Høringssvar vedrørende forslag til Kvarterplan Nord-Vest 2001

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. marts 2002

11. Høringssvar vedrørende forslag til Kvarterplan Nord-Vest 2001

BTU 79/2002 J.nr. 621.0019/02

Overborgmesteren har med skrivelse af 18. december 2001 til fagudvalgene fremsendt forslag til kvarterplan for Kvarterløft Nord-Vest og anmodet om en udtalelse.

En kvarterplan med mål og succeskriterier for projekterne, handlings- og tidsplaner samt budgetter, vedtaget af kommunen, er i samarbejdsaftalen af 9. marts 2001 mellem det daværende By- og Boligministerium og kommunen anført som forudsætning for beslutning om helhedsorienteret byfornyelse og ansøgning om tilsagn om tildeling af statslig støtte inden for en investeringsramme på 32,5 mio. kr.

Desuden skal kvarterplanen danne grundlag for gennemførelse af fornyelse af boliger og gårdanlæg inden for et statsligt rammetilsagn på 120 mio. kr.

Bygge- og Teknikforvaltningen finder, at forslaget til kvarterplan opfylder ovennævnte krav og udgør et kvalificeret grundlag for den videre proces, herunder for forvaltningens samarbejde om kvarterløftet.

Dog bemærkes, at store dele af kvarterløftprojekternes finansiering endnu er ukendt, idet der forudsættes tilvejebragt betydelige private midler – med et succesmål på minimum 50% ekstern finansiering af det samlede budget. Desuden forudsætter kvarterplanen, at ikke mindst Bygge- og Teknikforvaltningen vil bidrage med anlægs- og driftsmidler i ukendt størrelsesorden.

Der må på nuværende tidspunkt tages forbehold over for omfanget af den supplerende finansiering, herunder for så vidt angår Bygge- og Teknikforvaltningens bidrag med anlægs- og driftsmidler.

På baggrund af de hidtidige kvarterløfterfaringer skal det fremhæves, at der så tidligt som muligt og løbende i processen bør skabes realistiske forventninger blandt aktørerne i kvarterløft omkring den enkelte forvaltnings bidrag.

Det foreslås, at det i sagsbeskrivelsen indarbejdede høringssvar fremsendes til Økonomiforvaltningen.

Kvarterløft Nord-Vest blev efter ansøgning fra Københavns Kommune udpeget som kvarterløftområde ved tilsagn af 20. december 2000 fra By- og Boligministeriet, og samarbejdsaftalen mellem og kommunen blev underskrevet den 9. marts 2001. I kvarterbeskrivelsen, der lå til grund herfor peges på behovet for at forbedre områdets trafikale forhold, byrum og rekreative muligheder. Frederikssundsvej ønskes styrket som butiksstrøg ved bl.a. at etablere nye pladser. Området omkring Nørrebro Station nævnes som et særligt udviklingsområde med mulighed for pladsdannelser på begge sider af stationen. Der peges på behov for at forbedre boligerne og etablere et bredere udbud af boligtyper. Der er underforsyning af kultur- og idrætsfaciliteter, men potentialer bl.a. i form af ledige erhvervsarealer og -lokaler.

I den nedsatte styregruppe har repræsentanter fra Bygge- og Teknikforvaltningen deltaget som observatører, og ved udarbejdelsen af kvarterplanen har forvaltningen ydet faglig bistand efter ønske fra Kvarterløftsekretariat Nord-Vest.

I samme periode har Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejdet "Debatoplæg om Byudviklingsmuligheder for områder omkring Nørrebro Station", drøftet på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 29. august 2001 (BTU 353/2001) og herefter udsendt i offentlig høring med frist for indsendelse af forslag og bemærkninger den 7. januar 2002. Borgermøde herom blev afholdt den 6. november 2001.

Geografisk er der delvis sammenfald mellem debatoplægget og de to kvarterløftområder Nord-Vest og Nørrebro Park Kvarter, men fokus i forvaltningens udspil er især: Stationsområdets centrale status, mulighederne for et nyt torv her og anvendelsen af ledige DSB-arealer – væsentligst områder uden for kvarterløft.

På borgermødet den 6. november 2001 blev der af de to kvarterløft nedsat et "borgerforum" med det formål at udarbejde et fælles høringssvar til debatoplægget. De to kvarterløft har ved brev af 20. december 2001 meddelt forvaltningen, at høringssvaret først vil kunne foreligge i begyndelsen af marts 2002. På denne baggrund er det ikke fundet hensigtsmæssigt at fremme indstilling til udvalget om debatoplægget samtidig med nærværende kvarterløftudtalelse, der af hensyn til det med ministeriet aftalte projektforløb er ønsket tilsendt Økonomiforvaltningen primo marts d.å.

Den overordnede målsætning er et 'bæredygtigt og økologisk NV' i bred forstand, således også i relation til trafik, bebyggelse og byrum. Bygge- og Teknikforvaltningen er som udgangspunkt positivt indstillet heroverfor, men skal bemærke, at realiseringen af disse principper vil kunne støde på de ofte lovbundne standarder og den praksis, forvaltningen benytter i dag.

Planen opstiller en række succeskriterier, herunder udvikling af miljørigtig projektering, anlægsmetode og materialevalg , hvortil skal bemærkes, at dette princip fordrer nærmere undersøgelser i indledningen af hver projektforløb. Der henvises i øvrigt til retningslinierne Miljørigtig byfornyelse og nybyggeri, tiltrådt af Borgerrepræsentationen.

Succeskriteriet: fredeliggørelse af lokalgader, forbedring af bløde trafikanters forhold og af parkeringsforhold samt mindsket pendling er i god overensstemmelse med forvaltningens mål. Det er imidlertid væsentligt, at der i den forbindelse tages udgangspunkt i, at trafikbegrænsende indgreb som bump, ensretninger og aflukninger af vejforløb respekterer en samlet lokal trafikafvikling. Trafikplanen må ligeledes respektere det overordnede trafikhierarki med udgangspunkt i, at trafik overvejende ledes ad de overordnede indfalds- og fordelingsveje, mens fokus på de mindre lokalveje er fredeliggørelse.

Vedrørende hensynet til de bløde trafikanter skal bemærkes, at forvaltningen overvejer at udarbejde en omfattende fodgængerpolitik. Samtidig vil cyklisternes vilkår forbedres med realiseringen af cykelruteprogrammet og fortsat fokus på cykelstibehov. Det er ønskeligt, at disse erfaringer gennem dialog kan overføres til kvarterløft. Denne proces kunne også rumme spørgsmålet om handicappedes fremkommelighed i lokalområdet – eventuelt udmøntet i pilotprojekter i kvarterløftregi.

Forvaltningen finder det positivt, at parkeringsforholdene indgår i kvarterplanen, idet en lokal indsats måske kan medvirke til at afhjælpe de ofte konfliktprægede parkeringsbehov. I dette spørgsmål er også de varslede lokale initiativer til at begrænse bilpendlingen af interesse, idet det henstilles, at der i dette arbejde indgår en bred interessentgruppe.

Succeskriteriet vedrørende nye grønne byrum, flere gadetræer, forhaver og grønne gavle findes oplagt på baggrund af områdets generelle underforsyning med grønne elementer, men opmærksomheden henledes på, at de foreslåede initiativer overvejende omhandler private ejendomme og kræver accept fra ejerne.

Ønsket om flere gadetræer svarer til kommunens strategi, og forvaltningen arbejder med en samlet registrant af bevaringsværdige træer med henblik på at fastholde gadetræer som et fast element i bymiljøet. Det skal dog bemærkes, at udgifterne til gadetræer ofte undervurderes. Således kan udgravning, anskaffelse, plantning og første års pleje beløbe sig til op mod 40.000 kr. pr. træ.

Endelig opstiller kvarterplanen succeskriteriet: udvikling af rekreative gader og rum samt nye pladser og parker. Disse mål er ligeledes indeholdt i det offentliggjorte debatoplæg om byudviklingsmuligheder omkring Nørrebro Station. Forvaltningen ønsker gerne at medvirke i denne udvikling, da nye eller omdannede pladser i høj grad kan være med til at ændre et kvarters profil. Det skal bemærkes, at der konkret skal respekteres en række afstandskrav ved omlægning af veje og gader. Kravene skal dels sikre en sikker og smidig trafikafvikling, herunder erhvervskørsel – dels sikre adgang til drift og vedligeholdelse, råden over gadeareal m.m., og de skal afklares tidligt i projektfasen.

Bygge- og Teknikforvaltningen kan tilslutte sig, at Trafik- og Grøn Handlingsplan danner grundlag for kvarterets udvikling inden for trafik og bymiljø, og dermed for prioritering af projekter med disse temaer.

Forvaltningen har i samråd med Kvarterløft Nord-Vest planlagt at iværksætte arbejdet med trafikplanen i september 2002. Organisering og finansiering heraf er drøftet mellem parterne indbyrdes, men endnu ikke aftalt. Forvaltningen anbefaler, at planen i første fase undgår at fastlægge detaljerede løsninger, men derimod arbejder med principielle løsningsmuligheder og trafikale/grønne strukturer. Desuden anbefales det, at eksisterende viden og data, herunder bymiljø-registranter, indgår i arbejdet.

Med hensyn til temaets konkrete projekter skal bemærkes, at der generelt er tale om mange og dyre projekter, hvilket nødvendiggør en prioritering. Desuden ønskes etableret 30 km-zoner, hvilket skal afklares i forhold til den vedtagne hastighedsplan, som peger på forsøg med 40 km hastighedszoner i boligområderne.

Det bemærkes, at kvarterplanen sætter fokus på parkeringsproblemerne, som er stigende – ikke primært på grund af pendlertrafik, men derimod som følge af øget bilejerskab blandt beboerne. Derfor anbefales det, at der ved omlægning af såvel offentlige som private vejarealer indtænkes parkeringsløsninger.

Vedrørende påpegede manglende cykelstier skal bemærkes, at de i kvarterplanen nævnte strækninger af Lygten og Frederiksborgvej forventes anlagt i år og næste år, heraf sidstnævnte som forstærkede cykelbaner. Kvarterløft ønsker en generel ophævelse af ensretninger for cyklister i området, hvilket ikke kan stilles i udsigt. Sådanne løsninger skal vurderes konkret bl.a. i samarbejde med politiet.

Vedrørende legepladser skal bemærkes, at de eksisterende anlæg er placeret jævnt fordelt. Dette princip anbefales videreført, ligesom legepladser bør placeres i beskyttende afstand fra trafik.

Projektet 'grønne gader' er velmotiveret, men det skal bemærkes, at der kun bør planlægges træer, hvor der kan forventes rimelige vækstforhold, og hvor gadebredden sikrer, at beboerne ikke udsættes for urimelige skyggeforhold. Samtidig skal det ved projekter på private fællesveje sikres, at ejerne er indstillet på at vedligeholde beplantningen. I den forbindelse kan ideen om at fremme dannelsen af private vejlaug være afgørende for realiseringen af mange projekter. Det anbefales at præsentere grundejerne for principielle løsningsmuligheder, som derefter i et samarbejde kan projektudvikles på basis af klare konsekvensberegninger og aftaler.

Kvarterplanen foreslår, at projekter på private fællesveje evt. kan medføre overtagelse til offentligt vejareal. Den gældende praksis er, at kvarterløftprojekter på privat fællesvej kan medføre offentlig overtagelse, hvis det sker for at skabe offentlige pladser.

Etablering af to såkaldte kvarterparker (1-2 ha store) er en vigtig del af kvarterplanen, da byområdet savner større offentlige grønne anlæg. Forvaltningen er i givet fald indstillet på deltagelse i en projektudvikling, der skal afklare parkernes nærmere indhold og udformning.

Det skal dog påpeges, at ingen af områderne er i kommunens eje, og at spørgsmålet om arealovertagelse er helt uafklaret, ligesom de planlægningsmæssige rammer forudsættes ændret, idet arealerne er fastlagt til henholdsvis offentlige tekniske anlæg og offentlige institutioner.

Såfremt overtagelse muliggøres, og der besluttes afholdt idékonkurrence om udformningen, ønsker forvaltningen i den forbindelse at varetage de interesser, der følger af rollen som administrator af områderne efter kvarterløftperioden.

Kvarterplanen rummer desuden et spændende og nytænkende projekt til et skaterområde på hjørnet af Bispeengbuen og Borups Allé. Arealet er kommunalt ejet og administreres af Vej & Park. Forvaltningen kan anbefale projektet, der har fået tilsagn om støtte fra Lokale- og Anlægsfonden, da arealets særlige beliggenhed gør det uegnet til rekreative formål i traditionel forstand, og den nuværende anvendelse ikke er til hinder herfor. Dog skal det bemærkes, at der formentlig vil være relativt store driftsomkostninger, som der bør skaffes dækning for.

Ideen om en lokal belysningsplan er spændende og svarer indholdmæssigt i store træk til de intentioner, som er udtrykt i et tilsvarende afsnit i forvaltningens debatoplæg. En realisering af planen skønnes at beløbe sig til ca. 2-4 mio. kr., hvilket ikke er anført i kvarterplanens budget. Det skal samtidig bemærkes, at kommunen ikke er forpligtet til at forestå driften af den del af belysningsanlæg, der overstiger standarden for godkendt offentlig belysning.

I forvaltningen er en designmanual for gadeinventar, belysning og belægning under udarbejdelse og forventes udgivet i år. Retningslinierne vil omfatte byrumsdesign generelt, og de vil derfor også få indflydelse på myndighedsbehandlingen af kvarterløftprojekter af denne art. Forvaltningen ønsker at inddrage de relevante parter i arbejdet med designmanualen og ser frem til et samarbejde med Kvarterløft herom.

Kvarterplanen omtaler debatoplægget, og det fremgår at der i vidt omfang er samstemmende intentioner, men i øvrigt henvises til et kommende høringssvar fra begge Kvarterløft primo marts 2002.

Debatoplæggets område er afgrænset efter byudviklingsmulighederne i det stationsnære område omkring Nørrebro Station, herunder store banearealer mod nord og mindre, overvejende kommunale arealer mod syd. Desuden indgår et større ubenyttet areal ved Rentemestervej, der hidtil har været planlagt til uddannelsesinstitutioner.

Temaerne er både arealanvendelse og trafik med særlig fokus på trafikbetjeningen af nærområdet ved stationen, der med Ringbanen bliver et regionalt, kollektivt trafikknudepunkt og samtidig udgør en flaskehals for biltrafikken.

Forvaltningens oplæg forventes at danne grundlag for kommende lokalplaner, trafikanlæg og nybyggeri, og således også indgå som en væsentlig forudsætning i det fortsatte samarbejde med Kvarterløft.

I kvarterplanens prioritering af boligforbedringsprojekter vægtes etablering af tidssvarende boliger ved bl.a. etablering af eget toilet og bad samt synlige projekter højt.

Disse målsætninger er i overensstemmelse med kommunens vedtagne boligpolitiske mål og holdninger, idet man særligt skal fremhæve ønsket om at tilvejebringe større boliger ved udnyttelse af tagetager og ved lejlighedssammenlægninger med henblik på at forbedre områdets boligstruktur. Endvidere skal fremhæves indsatsen for at fastholde beboerne i kvarteret og udnytte boligmassen bedst muligt ved at oprette en lokal 'boligbørs'.

Forvaltningen kan endvidere tilslutte sig kvarterplanens forslag om et idékatalog med retningslinier/designmanual for facader og skilte samt særlig fokus på forskønnelse og isolering af kvarterets mange gavle – med udgangspunkt i Bygge- og Teknikforvaltningens retningslinier for facader og skilte i København.

I kvarterplanen er over en 3-årig periode afsat 1 mio. kr. til små synlige projekter for hurtigt at kunne skabe synlighed omkring kvarterløftet og styrke netværksskabende aktiviteter, idet byfornyelse typisk først kan fremvise synlige resultater efter flere år.

Forvaltningen kan støtte dette synspunkt, men påpeger at disse projekter ikke opfylder væsentlighedskriteriet i byfornyelseslovens § 9, stk. 4, hvorefter den samlede udgift til fornyelsen skal overstige 1.000 kr/m².

By- og Boligministeriet meddelte den 17. august 1999 dispensation fra væsentlighedskriteriet i et lignende projekt i Kvarterløft Holmbladsgade-kvarteret. Forvaltningen har derfor ved brev af 14. januar 2002 til Økonomi- og Erhvervsministeriet anmodet om ministeriets principielle stillingtagen til dispensation fra lovens § 9, stk. 4. Indtil svar foreligger, må der således tages forbehold for omtalte projekt.

Kvarterplanen foreslår etableret fælles gårdanlæg generelt samt begrønning af arealer, rekreative muligheder for alle aldre samt etableret affaldssortering. Desuden foreslås etableret forhaver på de brede fortove, hvilket kan styrke beboerfællesskabet.

Der forventes udarbejdet projekter for gårde og grønne åndehuller fra 2004, og selv om temaet endnu er relativt uafklaret, kan forvaltningen tilslutte sig de overordnede målsætninger, men må tage forbehold for de til rådighed værende midler.

Kvarterplanen indeholder mål/succeskriterier om en mindsket miljøbelastning i overensstemmelse med miljømålene for København. Kvarterløftprocessen må ligeledes forventes at øge den lokale fokus på miljøet i positiv retning. Det vurderes i den forbindelse som et væsentligt aktiv, at forslaget til kvarterplan udover de grønne temaer også indeholder projekter vedrørende det visuelle miljø: facader, skilte og belysning.

1. Brev til Bygge- og Teknikudvalget af 18. december 2001 fra Overborgmesteren.

2. Kvarterplan Nord-Vest 2001, Forslag.

Jens Ole Nielsen Ole Bach