Høring om forslag til mål for en bæredygtig udvikling

Bygge- og Teknikudvalget er enig i Rådets grundlæggende tanke om, at tværsektorielt samarbejde og borgerdeltagelse udgør afgørende forudsætninger for en bæredygtig udvikling af det fysiske miljø, og at miljøaspekter må inddrages i planlægning på alle niveauer.

I det store hele kan Bygge- og Teknikudvalget således tilslutte sig de målsætninger, der er foreslået af Rådet, dog har Bygge- og Teknikudvalget følgende bemærkninger:

Rådet anbefaler, at der i forbindelse med Københavns Kommunes eget byggeri, byfornyelse og støttet byggeri, skal stilles krav om miljørigtig projektering samt miljøstyring af bygningerne i driftsfasen. Bygge- og Teknikudvalget er positivt indstillet overfor denne tanke.

Siden 1998 har der været stillet miljøkrav til kommunale byggeopgaver, byfornyelse og støttet byggeri. Kravene blev formuleret i pjecen "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri", der indeholder minimumskrav, anbefalinger og forslag til mere visionære miljømæssige tiltag inden for emner som miljørigtig projektering, ressource forbrug og grønne områder. Anbefalingerne og visionerne er ikke forpligtende for myndighederne, men skal tjene til inspiration – også overfor private bygherrer og rådgivere – til at forstærke miljøindsatsen.

Borgerrepræsentationen tiltrådte i marts 2001 den seneste revision af retningslinierne, der rummede nye og skærpede krav. Samtidig blev det besluttet, at retningslinierne fremover skal revideres hvert fjerde år, samt at der løbende kan udgives faktablade om væsentlige udviklinger på det byøkologiske område.

"Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" er udarbejdet af Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen, og udviklingen på miljøområdet med henblik på revision af retningslinierne vurderes løbende i "Den permanente Arbejdsgruppe", der har repræsentanter fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen samt øvrige fagforvaltninger.

På baggrund af ovenstående vurderer Bygge- og Teknikudvalget, at ønskerne om miljørigtigt byggeri og byfornyelse i kommunalt regi fuldt ud er tilgodeset gennem den nævnte indsats, der også sikrer, at ny viden og erfaringer løbende inddrages. Det bemærkes, at der i det videre arbejde er sat særlig fokus på at indsamle erfaringer med driften af byøkologiske indretninger med henblik på totaløkonomiske vurderinger.

En række af Rådets anbefalinger er udformet som opfordringer til Regeringen (hvor det må forudsættes, at Københavns Kommune tager initiativ til en henvendelse). I denne forbindelse opfordres der bl.a. til , at kommunerne gives mulighed for gennem planloven at stille krav til private bygherrer om økologiske tiltag i nybyggeri.

I forbindelse med vedtagelsen af "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" er det samtidig besluttet, at minimumskravene skal optages som bestemmelser i lokalplaner, i det omfang planloven giver hjemmel dertil. Det drejer sig primært om bestemmelser vedrørende ubebyggede arealer, tilslutning til fællesanlæg og afskærmningsforanstaltninger.

Lokalplaner indeholder ofte specifikt formulerede formål om mindskelse af miljøbelastningen og fremme af byøkologiske løsninger, men især de senere års lokalplaner er karakteriseret ved en bredere miljømæssig tilgang til planlægningen af det pågældende område. I formålsformuleringerne lægges der således ofte vægt på en planlægning baseret på bæredygtige løsninger og byøkologiske tiltag, der indgår i en integreret arkitektonisk helhed. Der henvises til retningslinierne "Miljøorienteret byfornyelser og nybyggeri", primært som inspirationskilde, idet minimumskravene på grund af manglende hjemmel i planloven kun i få tilfælde er fulgt op af konkrete bestemmelser.

Bygge- og Teknikudvalget finder det ønskeligt, at der i højere grad gennem lokalplanlægningen (og byggelovgivningen) kan stilles krav om miljørigtigt byggeri overfor private bygherrer og sikres en bæredygtig byudvikling. Man er bekendt med, at der i forskellige regi er iværksat udredningsarbejde med henblik på at belyse behovet for samt mulighederne og konsekvenserne af bindende lokalplanbestemmelser om byøkologiske tiltag i byggeriet.

Bygge- og Teknikudvalget finder, at en eventuel henvendelse til Regeringen herom må ske på baggrund af en nærmere præcisering af ønskerne, der kan finde sted på grundlag af afrapporteringerne af nævnte udredningsarbejder.

Rådet foreslår, at Københavns Kommune yder tilskud til et "demonstrationsbykvarterer", hvor bæredygtige bygge- og renoveringsløsninger samt decentrale energi- og lagringsanlæg afprøves. Som led i demonstrationsprojektet foreslås arrangeret en permanent by- og boligudstilling med præsentation af danske miljøteknologi.

Ifølge "Boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001-2004" afsættes der 12 mio. kr. til information om København som boligby. Et af initiativerne er en international by- og boligudstilling om hovedstaden. Udstillingen skal løbende synliggøre de markante boligfornyelser i nybyggeriet og i den bestående boligmasse.

Der arbejdes for tiden med tilrettelæggelse af udstillingen. Bygge- og Teknikudvalget finder det naturligt, at også miljømæssige aspekter i byggeriet og byfornyelsen inddrages, således at udstillingen kan forstærke Københavns image både som boligby og som miljøhovedstad.

Bygge- og Teknikudvalget kan i det store hele tilslutte sig Rådets forslåede målsætninger for grønne områder. En del af forslagene er allerede under udførelse. Forslaget om, at Københavns Kommune udarbejder en parkpolitik, er således sat i gang. Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejder for tiden et forslag til debatoplæg til en parkpolitik, der efter forelæggelse i Bygge- og Teknikudvalget forventes sendt i offentlig høring i sensommeren.

For så vidt angår "Grønne områder for alle" omfatter de anførte forslag til mål i det væsentlige byens offentlige rum. Der bør imidlertid også tænkes på, at der sideløbende foregår en ikke ubetydelig forgrønning af byens private rum i forbindelse med bl.a. de mange gårdanlæg, der etableres efter byfornyelsesloven.

Bygge- og Teknikudvalget finder, at målet med at anlægge nye parkområder i de tætte byområder, er vanskeligt at opfylde. Der arbejdes derfor med at bringe øget kvalitet ind i de eksisterende parker og små grønne områder overalt i byen, men især i kvarterløftsområderne og i byfornyelsesområderne. Endvidere vil forslaget om, at byens borgere skal have adgang til offentlige nærrekreative arealer inden for en rimelig gangafstand, indgå som et vigtigt aspekt i den kommende parkpolitik.

Bygge- og Teknikudvalget kan tilslutte sig målet at styrke naturindholdet i byen. Derfor udlægges nogle parker samt dele af andre parker med naturpræg. Det betyder, at der ud over parkernes rekreative formål tages hensyn til fugle- og andet dyreliv samt vækstmuligheder for vilde planter.

Bygge- og Teknikudvalget er enig i Rådets vurdering af behov for træer i byen. Der er således genplantet der, hvor elmetræerne faldt. Derudover plantes der også nye gadetræer på strækninger, hvor der ikke tidligere har været træer. Målet er at nå op på niveauet fra før elmesygen. Forslaget om en forøgelse af antallet af gadetræer med 25 pct. før år 2010 anses derimod ikke for realistisk.

I lokalplaner indgår der allerede i dag bestemmelser om, at eksisterende træer skal bevares i videst muligt omfang. I nogle tilfælde er konkret udpegede træer fastlagt som bevaringsværdige. Der kan herudover indgå bestemmelse om ny beplantning på private grundarealer, herunder at denne skal udformes i en sammenhængende helhed med beplantning på tilgrænsende arealer. Bygge- og Teknikudvalget finder, at der gennem sådanne bestemmelser løbende kan ske en tilstrækkelig sikring af byens træer.

Bygge- og Teknikudvalget finder således ikke grundlag for at anbefale, at der som en generel regel arbejdes for at sikre, at et træ, som er mere end 20 år gammelt, for enhver pris skal bevares. Der bør naturligvis ske en samlet vurdering af de konkrete forhold, ligesom de lokale ejere og beboeres holdning også bør indgå i overvejelserne.

I de gårdanlæg, der etableres af Bygge- og Teknikforvaltningen, gøres der allerede i dag en målrettet indsats for at forebygge, at ejerne ikke, efter gårdanlægget er etablere, benytter sprøjtemidler. Vejledning herom indarbejdes i den driftsvejledning, der udarbejdes for gårdanlæggene.

Det kan endvidere bemærkes, at brugen af sprøjtemidler er ophørt på Bygge- og Teknikforvaltningens arealer for flere år siden.

Det er en indarbejdet praksis i Københavns Brandvæsen, der anvender kemiske stoffer i forbindelse med udførelsen af sit virke, i videst muligt omfang at inddæmme, opsamle og i øvrigt foretage foranstaltninger, der begrænser udslippet heraf.

Det anføres som en generel anbefaling til Københavns Kommune, at der bl.a. ved byfornyelse skal sikres mulighed for lokal anvendelse af organisk affald og sikres arealer til affaldssortering. Et sådant generelt mål bør naturligvis ses i sammenhæng med ejeres og beboeres ønske om at opnå attraktive friarealer i deres nærmiljø. I tæt bebyggede karreer vil målsætningen således kun kunne realiseres i et begrænset omfang.

Hvis det imidlertid gennem takstpolitikken gøres mere attraktivt, end det er i dag, for ejere at etablere mobilsug, vil målsætningen om affaldssortering i højere grad kunne opnås. Dette er i overensstemmelse med et andet af de anførte mål nemlig at sikre, at en kommende takstpolitik på affaldsområdet ikke bliver en barriere for de øvrige forslåede mål.

Bygge- og Teknikudvalget kan tilslutte sig mange af Rådets forslag på trafikområdet. Forslagene om busprioritering, terminalforbedringer, hastighedsnedsættelse, mere jævne og støjsvage vejbelægninger, nye cykelstier og -ruter, mere glidende trafikafvikling samt reduktion af pendlertrafikken er netop virkemidler, der arbejdes med for at forbedre forholdet for både trafik og miljø.

Bygge- og Teknikudvalget kan dog ikke tilslutte sig forslaget om reducerede pladskrav til parkering ved nybyggeri, idet man hverken kan eller vil forhindre københavnerne i at have bil. Målet er derimod, at de parkerede biler i så høj grad som muligt skal væk fra gaderummet.

Grundlaget for arbejdet med trafikken i byen er fortsat "Trafik- Miljøplan for København vedtaget i 1997". Planens overordnede mål er at sikre velfungerende transportbetjening med væsentlig mindre miljøpåvirkning, hvilket bl.a. indebærer, at biltrafikken i kommunen ikke må stige.

Udover "Trafik- og Miljøplanen" er der som en del af budgetforliget for år 2000 udarbejdet en handlingsplan for trafikafviklingen i København 2000-2005. Formålet med planen er at forbedre den kollektive trafik samt at forbedre trafikafviklingen for både kollektiv og individuel trafik. Handlingsplanen fastholder målsætningen fra "Trafik- og Miljøplanen" om, at biltrafikniveauet i København ikke må stige. I planen fastlægges, hvorledes 120 mio. kr. anvendes over de næste seks år inden for områderne kapacitetstilpasning på indfaldvejene, busprioritering, forbedrede forhold for cyklister, terminalforbedringer, parkér- og rejsanlæg samt projektudvikling, bl.a. af kørselsudgifter.

Trods disse planer og indsatser er det ikke lykkedes at leve op til målsætningen. Faktisk er biltrafikken steget med 15 pct. siden 1995. Dette skyldes især, at antallet af indbyggere og antallet af arbejdspladser i kommunen er steget, og at der har været økonomisk vækst. Den bedre økonomi har bl.a. medført, at antallet af privatbiler indregistreret i kommunen er steget godt 37 pct. på kun 6 år.

Da kommunen fortsat har som mål, at biltrafikken ikke må stige, er det således nødvendigt at overveje andre muligheder for at påvirke og styre trafikken. Derfor er arbejde med ny trafik- og miljøplan nu sat i gang, og der er for tiden ved at blive udarbejdet en statuspjece, som skal skabe en fælles forståelsesramme for de nuværende trafikale problemstillinger. Denne statuspjece præsenteres for politikerne i starten af 2002 og selve udarbejdelsen af den nye trafik- og miljøplan gennemføres i løbet af 2002 og starten af 2003.

Ved udarbejdelsen af den nye plan lægges der stor vægt på at høre borgere og andre interessenter, og der er i samarbejde med et analyse institut ved at blive udarbejdet en strategi for borgerinddragelsen. Elementer i borgerinddragelsen vil bl.a. være etablering af en følgegruppe, holdningsanalyser, fokusgruppeinterview, borgermøder, etablering af hjemmeside samt udgivelse af folder.

En række af Rådets anbefalinger er rettet mod "andre centrale aktører", hvor der satses på at aktivere og samarbejde med lokale grupper, boligforeninger og boligselskaber med henblik på at skabe interesse for at gennemføre vedvarende energianlæg som solvarme og solceller, vandbesparende foranstaltninger og regnvandsanlæg m.v. samt skabe bevidsthed om forbrug gennem grønne regnskaber.

Mange sådanne initiativer er allerede iværksat med støtte fra Københavns Kommunes "Byøkologiske Fond". Fonden har også støttet informations- og kampagnemateriale om byøkologiske emner samt opfølgning af byøkologiske projekter.

Rådet anbefaler, at vejledninger om gældende miljøregler om anvendelse af regnvand, solvarme, solceller, affaldssortering m.v. samles og gøres let tilgængelige for lokale foreninger og borgere, der ønsker at sætte miljøprojekter i gang. Bygge- og Teknikudvalget vurderer, at en stillingtagen hertil mest hensigtsmæssig kan ske i "Den permanente Arbejdsgruppe".

Rådet anbefaler, at Københavns Kommune som den største virksomhed i byen går foran i miljøarbejdet og fejer for egen dør. Rådet anbefaler, at samtlige kommunens forvaltninger skal være miljøcertificerede inden 2003.

Bygge- og Teknikudvalget kan tilslutte sig målsætningen om miljøcertificering, men finder dog, at den fastsatte tidsramme er meget snæver. Det kan samtidigt oplyses, at Kommune Teknik København samt Vej og Park p.t. er i gang med at blive miljøcertificerede efter EMAS II.

Endvidere kan det nævnes, at der i RIA, Rådgivende Ingeniører og Arkitekter, er udviklet et selvstændigt miljøledelsessystem, som er en integreret del af enhedens virke.

Bygge- og Teknikudvalget er således, med undtagelse af enkelte af forslagene, positivt indstillet overfor Rådets foreslåede målsætninger. Bygge- og Teknikudvalget finder dog, at der allerede er igangsat en række initiativer og foranstaltninger på bygge- og teknikområdet, som ikke nødvendiggør iværksættelsen af nye tiltag.

Dette høringssvar blev behandlet af Bygge- og Teknikudvalget i mødet den 6. marts 2002.

Med venlig hilsen

Søren Pind

Jens Jacobsen"