Mødedato: 05.05.2004, kl. 14:00

Ændring af vejnavn - Pakhusvej/Dampfærgevej

Ændring af vejnavn - Pakhusvej/Dampfærgevej

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 5. maj 2004

 

 

Sager til beslutning

 

3.      Ændring af vejnavn - Pakhusvej/Dampfærgevej

 

BTU 208/2004  J.nr. 21141.0006/03

 

 

INDSTILLING

Vejnavnenævnet indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender

at    en vej benævnes Pakhusvej, samt at tidligere beslutning om ændring af Dampfærgevej ikke effektueres

 

 

RESUME

Vejnavnenævnet foreslår, at Dampfærgevej bibeholder sit navn på hele sin strækning, og at en vejforbindelse mellem Dampfærgevej og Kalkbrænderihavnsgade benævnes Pakhusvej.

 


SAGSBESKRIVELSE

Bygge- og Teknikudvalget besluttede i mødet den 4. juni 2003 (BTU 279/2003) at arealet mellem Dampfærgevej og Kalkbrænderihavnsgade fremover benævnes Amerika Plads. Af indstillingen fremgik det, at i forbindelse med anlæggelsen af Amerika Plads er Dampfærgevej udbygget, således at vejen omkranser hele pladsen og i begge ender har forbindelse til Kalkbrænderihavnsgade. Den sydligste del af Dampfærgevej, der førhen fungerede som indkørsel fra krydset Kalkbrænderihavnsgade/Indiakaj/Amerikakaj, er nu lukket for ind- og udkørsel, og den lille vejstrækning er dermed blevet en blind sidevej til Dampfærgevej. I indstillingen oplystes det, at Vejnavnenævnet efter drøftelse med Københavns Havn vil indstille et nyt navn til denne vejstrækning.

I forbindelse med drøftelserne med Københavns Havn, er forslaget om at lade den blinde del af Dampfærgevej sendt i partshøring blandt de berørte adresser, jf. Forvaltningslovens § 19. Der er primært tale om erhvervsvirksomheder. Stort set samtlige adressater har afgivet høringssvar, og de forholder sig alle meget negativt til forslaget om at ændre vejnavnet Dampfærgevej. Adressaterne fremfører, at der vil være store omkostninger og gener forbundet med en navne- og adresseændring.

Vejnavnenævnet har med udgangspunkt i resultaterne af høringen konkluderet, at generne ved at give adressaterne nye adresser langt overstiger de eventuelt mindre orienteringsmæssige problemer, der vil opstå ved at give forbindelsesvejen mellem Kalkbrænderihavnsgade og Dampfærge et andet navn.

Vejnavnenævnet skal derfor foreslå Bygge- og Teknikudvalget, at beslutningen af 4. juni 2003 om at lade Dampfærgevej følge rundt om hele Amerika Plads bortfalder, og at navnet Dampfærgevej opretholdes for hele den "gamle" Dampfærgevej. Vejnavnenævnet foreslår endvidere, at forbindelsesvejen mellem Dampfærgevej og Kalkbrænderihavnsgade fremover benævnes Pakhusvej. Pakhusvej var tidligere navnet for den vej, der udgik fra Dampfærgevejs nordlige del henover den nuværende Amerika Plads lang det tidligere Nordisk Fjer. Da vejnavnet med anlæggelsen af Amerika Plads forsvandt, foreslås navnet i stedet anvendt til den nye forbindelsesvej.

 

Miljøvurdering

Forslagene har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

 

BILAG VEDLAGT  

Luftfoto af eksisterende forhold og nye vejnavne indføjet.

 

 

Søren Pind


 


Til top