Høringssvar vedrørende forslag til Kvarterplan Nørrebro Park kvarterløft

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. marts 2002

12. Høringssvar vedrørende forslag til Kvarterplan Nørrebro Park kvarterløft

BTU 80/2002 J.nr. 621.0019/02

Overborgmesteren har ved skrivelse af 18. december 2001 til fagudvalgene fremsendt forslag til kvarterplan for Nørrebro Park Kvarterløft og anmodet om en udtalelse.

En kvarterplan med mål og succeskriterier for projekterne, handlings- og tidsplaner samt budgetter, der er vedtaget af kommunen, er i samarbejdsaftalen af 2. marts 2001 mellem det daværende By- og Boligministerium og kommunen anført som forudsætning for beslutning om helhedsorienteret byfornyelse og ansøgning om tilsagn om tildeling af statslig støtte inden for en investeringsramme på 45 mio kr.

Desuden skal kvarterplanen danne grundlag for gennemførelse af fornyelse af boliger og gårdanlæg inden for et statsligt rammetilsagn på 140 mio kr.

Bygge- og Teknikforvaltningen finder, at forslaget til kvarterplan opfylder ovennævnte krav, idet det indgår i samarbejdsaftalen, at projekter, der ikke er tilstrækkeligt konkretiseret i kvarterplanen, kan konkretiseres i de årlige statusredegørelser. Forvaltningen finder, at kvarterplanen udgør et kvalificeret grundlag for den videre proces, herunder for forvaltningens samarbejde om kvarterløftet.

Kvarterløftprojekterne kan kun delvis finansieres ved den bevilling på i alt 185 mio kr, der blev meddelt ved indgåelse af ovennævnte samarbejdsaftale. Gennemførelse af de beskrevne projekter i fuldt omfang forudsætter dermed supplerende finansiering, og der er en forventning om en betragtelig kommunal medfinansiering, herunder at Bygge- og Teknikforvaltningen vil bidrage med anlægs- og driftsmidler i ukendt størrelsesorden. Bygge- og Teknikforvaltningen finder ikke, at der er belæg for så store forventninger, som det fremgår af kvarterplanen.

Forvaltningen må derfor tage forbehold over for omfanget af den supplerende finansiering og på baggrund af de hidtidige kvarterløfterfaringer opfordre til, at der så tidligt som muligt og løbende i processen skabes realistiske forventninger hos aktørerne i kvarterløft om den enkelte forvaltnings bidrag.

Det foreslås, at det i sagsbeskrivelsen indarbejdede høringssvar fremsendes til Økonomiforvaltningen.

Kvarterløft Nørrebro Park Kvarter (oprindeligt Ydre Nørrebro Syd) blev efter ansøgning af august 2000 fra Københavns Kommune udpeget som kvarterløftområde ved tilsagn af 20. december 2000 fra By- og Boligministeriet, og samarbejdsaftalen mellem staten og kommunen blev underskrevet den 2. marts 2001. I ansøgningen, der lå til grund herfor, fremhæves som mål bl.a. at styrke kvarterets bymæssige kvaliteter og de grønne træk samt øge trafiksikkerheden. Området omkring Nørrebro Station nævnes som et særligt udviklingsområde med mulighed for pladsdannelser på begge sider af stationen. Der peges på behov for at forbedre boligerne og etablere et bredere udbud af boligtyper. Der er underforsyning af kultur- og idrætsfaciliteter, men potentialer bl.a. i form af ledige erhvervsarealer og -lokaler.

I den nedsatte styregruppe har repræsentanter fra Bygge- og Teknikforvaltningen deltaget som observatører, og forvaltningen har i øvrigt efter behov ydet faglig bistand ved udarbejdelsen af kvarterplanen.

I samme periode har Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejdet "Debatoplæg om Byudviklingsmuligheder for områder omkring Nørrebro Station", drøftet på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 29. august 2001 (BTU 353/2001) og herefter udsendt i offentlig høring med frist for indsendelse af forslag og bemærkninger den 7. januar 2002. Borgermøde herom blev afholdt den 6. november 2001.

Geografisk er der delvis sammenfald mellem debatoplægget og de to kvarterløftområder Nørrebro Park Kvarter og Nord-Vest, men fokus i forvaltningens udspil er især: Stationsområdets centrale status, mulighederne for et nyt torv her og anvendelsen af ledige DSB-arealer – væsentligst områder uden for kvarterløft. Arbejdet ventes at danne grundlag for kommende lokalplaner, trafikanlæg og nybyggeri, altså temaer som ikke er direkte omhandlet af kvarterløft.

På borgermødet den 6. november 2001 blev der af de to kvarterløft nedsat et "borgerforum" med det formål at udarbejde et fælles høringssvar til debatoplægget. De to kvarterløft har ved brev af 20. december meddelt forvaltningen, at høringssvaret først vil kunne foreligge i begyndelsen af marts 2002. På denne baggrund er det ikke fundet hensigtsmæssigt at fremme indstilling til udvalget om debatoplægget samtidig med nærværende kvarterløftudtalelse, der af hensyn til det med ministeriet aftalte projektforløb er ønsket tilsendt Økonomiforvaltningen primo marts d.å.

Kvarterplan Nørrebro Park Kvarterløft vurderes at være en idérig og god helhedsplan, der udgør et godt udgangspunkt for den videre proces. Kvarterplanen er dog i sin nuværende form så overordnet og generel, at det er vanskeligt for Bygge- og Teknikforvaltningen præcist at vurdere de konkrete økonomiske, tekniske og planmæssige konsekvenser af de idéer og forslag, som kvarterplanen beskæftiger sig med.

Planens overordnede mål er at styrke Nørrebro Park Kvarter som et fredeligt og grønt kvarter med Nørrebroparken som det rekreative og kulturelt samlende element, som kvarterets delområder orienterer sig imod.

Dette indebærer, at planens fokus i høj grad retter sig mod at udnytte og styrke Nørrebroparken som det strukturelt samlende og identitetssskabende element og træk – kvarterets store fælles rum eller fælled.

Forvaltningen er for så vidt enig i dette "lokalcentrerede" udgangspunkt, men kan dog savne nogle overvejelser om kvarterets sammenhæng og rolle i forhold til naboområderne, bydelen og byen som helhed, således at planens forskellige indsatsområder og forslag i højere grad ses i relation til bydelens og byens overordnede dynamik.

I det videre arbejde med konkretisering af kvarterplanens enkelte elementer indgår forvaltningen gerne i et samarbejde om nærmere vurdering af kvarterets fysiske struktur og de enkelte delområders særlige byarkitektoniske kvaliteter som grundlag for fysiske og æstetiske forbedringer

Der skal sikres en bred variation i og fleksibilitet i uderummene, så der kan tages hensyn til tilgængelighed. Forvaltningen bakker op om begge forhold, og indleder i øvrigt i nær fremtid et arbejde om tilgængelighed. Der vil her især blive lagt vægt på handicapvenlighed, ligesom der fortsat vil være fokus på bløde trafikanter. Forvaltningen vil gerne samarbejde med kvarterløftet om en nærmere beskrivelse af, hvordan tilgængelighed kan gennemføres konkret i projekterne. At sikre tilgængelighed for alle er en meget generel og overordnet betragtning og kræver vel en nærmere forståelse for særlige målgruppers behov – eksempelvis handicappede, ældre, m.fl.

Forvaltningen støtter som udgangspunkt ønsket om at udvikle udformningen af byinventaret generelt – herunder med fokus på bedre kvalitet, holdbarhed, bæredygtighed samt miljøvenlighed. Der foregår i øjeblikket i forvaltningen et udviklingsarbejde med en designmanual for gadeinventar, belysning og belægning. Designmanualen ventes færdig i 2002. Fysiske projekter i kvarterløftområderne vil skulle respektere disse retningslinier, og der vil i myndighedsbehandlingen blive stillet krav herom.

Forvaltningen støtter ønsket om at udarbejde en trafikplan, idet en sådan samlet plan i høj grad vil kunne strukturere og kvalificere de konkrete projekter, der senere skal realisere trafikplanen. Der savnes imidlertid en nærmere beskrivelse af, hvilke principper trafikplanen skal indrettes efter. Forvaltningen har erfaring med udarbejdelse af trafikplaner i andre dele af København og stiller gerne viden og erfaring til rådighed for projektet. Forvaltningen vil - i fald der er interesse herfor - være i stand til at deltage i arbejdet primo 2003.

Forvaltningen vil opfordre til, at trafikplanen bliver en samlet trafik- og bymiljøplan, således at der fokuseres på helhedsløsninger, hvor trafikken tænkes sammen med pladser og parker, rekreative funktioner, grønne by- og gaderum mv. En samlet trafik- og bymiljøplan, der skaber en overordnet og sammenhængende ramme, vil bidrage til at strukturere kvarterplanens mange spændende forslag. Forvaltningens udarbejdede registranter af bymiljø i Nørrebro Park Kvarter bør indgå som et godt grundlag for planen.

Trafikforsøg og –analyser skal danne baggrund for og være et element i trafikplanen. Dette vil forvaltningen være i stand til at medvirke til. Det skal understreges, at større forsøg og trafikanalyser kan lægge beslag på betydelige midler. Disse må afholdes inden for Kvarterløfts eget budget.

Det skal bemærkes, at de 4 mio. kr. som kvarterplanen afsætter til Trafik & Veje i 2002-2007 er et beskedent budget i forhold til fysiske anlæg. Omregnet i projekter svarer dette for eksempel til 80-100 gadetræer eller anlæg af ca. 2.500 m² vej eller sti.

I kvarterplanen foreslås, at de brede gaderum og hjørner skal udnyttes til grønne træk og pladser. Forvaltningen støtter ideen, men gør opmærksom på, at vejene i kvarterløftområdet generelt ikke kan opfattes som særskilt brede, hvorfor omlægning og indarbejdelse af nye pladser kan være svært, i hvert fald i dele af kvarteret. Nørrebrogades ringe bredde og mange funktioner giver for eksempel ikke mulighed for større omlægninger. Derimod kan ideen tænkes realiseret i forbindelse med omlægninger i stationsområdet, hvor en række spændende pladser kommer i spil – eksempelvis Lyngsie Plads, Folmer Bendtsens Plads og måske et nyt Nørrebros Torv.

En trafik- og bymiljøplan må tage hensyn til den overordnede trafikafvikling, erhvervskørsel, adgangsforhold for drift og vedligehold samt detailhandelens råden over arealer, mv. Endvidere skal der sikres gode adgangsforhold for udrykningskøretøjer, renovation, renholdelse mv., hvilket også vil have betydning for omfanget af foranstaltninger som bump, vejensretninger/-aflukninger mv. af den lokale trafik.

Fredeliggørelse af lokalgader er et princip, som indgår i den overordnede trafikplanlægning.Trafikdæmpende foranstaltninger må imidlertid ikke umuliggøre en samlet lokal trafikafvikling. Udgangspunktet for at vurdere, om veje kan fredeliggøres er det eksisterende vejhierarki, der gælder for hele kommunen. Det overordnede princip er, at biltrafik så vidt muligt ledes ad de overordnede veje og fordelingsvejene, hvilket gør det muligt at fredeliggøre lokalgaderne.

Kvarterplanen indeholder spændende forslag til indretning af Nørrebroparken. Strukturer og principper i det såkaldte grønne træk kunne eventuelt indarbejdes som et delprojekt af en trafik- og bymiljøplan for Nørrebro Park Kvarter.

Ideerne til en række forbedringer og nye aktiviteter i parkområdet, herunder et "multihus" som det centrale og identitetsskabende samlingssted for kvarteret, er en logisk konsekvens af, at Nørrebroparken er det centrale grønne element. Forvaltningen er overordnet enig i, at den foreslåede udnyttelse af parkens potentiale samt et "multihus" med den rigtige placering og karakter vil kunne medvirke til den ønskede styrkelse af kvarterets identitet – både "funktionelt" og symbolsk. Det fremgår dog ikke af planen, hvor "multihuset" mere konkret tænkes lokaliseret, hvilket nærmere skal afklares i en foreslået idékonkurrence.

I den forbindelse bemærkes, at Nørrebroparken og Hørsholmparken (i Kommuneplan 2001 fastlagt som O1-område) er omfattet af en fredningssag, der blev rejst i 1959, hvorefter områderne efter aftale med Fredningsnævnet er midlertidigt beskyttet, indtil fredningssagen er endelig afgjort. Det vil sige, at alle ændringer, herunder placering af eventuel bebyggelse i parkområdet skal forelægges Fredningsnævnet. Ikke mindst i lyset af de yderst begrænsede park- og rekreative arealer i området

må det principielt frarådes at placere bebyggelse inden for parkområdet, måske bortset fra en mindre cafépavillon eller lignende. Det påtænkte multihus bør derfor placeres i tilknytning til parkområdet, men ikke i selve O1-området.

I kvarterplanen er der også fremsat ønsker om fodboldbaner i Nørrebroparken. Afhængig af banetype vurderes dette at være problematisk, da det kan komme i konflikt med den grønne cykelrute, der føres igennem parken, eller fordre en omfattende træfældning. I givet fald skal der tages højde for disse forhold i samråd med forvaltningen. Ligeledes vil især store baner – eksempelvis med internationale standardkrav – give pladsproblemer og bryde med kvarterplanens multifunktionelle idé.

For arealanvendelsen af Nørrebroparken er det af stor vigtighed, at arealet kan anvendes af så mange brugere som overhovedet muligt. Parken skal kunne udgøre et aktiv for hele lokalområdet, og det er vigtigt, at der både tages hensyn til den etablerede idræt og den spontane, ikke-organiserede idræt. I det hele taget lægger forvaltningen vægt på, at den fremtidige brugerflade bliver så bred som mulig. Forvaltningen skal i denne forbindelse opfordre til en målrettet indsats mod særlige befolkningsgrupper for at få disse til at bruge parken i højere grad end hidtil – her tænkes på unge, ældre samt danskere med anden etnisk oprindelse. Faciliteter til utraditionelle sportsgrene som for eksempel kricket har der i bl.a. Enghaveparken været gode erfaringer med.

Forslaget om en idékonkurrence finder forvaltningen spændende. Det er vigtigt, at der udvikles en helhedsløsning for parkarealerne. Forvaltningen har gode erfaringer med idékonkurrencen om Prags Boulevard, som man gerne vil viderebringe. Da forvaltningen senere skal overtage driften af parken, har man interesse i at indgå som rådgiver for dommerkomiteen.

Der er i kvarterplanen fremsat en række spændende forslag til forskellige pladser/byrum i Nørrebro Park Kvarter. Disse vil kunne indgå som naturlige elementer i en trafik- og byrumsplan. Der er endnu ikke foretaget en egentlig prioritering med økonomi til hvert projekt, og detailvurderinger vil derfor først kunne finde sted i den senere projektudviklingsfase.

Med hensyn til en udnyttelse af området under Bispeengbuen til rekreative og kulturelle formål bør det overvejes, om projektet skal koordineres med Kvarterløft Nord-Vest's ønsker om en skaterpark.

Til de fremsatte ønsker om omlægninger på privat fællesvej skal nævnes, at der ofte er tendens til at overse parkeringsbehovet, som i dag er voldsomt. Dette skyldes ikke alene pendler-trafikken, men i stigende grad den lokale beboerparkering. Af den grund bør der ved omlægninger af vejarealer – offentlige som private fællesveje – indtænkes parkeringsløsninger.

Området omkring Nørrebro Station indeholder mange forskellige funktioner, der skal tages hensyn til og koordineres indbyrdes ved en trafiksanering af området. Området udgør et trafikknudepunkt med regional betydning for hele den kollektive trafik og indgår samtidig som et overordnet knudepunkt i kommunens vejnet.

Ideen om at friholde Folmer Bendtsens Plads må ses i en større sammenhæng, da pladsen forventes at indgå som en væsentlig del af den samlede områdeomlægning. Pladsen har i den forbindelse en væsentlig fordelingsfunktion, hvis eventuelle ophør vil give det omliggende vejnet en stor og uheldig belastning.

I forbindelse med vurdering af de indkomne bemærkninger til Debatoplægget om byudviklingsmuligheder i området omkring Nørrebro Station, herunder det varslede indlæg fra "borgerforum", vil forvaltningen i forbindelse med en indstilling til Bygge- og Teknikudvalget drøfte med de to kvarterløft, hvordan trafikken omkring dette knudepunkt bedst afvikles.

Kvarterplanen har karakter af et bredt idékatalog, der nærmere skal konkretiseres i den efterfølgende borgerinddragelsesproces. Det er derfor generelt vanskeligt at vurdere de enkelte forslags forhold til gældende lokalplaner m.v. Inden for kvarterløftområdet er der tre lokalplaner/byplaner, herunder strøggadelokalplanen for Nørrebrogade.

Kvarterplanens forslag om aktivering af ledige/tomme butikslokaler til værkstedsprægede og kontorprægede småerhverv vil generelt ikke være i modstrid med gældende lokalplanbestemmelser, bortset fra strøggadebestemmelserne langs Nørrebrogade.

Det er kvarterplanens vision, at alle beboere i kvarteret skal have tidssvarende boliger, herunder eget toilet og bad. Prioriteringen af kvarterløftmidlerne er i planen opdelt i fem hovedområder: Trang, boligkvalitet, synlighed/beliggenhed, variation i lejlighedstyper og bæredygtighed.

Forvaltningen kan tilslutte sig de overordnede målsætninger for bygningsforbedringen, som er i overensstemmelse med kommunens vedtagne boligpolitiske mål og holdninger. Særligt kan fremhæves indsatsen for at tiltrække og fastholde alle aldersgrupper og familiestørrelser ved at understøtte, at der i kvarteret bliver et varieret udbud af lejlighedsstørrelser.

De 11 mio kr, der i planen afsættes til mindre projekter, er eksempelvis tænkt anvendt til facadeistandsættelse, indgangspartier, herunder belægning og belysning samt etablering af niveaufrie adgange. Nørrebro Park Kvarterløft ønsker således at kunne disponere over et beløb til mindre projekter, der ikke opfylder væsentlighedskriteriet i byfornyelseslovens § 9, stk. 4 om at de samlede udgifter til ombygning og istandsættelse skal overstige 1.000 kr. pr. m² istandsat areal. Kvarterløft finder det væsentligt, at der også bygningsfornyelsesmæssigt kan gennemføres mindre projekter, der sikrer små, hurtige og synlige resultater.

Forvaltningen er enig i, at der i kvarterløftområderne bør kunne fremvises projekter af forskellig størrelse og karakter, samt at der iværksættes små synlige projekter. I den forbindelse bemærkes, at By- og Boligministeriet ved skrivelse af 17. august 1999 gav dispensation fra væsentlighedskriteriet i Kvarterløft Holmbladsgade-kvarteret, for så vidt angår forsøget "Her og nu". Forvaltningen har derfor ved brev af 14. januar 2002 til Økonomi- og Erhvervsministeriet anmodet om ministeriets principielle stillingtagen til, om der kan dispenseres fra byfornyelseslovens § 9, stk. 4. Der må således tages forbehold for det 7-årige budget indtil ministeriets stillingtagen til forvaltningens dispensationsansøgning foreligger.

I kvarterplanen forventes det, at alle karreer uden gårdanlæg får etableret et anlæg af Københavns Kommune i løbet af kvarterløftperioden under forudsætning af, at der er bred opbakning til forbedringen fra de direkte berørte ejendomme. Karreer, hvor der ud fra en konkret vurdering af de boligsociale og fysiske forhold skønnes et velbegrundet behov, vil blive prioriteret højest.

Ved etablering af gårdanlæg skal der, hvor forholdene tillader det, etableres faciliteter for affaldssortering, og i mindre gårdanlæg skal det vurderes, om der er mulighed for at indrage dele af stueetagen til affald og/eller cykelparkering. Det tilstræbes endvidere i planen, at der i et eller flere gårdanlæg etableres økologiske forsøgsprojekter. Ifald disse ikke kan finansieres med kvarterløftmidler, skal der findes alternativ finansiering.

Der skal reserveres midler til forbedring af eksisterende gårdanlæg, der trænger til en kærlig hånd eller en fornyelse af faciliteter, der modsvarer den ændrede beboersammensætning. Det tilstræbes at disse mindre forbedringer har en høj grad af økologi. Puljen til byøkologi anvendes som støttepulje til projekter, der tildeles kvarterløftmidler til boligarbejder og gårdanlæg.

Forvaltningen kan tilslutte sig de nævnte overordnede målsætninger for prioritering af etablering af gårdanlæg, men må tage forbehold for de til rådighed værende midler.

Kvarterplanen indeholder mål/succeskriterier om en mindsket miljøbelastning i overensstemmelse med miljømålene for København. Kvarterløftprocessen må ligeledes forventes at øge den lokale fokus på miljøet i positiv retning. Det vurderes i den forbindelse som et væsentligt aktiv, at forslaget til kvarterplan udover de grønne temaer også indeholder projekter vedrørende det visuelle miljø: facader, skilte og belysning.

Bygge- og Teknikforvaltningen har på baggrund af ovenstående sagsbeskrivelse udarbejdet følgende forslag til udtalelse:

"Økonomiforvaltningen, 8. kontor, Kvarterløftsekretariatet

Rådhuset

1599 København V.

I brev af 18. december 2001 anmoder Overborgmesteren fagudvalgene om en udtalelse over forslaget til kvarterplan for Nørrebro Park kvarter, og samtidig opfordres forvaltningerne til fortsat at samarbejde med kvarterløftområdet som en forudsætning for, at processen skal lykkes.

Bygge- og Teknikudvalget har følgende kommentarer til planforslaget, hvis udarbejdelse repræsentanter fra Bygge- og Teknikforvaltningen har fulgt, dels som observatører i styregruppen, dels som indbudte oplægsholdere i de nedsatte arbejdsgrupper.

Bygge- og Teknikudvalget finder, at forslaget til Kvarterplan Nørrebro Park kvarterløft er et inspirerende og velstruktureret idékatalog, der giver god mulighed for efterfølgende prioritering.

Efter samarbejdsaftalen mellem kommunen og det daværende By- og Boligministerium er der for Kvarterløft Nørrebro Park Kvarter reserveret rammebeløb på i alt 185 mio. kr. Beløbet fordeler sig med 140 mio. kr. til byfornyelse og 45 mio. kr. til helhedsorienteret indsats.

Kvarterplanen fordeler rammen til helhedsorienteret indsats over de kommende 6 år på en sådan måde, at de største beløb afsættes i årene 2004-06, hvilket forekommer hensigtsmæssigt, idet anlægsarbejderne primært påregnes at ske i den mellemste projektperiode, mens den indledende projektfase og den afsluttende forankringsfase for disse projekter erfaringsmæssigt er mindre udgiftskrævende. Forvaltningens bidrag til projektudviklingsfasen vil eksempelvis ikke være en udgift for kvarterløftet.

Nørrebro Park har af kvarterløftmidlerne fået tildelt reservation på 140 mio. kr. til bygningsfornyelse og gårdrydning. I kvarterplanen er der udarbejdet et ideoplæg til et 7-årigt budget. Heraf udgør puljerne til information 4 mio. kr., bygningsfornyelse 100 mio. kr., gårdanlæg 15 mio. kr., byøkologi 10 mio. kr., og mindre projekter 11 mio. kr. For at strække kvarterløftmidlerne så langt som muligt, skal alle projekter som udgangspunkt medfinansieres.

Omlægning af Rungsted Plads er med et anlægsbudget i 2002 prioriteret højt, hvilket forvaltningen er enig i. Ligeledes kan forvaltningen tilslutte sig, at der til indsatsen omkring Nørrebroparken er afsat 11 mio kr, idet dette vurderes at være et godt udgangspunkt for en synlig effekt på arealerne. Forvaltningen forventer, at der på forvaltningens budget kan findes yderligere et beløb på ca. 2-4 mio kr hertil.

Kvarterløft opfordres endvidere til at udarbejde konkrete retningslinier for, hvordan den ikke disponerede post på 4 mio kr af de i alt afsatte 20 mio kr til byrumsprojekter tænkes anvendt.

Der er ikke sat penge på trafikplanens udarbejdelse. Forvaltningen vurderer, at der umiddelbart vil være behov for 350.000 – 400.000 kr. til udarbejdelse af en trafik- og byrumsplan med forbehold af den valgte organisering af arbejdet. Kvarterløft opfordres derfor til specifikt at afsætte et beløb i denne størrelsesorden fra den samlede ramme for byrumsprojekter.

I øvrigt skal bemærkes, at der i kvarterplanen opereres med en række mulige eksterne finansieringskilder. Eksterne samarbejds-/finansieringspartnere vil ofte stille krav til projekters indhold, hvilket vil kunne medføre fordyrelser. Forvaltningen skal foreslå, at sådanne eksterne samarbejder/finansieringsaftaler i givet fald udmøntes i konkrete aftaler også med hensyn til det økonomiske indhold. Der må ligeledes gøres opmærksom på, at der aktuelt er stor usikkerhed om en lang række fonde og puljers mulighed for at yde støtte.

Kommunen er i henhold til samarbejdsaftalen med ministeriet forpligtet til at fremme områdets udvikling gennem kommunale investeringer i overensstemmelse med succeskriterierne.

Med hensyn til vej- og parkområdet er der generelt politisk vedtagne projekter, der rækker flere år frem og stort set omfatter den samlede investeringsramme. Tilsagn om investeringer i forbindelse med kvarterplanens trafik- og bymiljøprojekter kan derfor på det nuværende grundlag kun gives i mindre omfang. Derimod vil forvaltningen fortsat støtte kvarterløft i form af rådgivning og projektudvikling og ved at indstille konkrete projekter til støtte fra til rådighed værende fonde og puljer, herunder kommunalt forvaltede støtteordninger.

For så vidt angår byfornyelsesindsats ud over de allerede med ministeriet aftalte rammetilsagn tages generelt forbehold for eventuelle konsekvenser af såvel det aktuelle finanslovsforslag, hvor den statslige ramme til byfornyelse er reduceret fra 2.000 mio. kr. i 2001 til 1.250 mio. kr. i 2002, som for mulighederne i de kommende år. Finanslovsforslaget afsætter 150 mio. kr. til Helhedsorienteret byfornyelse. De øvrige 1.100 mio. kr. deles i en såkaldt ekstraordinær ramme til kvarterløft mv. og en ordinær ramme til fordeling mellem kommunerne efter en særlig nøgle. Fordelingerne fastsættes administrativt efter finanslovens vedtagelse.

Kvarterplanen vurderes sammenfattende at være et velegnet grundlag for videreudvikling og realisering af de indeholdte ideer og projekter. Temaerne er gennemgående i god overensstemmelse med de prioriteringer og politikker, som også forvaltningen ønsker at udbygge og gennemføre.

Det hidtidige samarbejde mellem kvarterløft og Bygge- og Teknikforvaltningen, bl.a. i styregruppen, forventes udbygget i projektperioden med henblik på gensidig erfaringsudveksling mv. Forvaltningen vil gerne bidrage til projektudvikling og øvrig fremme af projekters realisering i henhold til samarbejdsaftalen. Forvaltningen ønsker i den forbindelse at formidle de relevante lovkrav, regelsæt og politiske beslutninger til kvarterløft tidligst muligt i projektudviklingen.

Kvarterplanforslaget anses at indeholde de lovmæssige krav til et byfornyelsesprogram, som fremgår af § 5, stk. 3 i Lov om byfornyelse.

Bygge- og Teknikudvalget skal på baggrund af ovenstående bemærkninger anbefale, at kvarterplanen vedtages, og at beslutning om helhedsorienteret byfornyelse, jf. byfornyelseslovens § 5 stk. 1, træffes på grundlag af kvarterplanen.

I udvalgsindstillingen, der vedlægges, er anført konkrete bemærkninger om kvarterplanens enkelte projekter under Bygge- og Teknikforvaltningens område, herunder om udarbejdelse af en trafik- og bymiljøplan, Nørrebroparken, området under Bispeengbuen og andre pladser og byrum, Nørrebro Stationsområde og byfornyelse.

Med venlig hilsen

Søren Pind

1. Brev til Bygge- og Teknikudvalget af 18. december 2001 fra Overborgmesteren.

2. Kvarterplan Nørrebro Park kvarterløft.

Jens Ole Nielsen Ole Bach