Udvidelse af graffitiordningen med bortfjernelse af påklistrede mærkater

 

1.200

 

6

Udvidelse af graffitiordningen til at omfatte hele byen

 

3.000

Sæson og beredskab

 

7

Forøget kurvetømningsfrekvens i sommerperioden

 

2.000

 

8

Yderligere weekend renholdelse **

3.900

3.900

 

9

Udvikling og forsøgsvis opstilling af fastfood-kurv i sommerhalvåret ****

0

0

 

10

Snappehold / godtvejrsberedskab **

2.800

2.800

Hel by konceptet

 

11

Overtagelse om renholdelsesforpligtigelser iht. HelBy konceptet (private fortove) ***

-

-

 

12

Opsøgende virksomhed overfor naboer, byggepladser etc.

 

1.000

Synlighed og kampagner

 

13

Strategi og kommunikation af placering af kurve

-

-

 

14

Styrket kampagnevirksomhed

 

1.300

 

15

Synliggørelse af renholdelsesindsats på byinventar ****

 

 

 

16

Bødestraf for henkastning af affald i byens gader

 

**

(Total) årlige driftsomkostninger **

8.000

22.800

 

*                          Budgettet indeholder en anlægsinvestering på 500 t.kr til opsætning i første år (Opsætning af affaldskurve)

**                        udføres inden for forvaltningens bevilling. De foreslåede tiltag søges finansieret ved, at der i den ordinære overførselssag søges overført 8 mio. kr. fra Bygge- og Teknikforvaltningens disponible råderum i for­bindelse med regnskabet for 2004. Indstillingen blev tiltrådt af BTU d. 9/3 2005.

***                      Ordningen forventes at være omkostningsneutral for Kommunen

****                    Ordningen forventes udført inden for forvaltningens eget ramme

 

Miljøvurdering

Forslaget vil ikke have nogen nye miljøpåvirkninger.

 

BILAG VEDLAGT

Rapporten "Initiativer der vil gøre København til en renere by, Renholdelsesstrategi", Bygge og Teknikforvaltningen, marts 2005.

Udleveret til Bygge- og Teknikudvalget på budgetseminaret den 16. marts 2005

 

 

Ole Bach


 

Til top