Torvehaller på Israels Plads
Torvehaller på Israels Plads
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 4. december 2002
Sager til drøftelse
21. Torvehaller på Israels Plads
BTU 599/2002 J.nr. 21513.0006/98
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter den økonomiske analyse af Torvehalsprojektet.
RESUME
Firmaet Datea er på initiativ af Fonden Realdania og Bygge- og Teknikforvaltningen ved at gennemføre en økonomisk analyse af Torvehalsprojektet baseret på de forudsætninger, der ligger i Torvelaugets/Arkitekturværkstedets projekt og de forudsætninger, som normalt er gældende ved udlejning af butikslokaler til forretningsdrivende.
Analysens endelige resultater foreligger umiddelbart inden udvalgsmødet den 4. december. Forvaltningen vil på mødet gennemgå hovedresultaterne.
SAGSBESKRIVELSE
Firmaet Datea er på initiativ af Realdania og Bygge- og Teknikforvaltningen ved at gennemføre en økonomisk analyse af Torvehalsprojektet. Baggrunden for Realdania og kommunens samarbejde er, at Realdania overfor Københavns Kommune har tilkendegivet, at man - under forudsætning af, at Torvehalsprojektet er økonomisk bæredygtigt - vil være interesseret i at medvirke til finansieringen af projektet; eventuelt via en donation af en del af anlægssummen. Endvidere har firmaet Økoinvest - under forudsætning af at deres kapital kan forrentes på tilfredsstillende måde - tilkendegivet, at være interesseret i at medvirke ved projektets realisering. Forinden endeligt tilsagn om donation/investering mv. ønskede de to firmaer foretaget en økonomisk analyse.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Firmaet Datea er ved at gennemføre en økonomisk analyse af Torvehalsprojektet baseret på de forudsætninger, der ligger i Torvelagets / Arkitekturværkstedets projekt og baseret på de forudsætninger, som normalt er gældende ved udlejning af butikslokaler til forretningsdrivende.
Udgangspunktet for analysen er den lokalplan, som Borgerrepræsentationen vedtog i juni 2002 (BR299/02) med høje tage over lave glas-butiksmoduler. Lokalplanen blev udarbejdet med udgangspunkt i det projekt, som Arkitekturværkstedet A/S har lavet, og som Københavns Torvelaug af 1998 de seneste år har arbejdet for realiseringen af.
Analysens endelige resultater foreligger lige inden udvalgsmødet den 4. December. For at sikre, at udvalget er velinformeret om den økonomiske analyse, vil forvaltningen foretage en kort mundtlig gennemgang på mødet af analyseresultaterne.
Ole Bach