Ingerslevsgade - omlægning af rundkørsel ved Dybbølsbro
Ingerslevsgade - omlægning af rundkørsel ved Dybbølsbro
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 5. maj 2004
Sager til beslutning
6. Ingerslevsgade - omlægning af rundkørsel ved Dybbølsbro
BTU 226/2004 J.nr. 21216.0008/04
INDSTILLING
at rundkørslen ved Ingerslevsgade og Dybbølsbro omlægges til et signalreguleret vejkryds som beskrevet i nærværende indstilling
at der gives en anlægsbevilling på 3,25 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg) til gennemførelse af omlægningen, udformet som en udgiftsbevilling på 5,5 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 2,25 mio. kr. svarende til HUR's økonomiske bidrag.
at der til finansiering af Københavns Kommunes andel af udgifterne til projektet overføres 2,25 mio. kr. fra Pulje til trafik og nye boligområder under Økonomiudvalgets fælles anlægspulje (konto 6.51.3) til Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg).
RESUME
Bygge- og Teknikudvalget besl uttede på mødet den 26. februar 2003 Vesterbros Trafik- og Byrumsplan (BTU 101/2003), hvori der bl.a. redegøres for, at Ingerslevsgade udgør en fordelingsgade på Vesterbro, hvor det skal sikres, at vejen er udformet, så den bl.a. kan afvikle den kollektive bustrafik.
På mødet den 26. november 2003 besluttede Bygge- og Teknikudvalget en strategi samt forslag til aktiviteter vedrørende forbedringer af bustrafikkens fremkommelighed (BTU 542/2003).
Ingerslevsgade fra Dybbølsbro til Tietgensgade udgør en af de strækninger, hvor der ønskes en bedre busfremkommenlighed og er derved et af de projekter, hvor HUR og Københavns Kommune har indgået et samarbejde om at komme med et forslag til forbedringer.
Specielt har det vist sig efter åbningen af Fisketorvet Shopping Center, at rundkørslen ved Ingerslevsgade/Dybbølsbro ikke har kapacitet til at få afviklet trafikken tilfredsstillende med flere kødannelser til følge.
Samarbejdet har resulteret i et forslag til omlægning af rundkørslen til et signalreguleret vejkryds. Dette vil forøge kapaciteten væsentligt og vil forventes at kunne optage det trafikale pres, der er på dette sted.
Det foreslås at udforme krydset som et firbenet vejkryds med cykelstier i hver side i alle fire vejtilslutninger. Dertil kommer en tilslutning fra Dybbølsgade i form af en cykelsti, der leder cyklisterne fra Dybbølsgade rigtigt ud i krydset. I alle fire ben etableres yderligere fodgængerfelter (se bilag 4). Den eksisterende skulptur, de to steler i rundkørslens midte, foreslås i samarbejde med kunstneren Erik Heide at blive placeret på hver sin side af udmundingen fra Dybbølsbro.
Omlægningen af rundkørslen til et signalreguleret vejkryds
er beregnet til at koste 5,5 mio. kr. og forventes påbegyndt i 2004.
SAGSBESKRIVELSE
Den 26. februar 2003 besluttede Bygge- og Teknikudvalget Vesterbros Trafik- og Byrumsplan (BTU 101/2003), hvori der bl.a. redegøres for den overordnede trafikstruktur på Vesterbro. I planen fremgår det, at der arbejdes med at sikre sammenhænge mellem bydelene via fordelingsgader og at Ingerslevsgade udgør en fordelingsgade på Vesterbro.
Planen er at sikre, at fordelingsgaderne er indrettet og udformet, så de kan tilbyde en tilstrækkelig kapacitet og kørselshastighed til afvikling af den gennemkørende personbil- og erhvervstrafik, samt den overordnede kollektive bustrafik.
Den 26. november 2003 besluttede Bygge- og Teknikudvalget en strategi samt forslag til aktiviteter vedrørende forbedringer af bustrafikkens fremkommelighed (BTU 542/2003).
Ingerslevsgade fra Dybbølsbro til Tietgensgade udgør en af de strækninger, hvor der ønskes en bedre busfremkommenlighed og er derved et af de projekter, hvor HUR og Københavns Kommune har indgået et samarbejde om at komme med et forslag til forbedringer.
Krydset mellem Ingerslevsgade og Dybbølsbro er i dag udformet som en rundkørsel, der ofte medfører store kødannelser i området. Ingerslevsgade benyttes dagligt af pendlere til indre by, DSB, Post Danmark, Carlsberg og områdets største arbejdsplads "Den hvide Kødby", der ligger lige nord for rundkørslen (se bilag 1). Desuden har åbningen af Fisketorvet Shopping Center medvirket til et øget pres på afviklingen af rundkørslen. Dertil kommer en mængde fodgængere og cyklister, der færdes via rundkørslen til henholdsvis Dybbøl Station og Hovedbanegården.
HUR har været en vigtig samarbejdspartner for at sikre en bedre busfremkommelighed i Ingerslevsgade. I den sammenhæng har man i projektforløbet drøftet to yderligere kryds nord for rundkørslen og vurderet, hvorvidt det var muligt at øge kapaciteten her også. Forvaltningens konklusion er, at der ikke bør ske ændringer i krydset Ingerslevsgade/ Tietgensgade, mens signalanlægget i krydset Tietgensgade/ Bernstorffsgade bør indstilles. Se uddybning nedenfor.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Trafiktekniske data
Rundkørslen ved Ingerslevsgade og Dybbølsbro er en hastighedsdæmpende rundkørsel med en relativ lille diameter og fire vejtilslutninger. Derudover er der tilslutning af en cykelsti fra den lukkede Dybbølsgade (se bilag 3).
Der er en række trafikstrømme, som belaster rundkørslen på forskellige tidspunkter af dagen. I de tidlige morgentimer gælder det en mængde lastbiler, der har ærinde i Kødbyen. I myldretiden er det gennemkørende biler, der skal ind til byen om morgenen og ud af byen om eftermiddagen. Derudover kommer en lang række bilister, der skal til Fisketorvet denne vej. Sidstnævnte er formodentligt grunden til, at der jævnligt er tilbagestuvning på Dybbølsbro og Ingerslevsgade.
Derudover er det et problem for rundkørslen, at et relativt stort antal cyklister og fodgængere skal igennem, da bilisterne hver gang skal holde tilbage for disse.
Dertil kommer, at den ønskede fredeliggørelse af Sønder Boulevard indenfor nærmere fremtid yderligere vil øge belastningen på rundkørslen.
Forvaltningen har vurderet forskellige alternativer til, hvordan man kan øge kapaciteten i rundkørslen og derved undgå førnævnte ventetider.
Alternativ 1,
Signalreguleret rundkørsel
Rundkørslen har en alt for lille diameter til at kunne blive signalreguleret og det er ikke muligt på dette sted at øge størrelsen til det ønskede behov for en sådan løsning.
Alternativ 2,
Rundkørsel uden cyklister
Cyklisternes gennemkørsel i rundkørslen er en væsentlig faktor for de høje ventetider, hvorfor det er undersøgt, hvorvidt cyklisterne kunne ledes udenom rundkørslen.
Det er vurderet, at det vil være en stor serviceforringelse for både fodgængere og cyklister, da det vil medføre længere afstande samt ventetider ved krydsningerne.
Alternativ 3, To-sporet rundkørsel
Det er undersøgt, hvorvidt kørearealet i rundkørslen kunne udvides således at man fik to spor i midten. Dette blev forkastet, da det ville medføre dårlige oversigtsforhold.
Alternativ 4, Ombygning til almindeligt kryds med signalregulering
Ved en ombygning af rundkørslen til et signalreguleret kryds vil der blive en langt bedre kapacitet i krydset. Derudover vil et signalanlæg i højere grad være fremtidssikkert, idet kapaciteten vil kunne forøges yderligere ved længere omløbstider.
Med andre ord er rundkørslens kapacitet i dag opbrugt, mens en etablering af et signal vil medføre, at krydsets kapacitet ikke vil være opbrugt.
Det betyder, at et signalanlæg bedre kan håndtere en øget trafikmængde, som må forventes kommer som følge af bl.a. fredeliggørelse af and re veje på Vesterbro og udbygningen ved DGI-Byen. Samtidig vil den tunge trafik til/fra kødbyen nemmere kunne afvikles og føres ud på det overordnede vejnet (Kalvebod Brygge).
Ingerslevsgade har A-bus rute, men i dag oplever HUR, at busserne ud af byen forsinkes op til 4 minutter, mens de mod byen forsinkes op til 2½ minut i rundkørslen. Ved et signalanlæg i rundkørslen er forsinkelserne beregnet til ca. 1 minut i spidsbelastningerne.
I rundkørslen er det i dag ikke muligt at prioritere trafikanterne mod hinanden eller give mere kapacitet (f.eks. i myldretiderne), til de retninger, der har behovet. Et signalanlæg er derimod mere robust overfor ændringer i trafikmønsteret og det kan indstilles efter de behov, der med tiden måtte vise sig.
Forvaltningen kan på den baggrund anbefale, at rundkørslen bliver ombygget til et signalreguleret kryds.
Omlægning af rundkørsel
Eksisterende forhold
Rundkørslen mellem Ingerslevsgade og Dybbølsbro fremstår i dag som et centralt og markant byrum af høj kvalitet. Der har i detailprojekteringen været et nært samarbejde med kunstneren Erik Heide, der har stået for udførelsen af de fire steler ved Dybbølsbro, hvoraf de to står centralt placeret i rundkørslens midte (se bilag 2).
Fliserne er alle skåret i buet format således at belægningen følger cirkelslaget og derved understreger det cirkulære udtryk.
I forbindelse med omlægningen af rundkørslen er det vigtigt at indarbejde en ny placering af de to steler og gerne i forhold til de to øvrige på den anden side af Dybbølsbro.
Rundkørslen har i dag fire vejtilslutninger med to vejbaner samt en cykelbane, der ledes direkte ud i rundkørslen fra den lukkede Dybbølsgade (se bilag 3).
Forslag til
omlægningen
Forvaltningen foreslår, at rundkørslen omlægges til et regulært firbenet kryds med signalregulering. Det foreslås, at Ingerslevsgade øst/vest samt Dybbølsbro får både højre, venstre og ligeud bane i krydset, mens Skelbækgade pga. pladsmangel kun får en kombineret ligeud- og højresvingsbane samt venstresvingsbane. Vurderingen er, at det er vigtigere at trække cykelstien helt frem i stedet for at etablere en højresvingsbane. Der er mange store køretøjer fra Skelbækgade og det er derfor vigtigt at beskytte og gøre opmærksom på cyklisterne.
Den eksisterende cykeltilslutning fra Dybbølsgade falder meget uheldigt ud i et signalreguleret kryds og det har derfor været vurderet, hvorvidt man skulle lukke cykelstien for enden af gaden og derved få et regulært fortov/ lille plads, hvor man eventuelt kunne give de to steler en central placering samt give plads til et par bænke og træer (se bilag 5).
Ifølge Vesterbro Trafik- og Byrumsplan er Dybbølsgade udlagt til blød trafikakse, hvor trafikken skal være dæmpet og hvor det er muligt at køre roligt på cykel eller slentre af sted. Dybbølsgade er derfor heller ikke udlagt til kommende cykelstigade, som Skelbækgade. Det kunne derfor godt forsvares, at cyklende skulle stoppe op for enden af gaden og trække hen over det lille torv til signalreguleringen, som det er tilfældet andre steder i byen. Placeringen af stelerne kunne hjælpe til at signalere "plads" og visuelt bremse cyklerne allerede nede i gaden.
Forvaltningen har samtidig vurderet, hvordan man kan få cykelstien ført helt ud til krydset. Forvaltningen har set på flere forskellige løsningsmodeller og har konkluderet, at den bedste løsning vil være at lade cykelstien forløbe som en dobbeltrettet sti halvvejs ud i krydset og derefter tvedele stien til to enkelt rettede for at få cyklisterne rigtigt ud og ind af krydset (se bilag 4).
Forvaltningen anbefaler den sidste løsning med cykelsti, da antallet af cyklister til/fra Dybbølsgade (trafiktællinger viser et højt antal cyklister i myldretiderne) sammenholdt med antallet af højresvingende lastbiler fra Skelbækgade bevirker, at cyklisterne af trafiksikkerhedsmæssige grunde skal styres rigtigt og forsvarligt ind og ud af signalreguleringen.
Placeringen af de to steler fra rundkørslens centrum er efter samarbejde med kunstneren skilt ad og placeret på hver sin side af udmundingen fra Dybbølsbro. Det tilsigtes at placere dem så symmetrisk som muligt i forhold til de tilsvarende to steler, der er placeret på den anden side af Dybbølsbro.
Derudover er der i samarbejde med HUR placeret en ny læskærm ved hvert af de to busstoppesteder. De eksisterende træer og bænk flyttes til en mere hensigtsmæssig placering i forhold til det nye cykelstitracé.
For fodgængerne etableres fodgængerfelter i alle fire ben. I Ingerslevsgade etableres begge med midterheller.
Krydsene Ingerslevsgade/ Tietgensgade, Tietgensgade/ Bernstorffsgade
Forvaltningen har været gennem flere overvejelser i forsøget på at forbedre trafikafviklingen af krydsene ved Ingerslevgade/Tietgensgade samt Tietgensgade/ Bernstorffsgade (se oversigtskort, bilag 1).
HUR er af den opfattelse, at venstresvingende fra Ingerslevsgade mod Tietgensgade blokerer for en ordentlig trafikafvikling det pågældende sted og har foreslået at få etableret en venstresvingsbane.
Forvaltningen har set på forskellige muligheder for at ændre krydset. Et af de største problemer på stedet er et meget markant uheldsbillede (ligeud kørende cyklister fra Tietgensgade mod Tietgensbro bliver ramt af højresvingende biler fra Ingerslevsgade). En venstresvingsbane vil yderligere forstærke dette problem, hvorfor forvaltningen kun kan anbefale en venstresvingsbane såfremt, der samtidig etableres en signalregulering af krydset.
Det vurderes, at en signalregulering vil forbedre sikkerheden og give en bedre fremkommelighed i morgenmyldretiden fra Ingerslevsgade til Tietgensbro. Til gengæld vil et signal give lidt flere forsinkelser over resten af døgnet.
Dertil har det været overvejet, hvorvidt det kunne løses ved at lave en knækket prioritet i krydset således at Ingerslevsgade – Tietgensbro blev første prioritet. Uheldsbilledet er meget dårligt på dette sted og da alle erfaringer viser, at uheldsbilledet blot vil forværres ved en knækket prioritet har forvaltningen vurderet, at dette ikke kunne anbefales.
Forvaltningen har yderligere overvejet at forbyde et venstresving på dette sted, men dette vil forringe tilgængeligheden til området mærkbart og der vil blive en del omvejskørsel. Andre veje vil få øget trafik, bl.a. Istedgade, som ellers skulle fredeliggøres ifølge Vesterbro Trafik- og Byrumsplan. Forvaltningen kan på den baggrund ikke anbefale en sådan løsning
Forvaltningen har på den baggrund vurderet, at der ikke bør ske yderligere foranstaltninger i dette kryds end de for nyligt udførte ændringer af afstribningen. HUR er indforstået med denne løsning.
Derudover vil der stadig være et problem med kø over Tietgensbro, hvilket stammer fra signalanlægget i krydset Tietgensgade/ Bernstoffsgade, som selv efter en justering vurderes til at være en flaskehals for trafikafviklingen i området.
Forvaltningen er dog indstillet på at arbejde med en mere optima l indstilling af dette anlæg og forventer at få dette udført hurtigst muligt.
Omlægningen af rundkørslen til et signalreguleret kryds er beregnet til at koste 5,5 mio. kr. som fordeler sig på følgende hovedposter:
Jordarbejder: 800.000,-
Belægningsarbejder: 1.800.000,-
Inventar (læskure):
100.000,-
I alt 2.700.000,-
Uforudseelige (15%) 450.000,-
Projektering (15%) 450.000,-
I alt 3.600.000,-
Flytning af steler: 200.000,-
Signal: 1.200.000,-
Belysning/ledningsarbejde 500.000,-
I alt: 5.500.000, -
Forvaltningen foreslår, at der gives en anlægsbevilling på 3, 25 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg), udformet som en udgiftsbevilling på 5,5 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 2,25 mio. kr. svarende til HUR's økonomiske bidrag.
Forvaltningen foreslår yderligere, at der til finansiering af Københavns Kommunes andel af udgifterne til projektet overføres 2,25 mio. kr. fra Pulje til trafik og nye boligområder (90 mio kr.-puljen) under Økonomiudvalgets fælles anlægspulje (konto 6.51.3) fra Budgetforlig 2003 (indgået mellem ABDFØ) til Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg). Den resterende 1 mio. kr. foreslås indarbejdet som et busfremkommeligheds "punktprojekt", hvortil der er afsat 1 mio. kr. i 2004.
Trafik
Rundkørslen fungerer i dag som en hastighedsdæmpende foranstaltning. En ulempe ved ombygningen til en signalregulering er, at den hastighedsdæmpende virkning forsvinder. Dette vil sandsynligvis give et andet uheldsbillede i krydset.
Ombygningen af krydset og den derved bedre fremkommelighed for busser vil være medvirkende til at gøre det mere attraktivt at bruge offentlige transportmidler frem for private motorkøretøjer.
Materialer
I det omfang materialerne kan genbruges vil det blive gjort.
Forvaltningen kan dog ikke anbefale at genbruge flisebelægningen på
fortovsarealerne, da disse er skåret til i cirkulære former, men se sig
nødsaget til at knuse den og genbruge den andet sted som evt. bærelag.
Jord og asfalt, der skal flyttes/bortskaffes i forbindelse
med anlæggelsen, vil ske i samarbejde med Miljøkontrollen i projekteringsfasen.
Støjgener
Det må forventes, at projektet på sigt vil være medvirkende
til at øge trafikken på Ingerslevsgade og derved tilføre gaden et højere
støjniveau, da det er hensigten gennem projektet at styrke kapaciteten. Det
forventes dog ikke at give anledning til anlægsmæssige foranstaltninger, da det
overvejende er trafik, der i forvejen findes i området og som kun flyttes fra
andre nærliggende gader til Ingerslevsgade.
Høring
Københavns Politi har principgodkendt begge alternative løsningsforslag.
Parkering: Projektet berører ikke noget eksisterende parkering.
BILAG VEDLAGT
1: Oversigtskort over Ingerslevsgade, Vesterbro
2: Foto af eksisterende forhold
3: Plan af rundkørslen, eksisterende forhold
4: Skitseforslag til signalreguleret kryds med cykelsti fra Dybbølsgade
5: Skitseforslag til signalreguleret kryds uden cykelsti fra Dybbølsgade