Redegørelse om udarbejdelse af forslag til lokalplan "Ørestad Syd" med tilhørende kommuneplantillæg
Redegørelse om udarbejdelse af forslag til lokalplan "Ørestad Syd" med tilhørende kommuneplantillæg
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 6. april 2005
Sager til drøftelse
26. Redegørelse om udarbejdelse af forslag til lokalplan "Ørestad Syd" med tilhørende kommuneplantillæg
BTU 183/2005 J.nr. 611:171.0001/04
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen fremsender nærværende redegørelse vedrørende udvikling af området beliggende i den sydligste del af Ørestad til drøftelse i Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget med henblik på udarbejdelse af forslag til lokalplan "Ørestad Syd" (hidtil "Vestamager Bykvarter") med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001.
RESUME
Bygge- og Teknikudvalget drøftede på mødet den 21. april 2004 første redegørelse om forslag til overordnede rammer og planproces for udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2001 og lokalplan for "Vestamager Bykvarter" med udgangspunkt i en helhedsplan udarbejdet af Ørestadsselskabet. Udvalget afgav følgende bemærkning: "Drøftet, idet den beskrevne afprøvning af bykvarterets kvaliteter og identitet som boligområde gennem parallelopdrag forudsættes suppleret med en lignende vurdering omfattende dels en særlig belysning af de forskellige byrums karakter, kvaliteter og funktionalitet, dels en stillingtagen til i hvilket omfang og hvordan parkering samt offentlige servicefaciliteter indpasses i bygningsmassen, herunder ved udnyttelse af de nederste etager i boligbygninger". Økonomiudvalget tilsluttede sig denne bemærkning ved behandling af sagen på møde den 27. april 2004. Lokalplanens kaldenavn er ændret fra "Vestamager Bykvarter" til "Ørestad Syd", som følge af, at Ørestadsselskabet har ændret navnet i sit regi.
"Den beskrevne afprøvning" har omfattet parallelopdrag mv. gennemført af henholdsvis Ørestadsselskabet, Copenhagen X og den faste arbejdsgruppe om "Institutionsforsyning mm. i Ørestad". Resultatet af disse arbejder er løbende forelagt Bygge- og Teknikudvalget. Med hensyn til den af udvalgene ønskede "supplerende vurdering" har Jan Gehl fra Gehl Architects på Bygge- og Teknikudvalgets møder henholdsvis den 15. september 2004 og den 26. januar 2005 fremført sin vurdering af planen.
I det aktuelle forslag til helhedsplan er de fremkomne synspunkter søgt imødekommet ved ændret trafikstruktur, ved flytning af etageareal til nordsiden af byfælleden, ved etablering af 4 øst-vestgående forbindelser, deraf 2 til de bløde trafikanter, ved relativt præcist at fastlægge udformning og funktioner i de grønne byrum, ved at muliggøre tilbagerykninger, spalter og udsparinger i bygningsfacaderne, så der opstår nicher og andre typer beskyttede arealer, ved fastlæggelse af bebyggelsesprincipper, der sikrer variation i bebyggelserne, ved at friholde gårdrum og grønne bånd for kørsel samt ved fra start at etablere beplantningen i de tre grønne byrum og etablere en række midlertidige aktiviteter. Helhedsplanen ikke færdigbearbejdet, og der vil ske en fortsat detaljering og kvalificering heraf frem til lokalplanen.
Den overordnede trafikstruktur omfatter i den reviderede helhedsplan en fordelingsgade fra Øresundsforbindelsen via Center Boulevard, Hannemanns Allé, Ørestads Boulevard og Otto Baches Allé til Kongelundsvej, jf. den samtidige indstilling om tillæg til lokalplan og kommuneplan. Ørestads Boulevard er fortsat bydelsgade nord for Hannemanns Allé, den kollektive trafikbetjening højklasset med metrostationerne Vestamager og den forberedte Ørestad Syd. Den foreslåede nye vejstruktur samler lokal og gennemkørende trafik på én vejforbindelse, med betjening af området med to adgangsveje fra Ørestads Boulevard syd for byfælleden og på længere sigt en adgangsvej fra Hannemanns Allé til den vestligste parallelvej. Derved skabes en god balance mellem adgang fra Ørestad Syd til byfælleden og en fleksibel trafikbetjening af området.
Døgntrafikken på Otto Baches Allé forventes at blive på ca. 13.000 biler, hvoraf godt halvdelen er trafik til og fra motorvejen uden ærinde i Ørestad. Hannemanns Allé forudsættes anlagt med et 4-sporet profil, og Ørestads Boulevard fastlægges med et 2-sporet profil.
Forvaltningerne finder, at basisbetjeningen af området syd for byfælleden ved de to adgangsveje fra Ørestads Boulevard skal suppleres med en reservation til en vejforbindelse fra hjørnet af Center Boulevard og Hannemanns Allé til det vestligste nord-sydgående byrum (skovrummet) vest om byfælleden. Denne kan blive aktuel på længere sigt, idet det forventes, at der vil opstå kapacitetsproblemer på Ørestads Boulevard, når ca. 70 pct. af bykvarteret er udbygget. Samtidig anbefales det, at der sikres en arealmæssig mulighed for eventuelt i stedet at udbygge Ørestads Boulevard til fire spor på en strækning syd for Hannemanns Allé.
Bebyggelsesprocenten for det ca. 62 ha. store område syd for Hannemanns Allé under ét vil med en bebyggelse på 1 mio. m² etageareal (inkl. parkeringshuse) blive godt 160.
Den gennemsnitlige
minimumsstørrelse for boliger foreslås med udgangspunkt i forslag til Kommuneplan
2005 fastlagt til 95 m2. Det samlede bruttoetageareal til butikker i et særligt
udpeget centerområde omkring hovedstrøget fastlægges til 6.000 m2. For at understøtte
bylivet langs hovedstrøget fastlægges stueetagen foruden til butikker til andre
udadvendte funktioner. I lokalplanområdet i øvrigt fastlægges der muligheder at
etablere mindre butikker inden for en samlet ramme på 3.000 m2.
Der sikres mulighed for at
etablere en folkeskole, 6 – 8 daginstitutioner, ældreboliger og eventuelt en
kirke. Daginstitutioner placeres tæt på boligerne og som et aktivt indslag i de
grønne byrum.
Bebyggelse kan opføres i 4 – 12 etager med krav om variation i bygningshøjder såvel som arkitektonisk udtryk fra bygning til bygning. Udformning af bebyggelsen med "bløde kanter" i form af eksempelvis nicher ved tilbagerykninger af forskelligt omfang og indretning af private terrasser, der hver på deres måde giver mulighed for mere beskyttet udeophold, skal medvirke til, at uderummene befolkes. Ved at placere hovedparten af parkeringsdækningen i p-huse belaster parkeringen kun i begrænset omfang de ubebyggede arealer. Ved beslutning om at friholde gårdrummene mest muligt for kørsel frigøres der desuden areal, der kan indrettes til ophold.
Ørestadsselskabet har haft en foreløbig kontakt med det kriminalpræventive Råd, og der er udarbejdet foreløbige vindanalyser og soldiagrammer. Når bearbejdning af byrum, gårdrum og karreer er gennemført, er det hensigten at tage en ny, mere detaljeret drøftelse med Det Kriminalpræventive Råd samt at få udarbejdet yderligere analyser af vind- og solforhold på det nye grundlag.
De t er med forbehold for udvalgenes behandling sigtet, at forslag til fuldgyldig lokalplan for hele Ørestad Syd samt kommuneplantillæg kan forelægges Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget med henblik på vedtagelse i Borgerrepræsentationen inden sommerferien og offentlig høring i juli-september 2005.
Høring af kommunens forvaltninger og andre relevante myndigheder er af hensyn til den stramme tidsplan allerede igangsat.
SAGSBESKRIVELSE
Ørestad Syd er i kommuneplanstrategien
udpeget som et nyt byudviklingsområde med en rummelighed på ca. 1 mio. m2 etageareal, en unik beliggenhed ved det store fredede område på Vestamager, med nær
tilknytning til City mv. via Metro og med direkte forbindelse til det
internationale og regionale vej- og banenet.
Bilag 1 er et luftfoto af
området set fra sydvest.
Det kommende forslag til kommuneplantillæg og
lokalplan for Ørestad Syd skal muliggøre etablering af en moderne bydel med
ligelig fordeling af boligarealer og andre byfunktioner, herunder
arbejdspladser og servicetilbud. Samtidig sikres et fortsat boligudbud i
Ørestad, hvilket er væsentligt på baggrund af begrænsede muligheder for
yderligere boligbyggeri i den lokalplanlagte del af Ørestad.
Bygge- og Teknikudvalget
drøftede på mødet den 21. april 2004 første redegørelse om forslag til
overordnede rammer og planproces for udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan
2001 og lokalplan for "Vestamager Bykvarter" (BTU 203/2004) med følgende
bemærkning: "Drøftet, idet den beskrevne afprøvning af bykvarterets kvaliteter
og identitet som boligområde gennem parallelopdrag forudsættes suppleret med en
lignende vurdering omfattende dels en særlig belysning af de forskellige byrums
karakter, kvaliteter og funktionalitet, dels en stillingtagen til i hvilket
omfang og hvordan parkering samt offentlige servicefaciliteter indpasses i
bygningsmassen, herunder ved udnyttelse af de nederste etager i
boligbygninger". Økonomiudvalget tilsluttede sig denne bemærkning ved
behandling af sagen på møde den 27. april 2004 (ØU 120/2004). Lokalplanens
kaldenavn er ændret fra "Vestamager Bykvarter" til "Ørestad Syd", som følge af,
at Ørestadsselskabet har ændret navnet i sit regi.
"Den beskrevne afprøvning" har omfattet parallelopdrag mv.
gennemført af henholdsvis Ørestadsselskabet, Copenhagen X og den faste
arbejdsgruppe om "Institutionsforsyning mm. i Ørestad".
Ørestadsselskabet har med de 4 arkitektfirmaer Vandkunsten,
Lundgaard & Tranberg, Domus og Arkitema gennemført en analyse af de
bebyggelses- og bymæssige kvaliteter bl.a. for at kvalificere de arkitektoniske
retningslinier for bebyggelsens udformning. Resultatet heraf blev forelagt
Bygge- og Teknikudvalget som et tema på mødet den 26. januar 2005.
Copenhagen X har i forbindelse med temaet for 2004,
"Storbyboliger", gennemført et parallelopdrag med deltagelse af 4 tværfaglige
teams om detaljering af bebyggelse og byrum med henblik på at aflæse og afprøve
områdets kvaliteter og identitet som boligområde. Resultatet heraf blev
forelagt Bygge- og Teknikudvalget på mødet den 24. november 2004 som et tema.
Den faste arbejdsgruppe om "Institutionsforsyning mm. i
Ørestad" har gennemført et udredningsarbejde om samarbejde og fælles
faciliteter, optimale placeringsmuligheder og etapemæssig udbygning af
offentlige servicefunktioner i Ørestad Syd. Resultatet heraf blev forelagt
Bygge- og Teknikudvalget på ovennævnte møde den 26. januar 2005.
Ørestadsselskabet har desuden gennemført en arkitektkonkurrence
om udformning af parkeringshuse i Ørestad City, som resulterede i udpegning af
to vinderforslag baseret på vidt forskellige principper, et traditionelt og et
pladsoptimeret automatisk parkeringsanlæg. De to vinderforslag og tilsvarende
eksisterende parkeringsanlæg undersøges og sammenlignes nu med hensyn til
anlægs- og driftsudgifter, volumenforbrug samt indpasning i Ørestads bygnings-
og trafikstruktur, inden en løsning endeligt vælges.
Resultatet af undersøgelserne vil indgå i overvejelserne om
udformning og placering af parkeringshuse i Ørestad Syd, hvor parkering helt
overvejende skal foregå i parkeringshuse, der principielt udnyttes af kvarterets
erhvervsvirksomheder i arbejdstiden og af boligerne derudover. Det forudsættes,
at man maksimalt skal gå cirka 200 meter til eller fra et parkeringshus.
Med hensyn til den af udvalgene ønskede "supplerende
vurdering" er Gehl Architects inddraget. Jan Gehl fremførte på Bygge- og
Teknikudvalgsmødet den 15. september 2004 i en temadrøftelse sine synspunkter
vedrørende karakter, kvaliteter og funktionalitet i byrummene i det forslag til
helhedsplan for Vestamager Bykvarter, som blev forelagt Bygge- og Teknikudvalget
og Økonomiudvalget i april 2004.
Bygge- og Teknikforvaltningen har på baggrund heraf anbefalet
en bedre sammenhæng mellem bykvarteret og omgivelserne – ikke mindst Ørestad
City, flere øst-vestgående forbindelser internt i kvarteret, styrkelse af
hovedstrøget, indpasning af pladskrævende aktiviteter på friarealerne, større
forskellighed i de 3 overordnede byrum, sikring af private uderum, "blødere"
kanter mellem byrum og bebyggelse, sikring af optimale vind- og solforhold i
byrummene samt plads for det komplekse, det midlertidige og det
identitetsdannende.
Ørestadsselskabet og dets rådgivere - ARKKI og Rambøll - har
sideløbende med og på baggrund af resultaterne af ovennævnte undersøgelser og
udredninger revideret, detaljeret og kvalificeret forslaget til helhedsplan. Et
foreløbigt resultat heraf blev af Ørestadsselskabet forelagt Bygge- og
Teknikudvalget på mødet den 26. januar 2005, hvor Jan Gehl kommenterede
udviklingen af planen. Af Jan Gehls synspunkter og udvalgets drøftelser har
forvaltningen især hæftet sig ved pointering af byliv, klimaforhold og tryghed.
Ørestadsselskabet fremlagde ved samme lejlighed forslag til
ændring af den gennemgående vejforbindelse i Otto Baches Allé, Ørestads
Boulevard og Center Boulevards forlængelse. Ved at føre hele eller dele af
trafikken ad Hannemanns Allé frem for ad en forlængelse af Center Boulevard syd
om byfælleden forbedres forbindelsen mellem bykvarteret og byfælleden og de dér
planlagte større boldbaner mv.
Med nærværende redegørelse fremlægges forslag til revideret
overordnet struktur for Ørestad Syd samt de første skitser til retningslinier
for udformning og indretning af byrum og bebyggelse samt deres indbyrdes
sammenhæng. På dette niveau er helhedsplanen ikke færdigbearbejdet, og der vil
på baggrund af de gennemførte afprøvninger ske en fortsat detaljering og
kvalificering heraf frem til lokalplanen.
Revideret forslag til helhedsplan
På baggrund af analyser og
vurderinger vedrørende trafik, økonomi og bybygningsmæssige kvaliteter har
Ørestadsselskabet – sammen med forvaltningerne – vurderet, at en struktur, der
tager udgangspunkt i, at Ørestad Syd betjenes fra Ørestads Boulevard i to
opkoblinger er at foretrække.
Forvaltningerne finder, at
basisbetjeningen via de to tilslutninger til Ørestads Boulevard skal suppleres
med en reservation til en vejforbindelse mellem Center Boulevard og det
vestligste af de nord-sydgående byrum (skovrummet) for på sigt at sikre en
hensigtsmæssig trafikbetjening af bykvarteret.
Samtidig anbefales det, at der sikres en arealmæssige mulighed for
udvidelse af Ørestads Boulevard til 4 spor på en strækning syd for Hannemanns
Allé.
I kombination med den ændrede
vejstruktur foreslås det at flytte en del af det forudsatte etageareal til
nordsiden af byfælleden med trafikbetjening direkte fra Hannemanns Allé.
Med ovenstående opnås, at
bykvarterets mest attraktive områder i den vestlige del belastes mindst muligt
af trafik, og at der skabes direkte kontakt mellem bykvarter, byfælled og
Kalvebod Fælled. By- og landskab mødes præcist, og omfanget af bebyggelse, der
står direkte ned i landskabet og tegner byen, øges væsentligt. En større del af
bykvarteret bliver velegnet til boliger, og flere boliger får dermed udsigt og
adgang til fælledarealerne uden at skulle krydse befærdede veje, jf. i øvrigt
afsnittet "Trafikforhold".
Internt i bykvarteret er der
indført et tydeligere hierarki af byrum. De øst-vestgående forbindelser er
blevet klarere, der er indført et antal pladser af forskellig størrelse og
indhold, og de nord-sydgående grønne byrum er blevet detaljeret med hensyn til
sammenhæng mellem bebyggelse og byrum og med hensyn til selvstændige funktioner
i byrummene.
De enkelte elementer i den
reviderede plan gennemgås i afsnittet "Forslag til lokalplan" og kommenteres
efterfølgende i forhold til anbefalingerne om at tilgodese hensynet til byliv
og tryghed samt behovet for at udnytte fordele og begrænse gener ved klimaet.
På byrums- og bebyggelsesniveau
bearbejdes helhedsplanen som nævnt fortsat med henblik på at gøre lokalplanen så
operativ som muligt og at sikre de ønskede kvaliteter i bykvarteret.
Region-
og kommuneplanlægning
I Regionplan 2001
for Hovedstadsregionen er det bl.a. fastlagt, at byudviklingen i Ørestad Syd
først kan igangsættes i anden halvdel af planperioden - efter 2007.
Forslag til Regionplan 2005,
der er udsendt i offentlig høring frem til den 27. april 2005, åbner mulighed
for at fremrykke byudviklingen, da den sydlige del af Ørestad er udpeget som et
af flere fokusområder i regionen, hvor byudviklingen ønskes fremmet.
Hovedstadens Udviklingsråd
vedtog den 1. oktober 2004 et regionplantillæg med VVM-redegørelse for "Ny
vejforbindelse mellem Kongelundsvej og Øresundsmotorvejen - Otto Baches Allé".
Vejforbindelsen kan imidlertid først etableres, når der er tilvejebragt et
tillæg til Kommuneplan 2001 og et tillæg til lokalplan nr. 278 "Baner i
Ørestad", som tillader den nødvendige ændring af den hidtidigt forudsatte
overordnede vejstruktur i Ørestad Syd.
Bygge-
og Teknikudvalget og Økonomiudvalget drøftede på møder henholdsvis den 9. og
29. april 2003 en fælles indstilling vedrørende planforudsætninger for anlæg af
Otto Baches Allé mellem Kongelundsvej og Ørestads Boulevard (BTU 180/2003 og ØU
116/2003). I indstillingen blev det foreslået, at udvalgene tager stilling til
etablering af Otto Baches Allé i sammenhæng med stillingtagen til den
detaljerede planlægning af Ørestad Syd.
Bygge- og Teknikudvalget har efterfølgende udtrykt ønske om
udarbejdelsen af det nødvendige plangrundlag for, at vejforbindelsen fremmes. Planarbejdet
har afventet trafikovervejelserne omkring helhedsplanen. Forslag til
tillæg til lokalplan nr. 278 og til Kommuneplan 2001, der muliggør etablering
af vejforbindelsen, er indstillet samtidig med nærværende redegørelse.
I Kommuneplan 2001 er der i rammerne for lokalplanlægningen
fastlagt en "Blå og Grøn struktur" i Ørestad med kanaler, grønne områder, stier
og cykelruter. Det maksimale etageareal i Ørestad syd for Vejlands Allé må - i
overensstemmelse med lov om Ørestad - ikke overstige 2,3 mio. etagemeter.
Byområderne syd for Hannemanns Allé er opdelt i:
· et ca. 24 ha. stort C2-område ved den
forberedte metrostation Ørestad Syd
· et ca. 25 ha. stort C1-område ved metrostation
Ves
tamager
· et ca. 10 ha. stort B3-område ved
kommunegrænsen til Tårnby.
Disse byområder - med mulighed for bebyggelse
i 4 – 8 etager og en samlet byggerummelighed på ca. 750.000 m² etageareal - er
i rækkefølgeplanen for Ørestad forudsat igangsat i 2. etape efter Ørestad City
Nord og Ørestad City Center.
I C-områderne må der højst etableres 1 parkeringsplads pr. 200 m²
etageareal og i B3-området højst 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal.
I tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2001 om detailhandel er der åbnet mulighed for at etablere et lokalcenter omkring det kommende
hovedstrøg ved Metrostation Vestamager med 6.000 m² butiksareal,
og med en maksimal butiksstørrelse for dagligvare- og udvalgsvarebutikker på
henholdsvis 3.000 m² og 1.000 m².
Herudover er der i de øvrige byområder
mulighed for at etablere mindre butikker - som betjener et nærområde - med en
maksimal butiksstørrelse for dagligvare- og udvalgsvarebutikker på henholdsvis
500 m² og 200 m².
Forslag til kommuneplantillæg
Hovedstrukturændringer
På baggrund af det reviderede forslag til helhedsplan for
Ørestad Syd foreslås der fastlagt en overordnet trafikstruktur, som omfatter:
· en fordelingsgade fra Øresundsforbindelsen
via Center Boulevard, Hannemanns Allé, Ørestads Boulevard og Otto Baches Allé til Kongelundsvej.
·
Ørestads
Boulevard som bydelsgade nord for Hannemanns Allé
·
Metroen
med Vestamager station og den forberedte station Ørestad Syd.
På bilag 2 er vist den forventede trafikbelastning på
gaderne i og omkring bykvarteret, når det er fuldt udbygget. Døgntrafikken på Otto Baches Allé forventes
at blive på ca. 13.000 biler, hvoraf godt halvdelen er trafik til og fra motorvejen
uden ærinde i Ørestad. Hannemanns Allé forudsættes anlagt med et 4-sporet
profil, og Ørestads Boulevard fastlægges med 2-sporet profil.
Biltrafikken på
den nye fordelingsgade forudsættes pålagt en hastighedsbegrænsning på 50 km i
timen. Foreløbige støjberegninger viser trafikstøjniveauer langs Hannemanns Allé på 60-69 dB(A) og på
60-65 dB(A) langs Ørestads Boulevard,
når byområderne er fuldt udbygget. Bebyggelsen langs disse veje forudsættes
derfor anvendt til erhverv.
Det foreslås, at der i lokalplanen reserveres
mulighed for en lokal vejforbindelse mellem Center Boulevard/Hannemanns Allé og
de interne veje i byområdet syd for "byfælleden". Denne kan blive aktuel på
længere sigt af trafikafviklingsmæssige grunde, jf. afsnittet om trafikforhold.
Som fremtidssikring anbefales det samtidig, at der sikres arealmæssig mulighed
for en eventuel udvidelse af Ørestads Boulevard til 4 spor på en strækning syd
for Hannemanns Allé.
Den foreslåede
nye vejstruktur samler lokal og gennemkørende trafik på én vejforbindelse, med
betjening af området med to adgangsveje fra Ørestads Boulevard syd for
byfælleden og på længere sigt en adgangsvej fra Hannemanns Allé til den vestligste
parallelvej. Derved skabes en god balance mellem adgang fra Ørestad Syd til
byfælleden og en fleksibel trafikbetjening af området.
Rammer for lokalplanlægningen
På baggrund af
det reviderede forslag til helhedsplan for Ørestad Syd foreslås området syd for
Hannemanns
Allé og vest for Ørestads Boulevard fastlagt til et C2*-område med særlige
bestemmelser om:
at området må rumme en samlet
bebyggelse på ca. 1.000.000 m² etageareal, inkl. etageareal i fælles parkeringshuse
at etagearealet - ekskl. parkeringshusene - i
området under ét skal fordeles nogenlunde ligeligt mellem erhverv og boliger og
således, at der langs Hannemanns Allé og
Ørestads Boulevard kun må opføres erhverv, og i randområder langs byfælleden,
Kalvebod Fælled og søområdet mod syd
helt overvejende skal opføres boliger
at der i
lokal
plan kan fastlægges bestemmelser om bebyggelse i op til 12 etager
at friarealerne i
området under ét (inkl. de offentlige grønne og blå områder) skal have en
størrelse på 40 pct. af boligetagearealet og 10 pct. af erhvervsetagearealet
at der i området under
ét kan etableres op til 5.000 parkeringspladser og der skal mindst etableres 1
parkeringsplads pr. 200 m2
etageareal. Ca. 90 pct. af parkeringspladserne
skal placeres i parkeringsanlæg/parkeringshuse
Den blå og grønne struktur
Helhedsplanens "byfælled", kanalrum og
søområde ved kommunegrænsen, jf. bilag
4, indarbejdes i rammerne for
lokalplanlægningen i Ørestad.
Bebyggelsesprocenten for det ca.
62 ha. store område syd for Hannemanns Allé vil med den muliggjorte bebyggelse
på 1 mio. m² etageareal (inkl. parkeringshuse) blive godt 160.
Bebyggelsestætheden i de enkelte byggefelter bliver væsentligt højere - op til
omkring 300 - men kan varieres i de enkelte dele af området. Denne bebyggelsestæthed
svarer til den tætheden i Ørestad City Nord.
Ved udarbejdelsen af rammerne er
det forudsat, at det maksimale etageareal på 2,3 mio. m² i Ørestad syd for
Vejlands Allé fordeles med:
·
ca.1,2 mio. m² i Ørestad City (inkl. bebyggelse
over Øresundsforbindelsen)
·
ca. 1 mio. m² i Ørestad Syd
·
ca. 0,1 mio. m² i området med Metros
klargøringscenter
Rækkefølgeplanlægning
Interessen
for boligbyggeri i København er aktuelt betydelig. I Ørestad var der i foråret
2004 påbegyndt/fuldført boligbyggerier med ca. 950 boliger fordelt med 750 i
Ørestad Nord og 200 i Ørestad City. Efterfølgende er der givet byggetilladelse
til ca. 400 boliger i Ørestad Nord samt til ca. 700 boliger Ørestad City, hvor
der aktuelt behandles byggeandragender for yderligere godt 300 boliger. I
Ørestad City er der herudover solgt byggeret til godt 500 boliger, og der
forhandles om salg af byggeret til yderligere ca. 200. Der er således
disponeret byggeret til godt 3.000 boliger - heraf knap 800 ungdomsboliger - i
den lokalplanlagte del af Ørestad, og der er begrænsede muligheder for
yderligere boligbyggeri.
Udviklingen af Ørestad Syd med
plads til omkring 4.500 boliger og godt 10.000 arbejdspladser ønskes igangsat
umiddelbart efter, at der er tilvejebragt det nødvendige plangrundlag herfor -
formentlig ved årsskiftet 2005/06. Planforslagene skal bl.a. sikre mulighed for en fortsat boligudbygning i Ørestad og
for byggemodning, herunder beplantning i hele området.
Udbygningen af Ørestad Syd må
forventes at strække sig over en længere årrække - muligvis frem til 2025 -
hvilket vil medføre et gennemsnitlig årligt byggeri på ca. 50.000 m². Der skal
til at begynde med tilvejebringes en række infrastrukturanlæg, og de første
boligbebyggelser kan formentlig stå klar til indflytning omkring årsskiftet
2008/2009.
Erhvervsudbygningen forventes at
komme lidt senere, da der fortsat er store muligheder for erhvervsbyggeri i
Ørestad City.
Ørestadsselskabet ønsker, at Ørestad Syd - som i
Kommuneplan 2001 - betragtes som en samlet etape i udbygningen af Ørestad, og
at selskabet selv får mulighed for at tilrettelægge udbygningstakten og
udbygningsmønstret. Selskabet overvejer aktuelt at starte byudviklingen i den
sydligste del af byområdet ved det kommende søområde langs kommunegrænsen til
Tårnby. Spørgsmålet om udbygningstakten og udbygningsmønstret forudsættes
drøftet nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene til
kommuneplantillæg og lokalplan.
Trafikforhold
Kapacitetsforhold
Grundlæggende vurderes det foreslåede overordnede vejnet at
kunne afvikle den individuelle biltrafik ved fuld udbygning af Ørestad Syd. På
Ørestads Boulevard mellem Hannemanns Allé og den nordligste adgangsvej ind i
Ørestad Syd vil trafikken ved fuld udbygning sandsynligvis blive så stor (ca.
28.000 biler i døgnet), at den ikke
vil kunne afvikles af en tosporet vej. Normalt sættes kapaciteten af en
tosporet vej til ca. 20.000 biler i døgnet.
I mange år vil en 2-sporet Ørestads Boulevard være
tilstrækkelig til at kunne afvikle trafikken tilfredsstillende.
Kapacitetsgrænsen vil formentlig være nået, når ca. 70 pct. af rummeligheden i
bykvarteret er udnyttet, afhængigt af i hvilket omfang, der er bygget boliger
henholdsvis erhvervsbyggeri (sidstnævnte genererer næsten dobbelt så meget
biltrafik pr. arealenhed som
førstnævnte). Den tunge byggepladstrafik til de resterende byggemuligheder kan
dog betyde, at kapacitetsgrænsen bliver nået tidligere.
I bytrafik overskrides kapacitetsgrænsen normalt først i
kryds. I det foreslåede vejnet vil kapacitetsforholdene i krydset mellem
Ørestads Boulevard og Hannemanns Allé og i krydset mellem Ørestads Boulevard og
nordligste adgangsvej til bykvarteret sammen med motorvejstilslutningen være
kapacitetsbestemmende. I d
isse kryds er der store trafikstrømme, som skal
svinge samtidigt med, at der i de to førstnævnte kryds formentlig vil være en
del fodgængere og cyklister. Udformningen af disse kryds må derfor ofres særlig
opmærksomhed, så det sikres, at de kan afvikle den forventede trafik.
Komplettering af
vejstrukturen
Ud fra en samlet trafikal betragtning vurderes det, at
vejstrukturen på et tidspunkt må forventes at skulle suppleres. Det er
forvaltningernes opfattelse, at dette som foreslået skal ske ved at etablere en
lokal vejforbindelse fra hjørnet af Center Boulevard og Hannemanns Allé til det
vestligste nord-sydgående byrum (skovrummet), jf. bilag 3. Ørestadsselskabet har, som anført i det som bilag 13 vedlagte brev af 10. marts
2005, nævnt muligheden for at udbygge Ørestads Boulevard til 4 spor mellem
Hannemanns Allé og den nordligste adgangsvej til bykvarteret. På bilag 2 er vist trafikstrømmene ved henholdsvis
en udbygning med en vejforbindelse vest om byfælleden og Ørestads Boulevard til
4 spor. I bilag 12 er der redegjort
for forvaltningernes trafikale begrundelser for valg af vejstruktur.
En lokal vejforbindelse fra Center Boulevard / Hannemanns Allé
til det vestligste nord-sydgående byrum forudsættes indrettet således, at den
kan betjene en betydende del af biltrafikken til og fra Ørestad Syd - i
størrelsesordenen af 10.000 køretøjer svarende til knap halvdelen af
bykvarterets forventede biltrafik. Løsningen indebærer, at trafikken på
Hannemanns Allé og Ørestads Boulevard bliver på omkring 20.000 køretøjer, når
Ørestad Syd er fuldt udbygget. De bløde trafikanter vil få bedre forhold i
krydset Ørestads Boulevard/Hannemanns Allé, men lokalvejen vil medføre en
større trafikbelastning i den vestlige del af Ørestad Syd. Vejen forudsættes i
givet fald udformet med respekt for sammenhængen mellem de nye byområder og de
tilgrænsende rekreative arealer, herunder med attraktive og trygge forbindelser
mellem Amager Fælled og "byfælleden".
Uanset den af forvaltningerne foretrukne trafikløsning skal
det endvidere foreslås, at der sikres arealmæssig mulighed for en eventuel
udvidelse af Ørestads Boulevard til 4 spor på en strækning syd for Hannemanns
Allé.
Ørestadsselskabet forudsætter, at Københavns Kommune afholder
udgifterne til de beskrevne udvidelser af vejkapaciteten.
Kollektiv trafik
Størstedelen af bebyggelsen i Ørestad Syd vil ligge inden for
en gangafstand fra eksisterende metrostationer på 600 m, og vil dermed få en
meget højklasset kollektiv trafikbetjening til størstedelen af kommunen og
regionen. Betjeningen og dermed områdets attraktivitet vil blive øget
yderligere, hvis den forberedte metrostation Ørestad Syd etableres.
I et byområde af en størrelse som Ørestad Syd må der
planlægges med bustrafik, særligt til den vestligst liggende del, som ligger
længst fra Metro. Derfor må begge adgangsvejene fra Ørestads Boulevard, og den
vestligste nord-syd-gående vej i skovrummet indrettes til buskørsel. Med en
vestlig lokalvej til Center Boulevard/ Hannemanns Allé vil busbetjening kunne
indrettes med en direkte busrute fra Center Boulevard gennem Ørestad Syd frem
til Vestamager Station.
Cykel- og
fodgængertrafik
I det nye bykvarter
vil cykeltrafikken og størstedelen af fodgængertrafikken foregå sammen med
biltrafikken i de overordnede byrum - bl.a. med henblik på at sikre større
aktivitet og tryghed i disse.
Det er hidtil
forudsat, at cykel- og fodgængertrafikken mellem kvartererne i Ørestad primært
skal foregå langs Ørestad Boulevard. I den reviderede helhedsplan foreslås
forbindelsen mellem Ørestad Syd og Ørestad City dog suppleret med en parallelt
løbende direkte sti gennem "byfælleden", jf. bilag 3.
Forslag til lokalplan
Forvaltningerne finder, at
forslaget til helhedsplan har gennemgået en positiv udvikling med de
ændringsforslag, Ørestadsselskabet har foreslået i hovedstrukturen, jf. bilag 5, og som følge af den detaljering
af principper for byrum og bebyggelse, der er igangsat.
Principperne for byrum og
bebyggelse omfatter på nuværende tidspunkt ikke alle aspekter og vil blive
udviklet yderligere. Eksempler på principperne beskrives dog nærmere nedenfor
og fremgår tillige af bilag 6 og 7.
Lokalplanområdet og underområder
Ændring af trafikstrukturen indebærer,
at Center Boulevard, Hannemanns Allé samt mindre dele af byggefelterne på
nordsiden heraf vil blive omfattet af lokalplanen (og forinden af forslaget til
tillæg til lokalplan nr. 278). Både vej og byggefelter er i dag omfattet af lokalplan
nr. 325 "Ørestad City Center".
Trafikstrukturen, som den er
vist på bilag 3, kan med
dispensationer fra lokalplan nr. 325 bringes til at fungere i forhold til
området mellem Hannemanns Allé og Øresundsforbindelsen, som det er fastlagt i
denne lokalplan (underområde III), men
forvaltningerne er indstillet på sammen med Ørestadsselskabet at
genoverveje, om ikke man med fordel kan se på hele området mellem
Øresundsforbindelsen og byfælleden, såvel bystrukturelt som trafikalt.
Ovenstående såvel som andre
faktorer vil have betydning for opdeling af lokalplanområdet i underområder. I
det følgende omtales lokalplanområdet som
Ørestad Syd, byfælleden og området syd for Hannemanns Allé, der består
af byggefelterne mellem denne og byfælleden.
Anvendelse
Som beskrevet under forslag til
kommuneplantillæg foreslås der fastlagt en ligelig fordeling mellem bolig
er og
erhverv, dog med variationer således, at attraktionsværdien ved en
beliggenhed direkte ud til grønne områder overvejende udnyttes til boliger, at
der sikres et markant indslag af boliger langs hovedstrøget, og at
bebyggelse langs de overordnede veje anvendes til erhverv. Den endelige
fordeling, herunder principper for fordeling inden for de enkelte byggefelter,
fastlægges i lokalplanen.
Den gennemsnitlige minimumsstørrelse
for boliger foreslås med udgangspunkt i forslag til Kommuneplan 2005 fastlagt
til mindst 95 m2.
For at sikre variation i boligstørrelser og –typer overvejes det i det videre
arbejde, om bestemmelsen hensigtsmæssigt suppleres med særlige bestemmelser om
mindstestørrelser mv.
Det samlede bruttoetageareal til
butikker i det særligt udpegede centerområde omkring hovedstrøget fastlægges
til 6.000 m2. For at understøtte
bylivet langs hovedstrøget fastlægges stueetagen foruden til butikker til andre
udadvendte funktioner. Hovedstrøgets stueetage kan – i en 15 m dyb zone på
begge sider af gaden – rumme ca. 8.500 m2 etageareal. I lokalplanområdet i øvrigt
fastlægges der mulighed for at etablere mindre butikker med en maksimal
butiksstørrelse for dagligvare- og udvalgsvarebutikker på henholdsvis 500 m² og
200 m² inden for en samlet ramme på 3.000 m2.
Der skal sikres mulighed for at
etablere en folkeskole, 6 – 8 daginstitutioner, ældreboliger og eventuelt en
kirke. Daginstitutioner placeres tæt på boligerne og som et aktivt indslag i de
grønne byrum, jf. bilag 6. Yderligere
drøftelser om de nævnte institutioner vil umiddelbart blive indledt med de
berørte forvaltninger
Vej- og stiforhold
Den overordnede vejstruktur
foreslås fastlagt som beskrevet ovenfor med Center Boulevard, Hannemanns Allé,
Ørestads Boulevard og Otto Baches Allé som fordelingsgader samt en
arealreservation til en lokalvej vest om byfælleden.
Området syd for Hannemanns Allé
vejbetjenes fra 2 T-kryds, bebyggelse i "byfælleden" ved en overkørsel fra
Ørestads Boulevard, og området syd for byfælleden via to adgangsveje fra Ørestads Boulevard
samt ved lokalvejen vest om byfælleden.
De
to adgangsveje udformes med lige forløb således, at der skabes frit udsyn, og
at overblik over kvarteret understøttes. De to adgangsveje suppleres af to mere
intime byrumsforløb, hvor pladser og passager tilsammen danner en varieret og
oplevelsesrig bevægelse for gående og cyklister tværs gennem området.
De 3 gennemgående
nord-sydrettede byrum, som udgør et lag i byrumshierarkiet mellem adgangsveje
og stiforløb, skal ved deres udformning og indretning inspirere til urbant
byliv og bolignære rekreative aktiviteter side om side. På bilag 6 er vist et eksempel på en bebyggelse med forskellig grad af
offentlighed langs kanten af parkrummet med indpasning af en café, en
daginstitution og en boldbane i parkrummets beplantningsstruktur og afpasset
adgangsforhold fra og gennem de tilgrænsende bebyggelser.
Det er således tanken, at man
skal kunne "sive" på kryds og tværs i hele kvarteret gennem
bebyggelsesstrukturen. Disse forbindelser må gerne være snørklede og
uforudsigelige i deres forløb, men det skal fra ethvert indre gårdrum være
muligt at komme ud til begge de omgivende byrum mod øst og vest eller til et af
disse samt et nabogårdrum, hvor muligheden for at komme ud er til stede.
På bilag 3 er vist den formelle infrastruktur for bilister, cyklister
og gående. Hertil kommer "sivemulighederne" gennem bebyggelserne.
Bebyggelsens omfang og placering
En fordel ved den foreslåede
overordnede vejstruktur er, at der fra en meget stor del af bebyggelserne
bliver direkte adgang til grønne områder jf.
bilag 4 og 5, hvilket forudsættes udnyttet ved udformningen af
bebyggelserne.
Det er fortsat intentionen, at
bebyggelsen skal kunne opføres i 4 – 12 etager med en maksimal bygningshøjde på
34 m, og med stor variation i bygningshøjder såvel som arkitektonisk udtryk fra
bygning til bygning. Som styringsredskab for fordeling af byggeret forudsættes
det, at der for hvert enkelt byggefelt fastlægges et maksimalt etageareal.
Det varierede udtryk foreslås
sikret ved, at der fastsættes bestemmelse om, at højst en vis andel af
etagearealet inden for et byggefelt må opføres i randzonen samt ved principper
for bebyggelsens anvendelse, udformning og indretning. På bilag 7 er vist to eksempler på bebyggelsesprincipper fra
Ørestadsselskabets parallelopdrag, hvoraf fremgår mulige måder at blande
boliger og erhverv, variation i bygningsudformning med skiftende bygningshøjder
og forskudte facadeplaner samt fysiske og funktionelle sammenhænge mellem
bebyggelse og udenomsarealer.
Ubebyggede arealer
Ved at placere hovedparten af parkeringsdækningen i p-huse
belaster parkeringen kun i begrænset omfang de ubebyggede arealer. Som nævnt
under "Baggrund" undersøger Ørestadsselskabet pt. fordelene ved forskellige
typer p-huse, herunder muligheden for at kombinere p-husene med andre
funktioner. På vejarealer indrettes ca.
500 p-pladser til korttidsparkering, og herudover har Ørestadsselskabet et
ønske om, at der i forbindelse med det enkelte erhvervsbyggeri bliver mulighed
for nogle få p-pladser på terræn.
Byfælleden er i den nye struktur
reduceret fra ca. 7 ha til ca. 6 ha, men der er stadig rigelig plads til større
boldbaner og andre større fritidsanlæg.
Ved beslutning om at friholde
gårdrummene mest muligt for kørsel, bl.a. ved at der etableres skraldesug for
boliger, og at køretøjer med varelevering og afhentning af renovation i
forbindelse med erhvervsvirksomheder holder i gaderne frigøres der areal, der
kan indrettes til ophold. Yderligere opholdsarealer kan opnås ved at kræve sikkerhedstrapper
i bebyggelser langs parkrummet og skovrummet således, at disse kan friholdes
for brandredningsarealer. Til gengæld er det intentionen at skabe flere adgange
til bebyggelserne fra begge sider uanset, om de støder op til veje eller grønne
områd
er, jf. bilag 6 og 7.
Udformning af bebyggelsen med
"bløde kanter" i form af eksempelvis nicher ved tilbagerykninger af forskelligt
omfang og indretning af private terrasser, der hver på deres måde giver
mulighed for mere beskyttet udeophold, skal medvirke til, at uderummene
befolkes, jf. bilag 6 og 7.
Midlertidighed / identitet
Ørestadsselskabet foreslår, at udbygningen af Ørestad Syd
startes i det sydøstlige område. Dette område ligger op til søen, vender mod
syd og er et af de mest attraktive områder for boligbyggeri.
Udbygningen fortsættes herefter i vestlig og nordlig retning
og skal foregå på en sådan måde, at delområder udbygges hurtigst muligt, så den
periode, hvor området er præget af anlægsarbejder og byggepladser, minimeres.
Udbygningen vil i første omgang strække sig op til
Centergaden, som vil blive udbygget i en takt fra øst mod vest, så det
stationsnære område udbygges først.
Samtidig med, at de første byggerier går i gang, er det
Ørestadsselskabets intention at etablere beplantningen i de nord-sydgående rum
således, at disse kan markere byens rum allerede inden bygningerne kommer.
Kanalrummet vil ligeledes blive etableret meget hurtigt, idet
forsyningsledninger til udbygningsområdet vil blive ført i dette byrum som
supplement til ledninger i Ørestads Boulevard. Ligeledes skal kanalen sikre, at
byggerierne kan aflede deres regnvand.
Herudover ønsker Ørestadsselskabet at etablere midlertidige
funktioner på nogle af de områder, der udbygges senere. Dette vil bl.a. ske ud
fra de erfaringer, der er høstet fra BKO-området – det midlertidige
aktivitetsområde - syd for Grønjordsvej.
Ørestadsselskabet, Københavns
Kommune og Danmarks Idræts-Forbund København afholdt i marts 2004 sammen
med en gruppe studerende fra Læreanstalternes Fælles Byplanskurser en
"Open Space" workshop i Ørestad. Formålet var at få nye og flere
idéer til BKO'er. Resultatet af workshoppen blev en lang række idéer, som har
givet inspiration til det videre arbejde med at gøre Ørestad til en levende bydel.
Som eksempler herpå kan nævnes, at der i området lige syd for
Øresundsforbindelsen er ved at blive bygget en BMX bane. Tæt ved metrostation
Vestamager stiller Ørestadsselskabet et areal til rådighed for mobile
økologiske haver. Haverne skal etableres i et samarbejde mellem Agenda 21 på
Amager og en række enkeltpersoner med erfaring fra bæredygtige grønne
projekter. Ideen er, at lokale borgere kan få mulighed for at dyrke grøntsager,
urter og blomster i fællesskab. Haverne og BMX-banen kommer i gang i foråret
2005.
Der vil fortsat blive arbejdet på i et samarbejde med kommunen
og forskellige lokale foreninger at udbygge sådanne midlertidige funktioner.
På bilag 9 er vist en illustration af en fase i udbygningstakten og
midlertidige funktioner.
Lokalplanforslaget i forhold til Jan Gehls anbefalinger
Jan Gehls fremlæggelse på Bygge-
og Teknikudvalgets møde den 26. januar 2005 tog udgangspunkt i, at der i
Ørestad Syd vil være "få mennesker på mange udearealer", og konkluderer, at der
på det mest aktive tidspunkt, nemlig en rigtig god sommerdag, vil være 600
personer på bykvarterets udearealer, hvilket bør medføre, at der tages særlige
initiativer for at gøre uderummene attraktive og for at intensivere bylivet i
særligt indbydende knudepunkter.
Fremlæggelsen omfattede såvel
forhold, som af Jan Gehl opfattes som forbedret i planen siden den første
vurdering heraf i september 2004, som forhold, der fortsat findes
problematiske, jf. nedenstående.
Byliv
Jan Gehl anbefalede,
at der skabes bedre
forbindelser, infrastrukturelt og rumligt, til den øvrige Ørestad, herunder
især til byfælleden og til Ørestad City,
at ankomsten til
bykvarteret ved metrostationerne styrkes,
at kontakten og adgangen
til Kalvebod Fælled forstærkes,
at de interne
øst-vestgående forbindelser styrkes, infrastrukturelt og rumligt,
at det overvejes at gøre
de 3 nord-sydgående byrum mere forskellige,
at gader og pladser
dimensioneres i forhold til bylivet,
at der sikres variation i
bygningshøjder og -skala,
at kanten mellem bygningsfacader
og byrum gøres "blødere" med nicher, hjørner osv., der animerer til ophold,
samt
at det belyses, hvorledes der
kan skabes grundlag for håndtering af "det midlertidige" og grobund for
identitetsdannelse,
og anførte desuden,
at den ensidige adgang til dele
af bebyggelsen skaber uhensigtsmæssige adgangsforhold, idet man bl.a. får en
uklar situation i forhold til forside/bagside af bebyggelse, idet gårdrum gøres
offentlige og idet invitation til udeophold fra boliger vanskeliggøres, samt
at systemet af
adgangsveje/stiforbindelser er omfattende og til dels uoverskueligt.
Hertil bemærkes, at
anbefalingerne er søgt imødekommet ved den ændrede trafikstruktur, ved flytning
af etageareal til nordsiden af byfælleden, ved etablering af de i alt 4
øst-vestgående forbindelser, ved relativt præcist at fastlægge udformning og
funktioner i de grønne byrum, ved at muliggøre tilbagerykninger, spalter og
udsparinger i bygningsfacaderne, så der opstår nicher og andre typer beskyttede
arealer, ved
fastlæggelse af bebyggelsesprincipper, der sikrer variation i
bebyggelserne, ved at friholde gårdrum og grønne bånd for kørsel samt ved fra
start at etablere beplantningen i de tre grønne byrum og etablere en række
midlertidige aktiviteter.
Klimaforhold
Jan Gehl pegede på
vindproblematik langs bykvarterets vestlige afgrænsning og på, at
bebyggelsesprincippet indebærer omfattende skyggegener i alle byrum. Herudover
peges på, at beplantning i landskabsbåndene reducerer solbeskinnede friarealer
og facader.
Hertil bemærkes, at Rambøll i
april 2004 har vurderet vindmiljøet ved passagerne ud mod Kalvebod Fælled, jf. bilag 11. Det vurderes, at
vindhastighederne på korte strækninger i passagerne kan blive op 30-40 pct.
højere end den frie vind. Beplantning på hovedpladsen og ud for passagerne
vurderes at have en gunstig effekt.
På bilag 8 er vist skyggediagrammer ved sommersolhverv og
efterårsjævndøgn kl. 16.00 (på en tidligere udgave af helhedsplanen).
Diagrammerne viser bl.a., at de grønne byrum ikke ligger i skygge på disse
tidspunkter.
Når Ørestadsselskabets
bearbejdning af byrum, gårdrum og karreer er gennemført, er det hensigten at
gennemføre en ny vindanalyse og eftervise solforholdene i nye, mere detaljerede
skyggediagrammer.
Tryghed
Jan Gehl fandt, at helhedsplanen
rummer områder, som om natten vil være utrygge for gående, og påpeger
vigtigheden af, at overvågning fra nærliggende boliger sikres.
Hertil bemærkes, at der den 16.
februar 2005 blev holdt et møde med en repræsentant for Det Kriminalpræventive
Råd, jf. referat fra mødet, der er vedlagt som bilag 10.
Repræsentanten fra rådet gav en
række generelle anbefalinger og fandt i øvrigt ikke umiddelbare problemer i
planen. Samlet blev det konkluderet, at
karaktergivende byrum, der er velholdte, lyse og overskuelige samt indeholder
aktiviteter, der er med til at skabe sociale relationer, giver tryghed og
mindsker kriminalitet. Der er en særlig udfordring i at skabe rare udendørs
steder for beboerne i et så højt byggeri, og variation i såvel funktioner som
fysisk fremtræden er meget vigtigt.
Når Ørestadsselskabets
bearbejdning af byrum, gårdrum og karreer er gennemført, er det hensigten at
tage en ny, mere detaljeret drøftelse med Det Kriminalpræventive Råd.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Den 21. juli 2004 trådte lov om
miljøvurdering af planer og programmer i kraft. Et kriterium for, om planer er
omfattet af denne lov, er blandt andet tidspunktet for igangsætningen af
udarbejdelsen af planerne.
Bygge- og Teknikudvalget og
Økonomiudvalget tiltrådte henholdsvis den 21. og 27. april 2004, at der
udarbejdes forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for Ørestad Syd. Hermed
er udarbejdelsen af planerne sat i gang før lovens ikrafttræden, og de er
derfor ikke omfattet af loven.
Miljøvurdering
Indstillingen er ikke omfattet af Bygge- og
Teknikforvaltningens eller Økonomiforvaltningens positivlister over sager, der
skal miljøvurderes.
Planproces
Omfang af fuldgyldig
lokalplan
Det er forvaltningernes vurdering, at det af hensyn til
fastlæggelse af de overordnede hovedgreb i lokalplanforslaget og for at skabe
størst muligt incitament til at søge at realisere planen, er mest
hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes en fuldgyldig lokalplan for hele
lokalplanområdet.
Tidsplan
Det er med forbehold for
udvalgenes behandling sigtet, at forslag til lokalplan samt kommuneplantillæg
kan forelægges Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget med henblik på
vedtagelse i Borgerrepræsentationen inden sommerferien og offentlig høring i
juli-september 2005.
Høring af kommunens
forvaltninger og andre relevante myndigheder er af hensyn til den stramme
tidsplan igangsat, men vil blive revideret, såfremt udvalgenes drøftelser måtte
foranledige det..
Økonomi
-
BILAG VEDLAGT
1.
Luftfoto over Ørestad Syd (JW Luftfoto november 2004)
2.
Diagram over trafikstrømme
3.
Trafikstruktur: Veje, cykelforbindelser,
stiforbindelser
4.
Blå og grøn struktur
5.
Rev. forslag til helhedsplan, marts 2005
6.
Principper for byrum – eksempel på indretning,
udformning, funktioner
7.
Principper for bebyggelse – eksempler på
bebyggelsesprincipper, funktionel og visuel sammenhæng mellem bygning og byrum
8.
Skyggediagrammer
9.
Illustration af en fase i udbygningstakten og
midlertidige funktioner
10. Referat
fra møde med Det kriminalpræventive Råd den 16. februar 2005
11. Vindnotat
udarbejdet af Rambøll, dateret 29. april 2004
12. Vej & Parks notat af 8. marts 2005 vedr.
"Vestamager Bykvarter"
13. Ørestadsselskabets brev af 10. marts 2005
vedr. Ørestad Syd
BILAG
VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTER SØREN PINDS
FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
-
Erik Jacobsen Mette
Lis Andersen