16-06-1999 Bygge- og Teknikudvalget: Dagsorden

16-06-1999 Bygge- og Teknikudvalget: Dagsorden for mødet onsdag den 16. juni 1999 kl. 14.00 på Rådhuset, mødesalen 1. sal vær. 51 Sager til beslutning 1. Smykkestader på Gammel Torv[#1] 2. Dispensation fra lokalplan nr. 72, "Westend-karreerne"[#2] 3. Meddelelser fra borgmesteren[#3] 4. Eventuelt[#4] 1 . BT 256/99 J.nr. 2150.0004/95 Smykkestader på Gammel Torv INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at afgift for smykkestader på 1.000 kr. pr. måned fastholdes RESUMÉ Borgerrepræsentationen vedtog den 4. marts 1999 at hæve afgift for smykkestader fra 580 kr. til 1.000 kr. pr. måned med vedtagelse af nye regler for råden over vejareal. Før nye afgifter var stadeindtægten kr. 55.680 pr. år. Med nye afgifter er stadeindtægten kr. 96.000 pr. år. SAGSBESKRIVELSE Der er 8 smykkestader i Københavns Kommune, og de er alle beliggende på Gammel Torv. Tidligere var der tillige 2 smykkestader på Højbro Plads, men de forsvandt med den politiske beslutning om at friholde denne plads for stader. Med vedtagelse af 4. marts 1999 i Borgerrepræsentationen hævedes stadeafgiften fra 580 kr. til 1.000 kr. pr. måned. Forvaltningen har telefonisk modtaget klager fra stadeholderne over afgiftsstigningen. Ingen af stadeholderne har dog opgivet deres stadeplads. Forvaltningen har ca. 200 personer på venteliste til at få et af de 8 smykkestader på Gammel Torv. Eventuelle alternativer til indstillingen Der er intet juridisk til hinder for, at afgiftsstigningen kan implementeres over 3 år. I så fald vil dette medføre en nedgang i Kommunens indtægt svarende til 26.880 kr. det første år og 13.440 kr. det andet år, dvs. samlet 40.320 kr. Økonomi Før nye afgifter var stadeindtægten kr. 55.680 pr. år. Med nye afgifter er stade-ind-tægt-en kr. 96.000 pr. år. Der henvises til vedlagte notat "Råden over vejareal – foreløbig evaluering", der beskriver situationen efter indførelse af nye regler. BILAG VEDLAGT Notat af 7. juni 1999 vedr. råden over vejareal - foreløbig evaluering. / Jens Rørbech 2 . BT 257/99 J.nr. 611:188.0002/99 Dispensation fra lokalplan nr. 72, "Westend-karreerne" INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at der meddeles dispensation fra lokalplan nr. 72 ("Westend-karreerne") § 3, stk. 1 a), til indretning af et Rådgivningscenter for stofafhængige på 1. til 4. sal i forhuset mod Vesterbrogade på ejendommen Vesterbrogade 67/Westend 2-4 på betingelse af at aktiviteterne i centret udøves på en sådan måde, at de ikke er til ulempe for det omgivende kvarter at aktiviteterne ændres, begrænses eller bringes til ophør, såfremt der modtages klager, der efter Bygge- og Teknikudvalgets opfattelse kan anses for berettigede at adgang til centret alene finder sted fra Vesterbrogade via en ny trappe, der forudsættes etableret med indgang herfra at der ikke etableres adgang til ejendommens og karreens friarealer fra centret RESUMÉ Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Byggeri og Ejendomsadministrationen, har søgt om tilladelse til i Postens Frimærkecenters tidligere lokaler at indrette et Rådgivningscenter for stofafhængige på 1. til 4. sal i forhuset mod Vesterbrogade på ejendommen matr.nr. 1291 Udenbys Vester Kvarter, København, Vesterbrogade 67/Westend 2-4. Det samlede etageareal af centret vil udgøre ca. 1.075 m². Stueetagen forudsættes i overensstemmelse med den gældende strøggadelokalplan fortsat udlejet til butik eller lignende. Rådgivningscentret skal modtage klienter, som er under afvænning og derfor har brug for den rådgivning og de aktiviteter, som centret kan tilbyde. Rådgivningscentret er ikke i overensstemmelse med de umiddelbare anvendelsesbestemmelser i lokalplan nr. 72 ("Westend-karreerne"), men ligger inden for de rammer, der er angivet i lokalplanens § 3, stk. 1 a), for hvilke institutioner, der kan meddeles dispensation til at placere i området. I forbindelse med naboorienteringen om dispensationen fra lokalplanen er der modtaget 34 skriftlige henvendelser med i alt 203 underskrifter. I samtlige indsigelser protesteres der mod, at der skal etableres et rådgivningscenter for stofafhængige i en meget attraktiv del af Vesterbro, og det anføres, at placeringen strider mod kommunens i øvrigt vellykkede byfornyelse i området og de boligpolitiske tilkendegivelser om at tiltrække ressourcestærke børnefamilier. Beboerne frygter bl.a., at der vil komme mere kriminalitet, og at det vil blive utrygt, især for børn, at færdes i området. Bl.a. som følge af de mange indsigelser afholdt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen et orienteringsmøde for områdets beboere den 3. maj 1999 i Bymuseet. Indsigelserne har været forelagt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til udtalelse, og under henvisning hertil, herunder at forvaltningen bl.a. på baggrund af tidligere erfaringer ikke forventer, at centret vil påføre omgivelserne særlige gener, indstiller Bygge- og Teknikforvaltningen, at den ønskede dispensation meddeles på nærmere angivne betingelser, herunder at der etableres adgang direkte fra Vesterbrogade til centret. Sagen var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i mødet den 2. juni 1999, hvor den blev udsat. Plandirektoratet har siden udarbejdet supplerende notat af 10. juni 1999 vedrørende dispensation fra lokalplan nr. 72 ("Westend-karreerne") til etablering af et rådgivningscenter ("Vestre") for stofafhængige på Vesterbrogade 67, der er vedlagt som bilag. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Ejendommen matr.nr. 1291 Udenbys Vester Kvarter, København ligger på det mellemste Vesterbro i et område, hvor der er gennemført omfattende sanering og nybyggeri bl.a. på baggrund af lokalplan nr. 72 ("Westend-karreerne"). Bortset fra manglende udnyttelse af byggemuligheden på 2 tomter og indretning af enkelte fællesgårdanlæg samt Otto Krabbes Plads er arbejderne nu gennemført. Skydebanehaven og ejendommene syd og vest herfor indgår i handlingsplanen for byfornyelsen på indre Vesterbro, og der er vedtaget såvel lokalplan ("Dannebrogsgade") som byfornyelsesbeslutning herfor ("Skydebanehaven"). Ejendommen ligger på hjørnet af Vesterbrogade og Westend, der udmunder i Vesterbrogade i en 2-etager høj og ca. 5 m bred port. Der er butikslokaler i stueetagen mod Vesterbrogade. Mod Westend er der 3 trappeopgange, Vesterbrogade 67 samt Westend 2 og 4. Førstnævnte giver til venstre adgang til 2 beboelseslejligheder samt 3 erhvervslejligheder og til højre adgang til de 4 overliggende etager i forhuset mod Vesterbrogade, der anvendes til erhverv. Den del af ejendommen, der ligger mod Vesterbrogade, er omfattet af lokalplan nr. 178, der er en strøggadelokalplan ("Vesterbrogade"), som fastlægger stueetagen til publikumsorienterede serviceerhverv. Hele ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 72 ("Westend-karreerne"), hvor den i henhold til § 3, stk. 1 a), første afsnit, ligger i lokalplanens område II, der er fastlagt til boligformål. Der må foruden boliger kun indrettes sådanne forretnings- og kontorlokaler, der efter kommunens skøn finder naturlig plads i et boligområde. Erhvervslokalerne må kun indrettes i den nederste etage, mod Vesterbrogade dog i de nederste 3 etager. Derudover kan der i henhold til § 3, stk.1 a), sidste afsnit, – efter kommunens nærmere godkendelse – indrettes kollektive anlæg og institutioner – herunder vuggestuer og børnehaver – samt andre sociale servicefunktioner, der naturligt finder plads i et boligområde. I henhold til planlovens § 19, stk. 1, jf. lokalplanens § 13, kan der meddeles dispensationer fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationerne ikke er i strid med principperne i planen. Ansøgning Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Byggeri og Ejendomsadministrationen, har søgt om tilladelse til at indrette et Rådgivningscenter for stofafhængige på 1. til 4. sal i forhuset mod Vesterbrogade på ejendommen matr.nr. 1291 Udenbys Vester Kvarter, København, Vesterbrogade 67/Westend 2-4. Det samlede etageareal af centret vil udgøre ca. 1.075 m². Stueetagen forudsættes fortsat udlejet til butik eller lignende. Af hensyn til lejerne i nr. 67 til venstre forslås der umiddelbart til højre for denne opgang etableret et særskilt trapperum fra stueetagen til 1. sal således, at klienterne til centret ikke benytter hovedtrappen i nr. 67. Adgangen mellem etagerne i centret sker alene ved benyttelse af bagtrappen, hvorfor der hverken er adgang til beboelseslejemål eller friarealer. Som nævnt sker adgang til Vesterbrogade 67 gennem porten fra Vesterbrogade til Westend. Rådgivningscentret skal modtage klienter, som er under afvænning og derfor har brug for den rådgivning og de aktiviteter, som centret kan tilbyde. Ejendommens 1. sal forudsættes anvendt til reception, konference- og samtalerum samt akutrum og kontor. 2. , 3. og 4. sal indrettes med lokaler til læge og sygepleje, ophold for klienter samt rum til socialrådgiver og pædagog. Endvidere indrettes kontorer samt opholds- og grupperum. På etagerne indrettes diverse toiletter, bad, garderobe, køkken o.lign. I de daglige aktiviteter i rådgivningscentret vil bl.a. indgå visitation af klienter, råd og vejledning samt personlige samtaler med psykologer, socialrådgivere og pædagogisk personale. Der vil være mulighed for at arbejde i terapeutiske grupper eller individuel terapi, og der tilbydes lægelig kontakt såvel som sygepleje. Endvidere vil der ske udlevering af metadon og lignende. Der etableres ca. 25 arbejdspladser i centret, og normeringen i centret vil svare til 80 klienter plus de klienter, som kan have akut behov. Åbningstiden vil være mellem kl. 9.00 og 16.00. Afvigelse fra bestemmelsen Ejendommens 1. og 2. sal mod Vesterbrogade må i henhold til lokalplanen indrettes til boliger eller forretnings- og kontorlokaler, og de resterende etager er fastlagt til boliger. En anvendelse af ejendommens 1.- 4. sal til rådgivningscenter vil ikke være i overensstemmelse hermed. Samlet set anses den ansøgte anvendelse for at være en social institution, der naturligt finder plads i et boligområde, og den ligger dermed inden for den anvendelseskategori, som lokalplanen muliggør, at der kan gives tilladelse til. Tilladelsen forudsætter en dispensationsprocedure. Dispensation Bygge- og Teknikforvaltningen kan anbefale, at den fornødne dispensation meddeles med henvisning til, at institutionen som nævnt naturligt finder plads i et boligområde, at den placeres mod den befærdede strøggade Vesterbrogade, at den tidligere lovlige anvendelse var erhverv, senest Postens Frimærkecenter/Postens Filateli, og at der etableres separat adgang til institutionen. På baggrund af de mange indsigelser og de heri indeholdte synspunkter vil det endvidere være en betingelse for dispensationen, at aktiviteterne i centret udøves på en sådan måde, at de ikke er til ulempe for det omgivende kvarter, at aktiviteterne ændres, begrænses eller bringes til ophør, såfremt der modtages klager, der efter Bygge- og Teknikudvalgets opfattelse kan anses for berettigede, at adgang til centret alene finder sted fra Vesterbrogade via en ny trappe, der forudsættes etableret med indgang herfra, og at der ikke etableres adgang til ejendommens og karreens friarealer fra centret. Naboorientering Forinden der kan dispenseres fra lokalplaner, skal der i henhold til planlovens § 20, stk. 1, ske en orientering af berørte ejere, lejere m.fl. således, at disse har mulighed for at komme med deres bemærkninger hertil. På den baggrund har man i perioden fra den 23. marts 1999 til 9. april 1999 foretaget den forskrevne naboorientering, jf. det fremlagte bilag 1. I høringsperioden er der modtaget 34 henvendelser med i alt 203 underskrifter. En liste over de modtagne henvendelser er vedlagt som bilag A. De modtagne henvendelser har været sendt til udtalelse i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som har fremsendt det som bilag B vedlagte brev af 16. april 1999. Endvidere har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen afholdt et orienteringsmøde den 3. maj 1999 i Bymuseet, hvortil alle, som havde sendt kommentarer eller indsigelser i høringsperioden, var indbudt. Endvidere blev der den 26. april 1999 udsendt en pressemeddelelse til Vesterbro Lokalradio- og TV om orienteringsmødet. Endvidere har sagen været omtalt i Vesterbrobladet. De fremkomne kommentarer og bemærkninger på mødet afspejler indholdet i de modtagne henvendelser, jf. det som bilag C vedlagte resumé fra mødet. På mødet tilbød Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at der, hvis rådgivningscentret blev en realitet, kunne etableres en kontaktgruppe til løsning af eventuelle problemer, såfremt der lokalt var interesse herfor. Henvendelse fra ejere og beboere m.v. I nedenstående gennemgang er hovedsynspunkterne i de modtagne henvendelser refereret og kommenteret. Hovedsynspunkterne er opdelt i 6 emner. Inden for hvert emne er angivet numre – med reference til den som bilag A vedlagte liste – på de henvendelser, der indeholder synspunkter til det pågældende emne. 1) Rådgivningscentrets påvirkning af nærmiljøet I henvendelserne nr. 1, 3, 4, 5, 9, 14, 16, 17, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 32, 33 og 34 gives der udtryk for, at etablering af så stort et rådgivningscenter med modtagelse af op til 85 klienter dagligt alle ugens dage, vil medvirke til, at narkoområdet udvides, at andre stofmisbrugere vil blive tiltrukket af stedet, og at der vil foregå øget handel med narko samt øget kriminalitet. Det frygtes, at der igen vil blive smidt kanyler i trappeopgangene, at der vil ske en stigning af antallet af indbrud i bl.a. stuelejligheder, samt at nærmiljøet generelt vil blive utrygt at færdes i. Mange stofmisbrugere kommer fra området omkring Hovedbanegården, og der vil derfor blive en øget "trafik" derfra og til rådgivningscenteret. Endvidere forudser man, at der igen vil foregår narkohandel på parkeringspladsen bag Føtex, og at det vil brede sig til Tullinsgade. Et forhold som politiet ellers har fået stoppet. Det fremføres endvidere, at mellem 70 og 80% af de kontakter, politiet har med stofmisbrugere i bydelen, er med misbrugere, som kommer udefra. Dette forhold bør ændres, hvis bydelen skal være attraktiv. Der gives endvidere udtryk for den opfattelse, at de mange servicetilbud i bydelen er med til at fastholde stofmisbrugerne i området, f.eks. Reden, Mariatjenesten, Projekt Menneske, Klippen, Mændenes Hjem, KFUM, Enghaveprojektet m.v. Bemærkning Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i den anledning udtalt følgende: Det er Borgerrepræsentationen, som i 1992 har besluttet, at der skal oprettes rådgivningscentre. Kommunen er opdelt i 4 distrikter. Til hver distrikt er der knyttet et rådgivningscenter, som har tilknyttet mindre specialinstitutioner, der er placeret rundt om i byen samt uden for kommunen. Rådgivningscentret, som drives af kommunen, har ansvar for visitation, hvor klienterne sluses videre til specialinstitutionerne, behandling, udvikling, planlægning og økonomi i det enkelte distrikt. Centret forestår endvidere metadonudleveringen i forberedelsesfasen. Den endelige udslusning foretages også af centret. Der forventes ca. 80 klienter pr. dag plus dem, som har akut behov, og de kommer fra lokalområdet. Den største koncentration af klienter vil være i de 2 timer, hvor der uddeles metadon. Rådgivningscentret har lukket i weekenden. I forbindelse med at centret også skal have en funktion som socialcenter, vil der blive udbetalt penge til klienterne, men der udbetales ikke rede penge, idet beløbet overføres til klienternes bankkonto. Det oplyses endvidere, at der findes mange små specialinstitutioner, samt ambulatorier med henblik på varetagelsen af den metadonunderstøttende behandling. Klienternes behov for rådgivning sker typisk omkring deres økonomiske situation, uddannelses- og arbejdstilbud, boligproblemer, samkvem med deres børn og deres helbredsmæssige tilstand. For så vidt angår de forventede ulemper i forbindelse med stofmisbrugernes tilstedeværelse i området anfører Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at erfaringerne fra de 4 rådgivningscentre, Tietgensgade 31 (hvor klienterne er nu, og som fraflyttes på grund af pladsmangel, samt manglende mulighed for etablering af de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger), Hørsholmsgade 20, Tycho Brahes Allé 35 og Ørnevej 33-35, samt de 4 ambulatorier og specialambulatoriet på Forchhammersvej, viser, at når først de respektive institutioner er etableret, opstår der hurtigt et godt og ordentligt samarbejde mellem institutionerne og lokalmiljøet. Dette beror til dels på, at stofmisbrugerne er bedre end deres rygte, og at deres tilværelse stabiliseres, når de er i behandling, og at de ophører med misbrug og kriminalitet. Endvidere siger erfaringen, at etablering af en institution og inddragelse af flere stofmisbrugere i behandling mindsker problemerne i lokalområdet. Ligeledes er der erfaringsmæssigt fra andre centre ingen grund til at forvente eller frygte, at der vil tiltrækkes flere narkosælgere, eller at der vil blive smidt flere kanyler eller lignende. Det skal bemærkes, at rådgivningscentrene i Hørsholmsgade, på Tycho Brahes Allé og på Forchhammersvej er beliggende i boligområder, mens centret på Ørnevej ligger i et erhvervsområde. Endelig anfører Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at distrikt Vestre består af bydelene Vesterbro, Kgs. Enghave, Valby og Vanløse. Klienterne kommer fra disse bydele og i samme prioriterede orden. Der kommer flest fra Vesterbro og færrest fra Vanløse. Bygge- og Teknikforvaltningen kan henholde sig til det af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anførte. 2) I modstrid med de boligpolitiske tilkendegivelser I henvendelserne nr. 2, 3, 4, 5, 6, 10, 12, 14, 16, 17, 18, 19, 20, 21 og 25 finder man, at placeringen af et rådgivningscenter på Vesterbrogade/Westend strider mod kommunens i øvrigt vellykkede byfornyelse i området og boligpolitiske tilkendegivelser om at tiltrække ressourcestærke børnefamilier. I henvendelserne gives der udtryk for forundring over, at man, efter at Westend gennem byfornyelsen er blevet et smukt, attraktivt og velfungerende sted at bo, nu "bomber" området 6-7 år tilbage i tiden ved etablering af et rådgivningscenter for stofmisbrugere. Bemærkning Det er Bygge- og Teknikforvaltningens opfattelse, at der til velfungerende byområder også hører sociale institutioner, og det vurderes, at såvel bydelen i kraft af sin størrelse og karakter som det konkrete område på Vesterbro er så mangfoldigt, at det kan bære et rådgivningscenter som det ansøgte uden væsentlige problemer, jf. også bemærkningerne under 1) om erfaringerne fra tilsvarende centre i andre bydele. Med den forudsatte adgang alene fra den meget trafikerede Vesterbrogade forventes klienterne ikke at præge gadebilledet. 3) Placering I henvendelserne nr. 4, 5, 7, 9, 13, 15, 17, 18, 24, 27 og 30 peges der på, idet der i flere af henvendelserne gives udtryk for en forståelse for problemet med at finde en placering til rådgivningscentret, at den valgte placering i en stor, smuk og velholdt ejendom på én af de dyreste adresser på Vesterbro er noget eksklusiv. Endvidere finder man, at placeringen er for tæt på Otto Krabbes Plads/Dannebrogsgade, hvor der i stor udstrækning foregår handel med stoffer. Nogle foreslår, at centret placeres uden for nærmiljøet, og andre, at det placeres i nærmiljøet f.eks. Brune Kødby, Socialcentret Vesterbro, en kirke eller blot i nærheden af Istedgade/Halmtorvet således, at der både hurtigere og bedre kan opereres i narkomiljøet. Endelig udtrykkes der bekymring for, at porten mellem Westend og Vesterbrogade (en port til et boligområde) vil blive opholdssted for misbrugerne med deraf følgende handel m.v. til stor gene for beboerne, som dagligt bruger den som adgangsvej. Det foreslås, at adgangen til centret sker gennem én af butikkerne i stueetagen mod Vesterbrogade. Bemærkning På orienteringsmødet udtalte Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at placeringen af rådgivningscentret i den aktuelle ejendom skyldes, at der generelt er et meget lille udbud af egnede ejendomme til dette formål. Forvaltningen har søgt efter en egnet ejendom i ca. 1 år, og den aktuelle ejendom opfylder både de bygningsmæssige krav samt de økonomiske rammer, som er givet for projektet. Med hensyn til ophold i porten udtalte forvaltningen, at man har erfaring for, at klienterne ikke opholder sig i umiddelbar nærhed af rådgivningscentret, samtidig med at man er af den opfattelse, at porten, som jo er meget åben og stor, ikke vil være et særligt hensigtsmæssigt sted at handle eller fixe. Med hensyn til adgang direkte fra Vesterbrogade, foreslår Bygge- og Teknikforvaltningen, som det fremgår af det tidligere anførte, at det stilles som vilkår for dispensationen, at adgang alene finder sted via en indgang fra Vesterbrogade. 4) Børns færden I henvendelserne nr. 2, 6, 8, 10, 22, 24, 31 og 32 udtrykkes der bekymring for, at børnene i nærmiljøet skal vokse op med stofmisbrugere, kriminalitet, kanyler o.lign. Konsekvensen kan være, at børnefamilierne bliver nødt til af flytte. Der spørges, om der findes undersøgelser, som viser konsekvenserne af narkomaners færden blandt børn? Bemærkning I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens brev anføres det, at der ikke er lavet undersøgelser af denne art. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under 1). 5) Forretningerne I henvendelserne nr. 8, 11, 15, og 27 gives der udtryk for, at placering af et rådgivningscenter på Vesterbrogade vil skræmme de handlende væk og dermed ødelægges et af byens bedste handelsstrøg. I én af henvendelserne frygter man, da forretningen fortrinsvis har børn som kunder, at disse vil blive udsat for en uhensigtsmæssig påvirkning af det klientel, som kommer i centret. Bemærkning Der henvises til bemærkningerne under 1). 6) Parkeringsforhold og gårdanlæg I henvendelserne nr. 3, 24 og 30 gøres der opmærksom på, at etablering af et rådgivningscenter med 25 ansatte vil give parkeringsproblemer i nærområdet. Området mangler i forvejen p-pladser, og mange udefra kommende biler parkerer i området. Endvidere udtrykkes der bekymring over, at centret vil have adgang til fællesgården Westend 2-8/Saxogade. Fællesgården er en åben gård med adgang fra Vesterbrogade, og porten er daglig åben fra kl. 7 - 20, bl.a. af hensyn til handelsvirksomhederne i området. Fællesgården bliver brugt som legeplads for ejendommenes børn, og man finder det ikke betryggende, at klienter fra centret evt. kan opholde sig i gården. Hvordan vil man sikre sig mod, at dette vil ske? Det forslås, at der, som betingelse for en eventuel dispensation, indføjes en bestemmelse i en eventuel lejekontrakt vedrørende centret om, at porten til fællesgården skal være aflåst. Bemærkning For så vidt angår parkeringsforholdene skal bemærkes, at stueetagen samt 1. til 4. sal tidligere har været udlejet til Postens Frimærkecenter/Postens Filateli. På den baggrund er man af den opfattelse, at et rådgivningscenter med ca. 25 ansatte ikke vil medføre, at der sker en yderligere forværring af parkeringsforholdene i forhold til tidligere. Med hensyn til den nærede frygt for, at klienter fra centret vil opholde sig i fællesgården skal bemærkes, at adgangen til centret alene vil ske fra Vesterbrogade ad det særskilte trapperum, som etableres fra stueetagen og til 1. sal. Mellem etagerne i centret vil adgangen alene ske ad bagtrappen således, at klienterne, når de forlader centeret, kun vil benytte bagtrappen ned til 1. sal, og derefter gå ud ad det særskilt indrettede trapperum til Vesterbrogade. Det kan ikke forventes, at brugerne vil føle særlig tilskyndelse til at benytte karreens fællesgård, hvortil adgang sker gennem en anden ejendom, herunder gården ved Vester Kopi, hvor der er megen aktivitet, og dernæst det efterfølgende område, hvor der også er parkeringspladser. Såfremt der mod forventning alligevel skulle opstår problemer af ovenstående art, vil det oplagt være et emne, som beboerne, centret og ejeren kan tage op i fællesskab. 7) Forholdet til lokalplanen mv. I henvendelserne 1,2, 3, 5, 8, 12, 13, 21, 22, 23, 25, 27, 29, 30 og 34 gives der udtryk for, at høringsområdet har været for lille og kun har omfattet beboere og ikke f.eks. butikker, restauranter o.lign. Der gives endvidere udtryk for, at orienteringen skulle have været sendt til ejere og brugere inden for hele lokalplanområdet. Dispensationen anses på den baggrund for at være ugyldig. Desuden finder man, at indsigelsesfristen har været for kort, bl.a. set i relation til påsken, og der udtrykkes forventning om, at der på den baggrund sker en forlængelse af høringsfristen. Der gives i den anledning udtryk for mistanke om, at sagen allerede er afgjort. Endvidere finder mange, at etablering af et rådgivningscenter inden for lokalplanområdet ikke kan anses for at være "en social servicefunktion, som naturligt finder plads i et boligområde", og at centret således falder uden for den anvendelseskategori, som kan tillades ved meddelelse af en dispensation. Man er af den opfattelse, at der i lokalplanen er tænkt på vuggestuer/dagpleje, børnehaver, fritidshjem og fritidsklubber, samt beskyttede boliger, pensionistboliger o.lign. Der henvises i den anledning til redegørelse for forholdet til den øvrige planlægning, jf. kommuneplanlovens § 20, optrykt som bilag til indstilling af 19. oktober 1981 vedrørende vedtagelse af 2 alternative forslag til lokalplan for Westend-karreerne, samt til bemærkningerne på Borgerrepræsentationens møde den 25. oktober 1984, hvor lokalplanen blev endelig vedtaget. Efterfølgende gives der udtryk for, at det ansøgte rådgivningscenter er i direkte modstrid med lokalplanen. Det nævnes bl.a., at lokalplanen kun muliggør, at der kan indrettes erhverv i stueetagen samt 1. og 2. sal bl.a. af hensyn til Vesterbrogades fastlæggelse som handelsgade og således ikke også på 3. og 4. sal Endvidere nævnes, at indretning af centret vil være i klar modstrid med lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser, lokalplanens principper. Derudover fremgår det af henvendelserne, at man ikke anser dispensationen for at være af mindre betydning, som ikke vil ændre den karakter af et område fastlagt til boliger, som lokalplanen søger at skabe. Tværtimod er der tale om en videregående afvigelse fra lokalplanen, som vil forudsætte en ny lokalplan. Yderligere stiller man sig uforstående overfor, at der kan gives dispensation til inddragelse af boliger, da det kun har været stueetagen, som har været anvendt til erhverv. Endvidere fremføres det, at det, at ejendommen tidligere har været anvendt til erhverv, ikke kan bruges som begrundelse for at meddele den fornødne dispensation. Der spørges, hvad det betyder, når betingelsen for dispensationen lyder "hvis der ikke efter forvaltningens skøn opstår berettigede klager fra de omboende". Hvordan udøves dette skøn. Endelig udtrykkes der forbehold overfor, hvorvidt der kan blive tale om kompensation for økonomisk tab ved eventuel værdiforringelse af boliger. Bemærkning I henhold til planlovens § 20, stk. 2, kan kommunen undlade at orientere samtlige ejere og brugere inden for et lokalplanområde, når orienteringen efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de pågældende. I overensstemmelse med sædvanlig praksis ved en dispensation som den heromhandlede er orienteringen begrænset til de omboende. Der er således udsendt orientering (110 stk.) til ejere og lejere i den aktuelle ejendom samt de 4 tilstødende ejendomme samt orientering (5 stk.) til interessegrupper m.v. Fastsættelse af høringsfristen er sket i henhold til planlovens § 20, stk. 1, som foreskriver, at dispensation først kan meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at den skriftlige orientering er udsendt. I bemærkningerne til loven står der, at der skal være tale om mindst 10 hverdage, idet weekender samt helligdage ikke medregnes. I den aktuelle sag var fristen fra den 23. marts til 9. april 1999, i alt 18 dage. Når weekender og påske derefter er fraregnet, er der i alt tale om 11 hverdage. Indsigelsesfristen er således i overensstemmelse med planlovens bestemmelser. I Københavns Kommune er det Bygge- og Teknikudvalget, der har kompetencen til at meddele dispensationer fra lokalplaner. Udvalget har på mødet den 13. maj 1998 givet Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndigelse til at meddele dispensationer bl.a. i de tilfælde, hvor naboorienteringen ikke afstedkommer indsigelser eller kun indsigelser af uvæsentlig karakter. I heromhandlede sag har Bygge- og Teknikforvaltningen udsendt naboorientering uden at have forelagt sagen for udvalget. Forvaltningen har stillet sig positiv, men sagen er på ingen måde afgjort. På baggrund af de mange indsigelser samt indsigelsernes karakter indstilles sagen til afgørelse i Bygge- og Teknikudvalget. Ethvert medlem af udvalget kan kræve sagen i Borgerrepræsentationen. Med hensyn til formuleringen "en social servicefunktion, som naturligt finder plads i et boligområde", skal det bemærkes, at formuleringen indgår som en del af sidste afsnit i lokalplanens anvendelsesbestemmelse. Afsnittet er udformet som en såkaldt kompetencenormbestemmelse, hvilket betyder, at indretning af en social servicefunktion kun kan ske ved meddelelse af en dispensation fra lokalplanens anvendelsesbestemmelse og efter forudgående naboorientering, hvor ejere og lejere har mulighed for at komme med bemærkninger. Formuleringen "social servicefunktion" er medtaget i bestemmelsen med henblik på at muliggøre de servicefunktioner, som ikke umiddelbart er nævnt i den øvrige del af bestemmelsen nemlig kollektive anlæg og institutioner, herunder vuggestuer og børnehaver. Det er forvaltningens opfattelse, at den ansøgte institution på lige fod med f.eks. socialkontor, lægecenter, dagcenter for ældre eller bibliotek ikke vil være unaturlig i et boligområde, jf. det tidligere nævnte om placering af nogle af de andre centre i kommunen. Endelig kan det oplyses, at det afsnit i § 20-redegørelsen, hvortil indsigeren henviser, alene omhandler en oplysning om, at såfremt der vil blive nedlagt børne- og ungdomsinstitutioner som følge af saneringsplanens gennemførelse, så åbner lokalplanen mulighed for en erstatning herfor. Endvidere er der vist et skema, som angiver dækningsprocenterne for de nævnte kategorier af institutioner på Vesterbro. For så vidt angår 1. og 2. sal muliggør lokalplanen umiddelbart indretning af forretnings- og kontorlokaler, der efter kommunens skøn naturligt finder plads i et boligområde. Det vil ikke mindst for Vesterbrogades vedkommende typisk dreje sig om kontorer og klinikker for advokater, revisorer, tandlæger, læger, psykologer m.v., hvor der er tale om daglig betjening af borgere. Det er forvaltningens opfattelse, at den ansøgte institution kan sidestilles hermed. Det skal tilføjes, at stueetagen i randbebyggelsen mod Vesterbrogade som tidligere nævnt er fastlagt til butiksformål og lignende ved lokalplan nr. 178 ("Vesterbrogade"), hvilket indebærer omfattende daglig kundebetjening. Med hensyn til 3. og 4. sal, der i lokalplanen er fastlagt til boligformål, bemærkes, at der oprindeligt var indrettet en beboelseslejlighed på hver etage, men at disse er tilladt indrettet til erhverv. Tilladelser til nedlæggelse af lejligheder i ejendommen er meddelt før lokalplanen fik retsvirkning den 4. februar 1985. Der er således ikke tale om, at der nedlægges beboelse til fordel for erhverv. Lokalplanens kompetencenormsbestemmelse vedrørende sociale servicefunktioner ville efter forvaltningens opfattelse muliggøre indretning af sådanne funktioner i stedet for beboelse, men aktuelt har det været af betydning, at den lovlige anvendelse er erhverv. Lokalplanens principper udgøres dels af formålsbestemmelsen dels af de bestemmelser, som er med til at understøtte og virkeliggøre lokalplanens formål. I den aktuelle lokalplan, som er udarbejdet bl.a. som planmæssigt grundlag for saneringsplanen, har det bl.a. været hensigten at sikre en ordning af bebyggelsesforholdene ved fornyelse af områdets bebyggelse samt at skabe forbedrede lys- og friarealforhold gennem en ændring af karréstrukturen og inddragelse af vejareal. For at virkeliggøre disse formål er der i lokalplanens § 5 om bebyggelsens udformning, omfang og placering optaget bestemmelser, som muliggør, at lokalplanens formål vil kunne gennemføres. Derudover vil bestemmelserne om ubebyggede arealer ligeledes medvirke til, at lokalplanens formål kan opfyldes. Den kompetencenormbestemmelse, jf. ovenfor, der indgår i anvendelsesbestemmelsen giver hjemmel til, at der kan meddeles dispensation fra anvendelsesbestemmelsen, når der er en planmæssig begrundelse herfor. Der ses derfor ikke at være tale om, at dispensationen er i strid med principperne i planen Der spørges, hvordan betingelsen "hvis der ikke efter forvaltningens skøn kommer berettigede klager fra de omboende" bliver håndhævet af forvaltningen. Hertil skal bemærkes, at der på baggrund af indsigelserne er sket en "opstramning" af betingelserne for dispensationen. Eventuelle klager skal således forelægges Bygge- og Teknikudvalget til afgørelse, og der kan eventuelt ske en begrænsning af centrets aktiviteter eller centret kan bringes til ophør, såfremt der efter udvalgets opfattelse kommer berettigede klager. For så vidt angår kompensation for eventuel værdiforringelse af boliger skal bemærkes, at det er Bygge- og Teknikforvaltningens opfattelse, at den aktuelle dispensation ligger inden for den i henhold til planloven fastlagte dispensationskompetence, hvorfor man ikke finder at være erstatningsansvarlig, idet der ved lokalplanlægning i henhold til en lang juridisk praksis på området er tale om en erstatningsfri regulering af ejendomsretten. BILAG VEDLAGT Bilag A: Liste over modtagne henvendelser Bilag B: Kopi af brev af 16. april 1999 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Bilag C: Kopi af resumé fra orienteringsmøde den 3. maj 1999 Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 2. juni 1999 Endvidere vedlagt Notat af 10. juni fra Plandirektoratet vedrørende dispensation fra lokalplan nr. 72 ("Westend-karreerne") til etablering af et rådgivningscenter ("Vestre") for stofafhængige på Vesterbrogade 67 BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 Bilag 1: Kopi af naboorienteringsbrev af 23. marts 1999 fra Plandirektoratet med bilag Bilag 2: Kopi af de modtagne henvendelser Bilag 3: Kopi af brev af 24. februar 1999 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen / Knud E. Rasmussen 3 . BT 258/99 J.nr. 01116.0005/98 Meddelelser fra borgmesteren 4 . BT 259/99 J.nr. 01116.0003/98 Eventuelt