Redegørelse om forberedelse af arbejdet med lokalplan samt tillæg til Kommuneplan 2001 for området mellem Vesterbrogade, H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade og Bernstorffsgade ("Tivoli")
Redegørelse om forberedelse af arbejdet med lokalplan samt tillæg til Kommuneplan 2001 for området mellem Vesterbrogade, H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade og Bernstorffsgade ("Tivoli")
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 4. maj 2005
Sager til drøftelse
14. Redegørelse om forberedelse af arbejdet med lokalplan samt tillæg til Kommuneplan 2001 for området mellem Vesterbrogade, H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade og Bernstorffsgade ("Tivoli")
BTU 247/2005 J.nr. 611:183.0001/05
INDSTILLING
Nærværende redegørelse fremsendes til Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets drøftelse med henblik på iværksættelse af et forberedende arbejde med forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg, som fastlægger de fremtidige udviklingsmuligheder for arealet afgrænset af Vesterbrogade, H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade og Bernstorffsgade ("Tivoli").
Bygge- og
Teknikudvalgets beslutning i mødet den 9. marts 2005
Sagen blev udsat
Bygge- og
Teknikudvalgets beslutning i mødet den 6. april 2005
Sagen blev udsat
Sagen blev udsat
RESUME
Tivoli har som internationalt kendt forlystelseshave overordentlig stor
betydning for Københavns renommé som metropol, og opretholdelse af Tivoli's
kvaliteter og særpræg er derfor meget vigtig.
Efter opførelsen af Tivoli's seneste store forlystelsesanlæg,
rutchebanen "Dæmonen", nær Tietgensgade har forvaltningen anset det for
hensigtsmæssigt, at der gennem lokalplanudarbejdelse bliver skabt nogle
retningslinier for placering, dimensionering og udformning af såvel fremtidige
forlystelser som kommende bygningsanlæg i øvrigt. Behovet for i et
lokalplanarbejde at skabe et overblik over muligheder og begrænsninger i
Tivoli's fremtidige udvikling aktualiseres af, at Tivoli for tiden arbejder med
at skabe en langsigtet strategi for sin udvikling. Oplægget hertil forventes at
foreligge i april eller maj 2005. Indholdet heraf kendes ikke, men Tivoli har
tidligere fremsat ønske dels om etablering af hotel – eventuelt i form af et
højhus – i haven, dels om en bygningsmæssig intensivering af randzonen langs
Bernstorffsgade og måske langs den strækning af Tietgensgade, der ligger mellem
Bernstorffsgade og Tivoli's koncertsal.
Foruden Tivoli's arbejde med udviklingsplan, arbejdes der i Dansk
Industri, der ejer Industriens Hus ved hjørnet af Vesterbrogade og H.C.
Andersens Boulevard, med udbygningsplaner. Også her vil der altså være behov
for at overveje om – og i givet fald hvorledes – bygningsændringer bør finde
sted. Der foreligger heller ikke fra Dansk Industri endnu konkrete oplæg til
udbygningsønsker.
Lokalplanarbejdet skal give mulighed for at vurdere hvilke bygnings- og
anvendelsesmæssige ændringer, der under hensyntagen til bygnings- og
beplantningsbevaring bør muliggøres indenfor dette vigtige område. Det
foreslås, at der arbejdes videre ud fra en opdeling af området i to
hovedafsnit: Der er først og fremmest den egentlige Tivoli-have, hvor
parkpræget er meget væsentligt, hvorfor der i lokalplanen må udformes bestemmelser,
der regulerer en rimelig balance mellem nødvendig udvikling af
forlystelsesanlæggene og bevaring af beplantningen og havens historiske kvaliteter.
Det andet hovedområde, hvor der tænkes beskrevet forskellige bygnings- og anvendelsesmæssige
ændringer i forhold til i dag, består af en smal randzone langs Bernstorffsgade
og et område, der udgøres af Dansk Industri's ejendom og Tivoli's ejendom med
"Slottet". Der regnes ikke med nogen nævneværdig ændring af Tivoli's nuværende
profil, hvor havens grønne rum er dominerende, og hvor store, op
ragende
bygninger ligger på en vis afstand af Tivoli.
De byrums-, bygnings- og beplantnings-/parkmæssige undersøgelser, der
kræves for at have et grundlag for at udforme en sådan lokalplans bestemmelser,
er omfattende. Derfor foreslår forvaltningerne, at der på baggrund af
nærværende redegørelse iværksættes de nødvendige analyser og undersøgelser samt
drøftelser med Tivoli og Dansk Industri, hvorefter forvaltningerne vil vende
tilbage til udvalgene med en redegørelse om igangsætning af det egentlige
lokalplanarbejde.
Sagen var på dagsordenen for
SAGSBESKRIVELSE
Tivoli har med sin unikke karakter medvirket til at gøre såvel Danmark
som København internationalt kendt. Som følge heraf og i kraft af områdets
centrale bymæssige placering mellem den historiske by, et moderne cityområde og
traditionelle karrémæssige bebyggelser er det af stor betydning for byen, at
den videre udvikling af Tivoli og udformningen af forlystelseshavens overgang
mod omgivelserne, herunder Rådhuspladsen, følges med særlig interesse.
Opretholdelsen af Tivoli's kvaliteter og særpræg har simpelthen væsentlig
betydning for Københavns renommé som metropol.
I 2003 godkendte forvaltningen Tivoli's seneste store nyskabelse
indenfor forlystelserne, rutchebanen "Dæmonen", nær Tietgensgade. I den
forbindelse vurderedes det, at opstilling af rutchebanen i sig selv ikke var
lokalplanpligtigt, da den erstattede forlystelser, der ligeledes bevægede sig i
højden, og da den nye bane opførtes som en integreret del af de øvrige
bygnings- og haveanlæg i denne del af området. Det konkluderedes imidlertid i
forvaltningen, at der med den igangværende udvikling på forlystelsesområdet
måtte forventes at være behov for retningslinier for placering, dimensionering
og udformning af både nye forlystelser og nye "almindelige" bygningsanlæg i
haven, og at dette bedst kunne ske gennem udarbejdelse af en lokalplan. Samtidig
påbegyndte Tivoli arbejdet med at formulere visioner og ønsker for fremtidige
anlæg og bebyggelser inden for sit område. Dette arbejde er endnu ikke
afsluttet, men Tivoli's overvejelser omfatter såvel et hotelbyggeri i haven som
andre nye mere erhvervsprægede funktioner, jf. nedenfor.
Dansk Industri har på det seneste oplyst at have planer om en udvidelse
af Industriens Hus på hjørnet af Vesterbrogade og H.C. Andersens Boulevard.
Såvel de overvejelser om nybyggeri og nye anvendelser, som Tivoli har
udmeldt, som en eventuel udvidelse af Industriens Hus vil forudsætte
udarbejdelse af lokalplan og vil - bl.a. på grund af ønsket om en bredere
anvendelse i Tivoli og et forøget bygningsomfang i Industriens Hus – tillige
forudsætte et tillæg til kommuneplanen.
Da Industriens Hus både udgør karreens front mod Rådhuspladsen og har
bagfacade mod Tivoli, foreslår forvaltningerne, at planområdet omfatter hele
karreen mellem H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade, Bernstorffsgade og
Vesterbrogade. Det foreslås endvidere, at igangsættelse af den endelige
udformning af planforslagene afventer en nærmere afklaring af de igangværende
overvejelser vedrørende omdannelses- og udvidelsesønsker.
Områdets udvikling
I 1843 anlagdes Tivoli umiddelbart uden for voldgraven ved Vesterports
ravelin. Siden sin start har Tivoli's område med hensyn til både bygninger,
forlystelser og afgrænsning/størrelse undergået mange forandringer. Forandret
er i høj grad også Tivoli's omgivelser, idet den første forlystelseshave lå
helt frit uden nogen form for bebyggelse i sin nærhed. I 1870 – 72 opførtes
Industriforeningens Bygning ved hjørnet af nuværende Vesterbrogade og H.C.
Andersens Boulevard, og den blev i 1980 afløst af det nuværende Industriens
Hus. Ved siden af dette, ind mod Tivoli, opførtes i 1892 det nuværende
"Slottet" som kunstindustrimuseum. Sidstnævnte bygning ligger på ejendommen
H.C. Andersens Boulevard 20 – 24 (matr. nr. 241 Vestervold Kvarter, København),
der ejes af Tivoli, hvis hovedparcel – det egentlige Tivoli-område (matr. nr.
183 Vestervold Kvarter, København) – frem til 1992 ejedes af Københavns
kommune, som dette år solgte området til Tivoli. Industriens Hus (matr. nr. 79
Vestervold Kvarter, København) ejes af Dansk Industri. Hele lokalplanområdet
dækker et område på ca. 92.000 m², hvoraf Tivoli's to ejendomme optager de ca.
83.000 m².
Aktuelle projekter
Planer for Tivoli
Tivoli har umiddelbaret efter årsskiftet igangsat en større renovering
af koncertsalen, som i mange år har lidt under dårlige faciliteter for såvel de
ansatte og orkestret som for publikum. Et af problemerne har været manglen af
en egentlig øvesal for orkestret, som gennem mange år har været et stort ønske.
Endvidere har adgangsforholdene for publikum såvel i vinterhalvåret fra
Tietgensgade som i sommertiden inde fra Tivoli været uhensigtsmæssige. Endelig
er der tale om nogle tiltrængte forbedringer af akustikken i koncertsalen.
Projektet har til formål at løse disse forhold. Dette sker ved at
udvide bygningen ud i gadelinie mod Tietgensgade og placere en ny kantine for
personalet på 1. salen og i stueetagen en restaurant, der vil få adgang også
fra gadeside. Bag personalekantinen placeres en tilbageliggende øvesal for orkestret.
Adgan
gen til koncertsalen bliver fremover udelukkende inde fra Tivoli. I den
forbindelse tilføjes en fritstående sidebygning med adgang til en udvidet
kælderetage, hvilket alt i alt betyder væsentligt forbedrede faciliteter for
publikum.
Selve koncertsalen undergår en grundig restaurering, som i betydelig
grad respekterer den oprindelige koncertsal, der blev taget i brug i 1956, og
er tegnet af arkitekterne Fritz Schlegel og Hans Hansen.
Bygge- og Teknikforvaltningen har vurderet, at ombygningen af
koncertsalen ikke i sig selv er lokalplanpligtig, og der er derfor givet
byggetilladelse hertil.
Tivoli har gennem flere år haft ønsker om at opføre et hotel inde i
haven. Der har været offentliggjort flere forslag, som alle har været placeret
på det areal, der i dag rummer "Slottet", og både den Rosenborglignende
forbygning og den sidefløj, der bagtil skyder sig ind mellem Industriens Hus og
Tivoli, er forudsat nedrevet. Et af forslagene omfattede et højhus på stedet i
ca. 70 m højde, men bebyggelse i lavere skala har ligeledes været skitseret.
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt fremsendt projekt til et hotel, men
Tivoli har tilkendegivet, at uanset udviklingsovervejelserne er sat i bero, er
hotelønsket ikke opgivet.
I forbindelse med Tivoli's mere strategiske langtidsovervejelser er
indgået ønske om at tilføre Tivoli en række supplerende funktioner af mere
erhvervspræget art; aktiviteter som kunne have gavn af beliggenheden ved Tivoli
og samtidig tilføre Tivoli særlige kvaliteter. Som inspiration til sådanne
aktiviteter har været nævnt SONY-center i Berlin og NIKE-Tower i New York.
Udvikling af et sådant koncept har fra Tivoli's side været tænkt i kombination
med en stærkt tiltrængt opgradering af facaden mod Bernstorffsgade. Tivoli har
offentligt meddelt, at det amerikanske arkitektfirma Diller & Scofidio er
bedt om at komme med forslag til en løsning heraf. Et udspil hertil foreligger
ikke på nuværende tidspunkt, men forventes efter oplysning fra Tivoli til
april-maj dette år.
Lokalplanområdet og
omgivelserne
Lokalplanområdet, jf. bilag 1
og 2 (luftfoto og oversigtsplan)
Tivolis landskab er bygget på de ydre dele af fæstningsterrænet fra
1607. Selve fæstningsterrænet kan stadig fornemmes, men det er dog alene søen,
der som rest af voldgraven er tilbage nogenlunde i sin oprindelige form, mens
selve jordvoldene stort set er forsvundet. Voldenes oprindelige toppunkt følger
omtrent den nuværende hovedpromenade, som zigzagger sig ned gennem haven, og
som udgangspunkt er det først og fremmest arealerne mellem hovedpromenaden og
H.C. Andersens Boulevard, der har bevaret deres kuperede form.
I den lejekontrakt, Tivoli i sin tid indgik med Københavns Kommune, var
det en forudsætning, at der ikke måtte foretages ændringer i terrænet, samt at
karakteren af park skulle bevares, hvorfor træer og buske ikke måtte fjernes
eller beskadiges. Det var de samme forudsætninger, som lå til grund for G.N.
Brandts og Poul Henningsens udviklingsplan fra 1945. Deres ideelle krav på
dette tidspunkt var at bevare og forstærke parkkarakteren ud mod H.C. Andersens
Boulevard, bevare og udvikle publikumsarealet langs promenaden og rationalisere
det bebyggede areal ud mod Bernstorffsgade. Et princip der stort set er fulgt
op til i dag, dog med den videreudvikling, at de kørende og "dristige"
forlystelser er blevet koncentreret i området ud mod Tietgensgade og hjørnet af
H.C. Andersens Boulevard.
Parken og især haven som omkranser søen er karakteriseret ved Tivolis
mange smukke træer, blomstrende buske og blomsterarrangementer. Noget der for
mange sammen med den velgennemtænkte lyssætning er Tivolis eventyrsjæl.
Parken som sådan er karakteriseret ved sit terræn, søen, stierne og
træerne som sammenbinder fornøjelserne og de lette bygninger i Tivolis landskab
ud mod den åbne smedejernsindhegning langs H.C. Andersens Boulevard. Dette
element modsvares af de mere tunge og tætte strukturer ud mod Bernstorffsgade
og Vesterbrogade, hvor det bebyggede populærtivoli tager over. I stærk
modsætning til dette har Tietgensgade-siden udviklet sig til Tivolis bagindgang,
et forhold, der bør arbejdes for at forbedre.
Terrænets nuværende form og søen er væsentlige for oplevelsen, og som
udgangspunkt må man også kunne forvente, at Tivolis hovedstier og promenader og
samlingspladser fastholdes.
Tivolis træer er ligeledes en væsentlig del af oplevelsen. Omkring 1945
var der ca. 100 træer og trægrupper, der var registreret som værdifulde. Heraf
var ca. 1/3 elmetræer, hvilket elmesygen for nogle år siden medførte en voldsom
reduktion af. Tivolis træbestand plejes og genplantes løbende, og efter en stor
indsats efter elmesygen er der i dag samme antal træer som tidligere.
Den arkitektoniske og kulturhistoriske værdi af Tivolis mere
havekunstneriske anlæg og mindre forlystelser, som parterrehaven, springvandet,
den lille veteranbilbane, eller det lille fine anlæg ved H.C. Andersen-slottet,
forudsættes i det kommende forløb nærmere vurderet med hensyn til
bevaringsværdighed.
Gennem de senere år er der i Tivoli sket en tilpasning til ændrede krav
fra publikum og en udvidelse af aktiviteterne, dels ved nye og større
morskabsanlæg, dels ved udvidede åbningstider, bl.a. det gennem det i de senere
år etablerede julemarked m.v.
Lokalplanområdet
i forhold til omgivelserne
På principskitsen bilag 3 er
angivet lokalplanområdets nuværende strukturelle træk i forhold til de
umiddelbare omgivelser.
Tivoli's afgrænsning mod H.C. Andersens Boulevard er præget af
smedejernsgitteret og den markante træbeplantning. Denne strækning, som både
danner væg mod gade og samtidig tillader indkig i haven på en blød og
transparent måde, har meget fine kvaliteter. Denne strækning forudsættes
opretholdt.
Langs Tietgensgade er Tivoli's facade af en mere lukket karakter og
fremtræder på en noget forsømt og "rodet" måde. Gennem årene har der været
tanker om at udvikle Tivoli mod sydøst hen over Tietgensgade. Der har været
tanker om vintertivoli, ny koncertsal m.v. på Rudolph Berghs Hospitals grund.
Sådanne tanker har været i tråd med tidligere fremsatte forslag om en
"kulturakse" fra Christiansborg og Nationalmuseet via kulturinstitutionerne
langs Tietgensgade (Glyptoteket og en udvidet koncertsal) til Brune Kødby.
Langs Bernstorffsgade har Tivoli i dag en meget lukket facade, som kun
afbrydes af den smalle indgang over for Hovedbanegården. Facaden forekommer
meget afvisende, men rummer dog værdifulde arkitektoniske bygninger fra
begyndelsen af 1900-tallet, bl.a. Nimb og den af arkitekten Anton Rosen tegnede
bindingsværksbygning. Forbindelsen til Hovedbanegården på tværs af
Bernstorffsgade er præget af et kompliceret trafikbillede i gaden og er ikke
specielt attraktiv.
Mod Vesterbrogade ligger Tivoli's hovedindgang. Der har gennem tiderne
været fremsat flere forslag til udvidelser af Tivoli med forlystelsesfunktioner
i området omkring Axeltorv (vintertivoli), uden at dette har været nærmere
konkretiseret. I den forbindelse danner Vesterbrogade med de relativt
vanskelige passageforhold en barriere mellem Tivoli og Axeltorvområdet.
Dansk Industri's bygning har butikker i hele stueetagen langs Vesterbrogade
og den første del af Rådhuspladsen, men mod Rådhuspladsen danner bygningen
sammen med Tivoli's administrationsbygning det trekantede pladsrum, der bl.a.
præges af nedkørselsrampen til det underjordiske parkeringsanlæg, og som i dag
ikke fremtræder særligt attraktivt.
Trafik og parkering
Langs
lokalplanområdets nordside ligger H.C. Andersens Boulevard, som indgår i
kommunens regionale vejnet og har en hverdagsdøgntrafik på 59.000 biler og
31.000 cykler. Endvidere omkranses området af fordelingsgaderne Vesterbrogade
(13.000 biler og 10.000 cykler), Bernstorffsgade (27.000 biler og 4.000 cykler),
samt Tietgensgade (14.000 biler og 10.000 cykler). Der er således en god
tilgængelighed til det overordnede vejnet. Med sin placering i centrum er der
tillige gode muligheder for at cykle til og fra lokalplanområdet, og mange mål
ligger i cykelafstand herfra.
Den kollektive
trafikbetjening af Tivoli er nærmest optimal. Fra Hovedindgangen er der 200
meter til Vesterport Station og til Rådhuspladsen, som er knudepunkt for både
dag- og natbusser. Sideindgangen mod Bernstorffsgade ligger lige overfor Hovedbanegården,
hvorfra man kan køre med samtlige S-togslinier bortset fra Ringbanen, med
Øresundstog til bl.a. Helsingør, Malmö, Helsingborg, Lund, Göteborg, Kalmar og Kristianstad,
med regionaltog til det meste af Sjælland og Nykøbing Falster, med Intercity og
lyntog til Fyn og Jylland og med internationale tog til Stockholm og Hamborg.
Hovedbanegården er også knudepunkt for et stort antal buslinier. Den planlagte
Metroring vil have stoppested både ved Hovedbanegården og på Rådhuspladsen.
Adgangen til
Tivoli sker ad tre indgange: Hovedindgangen ved Vesterbrogade, samt indgangene
fra Bernstorffsgade (Hovedbaneindgangen) og på hjørnet af H.C. Andersens
Boulevard og Tietgensgade (Glyptoteksindgangen). Alle indgange har god
tilgængelighed for fodgængere, men i "travle" perioder kan der på
alle tre steder opstå problemer med trængsel på fortovene foran indgangene: På
dage med stor søgning til Tivoli (herunder særligt i forbindelse med visse
Fredagsrockarrangementer) opstår der en temmelig voldsom trængsel foran særligt
Hovedindgangen og i mindre omfang Hovedbaneindgangen. Dette skyldes dels kø ved
billetsalgslugerne, men særligt ved Hovedindgangen er der også mange grupper af
gæster, som står og venter på hinanden før eller efter besøget i Tivoli. Denne
trængsel er ofte så voldsom, at almindelig færdsel på fortovet foran
Hovedindgangen vanskeliggøres.
Bilende gæster til
Tivoli kan i dag parkere på de omkringliggende gader (særligt på vejene sydøst
for Tietgensgade) samt eventuelt i parkeringsanlægget under Industriens Hus.
Når det planlagte parkeringsanlæg under Vesterbrogade ud for Tivoli til sin tid
er i brug, vil gæster til Tivoli også kunne benytte dette. Derudover planlægges
der ikke forbedringer hvad angår parkering. For handicappede er der indrettet
tre parkeringspladser ved Hovedindgangen.
Ved Hovedindgangen
er der mulighed for af- og påsætning af passagerer i personbiler og taxi. Efter
etablering af parkeringsanlæg under Vesterbrogade vil gaden blive ombygget.
Mulighederne for taxi og øvrig af- og påsætning vil indgå i denne ombygning.
Ombygningen forventes at indeholde et bredt fodgængerfelt mellem Axeltorv og
Hovedindgangen, mens mulighederne for at skabe mere rum til ventende tivoligæster
umiddelbart ikke er mulig inden for det udlagte vejareal. Der forventes således
ikke at blive plads til bredere fortov, med mindre der sker en ændring i bygningsmassen
og hegnet ind mod Tivoli.
Turistbusser kan
sætte passagerer af og på i en del af lokalgaden på H. C. Andersens Boulevard
ud for Tivoli. Busserne må kun standse for af- og påsætning, mens parkering må
finde sted andetsteds i byen. På den øvrige del af lokalgaden er der indrettet
skråparkering for personbiler. Efter etablering af parkeringsanlæg under
Vesterbrogade forventes disse parkeringspladser nedlagt. Hermed bliver der mulighed
for at ændre indretningen af H. C. Andersens Boulevard, så denne i større
omfang kan tilgodese cyklister og gående. Der er blandt andet et stort ønske om
egentlige cykelstier. I dag kører cyklisterne i lokalgaden sammen med den
parkeringssøgende trafik. Forbedrede muligheder for af- og påsætning fra
Turistbusser må også indgå i denne ombygning.
Varetilkørsel til
Tivoli foregår via en port mod Tietgensgade. Af- og pålæsning af varer foregår
på Tivolis grund. Af hensyn til Tivolis varekørsel og dennes påvirkning af
selve haveanlægget er det ønskeligt at få undersøgt mulighederne for tidsbegrænset
vareaflæsning i Bernstorffsgade og Vesterbrogade.
Tietgensgade er
for nogle år siden ombygget med cykelstier og parkering imellem en række gadetræer.
Der er opsat et
antal cykelstativer ved Glyptoteksindgangen samt på Vesterbrogade.
Cykelparkeringsmulighederne er imidlertid ikke fuldt tilstrækkelige, og i lokalplanarbejdet
bør mulighederne for indretning af cykelstald på Tivolis grund undersøges.
En udbygning af
Industriens Hus forventes at føre til en øget trafik, som dog vil være
begrænset i forhold til den eksisterende trafik i området. Tilkørslen til parkeringsanlægget
i Industriens Hus foregår fra H.C. Andersens Boulevard uden at skabe de store
problemer for trafikafviklingen. Et eventuelt hotel i Tivoli vil ikke kunne forvente
bedre muligheder for parkering, af- og påsætning osv. end der gælder for haven
som sådan.
Planlægning
Kommuneplanlægning
Tivoli (matr. nr. 183 Vestervold Kvarter, København,) omfattes i
Kommuneplan 2001 af en O1-ramme. Områderne O1 anvendes til parker, herunder
forlystelsesparker, legepladser, kirkegårde og andre grønne anlæg, sportsanlæg,
kolonihaver samt tilhørende miljømæssige og publikumsorienterede
servicefunktioner. Ved lokalplanlægning fastsættes i fornødent omfang
bestemmelser om bebyggelsesstruktur og bebyggelsesprocent, idet det i
kommuneplanens generelle rammebestemmelser anføres, at der i O1-områder kun må
opføres de for arealets anvendelse fornødne bygninger og anlæg.
Den øvrige del af lokalplanområdet – d.v.s. Industriens Hus (matr. nr.
79 Vestervold Kvarter, København) og "Slottets" ejendom (matr. nr. 241
Vestervold Kvarter, København) – er i kommuneplanen fastlagt som S2-område.
S-områderne anvendes til serviceerhverv såsom administration, liberale erhverv,
butikker, hoteller og erhvervs- og fritidsundervisning, grundskoleundervisning
samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. I
Indre By kan dog indtil 25 pct. af etagearealet anvendes til boliger,
fortrinsvis placeret i bebyggelsens øverste etager. S2-områder har maksimal
bebyggelsesprocent 150, maksimalt etageantal (ekskl. tagetage) på 6 og
friarealprocent for boliger og erhverv på henholdsvis 40 og 10 pct.
Industriens hus indgår endvidere i det i kommuneplanlægningen
afgrænsede regionale centerområde for detailhandel – City – i Indre By.
Bevaringsværdige bygninger
I bygningsregistreringen SAVE
fra begyndelsen af 1990erne er gennemført en kortlægning af bevaringsværdier
for bygninger fra før 1960. Resultatet for lokalplanområdet ses på bilag 4. Pantomineteatret er som den
eneste af Tivoli's bygninger fredet i henhold til bygningsfredningsloven.
Hovedparten af de øvrige bygninger er vurderet som bevaringsværdige, herunder
bygninger i kategori 4, som i Københavns Kommune efter sædvanlig praksis indgår
som bevaringsværdige. Til bedømmelse af bevaringsværdien indgår en vurdering af
både arkitekturen og den kulturhistorie, der knytter sig til den bedømte
bygning. For lokalplanområdets bygninger ligger vurderingen af de to nævnte
forhold som hovedregel på samme niveau. Industriens Hus og bl.a. den nyere
bebyggelse på begge sider af Tivoli's bevaringsværdige hovedindgang ved
Vesterbrogade er ikke medtaget i registreringen, da de er opført efter 1960.
Ingen af disse bebyggelser forventes i en kommende lokalplanlægning fastlagt
som bevaringsværdige.
Skødebestemmelser vedrørende
Tivoli's hovedparcel, matr. nr. 183 Vestervold Kvarter, København
Ovennævnte ejendom, der udgør størstedelen af Tivoli, er i 1992 af
Københavns Kommune solgt til A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli. Det endelige skøde,
der er tinglyst den 22. juni 1992, indeholder bl.a. en række bestemmelser med
hensyn til anvendelse og byggemuligheder på ejendommen (hhv. § 8 og 7):
"Grunden kan alene anvendes til forlystelsespark. Tivolisøen skal
opretholdes. Den til enhver tid værende grundejer er forpligtet til fortsat at
drive Tivoli som en forlystelsespark beregnet på det store almindelige
publikum, og til at forandringer og tilpasninger af underholdningsbegrebet, som
fremtiden vil byde på, sker med passende hensyntagen til Tivoli's fortid og
hidtidige udvikling, således at havens sjældne kombination af kulturformidling
og bred folkelig underholdningstradition på kommercielt grundlag, der har givet
Kjøbenhavns Sommer-Tivoli internationalt renommé som forlystelsesvirksomhed,
fastholdes."
"Ved beregningen af de fremtidige byggemuligheder på grunden tages
udgangspunkt i, at den på grunden nu opførte bebyggelse ved en sådan beregning
andrager 22.900 m² bebygget areal. Herudover kan yderligere opføres indtil
7.100 m² bebygget areal. Til dette areal henregnes ikke overdækkede udendørs
arealer, f.eks. baldakiner, udendørs serveringsarealer, overdækning til
beskyttelse mod vejrlig samt boder eller lignende, men alene lukket bebyggelse
bestemt til varig forbliven på stedet."
Strøggadelokalplan
Lokalplan nr. 178, "Vesterbrogade", fastlægger den del af stueetagen i
Industriens Hus (matr. nr. 79 Vestervold kvarter, København), der ligger inden
for en afstand af 15 meter fra Vesterbrogade til publikumsorienterede
serviceerhverv, såsom butikker, restauranter og lignende. Den nævnte del af
stueetagen må ikke anvendes til liberale erhverv, såsom pengeinstitutter,
advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, forsikringskontorer, klinikker og
lignende.
Desuden rummer lokalplanen bestemmelser om, at bygningens facade mod
Vesterbrogade i enhver henseende skal være samstemmende med omgivelserne og områdets
karakter og ikke må ændres uden Magistratens (nu: Bygge- og Teknikforvaltningens)
till
adelse. Sidstnævnte tilladelse kræves ligeledes til enhver form for skiltning,
reklamering og lignende.
Naturfredning i Tivoli
Tivolisøen er som fredet fortidsminde omfattet af
Naturbeskyttelseslovens § 12 og 13, mens de nærmere omgivelser til søen er
omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 18. For det øvrige voldterræn, der
betragtes som et jorddækket fortidsminde, skal der inden der iværksættes grave-
eller anlægsarbejder træffes aftale om arkæologisk tilsyn.
Der er i 1959 rejst fredningssag for københavnske parker m.v., herunder
Tivoli. På den baggrund kan der principielt ikke bygges eller foretages
væsentlige ændringer i Tivoli uden en forudgående dispensation fra
Fredningsnævnet. Med den sidste ændring af Naturbeskyttelsesloven bortfalder
denne rejsning ved udgangen af 2005, og der skal derfor tages stilling til, om
Københavns Kommune ønsker at gennemføre fredningen inden da. Den fredningsdeklaration,
der efter 1959-fredningssagen skulle udarbejdes for Tivoli, kan også tænkes
udformet som en pleje-/driftsplan for Tivoli's ubebyggede parkarealer.
Bestemmelserne i en sådan pleje-/driftsplan vil kunne tage udgangspunkt i og
sammenknyttes med planforslagenes bestemmelser om Tivoli's ubebyggede arealer.
Overordnet vurdering
På principskitsen, bilag 5,
er angivet Tivoli's fremtidige relation til omgivelserne efter gennemførelse af
de påtænkte bygge- og anlægsaktiviteter indenfor og i tilknytning til
lokalplanområdet.
Overordnet vil der med de foreliggende planer ske en styrkelse af
Tivolis relation til Bernstorffsgade og Vesterbrogade. Det medfører generelt
muligheder for en bedre tilknytning til Hovedbanegården og til et styrket
Axeltorvområde.
Den påtænkte, ovenfor beskrevne udvikling af området langs
Bernstorffsgade kan højne facadestrækningens arkitektoniske udtryk mod
omgivelserne, og den bør udformes med en større åbenhed, udvidelser af
fortovet, større indkig i Tivoli og forbedrede indgangsforhold.
Med en fremtidig omlægning af Vesterbrogade, herunder med forbedrede
passagemuligheder for fodgængere ud for Tivoli's hovedindgang, samt en
udvikling af de kulturelle og forlystelsesmæssige funktioner i Axeltorvområdet,
bl.a. nye aktiviteter i en udvidet Scala-bygning og eventuelt et Byens Hus på
Vandværksgrunden, vil denne del af Tivoli få en forstærket kontakt til den
cityprægede del af byen, herunder Rådhuspladsen og de historiske bydele. Dette
vil yderligere kunne forstærkes af en udvidelse af Industriens Hus i sammenhæng
med den påtænkte udbygning af Tivoli's ejendom med hotelfunktioner m.v.
Planerne om et større underjordisk parkeringsanlæg med op mod 1.000 pladser
under denne del af Vesterbrogade og Metro-udbygning med en station på Rådhuspladsen
vil forøge tilgængeligheden til disse områder af byen, herunder Tivoli.
Med denne udvikling vil de tidligere tanker om udvidelse af Tivoli i
retning af Glyptotekskvarteret og udvikling af en kulturakse i
Tietgensgadelinien være væsentligt svækket. Dette understreges yderligere med
den igangværende ombygning af koncertsalen med permanent publikumsadgang fra
haven, hvorved Tivoli's åbenhed mod Tietgensgade yderligere mindskes. Da man
endnu ikke kender den fremtidige anvendelse af området med det tidligere
Rudolph Berghs Hospital, bør det dog overvejes i den fremtidige disponering af
Tivoli, at muligheden for at opnå en nærmere tilknytning til Tietgensgade og
området syd herfor ikke forskertses.
Lokalplanområdets
overordnede disponering
På baggrund af ovenstående foreslås lokalplanområdet overordnet
disponeret som vist på principskitsen, bilag
6. Området er heri opdelt i to hovedområder: Den egentlige "Tivoli"-have,
som er opdelt i en række underområder med hvert sit generelle præg, samt de
dele af området, hvor der vil kunne ske omdannelser og nybyggerier.
Det væsentligste udgangspunkt for vurderingen af de fremtidige
udviklingsmuligheder er ønsket om at bevare Tivoli's have- og
beplantningsmæssige samt rumlige kvaliteter. Indefra forekommer Tivoli meget
grøn, og større opragende bygninger ligger alle i den omgivende by på den anden
side af de omkransende relativt brede gader og dermed i afstand af Tivoli.
Tivoli's særlige profil og havens værdifulde grønne rum giver den besøgende en
oplevelse af at være i en oase, hvor den massive by holder sig på afstand.
Denne grundlæggende kvalitet er et af de helt specielle træk ved Tivoli, men er
samtidig et sårbart forhold, som ved forkert placeret og dimensioneret
bebyggelse vil kunne ødelægges og være til stor skade for haven. Eventuel
ændring af Tivoli's profil bør derfor kun ske i meget begrænset omfang og med
stor respekt for de nuværende kvaliteter. Nærmere stillingtagen til formen og omfanget
af nybyggeri vil derfor forudsætte grundige studier af eventuelle nybyggeriers
indflydelse på havens proportioner og rumlige indramning.
Tivoli
Haven skal først og fremmest fungere som en forlystelsespark, der
viderefører de traditioner og kvaliteter, som har været det bærende grundlag i
havens 160-årige historie.
Samtidig skal haven kunne udvikle sig i takt med befolkningens ændrede
opfattelser af forlystelse og underholdning samt de markedsvilkår, som til
enhver tid er gældende.
Havens funktioner, æstetik, rumlige kvaliteter og traditioner skal
fortsat have en bred appel og henvende sig til den brede befolkning. Det er
endvidere vigtigt, at Tivoli fortsat udgør et markant fokuspunkt i Københavns
identitet.
Anvendelse. Hovedanvendelsen vil være rekreative formål,
såsom forlystelsespark.
Inden for denne bestemmelse defineres nærmere hvordan og i hvilket
omfang, der kan indrettes de for denne funktion nødvendige supplerende
anvendelser, som overvejende vil være serviceerhverv. Der tænkes her på
restauranter, mindre butikker, kiosker m.v., kulturelle aktiviteter samt administration,
billetsalg o.lign., som er helt integrerede dele af havens funktion. I
planforslagene vil disse funktioner og deres arealmæssige omfang, herunder
butiksstørrelser, blive nærmere defineret.
På baggrund af Tivoli's nuværende, historisk betingede disponering og
de fra Tivoli udmeldte strategier kan haven generelt opdeles i 4 områder med
hvert deres præg.
Område
I er indgangsområdet. Her forventes ikke væsentlige ændringer, men der
kan ske tilpasninger til ændrede, funktionsbestemte ønsker. Åbenheden og
oversigtligheden samt karakteren af et venligt, imødekommende ankomstareal, der
forbinder haven til Axeltorvområdet via en forbedret Vesterbrogade, er en
vigtig funktion i dette område.
Område II omfatter Plænen afgrænset af tribunen og
Tivolis koncertsal. Dette er det centrale, traditionsrige område, som ikke bør
ændres.
Område III omfatter den gamle "Tivolihave" med Søen,
blomsterhaven, restauranterne, Glassalen m.v. Også dette område repræsenterer i
væsentlig grad "Tivoli"-atmosfæren, som ikke må svækkes. Eventuelle ændringer
må derfor ske under stor respekt for de oprindelige kvaliteter.
Område IV omfatter de mest forlystelsesprægede områder
i Tivoli. Der må her være et vist spillerum for fornyelser til tidssvarende
forlystelser, som også er en del af Tivoli's attraktion.
Områder
for omdannelse og nybyggeri
Inden for lokalplanområdet er på principskitsen udpeget tre
underområder, som vil kunne undergå ændret arealanvendelse og/eller nybyggeri.
Område A vil fremover kunne indeholde funktioner, som
udover de egentlige "Tivoli"-funktioner vil kunne være sådanne serviceerhverv,
som i særlig grad kan indgå i et samspil med Tivoli. Umiddelbart tænkes på
sådanne erhverv, som har en høj grad af udadvendthed, dvs. kunne bidrage til
"Tivoli"-oplevelsen med emner af en bred interesse, noget spektakulært og med
en høj grad af underholdningspræg. Der bør være en tydelig gensidighed og
synergi i påvirkningen mellem Tivoli og erhvervene. I planforslagene vil
sådanne funktioner blive særligt fastlagt, og der blive fastsat arealmæssige
rammer, idet der vil være tale om et begrænset indslag af sådanne funktioner.
De bevaringsværdige bygninger bør principielt bibeholdes, og nybyggeri
må med hensyn til højde ikke overstige de nuværende generelle bygningshøjder,
det vil sige op til 3½ etage. Det kan dog overvejes, om der i hjørnet ved
henholdsvis Vesterbrogade og Tietgensgade kan opføres en mere markant
bygningsform. En væsentlig forbedring af indgangsforholdene må indarbejdes,
ligesom forbindelsen mellem Tivoli og Hovedbanegården må søges væsentligt
forbedret. Langs gaden må tilføjes enkelte åbninger, der giver indkik til haven
og eventuelt trækker grønne trækroner ud i gaden. Fortovet bør tilføjes
udvidelser som åbninger i bebyggelsen, åbne arkader o.lign., således at
fodgængerpassage langs gaden gøres væsentligt mere attraktivt.
Område B. Der foreligger endnu ikke konkretisering af
Dansk Industri's byggeønsker. Industriens Hus er i dag ind mod Tivoli udformet
med en bygningshøjde og en terrassering, som gør, at bebyggelsen i sommertiden
kun i meget begrænset omfang ses fra Tivoli. Dette princip forekommer
byarkitektonisk rigtigt på dette sted, idet bebyggelsen ikke svækker Tivoli's
profil. En vis forhøjelse af bebyggelsen mod Vesterbrogade skønnes imidlertid,
såfremt den trækkes tilbage fra facaden mod Tivoli, at kunne accepteres. Den
fløj af bebyggelsen, der ligger mod Rådhuspladsen, har lidt lavere gesimshøjde
end Rådhuset og svarer til gesimshøjderne på den øvrige bebyggelse omkring
Rådhuspladsen. Denne balance i pladsens rumlige afgrænsning, hvor Rådhuset som
den mest betydningsfulde bygning fremtræder mest markant, vurderes at være af
væsentlig betydning for hele pladsrummets idé. En eventuel forøgelse af
gesimshøjden på denne del af Industriens Hus forekommer således ikke ønskelig.
Område C. Ønsket om at etablere hotelfunktion på dette
sted vil give gode muligheder for at skabe en ny bebyggelse med kvaliteter, der
er stedet værdigt. En hotelfunktion vil endvidere medvirke til at åbne denne
del af Tivoli mere mod Rådhuspladsen med udadvendte funktioner, såsom
restaurant, lobby m.v. samt en eventuel ny indgang til Tivoli. De hidtidige fra
Tivoli fremsatte tanker om at opføre hotel som et højhus i op til 70 m må
derimod med baggrund i de tidligere anførte betragtnin
ger anses for
betænkelige, dels i relation til Tivoli, dels i relation til Rådhuset.
Bygningshøjden af et nybyggeri på dette areal vurderes således ikke umiddelbart
ind mod Tivoli væsentligt at burde overskride højderne på de nuværende bygninger.
Område B og C. De to områder udgør en byarkitektonisk
helhed og må i forbindelse med en eventuel fremtidig omdannelse vurderes under
ét. Den i 1965 afholdte arkitektkonkurrence, som gik forud for opførelsen af
Industriens Hus, omfattede begge grunde. Det vil være afgørende, at der her
stilles helt særlige arkitektoniske og byarkitektoniske krav til et kommende
nybyggeri.
Ved at betragte områderne under ét - også arealmæssigt - vil
mulighederne for at tilføre Industriens Hus mere etageareal eventuelt kunne
opnås både på byarkitektonisk forsvarlig vis og på en måde, som respekterer
Tivoli's rumlige indramning.
En eventuel udvidelse af Industriens Hus med facade helt ud til H.C.
Andersens Boulevard kan i denne sammenhæng overvejes, men må særligt vurderes i
forhold til Rådhuspladsens rumlige afgrænsning. Endvidere må dette vurderes i
lyset af de æstetiske og funktionelle muligheder, der ligger i en opgradering
af det lille areal, som med en eventuel ny hotelfacade mod pladsen og ny
indgang til Tivoli fra dette sted vil kunne gives en helt ny betydning i
bybilledet. Det kan ikke afvises, at der her kan skabes en fin plads, der på en
særlig måde optager knækket i vejforløbet og samtidig muliggør en ny og
forbedret sammenhæng mellem Tivoli og Rådhuspladsen.
Den videre proces
De kommende drøftelser med henholdsvis Tivoli og Dansk Industri vil ske
på grundlag af ovenstående vurderinger om områdets fremtidige udvikling.
Den nærmere udformning af bestemmelserne i forslag til en kommende
lokalplan og et kommuneplantillæg vil ske på baggrund af denne proces, herunder
en eventuel arkitektkonkurrence om udformning af fremtidig bebyggelse i
områderne B og C. Når der foreligger en yderligere afklaring af visionerne for
Tivoli's fremtidige udvikling og mere konkrete skitseforslag til
nybyggerier/omdannelser fra såvel Tivoli som Industriens Hus, vil
forvaltningerne fremkomme med en ny redegørelse over for udvalgene med henblik
på egentlig igangsætning af planarbejdet.
-
Lov
om miljøvurdering af planer og programmer
Den 21. juli 2004 er Lov om miljøvurdering af
planer og programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) trådt i kraft.
Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den
9. december 2004 Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets anbefaling om,
at kompetencen til screening i henhold til nævnte lov delegeres til
forvaltningerne inden for deres respektive ressortområder.
Med henvisning hertil har forvaltningerne på
det nuværende, foreløbige grundlag vurderet nærværende sag efter reglerne i lov
om miljøvurdering af planer og programmer, idet der som omtalt indledningsvis
bør tages forbehold overfor den endelige afklaring af grundejerønskerne.
"Tivoli"
Planforslagene vurderes ikke på det
foreliggende grundlag at medføre, at der skal foretages miljøvurdering.
Baggrunden herfor er, at planforslagene ikke
muliggør anlægsarbejder, der er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i
størrelse og omfang samt i forhold til lokalområdets nuværende udformning og
karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning herpå.
Planforslagene opretholder den hidtidige
anvendelse af Tivoli til forlystelsespark af en særlig karakter, og åbner inde
i Tivoli kun i begrænset omfang og med respekt for områdets særlige karakter
mulighed for nyanlæg og udskiftning af eksisterende bygninger mv., hvilket ikke
vurderes at have væsentlig indflydelse på omgivelserne.
Mod Bernstorffsgade og på den af Tivoli ejede
ejendom H.C. Andersens Boulevard 20-24 muliggøres et vist nybyggeri til
supplement/erstatning af eksisterende bebyggelse. Disse byggerier vil ske med
respekt af omgivende bebyggelse og af placeringen i Tivoli, og de vurderes
derfor ikke at have væsentlig indflydelse på omgivelserne.
Planforslagene åbner endvidere mulighed for
udvidelse af Industriens Hus på hjørnet af Vesterbrogade og H.C. Andersens
Boulevard gennem tilbygning til og påbygning på den eksisterende kontorbygning.
Dette vurderes ligeledes ikke at have væsentlig indflydelse på omgivelserne,
hverken mod nævnte gader eller ind mod Tivoli.
Bygge-
og Teknikforvaltningens og Økonomiforvaltningens positivlister til miljøvurdering.
Indstillingen er ikke omfattet af Bygge- og
Teknikforvaltningens eller Økonomiforvaltningens positivlister over sager, der
skal miljøvurderes.
Høring
Plan & Arkitektur har den 25. januar 2005 hørt Kulturarvsstyrelsen,
Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Fredningsnævnet
for København i spørgsmålet om eventuel miljøvurdering af planerne.
Kulturarvsstyrelsen og Kulturmiljørådet har i e-mails af henholdsvis
17. februar 2005 og 21. februar 2005 meddelt at være enig i, at miljøvurdering
er ufornøden. Fredningsnævnet har ikke udtalt sig i sagen.
BILAG VEDLAGT
1. Luftfoto
2. Oversigtsplan, Tivoli
3. Principskitse, nuværende situation
4. Bevaringsværdige bygninger
5. Principskitse, fremtidig udvikling
6. Lokalplanområdets underområder
Udsendt med dagsordenen for
7. Supplerende notat af 12. april 2005 om ændringer i det
bebyggede areal i Tivoli siden kommunens salg af området i 1992
Udsendt med dagsordenen for
Erik Jacobsen
Mette Lis Andersen