23-02-2000 Bygge- og Teknikudvalget: Dagsorden

23-02-2000 Bygge- og Teknikudvalget: Dagsorden for ordinært møde i Bygge- og Teknikudvalget onsdag den 23. februar 2000 kl. 14.00 på Rådhuset, mødesalen 1. sal værelse 51 Sager til beslutning 1. Offentliggørelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i en del af karreen Ahornsgade, Poppelgade, Møllegade, Nørre Side Allé og Nørre Allé[#1] 2. Dispensation fra byplan nr. 57 og Bygningsreglement 1995 til bolig- og forret-ningsbebyggelse på ejendommen Rosengården 3[#2] 3. Dispensationer fra lokalplan nr. 209 "Refshaleøen" med henblik på dels forlængelse af midlertidig tilladelse til indretning af et fotostudie i en tidligere malerhal, dels forlængelse af frist for fjernelse af en midlertidigt tilladt lagerhal[#3] 4. Skulptur på Gl. Strand[#4] 5. Ansøgning om udvidelse af kiosken ved Damhussøen[#5] 6. Anlæg af delstrækning af Ørestads Boulevard[#6] 7. Bevaring af træerne på Højbro Plads[#7] 8. Høringssvar vedrørende evaluering af forsøg med bydelsstyre[#8] 9. Udliciteringsforhold vedrørende KTK[#1] Sager til drøftelse 10. Notat af 14. oktober 1999 fra Vej & Park vedrørende redegørelse om vintertjenester[#10] 11. Parkering i brokvartererne[#11] 12. Dispensationspraksis for opførelse af garager og carporte i villaområder[#12] 13. Forslag fra Johannes Nymark (A), Jens Johansen (F) og Jens Kjær Christensen (Ø) vedrørende stationsdannelsen på den kommende ringbane, specielt forholdene omkring Ny Ellebjerg Station[#13] 14. Sager til efterretning[#14] 15. Meddelelser fra borgmesteren[#15] 16. Eventuelt[#15] 1. BTU 82/2000 J.nr. 451:169.0001/00 Offentliggørelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i en del af karreen Ahornsgade, Poppelgade, Møllegade, Nørre Side Allé og Nørre Allé INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at forvaltningen offentliggør et byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fælles gårdanlæg, der omfatter ejendommene Ahornsgade 8, 8A-C, 12-14, Poppelgade 2-6 og Nørre Allé 13E-H, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil komme med endelig indstilling om byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt at indsigelsesfristen fastsættes til 8 uger RESUME Formålet med forslaget er at forbedre ejendommenes friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde. Forslaget er udarbejdet efter ønske fra ejer- og beboerrepræsentanter i ejendommene. Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at andrage 2.000.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. SAGSBESKRIVELSE Baggrund De nuværende forhold på ejendommene fremgår af forslaget. Karreen Ahornsgade, Poppelgade, Møllegade, Nørre Side Allé og Nørre Allé, hvori de ejendomme, som forslaget omfatter, er beliggende, består af beboelsesejendomme, blandede beboelses- og erhvervsejendomme, samt Det Frie Gymnasium og stiftelsen Alderstrøst. Ejendommene - hvis beliggenhed fremgår af vedlagte kortbilag - grænser i den nordvestlige del af gårdrummet op til Det Frie Gymnasium, og gårdanlægget kan alene af denne årsag ikke omfatte flere ejendomme. De øvrige ejendomme i karreen er hver for sig anlagt med eller har efterfølgende indrettet tilfredsstillende friarealer, bl.a. er der i 1982 etableret et fællesgårdanlæg omfattende ejendommene Ahornsgade 4-6, 6A-C og Nørre Allé 11, 11A-B, 13, 13A-D. Gårdarealerne, på de af forslaget omfattede ejendomme, er adskilt af efterladte fundamentsrester samt mindre terrænspring. Fundamentsresterne stammer fra nedrivningen af sidehuset Ahornsgade 10A-C, der blev nedrevet i 1997. Ejendommenes gårdarealer er overvejende dårligt vedligeholdt og indrettet således, at de ikke kan betegnes som tilfredsstillende til ophold. Ifølge kommuneplanen ligger karreen i et boligområde, hvor der ved nybyggeri tillades en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og forudsættes en friarealprocent på 40. Karreens bebyggelsesprocent er 195 og friarealprocenten 15. Forslaget omfatter fire 5-etages beboelsesejendomme opført i perioden 1879-1888. På den ene ejendom er der endvidere beliggende en 1-etages værkstedsbygning, hvorfra ejendommens ejer driver vvs-virksomhed. Adgangen til værkstedet sker fra Nørre Allé 13H. Tre af karreens ejendomme er udlejningsejendomme og én er andelsboligforening. Der er 119 boliger i karreen og 15 butikslejemål mv. Det samlede gårdareal er ca. 1.100 m2. Pr. 1. januar 1999 var der 168 beboere i karreen, heraf 7 under 15 år, 5 over 67 år, medens 156 var i gruppen 15-66 år. Forhandlinger Repræsentanter for karreens ejendomme har rettet henvendelse til Gårdrydningskontoret med anmodning om, at der gennemføres en forbedring af karreens friarealer. I anledning heraf har der været holdt møde med ejer- og beboerrepræsentanter, hvor der blev givet en orientering om byfornyelseslovens regler om gårdanlæg mv. Der er herefter i samarbejde med nævnte repræsentanter udarbejdet et forslag, der er tiltrådt af disse. Andelsboligforeningen Ahornsgade 12-14 har tilkendegivet, at de ikke ønsker, at deres port indgår som den ene af to fælles adgangsveje mellem vej og gård. Forslaget De enkelte ejendommes gårdarealer foreslås indrettet som fælles gårdanlæg efter de retningslinier, der fremgår af forslaget. Som det fremgår af forslaget, er der indarbejdet en række byøkologiske elementer i gennemførelsesprojektet. Der pålægges ejendommene servitutter, som bl.a. omfatter bestemmelser om den fremtidige vedligeholdelse af anlægget. Økonomi Forslaget udføres i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser herom, og det er forudsat, at anlægsarbejderne udføres inden for de rammebeløb, som er fastsat i medfør af loven. Anlægsarbejdet vil på sædvanlig måde blive udbudt i licitation i henhold til By- og Boligministeriets regler. Det samlede tilskud i sagen skønnes at udgøre 2.000.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. Tilskuddet anvises af det rådighedsbeløb, Borgerrepræsentationen har afsat til gårdrydninger på budgettet for 2000 (konto 00.25.15.3*), samt af de forventede rådighedsbeløb på budgettet for de følgende år til samme formål. Ejerne afholder driftsudgifterne ved det fremtidige anlæg. Høring Forslaget udsendes i offentlig høring med en indsigelsesfrist på 8 uger. BILAG VEDLAGT Forslag til fælles gårdanlæg. Kortbilag visende de omfattede ejendommes beliggenhed i karreen. /Ole Sperling 2. BTU 85/2000 J.nr. 0423.0003/00 Dispensation fra byplan nr. 57 og Bygningsreglement 1995 til bolig- og forret-ningsbebyggelse på ejendommen Rosengården 3 INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at der meddeles dispensation fra bestemmelserne i byplan nr. 57, § 4 og § 6, til opførelse af en bolig- og forretningsbebyggelse med en gesimshøjde på 13,4 m og med tag udført i zink på ejendommen matr.nr. 114, Klædebo Kvarter København, Rosengården 3 at der for bygningens karnap ind mod gården dispenseres fra bygningsreglement 95, kap. 3.3, stk. 1 c, om højde og afstand til naboskel på betingelse af, at der opsættes en visuel afskærmning mod nabobebyggelsen at der for bygningens højde dispenseres fra bygningsreglement 1995, kap. 3.2, stk. 1 c, om højde og afstand i forhold til modstående gadelinie RESUME Fra arkitektfirmaet CUBUS I/S er modtaget et projekt til en bolig- og forretningsbebyggelse på ovennævnte ejendom. Bebyggelsen er i 4 etager samt udnyttet tagetage med butik i stueetage og kælder og med boliger i de øvrige etager. Bygningen fremstår med pudsede facader, taget er beklædt med zink og gårdfacaden er forsynet med en fremspringende karnap og altan. Projektet er ikke i overensstemmelse med byplan nr. 57, tinglyst 24. marts 1969, med hensyn til tagmateriale og gesimshøjde. Projektet overholder endvidere ikke bygningsreglement 1995 med hensyn til bygningshøjden i forhold til naboskel og til modstående gadelinie. En gennemførelse af projektet forudsætter, at der meddeles de fornødne dispensationer. Projektet har i perioden fra den 23. december 1999 til 14. januar 2000 været udsendt i naboorientering. Forvaltningen har i den forbindelse modtaget 16 skriftlige henvendelser i sagen. Henvendelserne er nærmere refereret og kommenteret under sagsbeskrivelsen. Indsigelserne drejer sig hovedsagelig om følgende forhold · at bygningen er for høj · at tagmaterialet angives som zink og ikke tegl · at karnap-/altanudbygningen medfører skygge- og indbliksgener for nabobygningerne På baggrund af de indkomne indsigelser skal forvaltningen anbefale dispensation på betingelse af · at bygningens højde sænkes med 40 cm · at der opstilles en visuel afskærmning mod naboerne på altanerne SAGSBESKRIVELSE Baggrund Arkitektfirmaet CUBUS I/S har med brev af 5. oktober 1999 på vegne af Ejendomsselskabet Rosengården 3 ApS søgt om tilladelse til at opføre en bolig- og forretningsbebyggelse på ejendommen matr.nr. 114 Klædebo Kvarter, København, Rosengården 3. Grunden har siden 1976 henligget tom efter nedrivning på grundlag af nedenfor nævnte saneringsplan. Den 24. april 1992, blev der givet byggetilladelse til et projekt, som i princippet var udformet som det nu foreliggende. Dette projekt blev imidlertid ikke gennemført. Det nu foreliggende byggeprojekt omfatter en 4 etages bygning med udnyttet tagetage samt kælder under bygning og en del af gården. Stueetagen og en del af kælderen indrettes til butik, mens de øvrige etager indrettes med 4 lejligheder hver på ca. 100 m2 med elevator og niveaufri adgang fra gade og gård. I kælderen indrettes tillige depotrum for butikken og boligerne. Adgang til depotrummene sker dels gennem butikken dels gennem en åben trappe i gården. Bygningen vil fremtræde med pudsede facader og med saddeltag beklædt med zink. Alle lejligheder har fremspringende karnap mod gårdsiden med altan, der udføres i malede stålprofiler. Vinduer og døre er udført i aluminiumsprofiler. Bygningen tilpasser sig med hensyn til gesimshøjde og husdybde Rosengården 5. Med hensyn til den anden naboejendom, Peder Hvitfeldts Stræde 17, vil gesimshøjden og tagryggen ligge henholdsvis 1,3 m og 2,3 m højere. Det medfører, at en skorsten, som står i skellet, skal mures højere. Dette spring vil være synligt fra Kultorvet. Derudover vil bygningen være 1,25 m bredere end nr. 17, som er usædvanlig smal sammenlignet med gennemsnitshusdybden for karréen (ca. 10 m). Det fremspring, som opstår på gårdsiden er gjort skrå for at mindske skyggevirkningen og forbedre udsynet. Planforhold Ejendommen er omfattet af byplan nr. 57, tinglyst 24. marts 1969. Ejendommen er heri fastlagt til boliger. Det bestemmes bl.a., at bygningshøjden, hvilket i relation til byplanen skal forstås som gesimshøjden, ikke må overstige 13 m (§ 4), og at tage skal beklædes med teglsten (§ 6). Ejendommen er desuden omfattet af lokalplan nr. 163 "Fiolstræde/Rosengården", tinglyst 26. oktober 1990, der fastlægger rammer for anvendelsen af stue og høj kælder. Dette sker dels ved at fastlægge disse arealer til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter o.lign., dels at hindre, at nævnte etager bruges til liberale erhverv, såsom pengeinstitutter, advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, forsikringskontorer, kliniker o.lign. Endvidere indeholder lokalplanen bestemmelser om udformning af facaderne, herunder krav om, at materialer, udformning, farve og øvrig ydre fremtræden efter magistratens (nu Bygge- og Teknikudvalgets) skøn skal være samstemmende med omgivelserne og områdets karakter. Herudover er karreen omfattet af saneringsplan "Rosengården", vedtaget af Borgerrepræsentationen i mødet den 24. marts 1976 (BF. 1975-76, side 1294-1304 og 1445-47) og tinglyst den 13. januar 1977. Afvigelser fra byplanens bestemmelser Byggeprojektet afviger fra byplan nr. 57 med hensyn til følgende forhold: · bygningshøjden, der i relation til byplanen er gesimshøjden, i projektet er angivet til 13,8 m, hvilket er en afvigelse på 0,8 m i forhold til byplanens § 4 · I projektet er taget foreslået beklædt med zink, hvor det i byplanens § 6 er bestemt, at tage skal beklædes med teglsten Bygningsreglement 1995 Af kapitel 3.3., stk. 1c, om højde og afstand til naboskel og sti, og kapitel 3.2., stk. 1c, om højde og afstand i forhold til vej, fremgår, at ingen del af bebyggelsen må være højere end 3 m + 0,8 x afstanden til naboskel og sti, samt 0,8 x afstanden til modstående vejlinie. Afvigelser fra bygningslovgivningen Byggeprojektet afviger fra Bygningsreglement 1995 med hensyn til følgende forhold: · Karnap-/altanudbygningen mod gården overholder ikke højde og afstand i forhold til naboejendommene. Højden er, når det gælder karnap-/altanudbygningen, overskredet med ca. 10 m mod Peder Hvitfeldts Stræde 17 og ca. 10,2 m mod Rosengården 5 · Tagryggen overholder ikke højde i forhold til modstående vejlinie. Højden er overskredet med ca. 6,6 m. Naboorientering Plandirektoratet har i perioden 23. december 1999 til 14. januar 2000 foretaget den i henhold til Planlovens § 20 forudgående naboorientering, jf. den som bilag 2 fremlagte skrivelse med tegningsbilag. Der er i den anledning inden tidsfristens udløb modtaget 16 henvendelser. En oversigt over henvendelserne, der nærmere omtales nedenfor, er vedlagt som bilag A. Henvendelser fra ejere, lejere og brugere m.fl. 1. Skrivelse af 30. december 1999 fra Dansk Santalmissions Genbrugsbutik, Rosengården 5, 1174 København K, ved informationschef Alan Bäck Alan Bäck anfører, at projektet er godt og bør få de nødvendige dispensationer, men at man hellere så en tagbeklædning af tegl, samt at man finder de "omvendte dannebrogsvinduer" af aluminium "misklædende". Man havde foretrukket almindelige dannebrogsvinduer af træ, idet de ville passe bedre ind i gadebilledet. 2. Skrivelse af 13. januar 2000 fra Karen Henriksen, Rosengården 5, 1174 København K Karen Henriksen frygter, at altanerne kan give indbliksgener og at brandsikkerheden ikke er tilstrækkelig, hvis der ikke etableres en brandvej gennem bygningen. Hun protesterer mod, at kælderen etableres i gårdens fællesareal, og at der anvendes zink i stedet for tegl som tagbeklædning. Endvidere føler hun sig ikke tryg ved tegningsmaterialets pålidelighed, idet hun konstaterer, at tegningen af hendes eget hus ikke stemmer overens med virkeligheden. 3. Skrivelse af 13. januar 2000 fra Helle Brabrand og Niels Bindslev, Fiolstræde 28, 4. tv, 1171 København K Helle Brabrand og Niels Bindslev tilslutter sig de kritikpunkter, der er fremkommet fra Andelsboligforeningen Rosengården 5-7, jf. henvendelse nr. 12. Det præciseres, at nybyggeriets gårdfacade skal flugte med henholdsvis Rosengården 5 og Peder Hvitfeldts Stræde 17 og være uden karnapper og altaner af hensyn til lysforholdene. De mener, at den planlagte kælder under gården med udgang i gården er uacceptabel. 4. Skrivelse af 10. januar 2000 fra Furi Appel og Gunnar N. Nisker, Peder Hvitfeldts Stræde 17, 1173 København K Furi Appel og Gunnar Nisker mener, at bygningens højde vil medføre, at deres bygning kommer til at ligge i skygge. Det betyder ligeledes, at en af ejendommens skorstene skal forlænges på en måde, så den bliver overdimensioneret. De klager over, at karnappen kommer til at tage det lys, de vandt ved nedrivningen af en sidebygning i Rosengården 3. Derudover protesteres der over, at man vil tillade zink i stedet for tegltag, og at man vil grave beskyttelsesrum ned i gården, som man i øvrigt agter at bruge til andet formål. 5. Skrivelse af 12. januar 2000 fra Per Belling og Tina Montalbano, Rosengården 6, 3. sal, 1174 København K Per Belling og Tina Montalbano mener, at tagmaterialet er helt uacceptabelt. De frygter, at Peder Hvitfeldts Stræde 17 bliver et vedhæng til nybyggeriet. Derfor bør man overholde bygningsreglementet. Der vil således opnås en balance i husrækken, og nybyggeriet bliver ikke højere end Peder Hvitfeldts Stræde 17. 6. Skrivelse af 13. januar 2000 fra Henrik Broe Olesen, Rosengården 6, 2. sal, 1174 København K Henrik Broe Olesen mener, at det er forkert og uharmonisk at tillade en bygningshøjde, der bryder både byplan og bygningsreglement i ånd og bogstav. Højden bør rette sig efter Peder Hvitfeldts Stræde 17. 7. Skrivelse af 13. januar 2000 fra Mette Stockmarr og Hans Vejleskov, Rosengården 6, 1. sal, 1174 København K Mette Stockmarr og Hans Vejleskov mener, at en tilladelse til en overskridelse af bygningshøjden vil være krænkende for retsbevidstheden. Den store gavl, der dannes mod Kultorvet, vil være ude af proportioner. De mener i øvrigt ikke, at man bør tillade zinktag i middelalderbyen. Endelig finder de ikke, at man bør tillade butik i en høj stue i en gade, som i øvrigt er præget af kælderbutikker. 8. Skrivelse af 13. januar 2000 fra Sonja Quistgaard, Rosengården 6, 1174 København K Sonja Quistgård, som driver en butik på ovenstående adresse, vil gerne sikre sig, at trafikken under byggeperioden bliver afviklet uden fare for især de små børn, hvis forældre er hendes kunder. Derfor bør der ikke gives tilladelse til opstilling af skurvogne i gaden. 9. Skrivelse af 13. januar 2000 fra Ejerforeningen Rosengården 6 ved formand Sonja Quistgård, Rosengården 6, 1174 København K Ejerforeningen protesterer mod den store overskridelse (6,6 m) af den tilladte bygningshøjde, som de mener vil tage meget lys fra deres ejendom. De protesterer mod tagmaterialet, som de mener, bør være tegl, og mod facaden, hvor der er butik udover den høje kælderetage. Man ønsker gerne grunden bebygget, men det må ske under hensyntagen til, at byplanen og bygningsreglementet overholdes i bogstav og ånd. 10. Faxskrivelse af 13. januar 2000 fra Ejerforeningen Fiolstræde 28 og 28 A ved formand Michael Skovgaard Hansen, Fiolstræde 28, 4. th, 1171 København K Ejerforeningen er tilfreds med, at det grimme hul i karreen lukkes, men finder, at tagbeklædningen er forkert, når resten af karreens tage er af tegl eller skifer. Man finder det også uforståeligt, at arkitekterne foreslår zink, da disse tidligere har præsenteret gårdlavet for et forslag med tegl som tagmateriale, som blev rost og godkendt. Endvidere finder man balkonerne tunge og bastante og ligeså fremmede for miljøet som zinktaget. Endelig synes foreningen ikke, det er rigtigt at bruge fællesarealet til kældernedgange og udluftning. 11. Skrivelse af 13. januar 2000 fra beboerne i ejendommen Rosengården 4 ved Søren Steen Johansen, Rosengården 4, 1174 København K Søren S. Johansen anfører, at det er muligt at bygge et hus, der kan overholde bestemmelserne i bygningsreglementet og samtidig harmonere med den eksisterende bebyggelse. Valget af zinktag karakteriseres som et tilfældigt modelune i stil med skifertaget på Rosengården 4, der angives som et åbent sår i husrækkens tegltage. 12. Skrivelse af 7. januar 2000 fra Andelsboligforeningen, Rosengården 5-7 ved Bodil Rørbech, Rosengården 7, 2 th., 1174 København K Andelsboligforeningen protesterer over den overudnyttelse af grunden, som en kælder ud i gården medfører. Nedgangen til kælderen bør ske fra gennemgangen og ikke fra det fælles gårdrum. Bygningens skarn bør, som det gælder for de øvrige ejendomme i karreen, opbevares i gården og ikke i bygningen. Med hensyn til tagmaterialet mener foreningen, at bygningen bør beklædes med tegl, da det er det karakteristiske tagmateriale for Indre By. Foreningen kan ikke acceptere fremspringende karnapper eller en gårdfacade, der ikke flugter med nabohusene, bl.a. på grund af indbliksgener for foreningens ejendom. Endelig klages over bygningshøjden, der på uskøn måde "vælter" nabohuset med en gavl og en overdimensioneret skorsten, der bliver synlig fra store dele af Kultorvet. 13. Skrivelse af 13. januar 2000 fra Flemming de Lorenzi, Rosengården 5, 1174 København K Flemming de Lorenzi glæder sig til, at hullet i karreen lukkes, men mener at arkitektfirmaet i en tidligere orientering lovede beboerne tegltag. Tagkip og -fod bør trækkes ned, så der skabes harmoni mellem Rosengården 5 og Peder Hvitfeldts Stræde 17. Karnappen gør gårdfacaden urolig og uharmonisk. Nedgangen til kælderen bør ske langs facaden eller inde i bygningen, så den ikke skæmmer gårdanlægget. Affald kan opbevares i de dertil indrettede skure. Han savner oplysninger om facadefarver og ønsker foretræde for udvalget inden den endelige politiske beslutning tages. 14. Skrivelse af 30. december 1999 fra Torben Smith, Rosengården 8, 3. sal, 1174 København K Torben Smith protesterer kraftigt mod en afvigelse fra bygningsreglementets tilladte bygningshøjde med 6,6 m. 15. Skrivelse af 10. januar 2000 fra Hanna Horwitz og Peter Tommerup, Rosengården 5, 3. sal, 1174 København K Indsigerne mener, at gårdfacaden vil udgøre et fremmedlegeme i gården. Altaner og karnapper vil medføre uacceptable indbliksgener. De henviser til Fiolstræde 34-36, hvor man har skabt en facade med franske altaner, hvor "det enkelte hus ikke trænger sig på, men hvor bygningerne tilsammen danner smukt inddelte neutrale vægge", som de citerer fra arkitekt Steen Eiler Rasmussens oprindelige skitseforslag fra 1971. 16. Skrivelse af 10. januar 2000 fra Else Magnussen, Rosengården 8, 1 sal, 1174 København K Else Magnussen mener, at et nyt hus ikke må være højere end det, der oprindeligt stod på grunden, idet det vil tage alt lys fra gaden, Rosengården. Zinktaget vil ødelægge helheden i kvarteret og bør være af tegl. Sammenfatning af indsigelserne Indholdet i de modtagne henvendelser kan sammenfattes i følgende 6 forhold, hvoraf de første 3 forhold vedrører dispensationerne, mens de 3 øvrige forhold vedrører andet. 1. Man ønsker tegltag i stedet for det foreslåede zinktag 2. Der protesteres mod bygningens højde 3. Der protesteres mod, at karnappen og altanerne på gårdsiden kan give skygge- og indbliksgener for naboejendommene 4. Der protesteres mod, at der etableres kælder i gårdarealet med tilhørende nedgang hertil placeret i gården 5. Der klages over, at der etableres butik i stueetagen 6. En enkelt indsiger synes ikke, at vinduerne skal udformes som "omvendte dannebrogsvinduer" Herudover omtales en række forhold, herunder affaldshåndtering, sikringsrum, adgangsforhold for brandvæsenet samt byggepladsindretning, som ligger indenfor gældende byggelovsmæssige bestemmelser. Derfor vil disse forhold blive vurderet i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Forvaltningens bemærkninger Indledningsvis skal bemærkes, at det foreliggende projekt efter forvaltningens opfattelse rummer en række arkitektoniske kvaliteter og er udformet i et nutidigt og moderne formsprog, som tager udgangspunkt i og respekterer de bevaringsværdige træk, som præger de tilstødende klassicistiske facadestrækninger. Projektet er formet som et muret hus med 45 graders tag og med et facadeskema, som minder om de omkringliggende huse. Derudover er der kviste, høj stueetage og en pudset facade. De store vinduer med lav brystningshøjde, karnappen og altanerne er moderne elementer og en klar boligmæssig kvalitet, der dog er fint tilpasset den omkringliggende bebyggelse. Udformningen af gadefacaden ses herudover at opfylde intentionerne og bestemmelserne i ovennævnte lokalplan nr. 163. Alt i alt finder forvaltningen, at projektet vil betyde et meget ønskeligt og værdifuldt bidrag til færdiggørelsen af denne facadestrækning i Rosengården. Vedrørende de ovennævnte konkrete indsigelser mod projektet skal bemærkes følgende: Ad 1. I næsten samtlige henvendelser går man ind for, at tagmaterialet bør være tegl frem for zink. I den anledning har man forelagt spørgsmålet for det projekterende arkitektfirma CUBUS I/S. Fra arkitektfirmaet er modtaget den som bilag B vedlagte arkitektoniske redegørelse af 27. januar 2000. Det fremgår heraf bl.a. vedrørende tagmaterialet, at zinken opdeles i baner med markerede false, der vil give tagfladerne en karakterfuld takt og rytme, samt at zinken efter kort tid (omkring 1 år) vil antage en dæmpet og mat bly-grå farve, som harmonerer fint med byens øvrige tagmaterialer og tagfarver, men som også klart vil beskrive bygningens tidsmæssige tilhørsforhold. Forvaltningen er enig med indsigerne i, at tegl er det dominerende tagmateriale i Indre By. Man finder dog, at arkitektfirmaets ovennævnte redegørelse beskriver den arkitektoniske helhed for projektet, hvori bl.a. det valgte tagmateriale indgår. Beskrivelsen og projektet opfylder på overbevisende måde de intentioner for nybyggeri i de historiske byområder, som bl.a. er kommet til udtryk i forbindelse med vedtagelsen af "10 lokalplaner i Indre By". Det foreslås derfor, at der dispenseres fra byplanens § 6 (kravet om tegltag), således at projektet med det ønskede tagmateriale i zink kan gennemføres. Ad 2. En del indsigere finder, at nybyggeriets gesimshøjde og bygningshøjde er for stor i forhold til de to nabobygninger Rosengården 5 og Peder Hvitfeldts Stræde 17. Gesimshøjden på de to ejendomme er henholdsvis 13,8 m og 12,5 m, og bygningshøjden er tilsvarende 20 m og 17,3 m, idet den lave bygningshøjde på ejendommen Peder Hvitfeldts Stræde er betinget af den smalle husdybde. Forvaltningen har med arkitektfirmaet drøftet mulighederne for at sænke nybyggeriets højde. Det vil være muligt at foretage en bearbejdning af forslaget, uden at projektets hovedtræk ændres, herunder facadeudtrykket, på en sådan måde, at gesimshøjden sænkes med ca. 40 cm til 13,4 m og bygningshøjden tilsvarende til ca. 19,2 m. Derved vil nybyggeriets gesims ligge ca. 40 cm under gesimsen på Rosengården 5 og ca. 90 cm over gesimsen på ejendommen Peder Hvitfeldts Stræde 17. Tilsvarende vil tagryggen ligge ca. 80 cm lavere og 190 cm højere end de nævnte nabobygninger. Det foreslås, at der dispenseres fra Byplanens § 4 (maksimal gesimshøjde på 13 m) til en gesimshøjde på ca. 13,4 m og fra bygningsreglement 1995 kapitel 3.2, stk. 1 c, til en bygningshøjde på ca. 19,2 m. Ad 3. Det påpeges, at bygningens fremspring på gårdsiden i forhold til nabobygningen Peder Hvitfeldts Stræde 17 og karnappen samlet vil give skyggegener i forhold til denne ejendom. Nybyggeriets gårdfacade vender imidlertid mod syd, hvorved skyggevirkninger i forhold til naboejendommen kun vil forekomme sidst på dagen. Ud fra beregninger over skyggeforholdene kan det konstateres, at skygge på naboejendommens vinduer fra bygningsfremspringet vil i sommerhalvåret opstå i tiden efter kl. ca. 15,30. Efterhånden vil også skygge fra karnappen påvirke naboejendommen, og efter kl. ca. 18 vil gårdfacaderne på alle ejendommene langs Rosengården ligge i selvskygge. I vinterhalvåret er solen enten gået ned eller står så lavt på de nævnte tidspunkter, at hele karreen stort set ligger i skygge. Der er således kun tale om begrænsede tidsrum, hvor naboejendommen vil være direkte påvirket af skyggegener fra nybyggeriet. Naboerne i Rosengården 5 protesterer mod den foreslåede altanløsning, som hævdes at ville give indbliksgener. Altanerne er en moderne bekvemmelighed, som må betragtes som et stort gode for boligerne. For at afbøde eventuelle indbliksgener skal det dog foreslås, at dispensationen fra bygningsreglementet meddeles på betingelse af, at altanerne forsynes med en matteret glasafskærmning på størstedelen af den side, der vender mod ejendommen Rosengården 5, således at indliksgener begrænses. Ad 4. Ifølge bygningsreglementet medregnes den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen, ikke til etagearealet. Den projekterede kælder ligger helt under gårdens terræn, og det eneste synlige i gården bliver en trappe, der ligger omkranset af hæk. Trappen og hækken vil medvirke til en "blød" opdeling af gårdarealet og vil skabe et intimt rum tæt ved bygningen med visuel forbindelse til fællesarealet. Lignende indretning ses adskillige steder i karreens gård. Ad 5. Vedrørende etablering af butik i stueetagen er dette, som det fremgår af ovenstående, et krav i den gældende lokalplan nr. 163. Ad 6. Vedrørende udformningen af vinduerne er forvaltningen enig med det i arkitektfirmaets ovennævnte brev af 27. januar 2000 anførte, at vinduerne med deres forholdsvis store størrelse betyder gode lysforhold i boligerne og giver bygningen et åbent og imødekommende udtryk. De malede metalvinduesprofiler, det faste glas forneden og oplukkelige rammer foroven betyder både en god funktionel løsning og medfører en proportioneringsmæssig balance i et nutidigt formsprog, som passer til de historiske nabobygningers vinduer og facaderytmer. BILAG VEDLAGT A Oversigt over henvendelser B Brev af 27. januar 2000 fra arkitektfirmaet CUBUS I/S BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 1 Byggeandragende af 5. oktober 1999 fra CUBUS Arkitektfirma I/S 2 Naboorientering med tegningsbilag 3 Modtagne henvendelser 4 Opstalt af facaderækken i Rosengården før nedrivningen af Rosengården 3 Knud E. Rasmussen Ole Sperling 3. BTU 83/2000 J.nr. 611:149.0004/00 Dispensationer fra lokalplan nr. 209 "Refshaleøen" med henblik på dels forlængelse af midlertidig tilladelse til indretning af et fotostudie i en tidligere malerhal, dels forlængelse af frist for fjernelse af en midlertidigt tilladt lagerhal INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at der meddeles dispensation fra lokalplan nr. 209 "Refshaleøen" § 4, stk. 1, pkt. a), om fastlæggelse af anvendelsen i underområde I til skibsværft mv. med henblik på forlængelse af en midlertidig tilladelse til indretning af et studio til fotografiske optagelser i en tidligere malerhal på ejendommen matr.nr. 551 Christianshavns Kvarter, København, bygning nr. 494 på betingelse af, at anvendelsen ophører senest den 31. december 2006 at der meddeles dispensation fra lokalplan nr. 209 "Refshaleøen" § 7, stk. 2, pkt. a), om at opførelse af bebyggelse inden for underområde II bortset fra mindre skure samt mindre bygninger og anlæg mv. forudsætter forudgående tilvejebringelse af supplerende lokalplan med henblik på forlængelse af fristen for fjernelse af en midlertidig tilladt lagerhal på ejendommen matr.nr. 416 Christianshavns Kvarter, København, bygning 202 på betingelse af, at hallen ved ejerens foranstaltning og på dennes bekostning fjernes, når den nuværende anvendelse (funktioner i relation til Metroarbejdet) ophører (dog senest den 31. december 2006) RESUME Den 27. juni 1997 blev der meddelt dispensation fra lokalplanens anvendelsesbestemmelse således, at Refshaleøens Ejendomsselskab A/S midlertidigt kunne udleje bygning 494 på ejendommen matr.nr. 551 Christianshavns Kvarter, beliggende Refshalevej 183, til fotostudio. Dispensationen var begrundet med, at der var tale om et midlertidigt forhold, som ikke ville foregribe en ændring af plangrundlaget for området. Dispensationen blev meddelt på betingelse af, at anvendelsen ophørte senest den 31. december 2001. Refshaleøens Ejendomsselskab A/S har nu søgt om forlængelse af tilladelsen til denne anvendelse frem til 31. december 2006. Begrundelsen angives af ejendomsselskabet at være de fortsat uafklarede forhold for den fremtidige anvendelse af arealerne på Refshaleøen efter B&W's konkurs. Bygge- og Teknikforvaltningen kan anbefale, at der meddeles dispensation til en forlængelse som ansøgt. Den 28. juli 1993 blev der meddelt dispensation fra lokalplanens bestemmelse om udarbejdelse af supplerende lokalplan således, at Refshaleøens Ejendomsselskab A/S kunne opføre en midlertidig stålhal på ejendommen matr.nr. 416 Christianshavns Kvarter, København, uden udarbejdelse af supplerende lokalplan. Opførelse af hallen var et led i afrømningen af B&W's vestlige areal imod havnefronten, og hallen var nødvendig af produktionstekniske årsager. Dispensationen var begrundet med, at bygningen tjente en eksisterende virksomhed i området, og at der var tale om en midlertidig bygning, hvis opførelse skulle ses som et led i afrømningen af den vestlige del af området i overensstemmelse med lokalplanen. Dispensationen blev meddelt på betingelse af, at hallen ved ejerens foranstaltning og på denne bekostning blev fjernet senest den 1. august 1998. Den 21. marts 1997 blev der meddelt dispensation til en forlængelse af fristen for fjernelse af den midlertidigt tilladte lagerhal frem til 31. december 2001. Lagerhallen skulle udlejes som en del af produktionsanlægget i forbindelse med arbejder på Metroen. Begrundelsen for dispensationen var, at lagerhallen var en del af produktionsanlægget. Refshaleøens Ejendomsselskab A/S har nu søgt om yderligere forlængelse af fristen for fjernelse af lagerhallen frem til 31. december 2006, idet Comet, der som entreprenør for Ørestadsselskabet udfører arbejdet på Metroen, har bedt om forlængelse af lejemålet grundet arbejdets forsinkelse. Bygge- og Teknikforvaltningen kan anbefale, at der meddeles dispensation til en forlængelse som ansøgt. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Begge ejendomme er omfattet af lokalplan nr. 209 "Refshaleøen". Ejendommen matr.nr. 551 Christianshavns Kvarter, ligger i underområde I, og ejendommen matr.nr. 416 ibid. ligger i underområde II. Underområde I fastlægges i § 4, stk. 1 a), til skibsværft, motorfabrik og lignende industrielle anlæg, som produktionsmæssigt har relation til skibsfart samt deraf afledte produktioner med tilhørende administration mv. Underområde II fastlægges i § 4, stk. 2, til erhvervsformål, hvor mindst halvdelen af det mulige etageareal skal anvendes til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv og lignende. Det bestemmes endvidere i § 7, stk. 2 a), at opførelse af bebyggelse inden for underområde II, bortset fra skure samt mindre bygninger og anlæg mv., forudsætter forudgående tilvejebringelse af supplerende lokalplan.. Den 27. juni 1997 blev der meddelt dispensation fra bestemmelsen i § 4, stk. 1, pkt. a), således at Refshaleøens Ejendomsselskab A/S midlertidigt kunne udleje et ca. 1.500 m2 stort areal i bygning 494 på ejendommen matr.nr. 551 Christianshavns Kvarter, beliggende Refshalevej 183, til fotostudio. Dispensationen var begrundet med, at der var tale om en midlertidig anvendelse, som ikke ville foregribe en ændring af plangrundlaget for området. Dispensationen blev meddelt på betingelse af, at anvendelsen ophørte senest den 31. december 2001. Den 28. juli 1993 blev der meddelt dispensation fra bestemmelsen i § 7, stk. 2, pkt. a) til, at der i underområde II kunne opføres en midlertidig stålhal på ca. 1.500 m2 og med en højde på 10 m. Refshaleøens Ejendomsselskab A/S begrundede opførelse af hallen med, at den var et led i afrømningen af B&W's vestlige areal imod havnefronten, og at det af produktionstekniske årsager var nødvendigt at opføre hallen. Ved værftets flytning til det nye værftsområde skulle hallen flyttes med. Dispensationen var begrundet med, at bygningen tjente en eksisterende virksomhed i området, og at der var tale om en midlertidig bygning, hvis opførelse skulle ses som et led i afrømningen af den vestlige del af området i overensstemmelse med lokalplanen. Dispensationen blev meddelt på betingelse af, at hallen ved ejerens foranstaltning og på denne bekostning blev fjernet senest den 1. august 1998. Den 21. marts 1997 blev der meddelt dispensation til en forlængelse af fristen for fjernelse af den midlertidigt tilladte lagerhal frem til 31. december 2001. Lagerhallen skulle udlejes som produktionsanlæg i forbindelse med arbejder på Metroen. Ansøgning Refshaleøens Ejendomsselskab A/S har nu søgt om yderligere forlængelse af tilladelsen til anvendelse af bygning 494 på ejendommen matr.nr. 551 ibid. til fotostudio frem til 31. december 2006 med begrundelse i de fortsat uafklarede forhold for den fremtidige anvendelse af arealerne på Refshaleøen efter B&W's konkurs. Ligeledes har Refshaleøens Ejendomsselskab A/S søgt om yderligere forlængelse af fristen for fjernelse af den midlertidigt tilladte lagerhal frem til 31. december 2006 med den begrundelse, at Comet, der som entreprenør for Ørestadsselskabet udfører arbejdet på Metroen, har bedt om forlængelse af lejemålet grundet arbejdets forsinkelse. De aktuelle bygninger i lokalplanområdet er indtegnet på bilag A. Afvigelse fra bestemmelserne I henhold til lokalplanens § 4, stk. 1, pkt. a), fastlægges anvendelse i underområde I til skibsværft, motorfabrik og lignende industrielle anlæg, som produktionsmæssigt har relation til skibsfart samt deraf afledte produktioner med tilhørende administration mv. En anvendelse af en eksisterende bygning til fotostudio er ikke i overensstemmelse med lokalplanen. I henhold til lokalplanens § 7, stk. 2, pkt. a), bestemmes for underområde II, at opførelse af bebyggelse inden for området bortset fra skure samt mindre bygninger og anlæg mv. forudsætter forudgående tilvejebringelse af supplerende lokalplan. Forlængelse af fristen for fjernelse af en midlertidigt tilladt lagerbygning, som anvendes som produktionsanlæg for anlæg af Metroen, er ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Dispensation Kommunen kan meddele dispensationer fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationerne ikke er i strid med principperne i planen. Dette fremgår at planlovens § 19, stk. 1, jf. lokalplanens § 18. For så vidt angår forlængelse af midlertidig tilladelse til indretning af fotostudio i den tidligere malerhal, kan forvaltningen anbefale, at der gives den nødvendige dispensation. Der er herved taget hensyn til, at der er tale om en midlertidig anvendelse, som ikke foregriber en ændring af plangrundlaget for området. Der er desuden lagt vægt på, at de evt. begrænsninger i anvendelsen af området i øvrigt i forhold til lokalplanens muligheder, som den ansøgte anvendelse medfører, alene vil berøre ansøgers ejendomme. Det er en betingelse for dispensationen, at anvendelsen ophører senest den 31. december 2006. For så vidt angår en forlængelse af fristen for fjernelse af den tilladte midlertidige lagerhal, kan forvaltningen anbefale, at der gives den nødvendige dispensation. Der er herved taget hensyn til, at lagerhallen indgår som produktionsanlæg i forbindelse med anlæg af Metroen. Det er en betingelse for dispensationen, at hallen ved ejerens foranstaltning og på dennes bekostning fjernes, når den nuværende anvendelse (funktioner i relation til Metroarbejdet) ophører (dog senest den 31. december 2006). Naboorientering Da ingen af de søgte forhold berører omboende i væsentligt omfang, og da der i begge tilfælde er tale om eksisterende forhold, skønnes orientering om dispensationerne som ved de tidligere meddelte at være af underordnet betydning, hvorfor der ikke er foretaget forudgående naboorientering, jf. § 20, stk. 2, i lov om planlægning. BILAG VEDLAGT Bilag A: Lokalplanområdet med angivelse af de aktuelle bygninger. Knud E. Rasmussen 4. BTU 84/2000 J.nr. 341:133.0001/00 Skulptur på Gl. Strand INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler At Københavns Kommune godkender opstilling af bronzeskulptur på Gl. Strand til minde om Julius Bomholt At Kommunen yder et beløb på 350.000 kr. til dækning af udgifter til skulpturens opstilling, fundament og bronzesokkel. Beløbet finansieres over Økonomiudvalgets driftskonto 6.51.1, sekretariat og forvaltning RESUME Den 7. december 1989 vedtog Borgerrepræsentationen, at København som gave ville modtage en bronzeskulptur udført af billedhuggeren Svend Wiig Hansen til minde om Danmarks første kulturminister Julius Bomholdt. Skulpturen skulle opstilles på Gl. Strand nær Kulturministeriet, og kommunen påtog sig at afholde de udgifter, der var forbundet med nyindretning af pladsen og fremstilling af skulpturens fundament og sokkel. Den væsentligste økonomi bag Bomholt-skulpturen blev rejst ved bidrag fra Statens Kunstfond. Den 3. maj 1990 vedtog Borgerrepræsentationen ved en kapitalbevilling at omlægge Gl. Strand med henblik på at etablere en skulpturplads. Pladsens bilparkeringer blev nedlagt og pladsen blev belagt med granit og udlagt som fodgængerareal. Svend Wiig Hansen døde i 1997, før skulpturen var helt færdig. En kreds af personer, der havde fulgt projektet, erklærede sammen med Statens Kunstfond, at skulpturen tegnede sig som et kunstnerisk storværk og at Svend Wiig Hansen var så langt i sit arbejde, at skulpturen efter en tilretning kunne klargøres til støbning. I slutningen af 1999 har Leif Jensens Bronzestøberi afformet og støbt skulpturen, og den er nu klar til opstilling primo maj 2000. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Sagen begyndte i 1986, hvor Kulturministeriet havde 25-års jubilæum. I den anledning blev der nedsat en komite med det formål at tilvejebringe forudsætninger for at rejse et monument til minde om Danmarks første kulturminister, Julius Bomholt. Komiteen talte blandt andre medlemmer som billedhuggeren Robert Jacobsen, overborgmester Egon Weidekamp og forfatter og journalist Ole Hyltoft, der blev formand for komiteen. Den økonomiske baggrund for projektet blev etableret gennem bidrag fra Statens Kunstfond suppleret med bidrag fra Kulturministeriet og andre fondsmidler. Københavns Kommune viste også interesse for projektet ved at tilbyde skulpturen plads på Gl. Strand ud for det tidligere Assistenshus, det nuværende Kulturministerium. Den krævende opgave at skabe en skulptur, der skulle vise ånden og ideen bag Julius Bomholts kultursyn, overdrog Bomholt-komiteen til billedhuggeren Svend Wiig Hansen. I 1989 var økonomien ved at være på plads og Svend Wiig Hansen havde de første skitser klar til en skulptur med titlen "Slægt løfter Slægt". Den 7. december 1989 vedtog Borgerrepræsentationen at modtage billedhugger Svend Wiig Hansens Bomholtskulptur udført i bronze. Skulpturen blev tilbudt Kommunen til opstilling på Gl. Strand og under forudsætning af, at Kommunen dels ville afholde udgifterne til sokkelen og dels indrette pladsen til skulpturen. Udgifterne til sokkelen blev sat til ca. 100.000 kr. Året efter den 3. maj 1990 vedtog Borgerrepræsentationen at omlægge Gl. Strand. I redegørelsen til projektet står bl.a.: "Etablering af en skulpturplads på Gl. Strand er en forudsætning for modtagelse og opstilling af den skulptur, som BR den 07.12. 1989 besluttede at modtage med tak". Omlægningen af pladsen blev afsluttet i 1991. Herved blev parkeringsanlæggene nedlagt og pladsen blev belagt med granit og udlagt som fodgængerareal. I marts 1997 døde Svend Wiig Hansen. Skulpturen var på det tidspunkt ikke helt færdig fra kunstnerens hånd. Dette førte til overvejelse, om skulpturen skulle gøres færdig eller opgives. De involverede parter (Bomholt-komiteen, kunstnerens enke Leila Wiig Hansen, der var boets eksekutor, Svend Wiig Hansens to sønner og daværende stadsarkitekt Otto Käszner) besluttede efter en besigtigelse, at skulpturen skulle støbes og opstilles. Baggrund for beslutningen var, at Svend Wiig Hansen var langt i arbejdet med den ca. fem meter høje skulptur og at den tegnede sig som et kunstnerisk storværk. Statens Kunstfonds udsmykningsudvalg støttede denne beslutning og anbefalede, at skulpturen som tidligere forudsat blev opstillet ved Gl. Strand. Svend Wiig Hansens søn Christian Wiig Hansen, der havde fulgt faderens arbejde, færdiggjorde skulpturen og klargjorde den til støbning. En indskrift på sokkelen gør opmærksom på, at kunstneren døde under afslutning af værket. Skulpturen er under støbning og forventes klar til opstilling i maj 2000. Skulpturen forestiller en mand og en kvinde, der i fællesskab løfter de kommende slægter symboliseret ved en kvindefigur, der selv holder et barn. Skulpturen placeres på Gl. Strand, som vist på vedlagte bilag 2 i pladsens tyngdepunkt. Med denne placering understreges skulpturens symbolske forbindelse til Kulturministeriet, og samtidig står skulpturen over for Thorvaldsens Museum, der står som symbol på dansk guldalderkunst, en sammenligning Svend Wiig Hansen lagde vægt på. Skulpturens endelige vinkel i forhold til byrummet forsøges justeret ved en prøveopstilling. Økonomi I henhold til Borgerrepræsentationens beslutning af 7.12. 1989 om at modtage Svend Wiig Hansens Bomholt-skulptur har Kommunen forpligtet sig til at afholde udgifterne til skulpturens opstilling, fundament og sokkel. Disse udgifter blev på grundlag af skitser anslået til ca. 100.000 kr., der blev bevilget afholdt i 1990 under Overborgmesterens sekretariats konto 6.05.1, øvrige fælles formål. På grundlag af kunstnerens færdige arbejde er kommunens udgifter i dag opgjort til 350.000 kr. Der anvises kassemæssig dækning under Økonomiudvalget på konto 6.51.1. De samlede udgifter til skulpturen er opgjort til 2.790.000 kr. hvoraf Statens Kunstfond yder 2.055.000 og Bomholt-komiteen står for 385.000 kr. BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1.SAL VÆRELSE 36 Bilag 1 : Oversigtskort Bilag 2 : Situationsplan, Gl. Strand Bilag 3 : Fotomontage Bilag 4 : Kopi af BR forhandlinger d. 7.12.1989, om modtagelse af Bomholtskulptur Bilag 5 : Kopi af BR forhandlinger d. 3.05.1990, om omlægning af Gl. Strand. /Knud E. Rasmussen 5. BTU 93/2000 J.nr. 2221:111.0009/99 Ansøgning om udvidelse af kiosken ved Damhussøen INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at kiosken ved Damhussøen kun kan udvides inden for de rammer, der er angivet i notat af 19. november 1999 fra Vej & Park til Bygge- og Teknikudvalget til efterretning RESUME Lejeren af kiosken ved Damhussøen har via sin advokat ansøgt om en større udvidelse af kioskbygningen med et overdækket serveringsareal. Da den ansøgte bygningsudvidelse dels ville medføre, at kiosken blev væsentlig større end alle de øvrige kiosker i parkerne, og dels ville gøre den markant synligt i området - særligt set i forhold til den meget følsomme beliggenhed tæt ved Damhussøen, blev ansøgningen afslået. Under henvisning til de trange forhold for serveringspersonalet accepterede Vej & Park dog en mindre udvidelse af kiosken. Denne udvidelse skal godkendes af fredningsmyndighederne. Det er Vej & Parks vurdering, at Fredningsnævnet næppe vil give dispensation til en større udbygning af kiosken end den af Vej & Park accepterede. Sagen er beskrevet i notat af 19. november 1999 fra Vej & Park, der blev taget til efterretning ved Bygge- og Teknikudvalgets møde den 8. december 1999. Advokat Kirsten Kristensen, Advokataktieselskabet Lind & Cadovius, har på vegne af kioskens lejer anket afgørelsen til Bygge- og Teknikudvalget samt anmodet om foretræde for udvalget. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Lejeren af kiosken ved Damhussøen har via sin advokat ansøgt om en større udvidelse af kioskbygningen med et overdækket serveringsareal. Københavns parker, og herunder særligt de mere naturprægede parker som Damhus-engen og søen, ønskes så vidt muligt friholdt for bebyggelse, da de bl.a. skal give publikum naturoplevelser i et tæt bebygget byområde som København. De bygninger, der anses for nødvendige i parkerne af hensyn til driften og publikumsbetjeningen, bør være så små, som det er muligt, og med et udseende så de fremtræder så lidt synlige i parkerne som muligt. Kiosken opfylder i den nuværende størrelse og udseende dette formål på en rimelig måde. Kiosken har endvidere en størrelse, der svarer til tilsvarende bygninger i andre af Københavns parker. Vej & Park har derfor ikke kunne acceptere, at kiosken udvides som vist i de fremsendte projektforslag. Det sidste "mindre" projektforslag ville medføre, at den nuværende bygning skulle udvides fra de nuværende godt 20 m2 til ca. 50 m2 og endvidere tilføres en overdækning på ca. 40 m2. Dette ville ændre bygningen radikalt og gøre den markant synlig i området, hvilket ville være i strid med bygningspolitikken for parkerne - særligt set i forhold til den meget følsomme beliggenhed tæt ved Damhussøen. Da de nuværende forhold er trange for serveringspersonalet, accepterede Vej & Park en mindre udvidelse af kiosken på følgende betingelser: 1. Den nuværende bygning kan forlænges bagud med max. 3 m fra de nuværende 5,2 m til max. 8,2 m, dvs. en udvidelse på godt 50%. 2. Det eksisterende saddeltag føres igennem i hele bygningens længde. Den eksisterende bagbygning indbygges/ombygges herved, så den indgår i den samlede tilbygning. 3. Udseendet af tilbygningen og herunder farvevalget skal nøje afpasses efter den eksisterende bygning. 4. Bygningen flyttes ikke. 5. Udseendet mod søen og herunder det eksisterende tagudhæng ændres ikke. 6. Det udendørs serveringsareal ændres ikke. Hvis lejeren af kiosken ønsker at foretage en udvidelse af kiosken indenfor disse rammer, skal han fremsende et revideret forslag til Vej & Parks endelige godkendelse. Efter at Vej & Parks godkendelse foreligger, skal der endvidere gives dispensation fra fredningsdeklarationen for Damhusengen samt fra Naturbeskyttelsesloven (Søbeskyttelseslinien) og endelig byggetilladelse, før byggeriet kan gå i gang. Det er Vej & Parks vurdering, at Fredningsnævnet næppe vil give dispensation til en større udbygning af kiosken, end den af Vej & Park foreslåede. Advokat Kirsten Kristensen, Advokataktieselskabet Lind & Cadovius, har på vegne af kioskens lejer ved skrivelse af 3. januar 2000 anket afgørelsen til Bygge- og Teknikudvalget samt anmodet om foretræde for udvalget. Bygge- og Teknikforvaltningen har følgende bemærkninger til skrivelsen fra advokat Kirsten Kristensen: Ang. side 1: Afgørelsen opfylder ikke kravet i Forvaltningslovens § 24 til begrundelse Den faktiske begrundelse er angivet i Vej & Parks skrivelse af 19. november 1999 til advokaten, afsnit 2: "De bygninger, der anses for nødvendige i parkerne af hensyn til driften og publikumsbetjeningen, bør være så små, som det er muligt, og med et udseende, så de fremtræder så lidt synlige i parkerne som muligt". Afgørelsen er truffet i medfør af forvaltningens ejendomsret til Damhusengen og søen, samt endvidere i medfør af almindelige bestemmelser for råden over vej- og parkarealer § 1, hvorefter tilladelse til råden over parkarealer kræver tilladelse af Bygge- og Teknikforvaltningen. Ang. side 1: Den accepterede udvidelse giver ikke plads til at opfylde lovgivningens krav til spiseplads og personaletoilet m.m. Vej & Park er ikke bekendt med, at kiosken er ulovligt opført, og en betingelse for ombygningen må naturligvis være, at kiosken indenfor de tilladte rammer kan opfylde eventuelle krav fra arbejdstilsynet. Den accepterede udvidelse er ikke som anført på side 3 i skrivelsen på ca. 1,5 m men på max. 3 m, dvs. kiosken kan tilføres op til 12 m2 indvendigt målt, hvilket burde være tilstrækkeligt til at kunne opfylde eventuelle krav fra arbejdstilsynet, herunder muligheden for at etablere personaletoilet. Ang. side 2: Overdækning af arealerne omkring kioskens ekspeditionsområde Der ansøges om overdækning af over 40 m2, hvilket vil være mere end kioskens fremtidige mulige areal. Den ansøgte overdækning, der skal udføres mod søen, hvor serveringen foregår, vil gøre kiosken markant synlig i området og medvirke til, at den vil kunne ses vidt omkring ved søen. Det skal i øvrigt bemærkes, at ingen af de øvrige kiosker i parkerne har nogen form for overdækket serveringsareal. Ang. side 2: Bygninger i parkerne skal være så små og lidt synlige som muligt De anførte bygninger er alle parkrestauranter og er derfor naturligvis betydelig større, end en kiosk bør være. Restaurationerne er beliggende enten tæt ved de omliggende veje eller midt i parker uden for egentlig naturprægede områder. Vej & Park finder, at en flytning af bygningen som anført i ansøgningen vil være temmelig neutral i forhold til synligheden, men da naboer ud for kiosken ved Damhussøen har klaget flere gange over at have kiosken med den store publikumssøgning beliggende så tæt på deres ejendomme, ønsker Vej & Park ikke at give tilladelse til, at bygningen flyttes nærmere bebyggelsen langs parken. Ang. side 2: Kiosken skulle have en størrelse, der svarer til tilsvarende bygninger i andre af Københavns parker Kioskerne i parkerne, dvs. i Fælledparken, ved Langelinie og på Amager Strand, er på mellem 9 m2 og 30 m2 med den anførte ved Femøren som den største. De ligger alle ved eller meget nær ved vejene omkring parkerne. Den nuværende kiosk ved Damhussøen er på 24 m2. Vej & Parks accept giver mulighed for en udbygning op til ca. 38 m2, dvs. kiosken herefter vil være den største i parkerne. Ang. side 3: Den følsomme beliggenhed ved Damhussøen Den omtalte sejlklub bag kiosken er en fritidsklub under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen med adgang til at sejle med joller på Damhussøen. Den er etableret i 1973 i en enklave i Damhusengen, der indeholder en pumpestation til vandtilledning til søen fra Harrestrup Å. Enklaven tilhører Københavns Vand og er ikke med i parkfredningen. Der er ca. 40 m fra klubhuset til søen, medens kiosken ligger ca. 20 m fra søen. Klubhuset er under ombygning, og herunder er der efter aftale med Vej & Park etableret offentlige toiletter til parkpublikummet i gavlen mod søen og kiosken. Sejlklubben har en pontonbro liggende i søen om sommeren. Pontonerne tages op om vinteren og lægges ved kiosken. Vej & Park vil nu, når ombygningen er færdig, foranledige, at pontonerne fremover placeres længere tilbage fra søen om vinteren, så de bliver mindre synlige. Ang. side 3: Tilbygningsprojekt i 1995 Den udvidelse af kiosken, der blev søgt om i 1995, var af betydeligt mindre omfang end projektet i den nuværende ansøgning. Ang. side 4: Naboerne til Damhusengen og søen ud for kiosken må forventes at ville protestere mod enhver udvidelse af kiosken, da de ikke ønsker denne aktivitet i nærheden af deres ejendomme Arrangementerne i Damhusengen begrænser sig til et årligt kræmmermarked over en forlænget weekend samt enkelte andre arrangementer i løbet af sommeren. Der har i øvrigt aldrig været parkeringsplads i Damhusengen og herunder på det sted, hvor kiosk-en er placeret. Vej & Park har i de senere år kun modtaget klager over kioskens beliggenhed fra de nær ved liggende ejendommes beboere, der til gengæld har klaget flere gange. I den anledning har man bl.a. suppleret beplantningen mellem kiosken og nabobebyggelserne for at mindske de visuelle og støjmæssige gener fra kioskvirksomheden. Der er ikke foretaget en undersøgelse af brugernes syn på kiosken. Vej & Park er dog af den formening, at publikum og herunder parkens naboer, bortset fra de nær ved liggende ejendommes beboere, er glade for, at der er kommet en kiosk ved Damhussøen. Vej & Park har i øvrigt aldrig modtaget henvendelser fra parkens gæster med ønsker om en større kiosk eller et overdækket serveringsareal. BILAG VEDLAGT Bilag 1: Notat af 19. november 1999 fra Vej & Park til Bygge- og Teknikudvalget til efterretning. Bilag 2: Skrivelse af 3. januar 2000 fra advokat Kirsten Kristensen, Advokataktieselskabet Lind & Cadovius til Bygge og Teknikudvalget. Ole Bach 6. BTU 76/2000 J.nr. 2111.0047/00 Anlæg af delstrækning af Ørestads Boulevard INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at Ørestadsselskabet anlægger den første del af Ørestads Boulevard (fra Arne Jacob-sens Allé til Ørestad Station) i overensstemmelse med denne indstilling at der reserveres 0,5 mio. kr. af Vej & Parks anlægsramme til anlæg af en bussluse på Slusevej, og at forvaltningen udarbejder en indstilling om kapitalbevilling her-til RESUME Med udgangspunkt i rammerne for Ørestads Boulevard i Kommuneplan 1997 er der i et samarbejde mellem Ørestadsselskabet og Bygge- og Teknikforvaltningen fast-lagt en hoveddisponering for Ørestads Boulevard på strækningen fra Grønjordsvej i nord til Finderupvej i syd. Konkrete projektforslag for de enkelte delstrækninger vil blive forelagt Bygge- og Teknikudvalget til godkendelse. Som følge af beslutningen om at åbne Ørestad Station for regionaltog den 1. juli 2000 har det været nødvendigt at fremskynde projekteringen af den del af Ørestads Boulevard, der er beliggende mellem Arne Jacobsens Allé og adgangen til stationen, således at trafikken til og fra stationen kan afvikles fra åbningsdagen. Da denne delstrækning af Ørestads Boulevard kommer til at udgøre den vestlige del af Ørestadens største pladsdannelse, belægges såvel vejbane som cykelstier og forto-ve med granit i lighed med den øvrige del af pladsen. For at sikre adgang til Ørestad St. fra den øvrige del af Amager den 1. juli 2000 planlægges Slusevej åbnet for gående, cyklister og HT-busser, jf. den nyligt vedtag-ne lokalplan for Ørestad City Nord. For at forhindre at biler benytter denne nye vej-adgang til Ørestaden, planlægges der etableret en bussluse i den vestlige ende af Slusevej. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Grundlaget for udviklingen af Ørestads Boulevard er Kommuneplan 1997, ramme-lokalplanen for bybane og vejanlæg i Ørestaden samt den reviderede helhedsplan for Ørestaden, Helhedsplan 1998. I disse overordnede planer er der lagt vægt på, at Øre-stads Boulevard anlægges som en 2-sporet vej med begrænset kapacitet og med has-tighedsdæmpende foranstaltninger. Dette skal sikre, at boulevarden ikke får karakter af gennemfartsvej fra Øresundsforbindelsen og det øvrige Amager til Københavns centrum. I planerne for Ørestaden er der endvidere lagt vægt på, at Ørestaden og herunder også Ørestads Boulevard skal fremstå som et moderne modstykke til Københavns gam-le centrum, og at den skal have høj æstetisk og miljømæssig kvalitet. Endvidere er der lagt vægt på, at Ørestaden i samtiden skal virke som et værksted for nye ideer. I forbindelse med udviklingen af Ørestads Boulevard har især vinderne af arkitekt-konkurrencen for Ørestaden, det finske arkitektfirma ARKKI ApS, bidraget med nye ideer til såvel udformningen af selve vejen som til anvendelsen af belægningstyper. Udviklingsarbejdet med veje, stier, kanaler mv. foregår i et tæt samarbejde mellem Ørestadsselskabet, dets rådgivere (ARKKI og Rambøll) og Bygge- og Teknikfor-valtningen. I dette samarbejde er det bl.a. forvaltningens opgave at sikre, at løsnin-ger, der adskiller sig fra vanlige københavnerløsninger, også lever op til kommunens kvalitetskrav for så vidt angår trafikafvikling, trafiksikkerhed (herunder handicap-forhold) samt drift og vedligehold. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Et anlægsprojekt i Ørestaden gennemløber en række faser, hvor Vej & Parks syns-punkter løbende indarbejdes. For Ørestads Boulevard for så vidt angår den godt 4 km. lange strækning fra Grønjordsvej i nord til Finderupvej i syd (jf. vedlagte over-sigtsplan, bilag 1) er hoveddisponeringen nu fastlagt. Først i den efterfølgende fase foreligger et egentlig projektforslag. Den del af Ørestads Boulevard, der er beliggende mellem Arne Jacobsens Allé og adgangen til Ørestad Station, foreligger nu som hovedprojekt, jf. bilag 2. Den på bi-laget viste udformning af selve stationsforpladsen samt Kay Fiskers Vej er endnu ikke færdigbearbejdet, hvorfor disse anlæg først vil blive forelagt for udvalget på et senere tidspunkt. Projektudviklingen af delstækningen af Ørestads Boulevard fra Arne Jacobsens Allé til stationsadgangen er fremskyndet i forhold til resten af Ørestads Boulevard som følge af beslutningen om at åbne regionaltogdelen af Ørestad Station den 1. juli 2000. For at sikre den bedst mulige adgang til stationen for den kollektive trafik samt for de øvrige trafikanter har Ørestadsselskabet vurderet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at anlægge denne delstrækning af Ørestads Boulevard nu. Af hensyn til især afviklingen af den kollektive trafik til og fra Ørestad St. anlægges den fremtidige Kay Fiskers Vej i en midlertidig udformning, jf. bilag 3. Dette bilag viser således de vejanlæg, der etableres inden den 1. juli 2000. Ved anlæg af den ovennævnte delstrækning af Ørestads Boulevard og en midlertidig Kay Fiskers Vej vil bustrafikken til og fra stationen fra Arne Jacobsens Allé kunne afvikles i sløjfen Ørestads Boulevard/den midlertidige Kay Fiskers Vej. I den endelige løsning plan-lægges Kay Fiskers Vej lukket ved adgangen til selve stationsforpladsen, således at der ikke bliver bus- og biltrafik over pladsen. I forbindelse med åbningen af Ørestad St. den 1. juli 2000 planlægger HT, at busad-gangen til Ørestaden skal foregå via Slusevej, jf. den netop vedtagne lokalplan for Ørestad City Nord. Lokalplanen fastlægger bl.a., at Slusevej åbnes for adgang til Ørestaden for gående, cyklister og busser. Med henblik på at sikre, at Slusevej ikke benyttes som adgangsvej for biler, planlægger Vej & Park at etablere en bussluse på Slusevej umiddelbart øst for broen over Nordre Landkanal. Der vil blive fremsendt en særskilt indstilling til udvalget med anmodning om en kapitalbevilling til anlæg af denne bussluse inden den 1. juli 2000. Det særlige ved den delstrækning af Ørestads Boulevard, der går fra Arne Jacobsens Allé til Ørestad St., er, at den er beliggende i den vestlige side af den største plads-dannelse i Ørestaden. Af redegørelsen til lokalplanforslaget for Ørestad City Center, der er i offentlig høring frem til den 28. februar 2000, fremgår det bl.a., at stueetagen i centerbebyggelsens østside langs Ørestads Boulevard skal indrettes med publi-kumsorienterede serviceerhverv eller med fritidsprægede/kulturelle funktioner. End-videre vil detailhandelcentrets hovedindgang for så vidt angår fodgængere og cyk-lister være beliggende ud til denne delstrækning af Ørestads Boulevard, mens biler med ærinde i centret får adgang direkte fra motorvejen fra Center Boulevard eller fra Arne Jacobsens Allé. Med publikumsorienterede funktioner på vestsiden og en ny stor plads på østsiden finder Ørestadsselskabet, at netop denne delstrækning af Ørestads Boulevard skal have en særlig udformning, så den kommer til at fremtræde som en del af plads-rummet. Da pladsen planlægges anlagt med granitfliser foreslås der også anvendt granitbelægninger på denne delstrækning af Ørestads Boulevard. Af lokalplanforslaget for Ørestad City Center fremgår det, at Ørestads Boulevard anlægges som en 2-sporet vej med en bredde på 25,5 meter med fortov, rabat og cy-kelsti i vestsiden samt fortov og cykelsti i østsiden, jf. bilag 4, der viser et principsnit fra lokalplanforslaget. Kørebanerne belægges med brosten. Fortove og cykelstier be-lægges med granitfliser, jf. figur 5, hvor belægninger er vist på et udsnit af Øre-stads Boulevard. Med den trafikbelastning, der forventes på denne del af Ørestads Boulevard (ca. 8000 biler i døgnet), vurderes det, at den brostensbelagte kørebane vil have en hold-barhed, der stort set svarer til en asfaltbelægning. En brostensbelægning vil imidler-tid give mere trafikstøj en tilsvarende asfaltbelægning. Ud fra en helhedsbetragtning vurderer forvaltningen, at det vil kunne accepteres, at kørebanen på denne delstræk-ning af Ørestads Boulevard belægges med brosten. Granitflisebelægningerne på cy-kelstierne vurderes at give en acceptabel komfort for cyklisterne, idet det er forudsat, at gennemgående fuger vender på tværs af cykelretningen. Økonomi I efteråret 1999 startede der en møderække mellem Ørestadsselskabet og Bygge- og Teknikforvaltningen, hvor bl.a. den fremtidige fordeling af offentlige - og private fællesveje søges afklaret. Vej & Park har her foreslået, at Ørestads Boulevard, der i kommuneplanen har status som en bydelsgade, overtages som offentlig vej. Den her omhandlede delstrækning af Ørestads Boulevard kan således på et tidspunkt påreg-nes overdraget til Københavns Kommune, der herefter vil skulle påtage sig drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne. Når drøftelserne med Ørestadsselskabet om bl.a. vejenes fremtidige status er afslut-tet, vil resultatet blive forelagt udvalget. Med henblik på at sikre adgangen for HT-busser til Ørestaden via Slusevej fra den 1. juli 2000 skal der anlægges en bussluse. Til etablering heraf foreslås der reserveret 0,5 mio. kr. af Vej & Park anlægsramme, konto 2.22.3 ("Vejanlæg"). Endelig pro-jekt med tilhørende anmodning om en kapitalbevilling fremsendes særskilt. Ørestadsselskabet og Bygge- og Teknikforvaltningen drøfter endvidere spørgsmålet om tilslutningen af Ørestaden til det eksisterende vej- og stinet. Der er således sat et udredningsarbejde i gang, hvor udformningen og omkostningerne ved disse vej- og stitilslutninger fastlægges. Efterfølgende vil der blive taget stilling til en fordeling af disse omkostninger mellem Ørestadsselskabet og Københavns Kommune. Omkost-ningen ved etablering af busslusen vil indgå i disse forhandlinger. BILAG VEDLAGT Bilag 1: Oversigtskort over Ørestaden med markering af Ørestads Boulevard Bilag 2: Delstrækning af Ørestads Boulevard fra Arne Jacobsens Allé til Ørestad Station Bilag 3: Permanente og midlertidige vejanlæg, der etableres inden den 1. juli 2000 Bilag 4: Principsnit af Ørestads Boulevard mellem Arne Jacobsens Allé og Kay Fis-kers Vej Bilag 5: Udsnit af belægningsforslag for Ørestads Boulevard ved udmundingen af Kay Fiskers Vej Ole Bach 7. BTU 91/2000 J.nr. 2141:114.0008/97 Bevaring af træerne på Højbro Plads INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at træerne på Højbro Plads bevares RESUME Den 11. december 1997 vedtog Københavns Borgerrepræsentation under punkt 42, sag 807/97, at der i en toårig forsøgsperiode kunne plantes lindetræer på Højbro Plads. Træplantningen blev finansieret af Nørgaard på Strøget og træerne blev plantet den 31. marts 1998. Såfremt Borgerrepræsentationen vedtager, at træerne skal fjernes, skal dette ifølge beslutningen ske den 31. marts 2000. I den efterfølgende periode har Vej & Park kun modtaget positive tilkendegivelser om-kring træerne, som tilmed er en af de mest vellykkede træplantninger, der er gennemført de seneste år. For at sikre det arkitektoniske samspil mellem plads og træer er det foreslået, at træerne beskæres i lighed med træerne på ridebanen på Christiansborg. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen vedtog den 26. oktober 1995 (507/95, BF. S. 2765 – 2771) at udskyde træplantning på Højbro plads. Forud for denne beslutning var en diskussion af de arkitektoniske konsekvenser af en træplantning i forbindelse med renovering af pladsen i 1995. Borgerrepræsentationens beslutning om at modtage Nørgaard på Strøgets tilbud om at finansiere genplantningen af træerne i en toårig forsøgsperiode var en reaktion på denne beslutning. For at tilgodese pladsens arkitektoniske kvaliteter er der i den oprindelige indstilling ønsket, at træerne beskæres i lighed med træerne på Christiansborg Ridebane. Dette sker for at fastholde pladsens arkitektoniske kvaliteter og minimere skyggegener for den omkringliggende bebyggelse. På et tidspunkt, hvor der arbejdes målrettet for at sikre gadetræernes fortsatte eksistens i det Københavnske bybillede, vil det være et godt signal at fastholde den velfungerende træplantning på Højbro Plads og sikre et højt plejeniveau. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Såfremt Borgerrepræsentationen ønsker, at træerne skal fjernes, vil dette arbejde blive udført i perioden op til den 31. marts 2000. De 22 lindetræer er forberedt for en flytning og vil kunne genanvendes. Selve flytningen og retablering af belægninger vil blive taget over den eksisterende driftsbevilling til gadetræsplantninger i 2000. Økonomi Der forventes at skulle anvendes 7.000 kr. pr. træ til opgravning, bortkørsel og retablering af belægninger. At fjerne træerne koster derfor 154.000 kr., som skal afholdes indenfor Vej & Parks driftsbudget. Såfremt træerne bevares, overgår de til Københavns Kommunes eje, jf. bilag 2, og driftsomkostningerne dækkes fortsat af Vej & Park. BILAG VEDLAGT 1: Uddrag af Borgerrepræsentationens beslutningsprotokol fra mødet den 11. december 2: Brev af 24. marts 1998 fra Parkafdelingen til Jørgen Nørgaard Ole Bach 8. BTU 95/2000 J.nr. 0101.0009/95 Høringssvar vedrørende evaluering af forsøg med bydelsstyre INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at det i sagsbeskrivelsen foreslåede svar på overborgmesterens brev af 3. februar 2000 vedrørende PLS Consults "Evaluering af forsøg med bydelsstyre i Københavns Kommune - slutrapport" sendes til Økonomiforvaltningen RESUME Med Borgerrepræsentationens kommende temadebat om bydelsstyre for øje har overborgmester Jens Kramer Mikkelsen anmodet udvalgene og bydelsrådene om bemærkninger til PLS Consults afsluttende evaluering af forsøg med bydelsstyre i Københavns Kommune. I forslag til besvarelse kommenteres PLS Consults bemærkninger om dels samarbejdsfladen bydelene og BR-kommunen imellem, især for så vidt angår byplanområdet, dels samspillet mellem BR-kommunen og bydelene under det igangværende forsøg og dels effekten af bydelenes håndtering af vejområdet på Bygge- og Teknikforvaltningens organisation og ressourceforbrug. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Overborgmesteren har med brev af 3. februar 2000 anmodet udvalgene og bydelsrådene om eventuelle bemærkninger til PLS Consults afsluttende evaluering af forsøg med bydelsstyre i Københavns Kommune. Evalueringen blev præsenteret på Rådhuset den 21. januar 2000. De indkomne høringssvar vil indgå som grundlag for Borgerrepræsentationens temadebat den 16. marts 2000 om bydelsstyre. Forslag til høringssvar "Økonomiforvaltningen Rådhuset 1599 København V Vedr. PLS Consults afsluttende evaluering af forsøg med bydelsstyre Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen har med brev af 3. februar 2000 anmodet udvalgene og bydelsrådene om bemærkninger til PLS Consults afsluttende evaluering af forsøg med bydelsstyre i Københavns Kommune, som blev præsenteret den 21. januar 2000. Bygge- og Teknikudvalget har følgende bemærkninger: Opgavefordelingen PLS Consult bemærker i den samlede vurdering af forsøgets formelle rammer (p. 65), at der i en eventuel bydækkende ordning med bydelsstyre kan være grund til på ny at diskutere samarbejdsfladen omkring bygninger og anlæg, for så vidt angår vedligeholdelse, eje og leje, og at byplanrelaterede opgaver kan indgå i denne diskussion. I "Del 4 – Sammenfatning og perspektivering" bemærker PLS Consult, at det på byplanområdet er afgørende, at der, hvis bydelsstyre gennemføres i fuld skala, findes en opgavefordeling, der både tilgodeser de overordnede almene storbyinteresser og de lokale bydelsbehov (p. 292). Vi skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at der i brev herfra af 14. oktober 1999 til Økonomiudvalget (vedlagt) konkluderes, at hensynet til helheden, fastholdelsen og udviklingen af ekspertisen samt stordriftsfordelene tilsiger, at en udlægning af de sagsområder, der nu hører under Bygge- og Teknikudvalget, med enkelte undtagelser ikke bør være mere vidtgående i en eventuel fremtidig bydelsordning end i det igangværende bydelsforsøg. I samme brev nævnes fremdeles, at på alle områder under Bygge- og Teknikudvalget vil det i en eventuel fremtidig bydelsordning være naturligt at involvere bydelsforvaltningerne i de opgaver, der er af betydning for bydelene, sådan som det hidtil er sket i det igangværende bydelsforsøg. Samspillet mellem Bygge- og Teknikudvalget henholdsvis -forvaltningen og bydelene Med henvisning til PLS Consults bemærkning i den samlede vurdering af forsøgets formelle rammer (p. 66) skal det slås fast, at Bygge- og Teknikforvaltningen ikke ser bydelsforsøget som en trussel eller et forstyrrende element, der skal modarbejdes. Skulle det være sket, at Bygge- og Teknikforvaltningen ikke har gennemført de høringer, man er forpligtet til på de områder, der ikke er udlagt, men som vedrører bydelens interesser (jf. bydelenes tilkendegivelser over for PLS Consult (p. 63)), er det alene udtryk for omstillingsvanskeligheder. Det skal dog understreges, at bydelsforvaltningerne på et tidligt tidspunkt i forløbet uformelt inddrages i udarbejdelsen af projekter, plansager eller lignende, der er af væsentlig betydning for bydelen. I øvrigt henvises til vedlagte notat af 25. maj 1999 vedrørende høring af bydele. Bygge- og Teknikudvalget drøftede notatet i mødet den 2. juni 1999. Nytænkning Det skal præciseres, at Bygge- og Teknikforvaltningens reorganisering af vej- og parkområdet, herunder renholdningsopgaver, ikke er en følge af bydelenes håndtering af området. Det kan man ellers forledes til at tro, når man læser PLS Consults konklusion i "Del 4 – Sammenfatning og perspektivering" i afsnittet "Nytænkning og udvikling af serviceydelser" (p. 302). Reorganiseringen med adskillelsen af bestillerfunktionen og udførerfunktionen og udlicitering af driftsopgaver som væsentlige elementer blev forberedt før bydelsforsøgets ikrafttræden. Organisationen er siden da blevet udviklet løbende. Hensigten har hele tiden været, at forvaltningen skal kunne leve op til nutidens forventninger og krav til gennemsigtighed, effektivitet og resultatorientering. Oprettelsen af den kontraktstyrede virksomhed Kommune Teknik København i 1998 er et udtryk herfor. Forvaltningens indstilling vedrørende denne besvarelse blev godkendt af Bygge- og Teknikudvalget i udvalgets møde den 23. februar 2000. Med venlig hilsen Søren Pind Jens Jacobsen" BILAG VEDLAGT Brev af 3. februar 2000 fra overborgmester Jens Kramer Mikkelsen vedrørende PLS Consults afsluttende evaluering Brev af 14. oktober 1999 fra Bygge- og Teknikudvalget til Økonomiudvalget vedrørende opgavefordelingen mellem bydelene og kommunen Notat af 25. maj 1999 fra administrerende direktør Jens Jacobsen til Bygge- og Teknikudvalget vedrørende høring af bydele. BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 PLS Consult (december 1999): Evaluering af forsøg med bydelsstyre i Københavns Kommune – slutrapport / Jens Jacobsen 9. BTU 89/2000 J.nr. 14170.0004/99 Udliciteringsforhold vedrørende KTK INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at nuværende praksis for udlicitering af opgaver, der berører Kommune Teknik København, videreføres RESUME Enhedslisten har ved brev af 18. januar 2000 stillet følgende forslag: "Der etableres et midlertidigt stop for udlicitering af opgaver, der berører Kommune Teknik, indtil der er skabt et overblik over udliciteringens konsekvenser". Udvalget behandlede Enhedslistens forslag i mødet den 2. februar 2000, hvor beslutningen blev, at sagen blev udsat, og at forvaltningen skulle udarbejde indstilling til et kommende møde. Bygge- og Teknikudvalget besluttede i sit møde den 10. november 1999 at godkende udkast til ny virksomhedskontrakt mellem Bygge- og Teknikforvaltningen og Kommune Teknik København. Kontrakten er gældende for perioden 1. januar 2000 - 31. december 2004. Af kontraktens afsnit 5 fremgår følgende: " Det er derfor i KTK's interesse så hurtigt som muligt at trimme organisationen til at kunne klare sig på markedsmæssige vilkår, dvs. at virksomheden skal være indtægtsdækket i den situation, at hele omsætningen kommer fra kategori 2 (aftalt pris, tilstræbt markedspris) eller kategori 3 (udbud) opgaver. Dette mål forudsættes nået inden udgangen af 2002." Forvaltningen finder, at en forudsætning for at kunne fastlægge et blot nogenlunde passende niveau for en lang række enkeltpriser (kategori 2) løbende vil være at afprøve entrepriser i reelt udbud, hvilket vil sige kategori 3. På den baggrund og under henvisning til, at udvalget for nylig har truffet beslutning om virksomhedskontraktens indhold og intentioner, anbefaler forvaltningen, at nuværende praksis fastholdes. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Enhedslisten har ved brev af 18. januar 2000 stillet følgende forslag med begrundelse: "Der etableres et midlertidigt stop for udlicitering af opgaver, der berører Kommune Teknik, indtil der er skabt et overblik over udliciteringens konsekvenser. Begrundelse Udlicitering af opgaver har en række konsekvenser, som ikke alle er fuldt belyst. Den midlertidige pause skal bruges til bl.a. at få klarhed over: · Økonomisk oversigt over de samlede konsekvenser af de udliciterede opgaver, herunder følgeomkostninger, "ekstraregninger" m.m. · Arbejdsmiljøforhold i forbindelse med det udliciterede arbejde · Tilsynet fra bestiller med det udliciterede arbejde · Vej & Parks evne til at beskrive arbejdet (bestillerfunktionen) i forhold til det konstaterede store forbrug af konsulenter til denne opgave hidtil · Den renholdelsesstandard der opnås ved udlicitering i forhold til tidligere standard (herunder vinterrenholdelsen) samt oplæg til politisk fastsættelse af standarder · Opgavernes fordeling mellem de tre kategoriers udførelsesmåde samt udarbejdelse af oplæg til fastlæggelse af den fremtidige fordeling af opgaverne · Proceduren for udbud af opgaver, herunder den tid der gives Kommune Teknik til at udarbejde bud, samt - hvis opgaves tabes - at omstille sig". Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 2. februar 2000 "Sagen blev udsat med henblik på senere behandling samtidig med dagsordenens punkt 19, idet Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejder indstilling". Redegørelse Bygge- og Teknikudvalget besluttede i sit møde den 10. november 1999 at godkende udkast til ny virksomhedskontrakt mellem Bygge- og Teknikforvaltningen og Kommune Teknik København. Kontrakten er gældende for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2004. Af kontraktens afsnit 5 fremgår følgende: "Det er derfor i KTK's interesse så hurtigt som muligt at trimme organisationen til at kunne klare sig på markedsmæssige vilkår, dvs. at virksomheden skal være indtægtsdækket i den situation, at hele omsætningen kommer fra kategori 2 (aftalt pris, tilstræbt markedspris) eller kategori 3 (udbud) opgaver. Dette mål forudsættes nået inden udgangen af 2002." Ovenstående mål forventes – i skrivende stund – at være nået tæt på udgangen af 2001. Bestilleren (Vej & Park) lægger i øjeblikket mange kræfter i at reducere antallet af kategori 1 opgaver, bl.a. fordi det har vist sig, at forståelsen for, hvad denne kategori indebærer, er væsensforskellig for bestiller og udfører. Af virksomhedskontraktens afsnit 5 fremgår bl.a.: "Kategori 1: Opgaver, der udføres stort set som tidligere, dvs. uden særlig opgavespecifikation og prisaftale. Afregning typisk efter medgået tid og ressourceforbrug." For fuldstændighedens skyld skal dog tilføjes, at der normalt opereres ud fra aftalte timepriser. Direktionen finder imidlertid, at kategori 1 er et levn fra gamle dage med alle hånde muligheder for skævdeling, utilsigtet overforbrug, misforståelser og beskyttelse af urentable driftsenheder. Derfor bør kategori 1 afvikles så hurtigt som muligt. Forvaltningen finder endvidere, at en forudsætning for at kunne fastlægge et blot nogenlunde passende niveau for en lang række enkeltpriser (kategori 2) løbende vil være at afprøve entrepriser i reelt udbud, hvilket vil sige kategori 3. I 1999 var ca. 10% af parkdriften i kategori 3, og i 2000 forventes kategori 3 at udgøre ca. 15%. På vejområdet var der i 1999 forudsat 8% i kategori 3, men den faktiske andel er noget lavere. I 2000 forventes ca. 15% af driftsopgaverne i kategori 3. Forvaltningen har ikke en egentlig økonomisk oversigt over de samlede konsekvenser af de udliciterede opgaver. Men forvaltningen er sig meget bevidst, at udliciteringer kan være forbundet med udgifter på kort sigt, der imidlertid næsten altid tjener sig hjem på lidt længere sigt. Forvaltningen vil udarbejde en sådan oversigt i de nærmeste måneder. Fra tid til anden konstateres upassende arbejdsmiljøforhold, uanset om opgaven løses af KTK eller en anden virksomhed. Sådanne forhold påtales altid, når de observeres. Det er begrænset, hvor mange ressourcer bestiller kan afsætte til tilsyn med udliciteret arbejde. Men tilsynet er ikke af mindre omfang, end når der er tale om ikke udliciteret arbejde. Forvaltningen finder ikke, at der er uklarhed vedr. Vej & Parks evne til at beskrive arbejder, eller at der skulle være tale om et konstateret stort forbrug af konsulenter i denne sammenhæng. Det er derimod rigtigt, at beskrivelsen af en lang række arbejder er særdeles ressourcekrævende. Imidlertid skal dette arbejde gøres, uanset om opgaver skal overføres fra kategori 1 til kategori 2 eller kategori 3 opgaver. Forvaltningen er ikke i tvivl om, at der bør opnås en større gennemskuelighed på renholdelsesområdet, herunder vinterrenholdelsen. Denne gennemskuelighed opnås efter forvaltningens vurdering bedst ved en klar beskrivelse af opgaverne og jævnlige udbud på forskellige entrepriser. Fordelingen af opgaver i ovennævnte 3 kategorier er naturligvis et politisk spørgsmål. Forvaltningen arbejder selvsagt – som hidtil – i fortsættelse af udvalgets flertals beslutninger og tilkendegivelser på området. Forvaltningens procedure for udbud følger givne retningslinier. Kommune Teknik København får på lige fod med andre fornøden tid til at udarbejde bud. Udvalget og forvaltningen gør sig løbende store anstrengelser for at imødekomme Kommune Teknik København, når der skal finde omstilling sted. Økonomi Vurderingen af de økonomiske konsekvenser foreligger ikke i dokumenteret form. Det er imidlertid forvaltningens vurdering, at kommunen på længere sigt vil kunne spare betydelige midler ved anvendelse af en balanceret kombination af kategori 2 og 3 opgaver. Forvaltningen vil i de nærmeste måneder fremlægge notater og redegørelser herom. Høring Ingen BILAG VEDLAGT Enhedslistens brev af 18. januar 2000 Jens Jacobsen 10. BTU 88/2000 J.nr. 21180.0021/99 Notat af 14. oktober 1999 fra Vej & Park vedrørende redegørelse om vintertjenester INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller notat af 14. oktober 199 fra Vej & Park vedrørende redegørelse om vintertjenester (med bilag) til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse. RESUME Vej & Park har ladet udføre en analyse af vintertjenester i Københavns Kommune ("Vintertjeneste i Københavns Kommune. Beskrivelse. Vurdering. Anbefaling. Oktober 1999", vedlagt notatet som bilag). Rapporten vurderer planlægning og udførelse og giver en række anbefalinger til fremtidig vintertjeneste. Vej & Park vil inden vinteren 2000/2001 fremlægge forslag til nye initiativer. Notatet bilagt rapport var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i mødet den 24. november 1999 som sag til efterretning. Lars Engberg (A), Lubna Elahi (A), Manja Sand (A) og Johannes Nymark (A) ønskede sagen optaget som selvstændigt punkt på dagsordenen i et kommende møde. Sagen var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i møderne den 8. december 1999, den 19. januar 2000 og den 2. februar 2000, hvor den blev udsat. BILAG VEDLAGT Notat af 14. oktober 199 fra Vej & Park vedrørende redegørelse om vintertjenester (med bilag) Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 24. november 1999 Jens Jacobsen 11. BTU 74/2000 J.nr. 21200.0023/98 Parkering i brokvartererne INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter forvaltningens indstilling om "Fritagelse fra 2 timers-reglen i forbindelse med restriktioner på parkeringen i brokvartererne ved køb af dagbillet samt drøftelse af muligheden for pålæg af parkeringsordning på private veje" at Bygge- og Teknikudvalget drøfter forslag fra Tine Peters (V) og Ole Hentzen (C), stillet i Borgerrepræsentationens møde den 10. februar 2000, om at parkeringsordningen giver håndværker- og fremstillingsvirksomheder samt detailhandel og liberalt erhverv ret til at blive undtaget fra ordningen ved udstedelse af en licens på linie med den tilsvarende ordning på Frederiksberg at Bygge- og Teknikudvalget drøfter den som bilag vedlagte indstilling fra Bygge- og Teknikforvaltningen om "Indførelse af erhvervslicens i forbindelse med restriktioner på parkeringen i brokvartererne" RESUME Sagen om "Fritagelse fra 2 timers-reglen i forbindelse med restriktioner på parkeringen i brokvartererne ved køb af dagbillet samt drøftelse af muligheden for pålæg af parkeringsordning på private veje" blev behandlet i Bygge- og Teknikudvalget i mødet den 19. januar 2000, hvor den blev anbefalet til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Sagen blev siden behandlet på Borgerrepræsentationens møde den 10. februar 2000, hvor man tiltrådte et forslag fra Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen om at udsætte ordningen til ikrafttrædelse den 30. juni 2000. Sagen blev herefter tilbagevist til Bygge- og Teknikudvalget sammen med et ændringsforslag stillet af Tine Peters (V) og Ole Hentzen (C) om at parkeringsordningen giver håndværker- og fremstillingsvirksomheder samt detailhandel og liberalt erhverv ret til at blive undtaget fra ordningen ved udstedelse af en licens på linie med den tilsvarende ordning på Frederiksberg. Bygge- og Teknikforvaltningen forventede at fremlægge indstilling om "Indførelse af erhvervslicens i forbindelse med restriktioner på parkeringen i brokvartererne" i Bygge- og Teknikudvalgets møde den 23. februar 2000. Bygge- og Teknikforvaltningen fremsætter i stedet sagen om erhvervslicenser sammen med den i Borgerrepræsentationen tilbageviste sag om dagbillet og ændringsforslaget fra Tine Peters (V) og Ole Hentzen (C) til udvalgets drøftelse. BILAG VEDLAGT 1. Indstilling fra Bygge- og Teknikforvaltningen, "Fritagelse fra 2 timers-reglen i forbindelse med restriktioner på parkeringen i brokvartererne ved køb af dagbillet samt drøftelse af muligheden for pålæg af parkeringsordning på private veje" – inklusive bilag Udsendt med dagsordenen (pkt. 10) til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 19. januar 2000 Endvidere vedlagt 2. Kopi af indstilling om "Indførelse af erhvervslicens i forbindelse med restriktioner på parkeringen i brokvartererne" 3. Kopi af del af beslutningsprotokol fra Borgerrepræsentationens møde den 10. februar 2000 Jens Jacobsen 12. BTU 81/2000 J.nr. 410.0002/00 Dispensationspraksis for opførelse af garager og carporte i villaområder INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller forvaltningens dispensationspraksis for opførelse af garager og carporte i villaområder til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse. RESUME På møde i Bygge- og Teknikudvalget den 10. november 1999 ytrede udvalget ønske om, at forvaltningen udarbejdede notat til belysning af praksis ved meddelelse af dispensationer til carporte. Opførelse af garager og carporte i de københavnske villakvarterer er reguleret i byggelovgivningen og i byggeservitutterne. Byggearbejderne forudsætter byggesagsbehandling. Forvaltningens dispensationspraksis fra byggeservitutterne hviler på bygningsmyndighedens erfaringsgrundlag, byggeskikkens udvikling, bygningsreglementernes retningslinier samt bemyndigelser fra Den Samlede Magistrat. Dispensationspraksis i henhold til byggelovgivningen er baseret på et skøn over dispensationens forenelighed med de pågældende bestemmelsers formål sammenholdt med en afvejning af hensynet til bygherre overfor hensynet til berørte naboers interesser. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Opførelse af garager og carporte i de københavnske villakvarterer er reguleret dels i byggelovgivningen (byggeloven og bygningsreglementerne) og dels i de byggeservitutter, der er pålagt ejendommene. (Bygningsreglement for småhuse, BR-S 98, gælder for fritliggende og helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse – dvs. villaer, dobbelthuse og rækkehuse. Bygningsreglement 1995, BR 95, gælder for tofamiliehuse dvs. to boliger adskilt af et vandret lejlighedsskel). Opførelse af garager og carporte på maks. 50 m2 kræver ikke byggetilladelse, men alene anmeldelse. Dette indebærer, at byggearbejdet - inden byggeriet påbegyndes - skal anmeldes til forvaltningen, der herefter inden en frist (på henholdsvis 2 eller 4 uger) skal behandle sagen efter byggelovgivningen samt eventuelle servitutbestemmelser. Endvidere påses - som ved den øvrige administration af byggelovgivningen - om arbejdet strider mod anden relevant lovgivning. Byggeservitutterne Størstedelen af de københavnske villagrunde er i forbindelse med udstykning ved forrige århundredes begyndelse blevet pålagt byggeservitutter. Disse servitutter fastsætter almindeligvis, at mindre udhuse til beboernes behov må opføres på grundene, at bygninger skal holdes eksempelvis 9,415 m fra tilstødende vejes midtlinie, og at en bygning til én side må sammenbygges med bygningen på nabogrunden, mens den på de andre sider – og hvis retten til sammenbygning ikke benyttes – på alle sider skal holdes mindst 2,5 m fra nabogrund. Herudover er der blandt andet fastsat en maksimal grænse for størrelsen af det bebyggede areal i forhold til grundens nettoareal, normalt 1/3, dog i enkelte tilfælde 1/4 eller 2/7. Servitutterne er siden stiftelsen blevet administreret og håndhævet af forvaltningen i medfør af forvaltningens påtaleret, forståelseskompetence og dispensationsbemyndigelse. Bortset fra nogle få mindre byplanlagte områder samt enkelte områder som Grøndalsvængekvarteret, Ryvangskvarteret og Birkevang, der efterfølgende er blevet lokalplanlagt, fungerer servitutterne fortsat som plangrundlag i villaområderne. Byggelovgivningen Selvom opførelse af garager og carporte ikke kræver byggetilladelse, skal byggearbejderne fortsat overholde de byggetekniske bestemmelser, herunder bestemmelserne om afstand til naboskel. Som udgangspunkt skal bebyggelse i henhold til byggelovgivningen holdes mindst 2,5 m fra skel mod nabo eller sti. Imidlertid kan garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende mindre bygninger til udhusformål på visse betingelser bygges i skellet eller nærmere skellet end 2,5 m (kaldet skelbræmmen). Af hensyn til naboen gælder der visse begrænsninger/be-tingel-ser for placering af disse bygninger i skelbræmmen. Betingelserne er følgende: · Det samlede areal af de bygninger, der ligger i naboskel eller nærmere skel end 2,5 m, må ikke være over 50 m2. · De sider, der vender mod skel, må ikke have større samlet længde end 12 m. Anbringes en bygning i et hjørne af grunden, medregnes kun den længste side. Anbringes en bygning nærmere 2,5 m til to modstående skel medregnes kun den længste side. Udhæng udover 0,5 m medregnes til bygningens længde. Længden af en carport måles 0,5 m inden for tagfladens begrænsning. · Ingen del af bygningens ydervægge eller tag må inden for en afstand af 2,5 m fra skel være højere end 2,5 m over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan. · Der må ikke udføres vinduer mod skel. · Tagvand skal holdes inde på egen grund. Endvidere gælder - for at forhindre en eventuel brand i at brede sig fra en grund til en anden - visse brandmæssige krav til bebyggelsen, der opføres i skelbræmmen, herunder eventuelt særlige foranstaltninger, såfremt afstanden til andre bygninger er mindre end 2,5 m. Der vil normalt ikke blive dispenseret fra de brandmæssige krav. I henhold til byggeloven må bebyggelsesprocenten for villaer ikke overstige 25. I Københavns Kommuneplan 1997 er villaområderne fastlagt som boligområde B1 med en maksimal bebyggelsesprocent på 40. Ved beregning af bebyggelsesprocenten – der er udtryk for en ejendoms samlede etageareal i forhold til grundens bruttoareal – medregnes kun den del af garagens / carportens areal, som overstiger 35 m2 pr. bolig ved fritliggende enfamiliehuse og dobbelthuse. Ved rækkehuse, kædehuse og tofamiliehuse den del, der overstiger 20 m2 pr. bolig. Dispensation fra byggeservitutterne til opførelse af garager og carporte i villaområder Forvaltningens dispensationspraksis fra de bebyggelsesregulerende servitutter bygger på bygningsmyndighedens erfaringsgrundlag kombineret med byggeskikkens udvikling, bygningsreglementernes retningslinier samt bemyndigelser fra Den Samlede Magistrat. Dispensation fra bestemmelser om bygningers afstand til vejens midtlinie Hensynene bag denne type dispensationer stammer fra det stigende antal biler i 50´erne og 60´erne og det deraf stigende behov for garager og carporte, således at parkering på villavejene blev mindsket. Forvaltningen har derfor siden maj 1970 haft bemyndigelse til at dispensere for så vidt angår opførelse af carporte foran vejudvidelseslinierne under forudsætning af, at carporten udføres i let konstruktion. Forvaltningen har i forbindelse med denne dispensationspraksis sikret sig, at villaområdernes præg af åben og lav bebyggelse er bevaret. Dispensation fra bestemmelser om bebyggelsesgrad På baggrund af samme hensyn som ovenfor har Den Samlede Magistrat den 25. april 1949 givet bemyndigelse til, at der kan dispenseres fra servitutternes bestemmelser om tilladeligt bebygget areal i det omfang, dette måtte vise sig nødvendigt for opførelse af en garage eller en carport til én bil. Dispensation fra bestemmelser om bygningers afstand til naboskel Der foreligger en dispensationspraksis vedrørende opførelse af garager og carporte, som er placeret nærmere naboskel end foreskrevet i villaservitutterne. Baggrunden for denne dispensationspraksis er, at bygningslovgivningen indtil 1977 ikke indeholdt bestemmelser om bygningers afstand til naboskel. Før 1977 var afstandsforhold således alene reguleret i servitutterne med det formål at skabe et haveboligområde med fritliggende beboelseshuse. I Bygningsreglement 1977 blev der indført afstandsbestemmelser, således at bebyggelse som udgangspunkt ikke måtte opføres nærmere naboskel end 2,5 m. Samtidig indførtes undtagelsesbestemmelser, hvorefter blandt andet garager og carporte kunne opføres i naboskel eller nærmere naboskel end 2,5 m. Disse bygninger kan, som nævnt ovenfor, også efter nugældende reglementer placeres nærmere skel end 2,5 m. Med henblik på at harmonisere bygningsreglementerne og servitutternes afstandsbestemmelser har Den Samlede Magistrat senest ved resolution af 22. marts 1993 bemyndiget forvaltningen til at dispensere fra servitutternes afstandsbestemmelser til opførelse af blandt andet garager og carporte, såfremt der ikke fremkommer berettigede indsigelser fra berørte naboer. Ved en eventuel naboindsigelse vil der blive foretaget en konkret afvejning af henholdsvis bygherrens fordele ved byggeriet og naboens ulemper, herunder beliggenhed, skyggevirkning, udsigtsforandring, bebyggelsestæthed, -længde og –højde m.m. Dispensation fra byggelovgivningen til opførelse af garager og carporte i villaområder Forvaltningen kan efter byggeloven dispensere fra loven og bygningsreglementerne, når det skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser. Dispensationer fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser forudsætter en forudgående orientering af berørte naboer. Dispensation fra bestemmelser om bebyggelsesprocent (25) Bebyggelsesprocenten må ikke overskrides uden dispensation, medmindre en anden maksimal bebyggelsesprocent er fastsat i en lokalplan. På grund af den omtalte fradragsregel på henholdsvis 35 og 20 m2 er dispensation fra bebyggelsesprocenten ofte ikke nødvendig, men i sager, hvor der søges om dispensation, vil kommuneplanens rammer være vejledende for, hvilken bebyggelsesprocent der vil kunne opnås dispensation til. Dispensation fra bestemmelser om størrelsen (50 m2), længden (12 m) og højden (2,5 m) i skelbræmmen Ved dispensation fra bestemmelserne om størrelse, længde og højde foretager forvaltningen en afvejning af bygherrens fordele ved dispensationen over for eventuelt indkomne indsigelser i forbindelse med naboorienteringen. Af relevans kan nævnes lysforhold, skyggevirkning, udsigtsforandring, æstetik, bebyggelsestæthed i skelbræmmen m.v. Den hyppigste afvigelse fra kravene til placering i skelbræmmen er bygningshøjden, idet det ikke er ualmindeligt, at visse villaejere af æstetiske hensyn, for at indordne bygningens arkitektur i forhold til beboelseshuset, har et ønske om, at udføre taget med rejsning – eksempelvis sadeltag med hældning på typisk 15-25° eller afvalmet tag. Dispensation meddeles kun, såfremt det skønnes, at dispensationen ikke er i strid med principperne i reglementet. Øvrige forudsætninger for placering i skelbræmmen Der dispenseres ikke fra reglerne om bortledning af tagvand og forbudet mod isætning af vinduer imod skel. / Ole Sperling 13. BTU 87/2000 J.nr. 2130.0008/98 Forslag fra Johannes Nymark (A), Jens Johansen (F) og Jens Kjær Christensen (Ø) vedrørende stationsdannelsen på den kommende ringbane, specielt forholdene omkring Ny Ellebjerg Station "Forholdene omkring stationsdannelsen på den sydlige strækning af den kommende ringbane, herunder specielt forholdene omkring Ny Ellebjerg, ønskes drøftet". 14. BTU 78/2000 J.nr. 01116.0004/98 Sager til efterretning a) Notat af 9. februar 2000 fra Vej & Park vedrørende redegørelse om delebiler i København 15. BTU 79/2000 J.nr. 01116.0005/98 Meddelelser fra borgmesteren 16. BTU 80/2000 J.nr. 01116.0003/98 Eventuelt