Nedlæggelse af dækningsgrave 2005
Nedlæggelse af dækningsgrave 2005
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 4. maj 2005
Sager til beslutning
2. Nedlæggelse af dækningsgrave 2005
BTU 258/2005 J.nr. 535.0009/05
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og
Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives
en anlægsbevilling på 750.000 kr. på Vej & Parks anlægsramme under funktion
0.21.3, Parker og legepladser til nedlæggelse af dækningsgrave i Sundbyvester – Sundholmsvej v. Tingvej nr. 765-767, i
Grøndalskvarteret – Gandhis Plæne og BorupsAllé/ Hulgårdsvej nr. 395-397 og
405, samt på Vesterbro – Vesterfælledvej/Lyrskovgade nr. 595-596.)
RESUME
Bygge- og Teknikudvalget har i
forbindelse med godkendelsen af Vej & Parks Investeringsplan for 2005 den
12. januar 2005 (
Nedrivningen af dækningsgrave
gennemføres efter en prioriteringsliste, der udarbejdes af forvaltningen i
overensstemmelse med de kriterier, der blev drøftet på Bygge- og
Teknikudvalgets møde den 21. august 2002 (
Den gældende prioriteringsliste for den kommende femårsperiode foreslås ændret ved indpasning af nytilkomne ønsker og udskydelse af emner, der afventer relaterede projekter.
Ved byggeri på private arealer, hvor § 4 i "Bekendtgørelse om fjernelse af betondækningsgrave" bliver taget i brug, skal kommunen afholde udgifterne til nedrivningen af dækningsgrave. Der eksisterer dog ikke nogen særlig pulje for disse udgifter i Kommunen / Bygge- og Teknikforvaltningen, og sådanne projekter indgår derfor i prioriteringen.
I 2005 foreslås følgende anlæg fjernet:
§ 4 nedrivning Sundbyvester – Sundholmsvej v. Tingvej nr. 765-767,
3+1+1 kuppel
Vesterbro – Vesterfælledvej/Lyrskovgade nr. 595-596, 1 kuppel + 1 rør.
Grøndalskvarteret – Gandhis Plæne og BorupsAllé/ Hulgårdsvej nr. 395-397 og 405, 4+2 kupler
SAGSBESKRIVELSE
Bygge- og Teknikudvalget har i forbindelse med godkendelsen af Vej & Parks Investeringsplan for 2005 den 12. januar 2005 (BTU 16/2005) reserveret 0,75 mio. kr. årligt til nedlæggelse af dækningsgrave i 2005.
Københavns Brandvæsen, Beredskabskontoret, administrerer driften og vedligeholdelsen af dækningsgravene. Den udvendige vedligeholdelse med pleje af bevoksning og renholdelse administreres af Vej & Park. Dette gælder såvel, hvor anlæggene er placeret på offentlige som på private arealer.
Nedrivningen af udvalgte anlæg
gennemføres efter en prioriteringsliste, der udarbejdes af forvaltningen i overensstemmelse
med de kriterier, der blev drøftet på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 21.
august 2002 (
Indsatsen prioriteres til at
fjerne anlæg, der er uhensigtsmæssigt placeret i forhold til trafikale,
fredningsmæssige eller byudviklingsmæssige forhold. Bygge- og Teknikforvaltningen
udarbejder årligt en opdateret prioriteringsliste. Hvor
der planlægges
gennemført større anlægsprojekter, søges dækningsgravene i området nedrevet inden
for disse projektrammer. Sådanne anlæg er derfor ikke optaget i prioriteringslisten.
Der er jævnligt henvendelser fra
borgere og kommunens øvrige forvaltninger med ønsker om fjernelse af
dækningsgrave. Relevante emner bliver taget op til overvejelse og evt.
indplaceret ved revision af prioriteringslisten.
Der er mulighed for at fjerne
dækningsgrave ifølge lov nr. 1055 af 23. december 1992 om beskyttelsesrum. Med
Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 77 af 18. februar 1993 "Bekendtgørelse
om fjernelse af betondækningsgrave" fastsættes, at kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om fjernelse af offentlige beskyttelsesrum – dækningsgrave:
§ 3 giver mulighed for at fjerne dækningsgrave mod at ansøgeren betaler nedrivning og udgifter til etablering af et offentligt beskyttelsesrum til erstatning.
§ 4 giver mulighed for fjernelse hvis dækningsgraven hindrer et aktuelt byggeri eller vejanlæg. Her afholder kommunen udgifterne til nedrivningen
§ 5 giver mulighed for "i særlige tilfælde" at fjerne dækningsgrave uden at ansøgeren skal opføre et offentligt erstatningsrum, men alene udgiften til nedrivning
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Beskrivelse af projekterne til nedrivning 2005: Bilag
1
§ 4 nedrivning Nr. 765-767, Sundbyvester – Sundholmsvej v. Tingvej, 3+1+1 kuppel. Dækningsgravene foreslås nedrevet, som konsekvens byggetilladelse givet på grunden. Anlæggene er placeret hen over matrikelgrænserne, dels på grundareal og dels på det offentlige gadeareal. Den grønne del af vejarealet er en del af et grønt forløb langs Sundholmsvejs sydside. Den eksisterende bevoksning med gamle tjørnetræer på dækningsgravene må fældes ved nedrivningen. Der retableres til plantebed og forberedes til genplantning med træer.
Nr. 595-596, Vesterbro – Vesterfælledvej/Lyrskovgade, 1 kuppel + 1 rør – Vesterbro – Anlægget ønskes fjernet af trafikale hensyn for bedre oversigt og forbedret fremkommelighed for fodgængere og barnevogne etc. Anlægget består af en kuppel og et rør. Anlægget er indrettet til udlejning, og lejemålet flyttes.
Der retableres med rodvenligt fyldmateriale til grusdækket flade, og der forberedes til træplantning.
Der er her mulighed for senere at udvikle en plads i overensstemmelse med Vesterbro Trafik og Byrumsplan, men der er p.t. ikke reserveret midler til et sådant projekt.
Nr. 395-397 og 405,
Grøndalskvarteret – Gandhis Plæne og Borups Allé/ Hulgårdsvej, 4+2
kupler – Vanløse – Anlæggene
foreslås fjernet efter ønsker fra forvaltningen og naboer.
De to anlæg på Gandhis Plæne er højt placerede kupler, der er meget synlige.
Anlægget på hjørnet Borups Allé/ Hulgårdsvej ligger skråt overfor cirkuspladsen.
Begge steder er anlæggene beskårne, og fortovet er klemt op mod støttemure efter en tidligere udvidelse af Borups Allé. Anlæggene har tidligere været beplantede, men ligger nu bare.
Hvor dækningsgravene fjernes, vil der i første omgang blive retableret med græs og forberedes til plantning af trægrupper.
På Gandhis Plæne er der mulighed for senere at udvikle et grønt pladsrum til afslutning af hovedakse i Gandhis Plæne / Genforeningspladsen.
Københavns Brandvæsen har ingen bemærkninger til gennemførelsen af de foreslåede projekter. Formel nedrivningstilladelse søges efterfølgende i Beredskabskontoret, Københavns Brandvæsen.
Nedenstående beløb dækker fjernelse af udstyr, der opbevares i rummene, nedrivning inkl. projektering og tilsyn, retablering af terræn forberedt til belægning eller til græssåning, som angivet. Jord genbruges på stedet hvis muligt.
Nr. 765-767, Sundbyvester – Sundholmsvej v.
Tingvej, 3+1+1 kuppel – De tre anlæg nedrives, og beton fjernes som
konsekvens af byggetilladelse til nyt byggeri på arealet. Den eksisterende
bevoksning ryddes. Der retableres til plantebed og forberedes til genplantning
med træer. 250.000 kr.
Nr. 595-596, Vesterbro –
Vesterfælledvej/Lyrskovgade. Eksisterende lejemål flyttes. Et anlæg med en
kuppel og et rør nedrives og eksisterende beplantning, og træ ryddes. Fortov
retableres og pladsen retableres til grus og forberedes for plantning af ny
træer. 175.000
kr.
Nr. 395-397 og 405, Grøndalskvarteret – Gandhis Plæne og Borups Allé/ Hulgårdsvej, 4+2 kupler. På de to lokaliteter nedrives dækningsgravene, og der retableres med græs og forberedes til plantning af trægrupper. 325.000 kr.
Sum: 750.000
kr.
Forvaltningen foreslår, at der gives en anlægsbevilling på 0,75 mio. kr. finansieret af Vej & Parks anlægsramme (konto 0.21.3, Parker og legepladser) til nedrivning af de ovenstående dækningsgrave. Der er reserveret 0,75 mio. kr. til dette formål i 2005.
Miljøvurdering
Indstillingen er omfattet af Bygge- og
Teknikforvaltningens positivliste for indstillinger, der skal miljøvurderes.
Der er gennemført en overordnet miljøvurdering
i forhold til målsætningerne i Københavns Kommunes
miljømæssige retningslinjer for bygge- og anlægsarbejder indeholdt i pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri.
Heri beskrives en række minimumskrav, anbefalinger og visioner. Desuden er
indstillingen knyttet til miljømålsætninger for jord i Kommuneplan 2001.
Alle for et anlægsprojekt
relevante minimumskrav vil blive opfyldt i projektet, og alle krav om
håndtering og behandling af forurenet jord forventes opfyldt. Projekterne vil
under detailprojekteringen blive gennemgået efter Vej & Parks egen miljøcheckliste
for anlægsprojekter. Herudover vil miljøvurderinger i detailprojekteringen
sikre overholdelse af alle minimumskrav.
Jord
Der
forventes på alle lokaliteter forekomst af diffus forurening i jorden, der
dækker anlæggene, men det forventes, at Miljøkontrollen giver tilladelse til,
at jorden indbygges på stedet.
Støj
Der
bliver arbejdet i tidsrummet kl. 08-17 i hverdage. Arbejderne er af kortere varighed,
ca. 2 uger pr. sted. Selve nedbrydningen forventes at kunne udføres i løbet af ca.
en dag pr. kuppel, der indgår i anlægget.
Høring
Ønsket om fjernelse af anlægget Borups Allé/ Hulgårdsvej er rejst af naboerne. Anlægget ved Vesterfælledvej/Lyrskovgade ønskes fjernet efter borgerhenvendelser og som følge af arbejdet med Vesterbro Trafik- og Byrumsplan.
Prioriteringsliste til fjernelse
af dækningsgrave, april. 2005
Den gældende prioriteringsliste for den kommende femårsperiode foreslås opdateret:
Modtagne ønsker til indplacering:
Forvaltningen har i årets løb modtaget 3 ønsker om nedrivninger, der vil kunne imødekommes efter § 4 og § 5 i bekendtgørelsen:
Nr. 135 AL. Drewsens Vej 2, 1 rør
Nr. 133 Rosenvængets sideallé, 1 rør
Nr. 704 Christianshavns Vold/Torvegade ved Acciseboden, 1 kuppel
De tilkomne ønsker foreslås indplaceret på prioriteringslisten til udførelse i 2006 og 2007. Som resultat af de ny projekter bliver projektrækken i øvrigt rykket ca. 1 år.
I
de følgende år foreslås følgende projekter realiseret:
2006:
Nr. 303-305 Sjællandsgade 17-23, 6 kupler.
Nr. 15 og 7 Nyboder - Delfingade og Suensonsgade, 2 rør
Nr. 135 A.L. Drewsens Vej 2, 1 rør -
Indre Østerbro
Nr. 133 Rosenvængets sideallé, 1 rør - Indre Østerbro (ved børneinstitution.)
2007:
Majporten/ Svinget nr. 750-752, 8 kupler
Under Elmene, nr. 753-55, 2+2+2 kupler
Nr. 704 Christianshavns vold/Torvegade ved Acciseboden, 1 kuppel
2008:
Nyboder, Svanegade nr. 11-13, 3 rør
Nyboder, Elsdyrsgade nr. 9-10, 2+3 rør.
2009:
Ved Grøndalskirken nr. 401-402, 4 kupler
Hillerødgade, nr. 398, 2 kupler
Nyboder, Vildandegade nr. 14, 1
rør. (ved børneinstitution.)
2010:
Classens Have, nr. 86-91, 15 kupler
Modtagne
ønsker i øvrigt, der står til overvejelse:
Nr. 814-815 Italiensvej, 2 rør
Forvaltningsønske i forbindelse med anlæg af Metro etape 3 og Ny Amager Strandpark. Anlæggene generer kontakten mellem den grønne forbindelse ved Italiensvej ved mødet med Strandparken.
Nr.306-7 Guldbergs Plads Nord, 4 kupler.
Tårne er fjernet. En nedrivning af anlæggene forudsætter en plan for
omlægning af pladsen.
Nr. 551 Tietgensgade v. Rysensteens Gymnasium, 1 rør.
Anlægget er tæt placeret op ad skolebygningen og blokerer fortovet. Ønsket blev modtaget i 2003, siden da er anlægget forskønnet og indhegnet, og behovet for nedrivning er derfor ikke i akut.
Nr.591-592 Matthæusgade v kirken, 1+1 kuppel, på sognets matrikel
Nr. 20 "Grønlands Torv" (v Nyboder), 1 af i alt 4 kupler
BILAG VEDLAGT
Bilag 1 Plan og luftfoto af områderne med nedrivningsprojekter 2005