Forslag til høringssvar vedrørende forvaltningernes handleplaner og indsats-områder i relation til Københavns Kommunes handicappolitik
Forslag til høringssvar vedrørende forvaltningernes handleplaner og indsats-områder i relation til Københavns Kommunes handicappolitik
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 4. maj 2005
Sager til beslutning
7. Forslag til høringssvar vedrørende forvaltningernes handleplaner og indsats-områder i relation til Københavns Kommunes handicappolitik
BTU 262/2005 J.nr. 069.0001/04
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
at forslag til høringssvar vedrørende
forvaltningernes handleplaner og indsatsområder i relation til Københavns
Kommunes handicappolitik sendes til Økonomiforvaltningen
RESUME
Borgerrepræsentationen godkendte den 9. september 2004 den handicappolitiske strategi bestående af visioner og målsætninger (BR 399/04).
I forlængelse heraf anmodede Borgerrepræsentationen samtlige udvalg om at formulere konkrete handleplaner
og indsatsområder for hvert sit respektive ansvarsområde på baggrund af den
handicappolitiske strategi.
Disse handleplaner er
nu fremsendt til Økonomiforvaltningen.
Forud for den politiske behandling af de samlede handleplaner og indsatsområder
i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen har Økonomiudvalget besluttet, at
disse skal i høring i de enkelte udvalg. Indstilling til Økonomiudvalget samt
udvalgenes handleplaner og indsatsområder er derfor sendt til høring i
udvalgene. Høringssvaret skal være Økonomiforvaltningen, 1. kontor i hænde
senest onsdag den 4. maj 2005.
Efter denne høringsperiode vil den endelige indstilling med handleplaner og indsatsområder blive forelagt Økonomiudvalget den 17. maj og Borgerrepræsentationen den 2. juni.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Borgerrepræsentationen godkendte den 9. september 2004 den handicappolitiske strategi bestående af visioner og målsætninger (BR 399/04).
I forlængelse heraf anmodede Borgerrepræsentationen samtlige udvalg om at formulere konkrete handleplaner
og indsatsområder for hvert sit respektive ansvarsområde på baggrund af den
handicappolitiske strategi.
Disse handleplaner er
nu fremsendt til Økonomiforvaltningen.
Forud for den politiske behandling af de samlede handleplaner og indsatsområder
i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen har Økonomiudvalget besluttet, at
disse skal i høring i de enkelte udvalg. Indstilling til Økonomiudvalget samt
udvalgenes handleplaner og indsatsområder er derfor sendt til høring i
udvalgene. Høringssvaret skal være Økonomiforvaltningen, 1. kontor i hænde
senest onsdag den 4. maj 2005.
Efter denne høringsperiode vil den endelige indstilling med handleplaner og indsatsområder blive forelagt Økonomiudvalget den 17. maj og Borgerrepræsentationen den 2. juni.
Bygge- og Teknikforvaltningen forslår, at udvalget godkender følgende høringssvar på Økonomiforvaltningens brev:
"
Økonomiforvaltningen
1. kontor
Att.: Henrik Plougmann Olsen
Rådhuset
1599 København V
Høringssvar vedrørende forvaltningernes handleplaner og indsatsområder
i relation til Københavns Kommunes handicappolitik
Bygge- og Teknikudvalget fremsender hermed høringssvar vedrørende forvaltningernes handleplaner og indsatsområder i relation til Københavns Kommunes handicappolitik, som Økonomiudvalget har sendt i høring den 12. april 2005.
Indledningsvis skal nævnes, at Bygge- og Teknikudvalget på baggrund af tidligere skrivelser fra Økonomiforvaltningen havde forventet, at Økonomiforvaltningen havde fremsendt ét dokument med en sammenskrivning af den samlede handicappolitik og ikke forvaltningernes individuelle og meget forskelligt strukturerede handleplaner og indsatsområder. Bygge- og Teknikudvalget ser derfor frem til at blive præsenteret for den endelige, sammenskrevne og redigerede handicappolitik for Københavns Kommune.
En gennemlæsning af de individuelle handleplaner viser tydeligt, at der er en lang række samarbejds- og berøringsflader de enkelte forvaltninger imellem. Den samlede plan må derfor tage udgangspunkt i og styrke et samarbejde på tværs af forvaltningsgrænserne med henblik på at udnytte ressourcerne bedst muligt på de enkelte indsatsområder.
Bygge- og Teknikudvalgets
indsats med at fastlægge et net af
tilgængelige ruter i alle bydele kan f.eks. tænkes at blive påvirket af, hvilke
biblioteker, der har handicapvenlig adgang, samt af hvilke specialskoler og fritidshjem,
ældreboliger og andre botilbud, der allerede har eller planlægges at få
forbedret tilgængelighed jf. de ansvarlige udvalgs indsatsområder.
Ligeledes bør idéen med et 'Handi-Map' tænkes bredt og rumme adgang til
en lang række internetbaserede informationer om hvor i byen, der er god
tilgængelighed. Her kan der f.eks. kigges på den etablerede mærkningsordning,
som Foreningen Tilgængelighed for Alle (FTA) er ved at udbrede foreløbig med
hensyn til tilgængelighed til turistvirksomheder inden for forskellige
kategorier, men på sigt også omhandlende alle offentlige bygninger. Ordningen
er omtalt på www.godadgang.dk.
At der er tale om en samlet handicappolitik for Københavns Kommune må
signaleres indadtil i kommunen såvel som udadtil overfor borgerne – herunder
handicaporganisationerne, pressen og alle øvrige interessenter. Bygge- og
Teknikudvalget opfordrer derfor til, at opgaver af fælles interesse – som
f.eks. opgaven med at etablere et handicapråd, der nu kører i Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningens regi – løses i fællesskab forvaltningerne i
mellem, så alle får delegeret ansvar og ejerskab.
I Økonomiforvaltningens indstilling til Økonomiudvalget foreslås, at
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen "udarbejder
en evaluering af de aktiviteter, som følger af handleplaner og indsatsområder"
og at "evalueringen forelægges Borgerrepræsentationen
primo 2007". Bygge- og Teknikudvalget foreslår, at en ekstern og uvildig
evaluator får til opgave at stå for denne evaluering, og at der følges op på
evalueringen med to års mellemrum.
Det er vigtigt, at der er en fælles forståelse for, at forvaltningernes
tiltag i mange henseender er afhængige af finansiering, som endnu ikke er
fastlagt. Derfor må budgetdiskussionerne for 2006 og årene fremover vægte
området med at gennemføre og implementere de mange handleplaner og
indsatsområder meget højt.
Bygge- og Teknikudvalget ser frem til samarbejdet og synergien omkring
implementeringen af Københavns Kommunes fælles handicappolitik.
Med venlig hilsen
Søren Pind"
BILAG VEDLAGT
1. Brev fra Økonomiforvaltningen 12. april 2005 vedrørende høring over handleplaner og indsatsområder i relation til Handicappolitikken
2. Økonomiforvaltningens indstilling til Økonomiudvalget vedr. Handicappolitik – handleplaner og indsatsområder
3. Forslag til handicappolitisk strategi
4. Kultur- og Fritidsudvalgets handleplaner og indsatsområder.
5. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets handleplaner og indsatsområder.
6. Sundhedsforvaltningens handleplaner og indsatsområder.
7. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner og indsatsområder.
8. a) Bygge- og Teknikforvaltningens fremsendelsesbrev.
b) Bygge- og Teknikudvalgets handleplaner og indsatsområder.
9. Miljø- og Forsyningsforvaltningens handleplaner og indsatsområder.