Skarverne på Fugleø i Sortedams Sø

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 3. december 2003

 

 

Sager til drøftelse

 

16.      Skarverne på Fugleø i Sortedams Sø

 

BTU 561/2003  J.nr. 2202.0001/03

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter,

om    der skal gøres yderligere forsøg på at finde en metode til at skræmme skarverne væk fra Fugleø

 

 

RESUME

Træerne på Fugleø i Sortedams Sø er belastet af skarvens ekskrementer. Forvaltningen har forsøgt at løse problematikken ved at undersøge mulighederne for at skræmme skarverne væk fra Fugleø med lasergevær. Det Veterinære Sundhedsråd kan imidlertid ikke anbefale brugen af relevant lasergevær med henvisning til dyreværnslovens § 1.

Forvaltningen kan ikke umiddelbart finde anbefalelsesværdige alternativer til at løse problematikken, og vil derfor bede udvalget drøfte, om der skal gøres yderligere forsøg på at finde en metode til at skræmme skarverne væk.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Træerne på Fugleø i Sortedams Sø er belastet af det stigende antal skarvers ekskrementer. I februar 2003 blev det i Bygge- og Teknikudvalget besluttet, at skarverne på Fugleø i Sortedams Sø skulle bortskræmmes fra øen ved hjælp af lasergevær.

Skov- og Naturstyrelsen havde ingen indsigelser mod bortskræmningen af skarven, men gjorde imidlertid opmærksom på, at det skulle sikres, at projektet ikke var i modstrid med våbenloven eller dyreværnsloven.

Bygge- og Teknikforvaltningen har dernæst været i dialog med politiet for at afklare forholdet til ovennævnte våbenlov. Rigspolitiets Våbensektion har over for Københavns Politis Våbenkontor i skrivelse af den 10. juni 2003 efterfølgende konstateret, at lasergeværet ikke er omfattet af våbenlovgivningen, og at anvendelsen af laseren ikke kræver våbentilladelse.

I en skrivelse af den 22. september har Det Veterinære Sundhedsråd meddelt, at brugen af lasergevær ikke kan anbefales, jf. dyreværnsloven § 1, idet Rådet anfører: "Ved direkte eksponering kan brugen af lasergeværet give øjenskader og i visse tilfælde hudskader".

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Forvaltningen har på baggrund af ovenstående oplysninger opgivet yderligere forsøg på at anvende lasergevær til bortskræmning af skarven.

Situationen på Fugleø har forandret sig. Forvaltningen har i løbet af 2003 konstateret ynglende fugle på øen.

Fra Østersøgade ses der to "grå" bræmmer i vegetationen på Fugleø forårsaget af skarvernes ekskrementer, og ligeledes ses der fra Sortedams Dossering en "grå" bræmme i midten af øens vegetation. Man ser således nu, at vegetationen bliver belastet af det stigende antal trækfugle.

Bygge- og Teknikforvaltningen har observeret skarvernes adfærd, samt indhentet data fra skarvregistreringer siden marts. Der er således registreret op til 16 fugle fra marts til juni, og der er registreret unger fra rederne. Mellem 3 og 10 par har ynglet på øen. Hen på sensommeren har der været et stigende antal skarver på øen. I juli var der 20 fugle og primo august 35. Pt er der registreret op til 75 skarver på Fugleø. Stigningen skyldes trækfugle. Det formodes at tallet fortsat vil være stigende frem til slutningen af efteråret, hvor trækfuglene forsvinder og efterlader de ca. 20 overvintrende skarver. Til sammenligning kan betragtes at der her i efteråret er omkring 10.000 skarver på den sydlige del af Saltholm, hvor man hvert år fra 1995 af flere omgange har olieret æg i et halvt hundrede skarvreder.

Hovedproblemet er det store antal trækkende skarver, der dukker op på Fugleø i sensommeren, og som forlader øen nogle måneder efter. Disse skarver er ikke så afhængige af fødemulighederne i De Indre Søer, da de formentlig søger føde langs kysten.

Forvaltningen har overvejet, om det vil være rimeligt at søge om dispensation for fredningen og regulere de ynglende skarver i foråret 2004. Dette ville fx indebære smøring af æg i rederne, så de ikke klækker. Et sådant indgreb vurderes imidlertid kun at få begrænset effekt, da fugleynglen kun udgør en meget lille del af de skarver, som er på øen. Herudover forventes det, at de igangværende bestræbelser på at fjerne "skidtfisk" fra De Indre Søer inden for en kort årrække vil mindske fuglenes fødegrundlag betydeligt. Følgelig må man forvente, at der antallet af ynglende skarver falder af sig selv.

Det er udelukket at anvende skydevåben til at få skarverne væk fra øen.

 

Bekæmpelse ved hjælp af lyd

Forvaltningen har undersøgt mulighederne for at anvende akustiske midler til bortskræmning af de trækkende skarver på Fugleøen. Akustisk bortskræmning foregår pt andre steder i landet henholdsvis som skræmmeskud, ved udsendelse af en høj lyd med faste intervaller (lyden sendes ud hele døgnet og hele efterårssæsonnen til trækfugle er trukket væk) eller ved udsendelse af lyde som er lig med fuglenes egne "angstskrig". Forvaltningen kan efter drøftelser med eksperter fra DMU, Miljøkontrollen og Københavns Lufthavne, ikke anbefale disse metoder af følgende årsager:

1)     Skræmmeskud har kun kortvarige effekter, bortskræmmer alle slags fugle og medfører store nabogener.

2)     Udsendelse af højfrekvent lyd har efter Københavns Lufthavns erfaringer ingen effekt mens lavfrekvent lyd (som har en effekt) er kendt for "at gå i nervebanerne" hos både mennesker og dyr og betragtes derfor som en miljøgene.

3)     Der er ikke kendte tilgængelige optagelser af angstskrig fra skarver. Man kan dog her overveje at bede f.eks. DMU om at opsætte et pilotforsøg, hvor en sådan lyd forsøges optaget. Der er imidlertid risiko for, at andre fugle skræmmes væk samtidig af denne lyd. Risikoen for, at skarven vender sig til lyden ("habituerer sig"), og vender tilbage til øen om der er lyd eller ej, er samtidig nærliggende.

 

Net/wire

Forvaltningen har også undersøgt mulighederne for at skræmme skarverne væk fra øen ved hjælp af stålwire og trådnet. Forslaget går ud på at spænde en stålwire op over øen og over denne lave et net af tråde, der forhindrer skarven i at lande på øen. Denne metode kan heller ikke anbefales af følgende årsager:

1)     En stålwire kræver fasthæftning til to antennestolper i hver ende af øen. Desuden skal denne forankres til to betonfundamenter. Disse installationer skal sættes ud med kran og kan genere lermembranen på bunden af søen. Installationerne vil formentlig kræve, at der forinden indhentes tilladelse hos Fredningsnævnet.

2)     Anlægsomkostningerne bliver forholdsvis store, omkring 500.000 kr.

3)     Løsningen vil få stor betydning for øens visuelle fremtoning.

4)     Fiskehejren vil forhindres i at anvende træerne, og der er risiko for, at andre fugle kan hænge fast i nettet.

5)     Der er risiko for, at trækkende skarver vil anvende wire og net som hvilested, og derfor ingen garanti for, at dette tiltag vil forhindre skarven i at opholde sig på Fugleø.

 

"Besøg" på Fugleø

Forvaltningen har forbudt sejlads på Sortedam Søen og dermed er det heller ikke muligt at betræde Fugleø. Begrundelsen er, at fuglelivet på øen skal sikres størst mulig fred. Forvaltningens tilsynsfolk har i samme ånd været yderst tilbageholdende med at betræde øen. Hvis forvaltningens tilsynsfolk i stedet sørger for, at der ind imellem kommer besøg af mennesker på øen, vil skarven muligvis finde det mindre attraktivt at være der.

Ulempen med denne metode er, at det øvrige fugleliv sandsynligvis også vil blive bortskræmt. Af hensyn til det øvrige fugleliv vil forvaltningen derfor anbefale, at dette tiltag kun anvendes i efterårsperioden. Hermed vil effekten på de ynglende skarver imidlertid blive begrænset.

 

 

Ole Bach