Ingen titel

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 3. maj 2000

1. Endelig vedtagelse af fælles gårdanlæg i karreen Knud Lavards Gade, Sønder Boulevard, Sigerstedgade og Ingerslevsgade

BTU 186/2000 J.nr. 451:167.0001/99

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde.

Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at udgøre 1.900.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%.

Forslaget har været ude i høring, og der er ikke modtaget indsigelser og lignende til forslaget.

Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 27. januar 2000 (Sag nr. 19/2000) at offentliggøre forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt. Indsigelsesfristen blev fastsat til 8 uger.

Forslaget har været offentliggjort i perioden 2. februar 2000 - 29. marts 2000 og er udsendt og omdelt til de berørte grundejere og lejere. Forslaget har endvidere været fremlagt i Københavner Information og på Biblioteket, Lyrskovgade 4.

I offentlighedsperioden er der ikke modtaget indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger.

Forslag til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt

Ole Sperling

2. Overtagelse af Amagerbanen

BTU 191/2000 J.nr. 2229.0016/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Banedriften på Amagerbanens tracé fra Amager Fælledvej frem til Vermlandsvej er ophørt. DSB har derfor givet tilsagn om, at arealerne kan overdrages til Københavns Kommune for 0 kr. Arealerne er udlagt i kommuneplanen til fritidsformål mm. (O1-område). Bygge- og Teknikforvaltningen ønsker på sigt at etablere et parkbånd med en stiforbindelse på arealerne.

Arealoverførselsskødet (bilag 1) er fremsendt fra Økonomiforvaltningen til DSB Ejendomme. I skødet forudsættes, at kommunen overtager ejendommen matr.nr. 445 Amagerbro Kvarter og 4.711 m² umatrikuleret baneareal, samt 2 bomhuse, i den tilstand som de forefindes, mod at betale 0 kr.

I 1999 har Økonomiforvaltningen gennemført en miljøundersøgelse af området. Miljøkontrollen foreslår, at man ved anlæggelse af et parkbånd afgraver så lidt jord som muligt og udlægger signalnet efterfulgt af 25 cm ren jord. En sådan afværgeforanstaltning anslås at koste mellem 0,5 og 1,1 mio. kr.

De fremtidige driftsudgifter for arealet anslås at være ca. 85.000 kr. årligt. En istandsættelse af arealet anslås at koste ca. 250.000 kr.

Banedrift på Amagerbanes tracé fra Amager Fælledvej frem til Vermlandsvej er ophørt. DSB har derfor givet tilsagn om, at arealerne kan overdrages til Københavns Kommune vederlagsfrit. Arealerne er udlagt til fritidsformål mm. (O1-område) i Københavns Kommuneplan.

Arealerne henligger forsømte og utiltalende, men udgør en unik mulighed for - i det tætbebyggede Sundby - at skabe et grønt parkbånd med en stiforbindelse i stedet for det nuværende baneareal, som i dag deler bydelen.

På baggrund af de erfaringer, Vej & Park har gjort gennem realiseringen af Nørrebro Cykelruten, anbefales følgende:

• at der udarbejdes og vedtages en helhedsplan
• at der i udviklingen af en helhedsplan for området tages hensyn til de miljømæssige forhold og de omkostninger, disse kan pålægge projektet
• at der nedsættes en projektgruppe med borgerdeltagelse, når arealerne er overdraget, således at de lokale beboere kan indgå i en konstruktiv dialog om den fremtidige udformning
• at der ikke må udlejes arealer til ikke-fritidsorienterede formål - herunder til parkering - før der foreligger en helhedsplan for arealerne, og at der kun udarbejdes tidsbegrænsede lejekontrakter for de eksisterende bomhuse (eller lejekontrakter med kort (fx 1 måneds) opsigelse)
• at der i forbindelse med budgetforhandling for 2001 søges opnået en udvidelse af den budgetmæssige ramme med et beløb svarende til de ren- og vedligeholdelses omkostninger, som er forbundet med arealets fremtidige drift (85.000 kr.)

I 1999 har Økonomiforvaltningen fået gennemført en miljøundersøgelse af området. Miljøundersøgelsens resultater og konklusioner er beskrevet i brev fra Miljøkontrollen af 13. september 1999 (bilag 2).

Arealerne er generelt forurenet over de af Miljøstyrelsen udsendte jordkvalitetskriterier med bl.a. bly, cadmium, benzo(a)pren, total PAH samt kulbrinte. Desuden har der tidligere været en benzinstation på Amagerbrogade 19 A.

Det er forudsat, at DSB rydder op på arealerne, men ikke at DSB fjerner forureningen. Ifølge miljøundersøgelsen kan det koste mellem 1 og 10 mio. kr. at fjerne forureningen på arealerne. De økonomiske konsekvenser ved at skulle fjerne forureningen afhænger af den kommende arealanvendelse og udformning. Følges Miljøkontrollens anbefaling om at fjerne mindst muligt jord, udlægge signalnet og tilføre 25 cm. ren komprimeret jord, vil udgiften udgøre mellem 0,5 og 1,1 mio. kr.

Inden for de næste år kan der foretages en midlertidig renovering. Mellem banens skinner kan udlægges lerstampet grus og derefter fyldes jord op til terræn mellem sporlegemet og de omgivende privatveje. En sådan nødtørftig istandsættelse anslås at koste i gennemsnit 50 kr. pr. m², i alt ca. 250.000 kr. Forslaget vil gøre det muligt for arealerne at fungere og samtidig lette det årlige vedligehold. Det vil være hensigtsmæssigt at træffe aftale med de private grundejere om at nedtage hegn ud til banen og erstatte det med en kantsten (bemærk at hegnene langs banearealet - i henhold til normal praksis langs jernbaner - tilhører de tilstødende grundejere, som også har ansvaret for hegnenes vedligeholdelse). Dette vil åbne arealet mod omgivelserne, uden at arealet får vejadgang til de private fællesveje.

På sigt vil Vej & Park arbejde for at etablere en grøn cykelrute i parkbåndet. Cykelrutens detaljerede udformning (herunder problematikken omkring krydsningen af de store færdselsårer) og projektets finansiering skal konkretiseres nærmere, inden et projektforslag kan forelægges for Bygge- og Teknikudvalget.

På strækningen findes 3 bomhuse, hvoraf de to for tiden er udlejet. I henhold til Bydelsatlas Amager har bomhusene lav eller ingen bevaringsværdi.

DSB tilbyder, at kommunen kan overtage arealerne vederlagsfrit. Banearealerne og matrikel 445 (også baneareal) er undtaget fra vurdering. Den samlede ejendomsværdi for bomhuse og bygningsgrunde er fastsat til 301.800 kr.

Vej & Park vil søge arealerne friholdt for skattepligt, hvilket er sædvanlig praksis for kommunens parkarealer.

De årlige driftsudgifter er anslået til 85.000 kr. Der kan ikke påregnes lejeindtægter fra bomhusene, som modsvarer driftsudgifterne til vedligehold af andet end bomhusene. Det anbefales at nedrive de 2 bomhuse, som er i meget dårlig stand. Ud mod Amagerbrogade ligger et hus på lejet grund. Bygningen kan, indtil der udarbejdes en egentlig plan for arealerne, blive liggende. Driftsudgifterne er opført som ønske på Vej & Parks ønskeliste til budget 2001.

Ole Bach

3. Busfremkommelighedsprojekter 2000

BTU 193/2000 J.nr. 2139.0010/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

HT og Københavns Kommune gennemførte i 1999 et samarbejdsprojekt omkring bussernes fremkommelighed i Københavns Kommune. Dette samarbejde resulterede i etablering af busprioritering på 15 udvalgte lokaliteter til gavn for busfremkommeligheden i Københavns Kommune. HT og Bygge- og Teknikforvaltningen ønsker at fortsætte samarbejdsprojektet i år 2000.

Ud fra erfaringerne fra sidste år foreslås følgende projekter gennemført i 2000:

• tre (eventuelt fem) enkeltstående signalregulerede kryds beliggende spredt i København

• et demonstrationsprojekt, hvor det ønskes at teste og afprøve ny teknologi. Et dynamisk system, også kaldet et adaptivt signalreguleringssystem, til styring af busprioritering i en række sammenhængende signalregulerede kryds fordelt i et udvalgt og afgrænset område omkring Valby Station.

Af bilaget fremgår det mere detaljeret, hvad projekterne indeholder samt den forventede effekt af hvert enkelt projekt.

I projekterne for de enkeltstående signalregulerede kryds er der tale om investeringer, der forventes at være tjent ind på under et år. Dette skyldes, at tiltagene til busprioriteringen har virkning umiddelbart efter idriftsættelsen, men også at der er tale om meget relevante projekter med begrænsede investeringsomkostninger.

I demonstrationsprojektet vil investeringens indtjeningstid afhænge af, hvornår projektets mål og dets effekt opnås. Dette skyldes, at der anvendes ny teknologi, der skal justeres ind over en længere periode, som rækker i år 2001. Projektet er meget relevant for, hvilken strategi der fremover skal vælges til forbedring af bussernes fremkommelighed.

Projektet finansieres med 2,0 mio. kr. fra Vej & Parks anlægsmidler og 1,0 mio. kr. fra budgetforligets trafikmidler (sidstnævnte er bevilget som driftsmidler og foreslås derfor i indstillingen overført til anlægsrammen). De resterende 2,43 mio. kr. finansieres af HT.

Baggrunden er, at bussernes fremkommelighedsproblemer øges på grund af stigende biltrafik og anlæg af flere cykelstier/baner. Derfor er det fortsat nødvendigt med tiltag, der kan forbedre den kollektive trafik og gøre den mere attraktiv og konkurrencedygtig.

I byområder optræder signalanlæg som det centrale trafikreguleringsinstrument. I mange byer med voksende trafikproblemer er signalstyringerne sjældent justeret i forhold til de variationer af trafikmængden og trafikmønstre, der sker fra år til år. Dagens signalstyringer foregår desuden typisk i samordnede programmer, der ikke tager hensyn til variationer i trafikmængderne, de kollektive køretøjer eller kapaciteten i de enkelte signalanlæg osv.

Der er derfor behov for en trafikregulering, der kan udnytte den eksisterende kapacitet i de signalregulerede kryds optimalt og som samtidig giver mulighed for prioritering af forskellige trafikanttyper.

I nogle europæiske byer er der i de senere år helt eller delvist indført dynamiske signaloptimeringssystemer, der automatisk beregner og indstiller signalerne mest hensigtsmæssigt. Disse systemer kaldes for adaptive signalreguleringssystemer. Effekten af sådanne systemer har været positive med en gennemsnitlig reduktion i forsinkelser på op til 20 % i forhold til en traditionel optimering af samordninger.

HT skønner, at der over de sidste 5 år er sket en reduktion af bussernes gennemsnitshastighed med 1-2 km i timen. Dette svarer til en nettoomkostning for HT på 40-80 mio. kr. pr. år samt en ringere service for borgerne som følge af nedsat rejsehastighed og svigtende regularitet, der igen går ud over korrespondancer med andre busliner og tog.

I 1999 samarbejdede HT og Københavns Kommune om gennemførelse af 15 projekter, hvis effekt for busfremkommeligheden skal evalueres i år 2000. Der blev gennemført projekter med mange forskellige løsninger. Erfaringerne fra disse projekter skal danne baggrund for hvilke tiltag, der i en given situation har den bedste effekt. Den foreløbige vurdering er, at der i disse projekter er opnået en generel effekt til gavn for bussernes fremkommelighed.

HT og Vej & Park påbegynde ligeledes i 1999 et fælles projekt omkring udarbejdelsen af en Rammeplan for bedre busfremkommelighed i Københavns kommune. Formålet med rammeplanen er at etablere et overblik over fremkommeligheden for bustrafikken i Københavns Kommune samt at udarbejde et katalog over mulige forbedringstiltag. Arbejdet med Rammeplanen blev ikke afsluttet i 1999, men forventes færdiggjort inden sommeren 2000..

Projekterne der ønskes gennemført i år 2000 kan deles i følgende 2 typer og udføres forskellige steder i København:

Denne del omhandler tre (eventuelt fem) busprioriteringsprojekter i enkeltstående signalregulerede kryds. Der gennemføres løsninger med aktiv busprioritering eller tilpasning af signalanlæggene, og der er valgt løsninger, som der allerede er gode erfaringer med fra 1999. Der forventes gennemført projekter beliggende i følgende signalregulerede kryds, idet projekterne 4 og 5 kun gennemføres, såfremt de øvrige projekter efter indhentning af tilbud skulle blive billigere end forventet

1. Østerbrogade/Nøjsomhedsvej
2. Strandboulevarden/Vordingborggade og Strandboulevarden/Aarhusgade
3. Gl. Køge Landevej/Torveporten
4. Vennemindevej/Nygårdsvej
5. Vennemindevej/Vognmandsmarken

I demonstrationsprojektet indføres i et afgrænset område et system med adaptiv signalstyring – det vil sige et system, hvor signalstyringen hele tiden tilpasser sig den aktuelle trafiksituation samtidigt i flere sammenhængende signalanlæg.

Hovedformålet er, at signalstyringen hele tiden - på baggrund af automatiske registreringer af trafikmængder og detekteringer af kollektive køretøjer - skal indstille signalanlæggene optimalt, således at både den individuelle og kollektive trafik prioriteres bedst muligt.

Effekten af forskellige funktioner og signalindstillinger måles, således at et erfaringsgrundlag skabes til brug ved udvidelse af systemet eller etablering af et tilsvarende system andetsteds i kommunen.

I demonstrationsprojektet er der udvalgt et område omkring Toftegårds Plads og Toftegårds Allé, hvor der i dag er afviklingsmæssige problemer for både den kollektive og individuelle trafik. Den kollektive trafik er desuden af en vis størrelse både hvad angår frekvens og passagerantal. Valby St. og Toftegårds Allé fremstår endvi-

dere som en central omstigningsterminal med en mere direkte forbindelse mellem tog og busser i fremtiden.

Demonstrationsprojektet forventes at ville omfatte ca. 7 - 12 signalanlæg i området omkring Toftegårds Plads samt på Toftegårds Allé over broen til Valby Langgade/Sønder Fasanvej.

Princippet i systemet vil være, at der i vejnettet i det udvalgte område placeres detektorer, der løbende indsamler data om trafikbelastningen i krydsene og de mellemliggende strækninger. Et særligt detekteringssystem etableres for specielt at kunne identificere busserne i området.

Trafikregistreringerne overføres til en eller flere computere, der bearbejder de indsamlede data. Den optimale signalindstilling vil herefter blive beregnet og sendt til de enkelte signalanlæg. Når beregningerne viser, at der er behov for ændring i signalanlæggene fremsendes der automatisk besked om at udføre ændringerne (fra få sekunder til 10 minutter).

Systemet vil som udgangspunkt afvikle den samlede trafik på en måde, der optimerer fremkommeligheden. Signalsystemet vil dog være så fleksibelt, at f.eks. bussernes prioritet kan vægtes, det vil sige at busserne hjælpes hurtigere igennem området på bekostning af bilernes rejsetid. Udover at kunne give specielt busserne gode forhold vil forskellige trafikstrømme, trafikretninger eller f.eks. bløde trafikanter kunne tilgodeses.

Det forventes, at systemet vil kunne idriftsættes ca. 1. december 2000. Systemet vil dog først være helt funktionsdygtigt ca. 1. marts 2001 efter en længere indkøringsperiode, der har til formål at kalibrere de mange optimeringsrutiner, der er afhængig af de helt lokale forhold.

Den samlede økonomi på 5,43 mio. kr. fordeler sig overslagsvis på følgende måde:

Udgifterne deles med 2,43 mio. kr. til HT og med 3,0 mio. kr. til Københavns Kommune. Københavns Kommunes andel finansieres med 2,0 mio. kr. fra Vej & Parks anlægsramme og 1,0 mio. kr. fra Budgetforligets trafikmidler.

Bygge- og Teknikudvalget har tidligere godkendt, at der i Vej & Parks investeringsplan for 2000 disponeres 2,0 mio. kr. til busprioritering, samt at 2,0 mio. kr. af budgetforligets trafikmidler for 2000 disponeres til samme formål. Da budgetforligets trafikmidler er bevilget som driftsmidler (konto 2.11.1, Vejvedligeholdelse), foreslås de 1,0 mio. kr., som skal anvendes til dette projekt, overført til anlægsrammen (konto 2.22.3 Vejanlæg). Forvaltningen vil senere fremkomme med forslag til anvendelse af de resterende 1,0. mio. kr. af budgetforligets trafikmidler, som i 2000 er afsat til busprioritering.

Såvel udgift som indtægt foreslås afholdt over Vej & Parks anlægsramme på konto 2.22.3, Vejanlæg.

Bilag: Nærmere oplysninger om de enkelte projekter/signalanlæg (stamblade) vedrørende "Busfremkommelighedsprojekter i Københavns Kommune 2000".

Ole Bach

4. Dispensation til Valby Bydelsråd til at indgå kontrakt på parkområdet

BTU 183/2000 J.nr. 0101.0004/95

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Valby Bydel ønsker at gennemføre et udbud på parkområdet, som af økonomiske og praktiske årsager vil strække sig ud over bydelsforsøgets periode. Vej & Park har intet at indvende mod, at driftsopgaverne på parkområdet sendes i udbud for et længere tidsrum end bydelsforsøgets periode for at få den bedst mulige pris og kvalitet for løsningen af opgaven. Det foreslås, at kontraktperioden, som for de udliciterede parker i kommunen, bliver på 3 år med mulighed for forlængelse på samme vilkår i endnu 2 år.

Det forudsættes endvidere, at bydelens udbudsmateriale for parkområdet skal fremsendes til godkendelse i Vej & Park, for derved at sikre, at der sker en afstemning af udbudsbetingelserne og vedligeholdelsesstandarden, så der ikke er væsentlige afvigelser fra de kontrakter, som Københavns Kommune indgår på andre parkområder, der udliciteres.

I tilfælde af et ophør af bydelsordningen vil det være Bygge- og Teknikforvaltningen og herunder Vej & Park, der vil være ansvarlig for kontraktens videreførelse.

Valby Bydelsråd vedtog den 4. november 1999 budgettet for år 2000. I budgetforliget var parterne bl.a. enige om, at Bydelen - på baggrund af den væsentlige prisforhøjelse, Kommune Teknik København har foretaget for parkvedligeholdelsen - agter at sende parkområdet i udbud. Kommune Teknik København vil blive anmodet om at byde på området.

Valby Bydel har i dag indgået kontrakt med Kommune Teknik København på parkområdet for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2000. Bydelen agter at sende parkområdet i udbud med kontraktindgåelse fra 1. januar 2001.

Med den nuværende forsøgsperiode for bydelene er der i følge Regulativet for Valby Bydelsråd ikke mulighed for at indgå en kontrakt af mere end 1 års varighed uden Borgerrepræsentationens forudgående godkendelse.

Det er ikke kutyme og heller ikke hensigtsmæssigt at igangsætte en udbudsforretning med henblik på indgåelse af en 1-årig kontrakt for vedligeholdelse af parker og grønne anlæg. Det må bl.a. forventes, at færre entreprenører vil afgive tilbud, og at prisen herfor vil være højere, såfremt at kontraktens varighed kun er 1 år.

Valby Bydelsråd har derfor anmodet om dispensation fra bestemmelsen i Regulativ for Valby Bydelsråd § 32, stk. 2, hvoraf det fremgår:

"Indgåelse af aftaler med tredjemand, der har virkning ud over forsøgsperioden, kræver Borgerrepræsentationens forudgående godkendelse, bortset fra aftaler, der kan opsiges med et kortere varsel end 6 måneder."

Således at der i forbindelse med udbud af parkområdet kan indgås kontrakt med tredjemand for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2003, subsidiært for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2002.

I tilfælde af et ophør af bydelsordningen vil det være Bygge- og Teknikforvaltningen og herunder Vej & Park, der vil være ansvarlig for kontraktens videreførelse.

Vej & Park har i dag et positivt samarbejde med Valby Bydelsråd, og under forudsætning af, at bydelens udbudsmateriale for parkområdet fremsendes til godkendelse i Vej & Park, burde der ikke være problemer ved at overtage en driftskontrakt fra bydelen. Derved sikres det, at der sker en afstemning af udbudsbetingelserne og vedligeholdelsesstandarden, så der ikke vil være væsentlige afvigelser fra de kontrakter, som Københavns Kommune indgår på andre parkområder, der udliciteres, samt endvidere at Valby Bydelsråd kan drage nytte af de erfaringer, som Vej & Park har med hensyn til formulering af udbudsmateriale.

Det skal endvidere foreslås, at Valby Bydelsråd på tilsvarende vis som for kommunens udliciterede parker kan indgå en kontrakt for en 3-årig periode, dvs. fra 1. januar 2001 til 31. december 2003 med mulighed for på samme vilkår at udvide driftsperioden med 2 år frem til 31. december 2005, hvis det til den tid ønskes.

Ole Bach

5. Dispensation fra lokalplan nr. 238 "Grøften" for så vidt angår anvendelsen med henblik på at etablere et depot for klasse 4 jord på en del af ejendommen matr.nr. 138 Eksercerpladsen, København, Selinevej, Kalvebod Miljøcenter

BTU 180/2000 J.nr. 611:133.0002/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

I forbindelse med de stadig strammere krav, såvel statslige som kommunale, til håndtering og bortskaffelse af forurenet jord, er behovet for at komme af med forurenet jord til rensning og deponering væsentligt øget. Samtidig er behovet for bortskaffelse af jord, der er mere forurenet, steget. Miljøkontrollen har derfor søgt om tilladelse til at deponere mere forurenet jord på en del af ejendommen matr. nr. 138 Eksercerpladsen, København, Selinevej.

Depotet betegnes som et begrænset klasse 4 depot, idet der anvendes EU`s farlighedskriterier som øvre grænse for jordens indhold af forurenende stoffer, hvorved jorden i denne forbindelse ikke er at regne for giftig og farlig.

Depotanlægget blev i marts 1999 godkendt af Miljøkontrollen i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Godkendelsen blev givet på vilkår, der begrænser støj, lugt, jordforurening mv. Miljøgodkendelsen blev efter annonceringen påklaget til Naturklagenævnet, der i januar 2000 har afgjort, at depotet ikke er omfattet af planlovgivningens regler om pligt til tilvejebringelse af kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse.

Bygge- og Teknikforvaltningen kan anbefale, at der meddeles dispensation til etablering af det begrænsede depot, der ikke vil ændre hverken på de landskabelige eller rekreative intentioner i lokalplanen.

Ejendommen matr.nr. 138 Eksercerpladsen, København, Selinevej 2, Kalvebod Miljøcenter, er omfattet af lokalplan nr. 238 "Grøften", og beliggende i underområde I. I § 5, stk. 2a), bestemmes, at område I kan anvendes til jordopfyldning, herunder depoter for lettere forurenet jord (klasse 3), og andre materialer fra bygge- og anlægsvirksomhed.

Lokalplanens områdeinddeling er vist på vedlagte bilag A.

Miljøkontrollen har søgt om tilladelse til at deponere mere forurenet klasse 4 jord på en del af ejendommen matr. nr. 138 Eksercerpladsen, København, Selinevej. Arealet udgør en mindre del af lokalplanens område I. Begrundelsen er, at i forbindelse med de stadig strammere krav, såvel statslige som kommunale, til håndtering og bortskaffelse af forurenet jord, er behovet for at komme af med forurenet jord til rensning og deponering væsentligt øget. Samtidig er behovet for bortskaffelse af jord, der er mere forurenet, steget.

Depotet betegnes som et begrænset klasse 4 depot, idet der anvendes EU's farlighedskriterier som øvre grænse for jordens indhold af forurenende stoffer, hvorved jorden i denne forbindelse ikke er at regne for giftig og farlig. Depotet har en længde på ca. 170 m og en bredde på ca. 120 m, i alt ca. 20.000 m³, og vil ikke ændre hverken på de landskabelige eller rekreative intentioner i lokalplanen.

Driftstiden for samtlige aktiviteter i forbindelse med etablering og drift af depotet er kl. 7.00-18.00 på hverdage og kl. 7.00-14.00 på lørdage. I tidsrummet mandag til lørdag kl. 6.30-7.00 vil der alene foregå enkelte til- og frakørsler af jord.

Depotet for klasse 4 jord forventes udført successivt startende i 2000 og afsluttet mellem 2002 og 2006.

Depotet anlægges ved, at den kraftigere forurenede jord placeres på en etableret depotbund og efterfølgende overdækkes med uforurenet jord. Den uforurenede jord til slutafdækningen består fortrinsvis af jord afgravet i forbindelse med etableringen af depotets bund samt af tilkørt jord, der overholder nogle nærmere angivne krav. Der forventes ingen væsentlig forurening af jorden under specialdepotet, idet regnvand, der siver ned gennem depotet, opsamles i det underliggende drænsystem. Inden området overgår til rekreativt område, skal hele depotet være opfyldt og afdækket. Efter endt opfyldning vil det således udelukkende være ren jord på toppen af depotet, der er tilgængelig ved arealets fremtidige anvendelse.

Tegning, som viser depotets placering, er vedlagt som bilag B.

Depotanlægget er den 3. marts 1999 godkendt af Miljøkontrollen i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Godkendelsen er givet på vilkår, der begrænser støj, lugt, jordforurening mv. Miljøgodkendelsen var offentligt annonceret med en klagefrist indtil 6. april 1999. Miljøgodkendelsen blev efter annonceringen påklaget til Naturklagenævnet af Greenpeace med påstand om, at etableringen af depotet udløste krav om forudgående VVM-vurdering.

Naturklagenævnet har den 18. januar 2000 afgjort, at depotet ikke er omfattet af planlovgivningens regler om pligt til tilvejebringelse af kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse.

Etablering af et depot til mere forurenet jord (klasse 4 jord), er ikke i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser i § 5, stk. 2 a), om, at område I kan anvendes til jordopfyldning, herunder depoter for lettere forurenet jord (klasse 3 jord).

Kommunen kan meddele dispensationer fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationerne ikke er i strid med principperne i planen. Dette fremgår af planlovens § 19, stk. 1, jf. lokalplanens § 16.

Under hensyn til, at depotet ikke medfører en øget miljøbelastning af området, hvad angår støv, lugt, luft og støj, at depotets afstand til beboelse, driftstid og støvdannelse ikke afviger væsentligt fra, hvad der gælder for det eksisterende depot for klasse 3 jord, at depotet med sin størrelse kun vil udgøre ca. 1/4 af lokalplanens område I og kun 0,5% af den samlede opfyldningsrummelighed i hele lokalplanområdet, der er godt 4 mio. m³ inklusive jordfyld til byggemodning og terrænefterbehandling, at depotet ikke er til hinder for, at det rekreative område efterfølgende kan anlægges i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser i § 10, stk. 3, og da jorden på toppen af den aktuelle opfyldning vil være uforurenet jord, kan forvaltningen anbefale, at der gives den nødvendige dispensation.

Af samme hensyn som nævnt ovenfor skønnes orientering om dispensationen at være af underordnet betydning, hvorfor der ikke er foretaget forudgående naboorientering, jf. planlovens § 20, stk. 2.

Bilag A: Tegning som viser lokalplanens områdeinddeling

Bilag B: Tegning som viser depotets placering

Bilag 1: Kopi af miljøteknisk beskrivelse af depotanlægget, 22. Januar 1999

Bilag 2: Kopi af miljøgodkendelse af 3. Marts 1999

Bilag 3: Kopi af Naturklagenævnets afgørelse af 18. Januar 2000

Knud E. Rasmussen

6. Forslag til lokalplan "Bjerregårdsvej"

BTU 195/2000 J.nr. 611:194.0001/99

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Bygge- og Teknikudvalget drøftede i mødet den 25. august 1999 (BT 310/99) forvaltningens redegørelse for igangsætning af lokalplan for kvarteret ved Bjerregårdsvej.

Lokalplanarbejdet er foranlediget af ønsker fra grundejere i området, herunder grundejerforeningen "Ejerlauget omkring Jesuskirken", om begrænsning af erhvervsanvendelsen ved udarbejdelse af lokalplan, der kan afløse utidssvarende servitutter. Baggrunden er primært et ønske om, at området kan bevare sit præg af villaområde.

I Kommuneplan 1997 er området fastlagt til et boligområde med en maksimal bebyggelsesprocent på 40 (B1-område). I B1-områder må etagearealet af den enkelte virksomhed ikke overstige ca. 100 m².

Området er et ældre, attraktivt villaområde med store grunde og store villaer. Med baggrund i villaernes størrelse er der gennem årene blevet dispenseret til indretning af erhverv i større eller mindre grad i omkring halvdelen af villaerne, og kvarteret har mistet noget af det oprindelige villapræg med store grønne haver, bl.a. fordi der på nogle af grundene er anlagt større parkeringsarealer.

Lokalplanforslaget fastlægger, at der kun må indrettes erhverv i villaer med et etageareal på 250 m² og derover, og at erhvervsetagearealet ikke må overstige 100 m² pr. ejendom. Hovedparten af villaerne fastlægges som bevaringsværdige med bestemmelser om retningslinier for ombygnings- og vedligeholdelsesarbejder.

Bygge- og Teknikforvaltningen har haft drøftelser med grundejerforeningerne i området vedrørende lokalplanforslaget. Grundejerforeningerne er generelt positive overfor det igangsatte lokalplanarbejde og er enige i, at erhvervsandelen skal begrænses, men de finder, at den foreslåede begrænsning på 100 m² pr. ejendom er for ufleksibel i forhold til villaernes forskellige størrelser og udformning.

Lokalplanområdet blev udbygget som eksklusivt villaområde med store grunde og store villaer i perioden 1870-1930. Ved udstykningen blev der tinglyst servitutter på grundene om, at der må opføres beboelseshuse med 1 til 2 beboelseslejligheder, og at der ikke må udøves erhverv, der er til gene for omgivelserne. Mange af villaerne er indrettet med 10-12 værelser samt køkken og pigeværelser i kælderen. Den gennemsnitlige grundstørrelse er på ca. 1.100 m², og villaerne har i gennemsnit et etageareal på ca. 450 m². Flere af villaerne er tegnet af tidens bedste arkitekter, og området fremstår med gedigen arkitektur med mange gode detaljer som karnapper, kviste, søjler m.v. De store haver er præget af mange gamle træer, som giver kvarteret en grøn karakter.

I en længere periode efter 2. verdenskrig har det været svært at sælge de store villaer til beboelse, hvorfor der er dispenseret til indretning af erhverv i større eller mindre grad i ca. halvdelen af villaerne.

Det har således været praksis at dispensere fra servitutterne til indretning af ikke-genegivende erhverv, der maksimalt udgør halvdelen af etagearealet, og som fortrinsvis er placeret i stueetagen. Dispensationerne er givet til det konkrete erhverv, og efter planlovens ikrafttrædelse er de givet med henvisning hertil bl.a. på betingelse af, at lejemålet skal genindrettes til beboelse, når erhvervet ophører eller flytter.

Der kræves ikke tilladelse til ejerens egen udøvelse af erhverv, der sædvanligvis ligger i en bolig som f.eks. frisør- eller advokatvirksomhed m.m. forudsat, at erhvervsudøvelsen sker uden fremmed medhjælp.

Domstolsafgørelser har fastslået, at de eksisterende servitutter og deklarationer ikke giver mulighed for at regulere erhvervsandelens omfang, men kun at ejendommen ikke må anvendes til erhverv i sin helhed, samt at servitutterne ikke giver mulighed for at nægte erhverv, der ikke er genegivende, og at dette ikke kræver dispensation.

Det er derfor et ønske fra grundejerforeningerne, at der udarbejdes en lokalplan for området, der regulerer erhvervsanvendelsens omfang, således at området kan bevare sin attraktive karakter med store boliger og et grønt præg.

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.

Kvarteret er i kommuneplanens hovedstruktur udpeget som område med bevaringsværdig bebyggelse af særlig byarkitektonisk værdi på grund af helhedspræg eller større sammenhængende træk.

For at inddrage områdets beboere i lokalplanarbejdet har Bygge- og Teknikforvaltningen sendt et notat vedrørende hovedindholdet af lokalplanforslaget til de tre grundejerforeninger i området: Valby Bakkes Vejlaug, Skovbogårds Allé's Grundejerforening og Ejerlauget omkring Jesuskirken. Efterfølgende har der været afholdt møder med repræsentanter fra bestyrelsen i Valby Bakkes Vejlaug og Ejerlauget omkring Jesuskirken, mens bestyrelsen i Skovbogårds Allé's Grundejerforening telefonisk har meddelt deres hovedsynspunkter. Fra Ejerlauget omkring Jesuskirken foreligger desuden en skriftlig udtalelse.

De tre grundejerforeninger er alle positive over for igangsættelsen af lokalplanarbejdet. De er alle enige i, at området primært skal være et boligområde, men der skal være mulighed for erhvervsudøvelse i en vis udstrækning, fordi de meget store villaer kan være svære at sælge, hvis erhvervsdelen begrænses for meget. De mener, at bestemmelsen om en erhvervsandel på 100 m² pr. ejendom er for ufleksibel, da der er meget stor forskel på villaerne, hvis etagearealer varierer fra ca. 150 m² til 1.000 m². De så hellere, at der i lokalplanen blev fastsat en nærmere angiven maksimal procentdel af etagearealet til erhverv.

Erhvervsandelen er fastlagt ud fra kommuneplanens rammer, hvor den enkelte erhvervsvirksomhed ikke må overstige 100 m². På baggrund af, at området ønskes fastholdt som boligområde, fastslog Bygge- og Teknikudvalget på sit møde, hvor redegørelsen blev drøftet, at der kun må være 100 m² erhverv pr. ejendom. Andelen af erhverv pr. ejendom kan i princippet fastsættes højere i et B1-område, hvis der er flere virksomheder, sålænge den enkelte erhvervsvirksomhed ikke overstiger 100 m², hvilket imidlertid vil være vanskeligt at administrere i praksis. Hvis erhvervsandelen ønskes fastlagt som en procentdel af etagearealet uden skelen til antal enheder, forudsætter det, at kommuneplanens ramme for området ændres til enten et B*-område eller til et område for boliger og serviceerhverv (C1-område).

Grundejerforeningerne nævner endvidere, at indretning af erhverv ikke bør begrænses til stueetagen. Der bør også gives tilladelse til erhverv i de øvrige etager, da det bør være boligerne, der har direkte haveadgang. Samtidig påpeger grundejerforeningerne, at villaerne er meget forskelligt indrettet, hvor nogle øvre etager kunne være mere velegnede til erhverv end stueetagen.

I kommuneplanen er det fastlagt, at erhverv skal finde sted i stueetagen, og at der ikke må placeres erhverv og institutioner over etager med beboelse. Hvis grundejerforeningernes ønske skal opfyldes, vil det kræve en ændring af kommuneplanens ramme, med en *-bemærkning. Dette er drøftet med Økonomiforvaltningen, som mener, at principperne om, at der ikke må være erhverv over beboelse, skal fastholdes.

Som konsekvens af et maksimalt tilladeligt erhvervsetageareal på 100 m² blev man enig med grundejerforeningerne om, at mindstestørrelsen for ejendomme, hvori der kan indrettes erhverv, bør nedsættes fra forvaltningens oprindelige forslag på 300 m² til 250 m² (én bolig på 150 m² og én virksomhed på 100 m²).

Grundejerforeningerne er enige om, at de ikke ønsker indretning af kollektive anlæg og institutioner i området, da de ikke mener, at det hører hjemme i dette boligområde. Den ene af foreningerne foreslår, at man evt. udpeger et bestemt område, hvor det kan være muligt at etablere institutioner, helst så tæt på Valby Langgade som muligt, for at undgå uvedkommende trafik inde i området.

Lokalplanforslaget muliggør indretning af institutioner i området i overensstemmelse med kommuneplanen, da Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen ønsker at fastholde en sådan mulighed. Der er dog ingen af forvaltningerne, der har aktuelle planer om indretning af institutioner, og eventuelle fremtidige ønsker vil under alle omstændigheder blive vurderet konkret med hensyn til, om det kan forenes med boliganvendelsen. Det vil i givet fald kræve dispensation fra lokalplanen på baggrund af forudgående nabohøring.

Ud over disse hovedsynspunkter havde grundejerforeningerne en række bemærkninger vedrørende vej- og stiforhold, bevaring af bebyggelse og træer, opførelse af nybyggeri, herunder småskure og garager samt udenomsarealer m.m. Disse ønsker er i størst muligt omfang forsøgt indarbejdet i lokalplanforslaget.

Grundejerforeningerne gør opmærksom på, at man må forvente, at der kommer en række kommentarer til lokalplanforslaget, når dette bliver sendt i offentlig høring.

Med lokalplanforslaget tages der stilling til det planmæssige grundlag for at fastholde det attraktive villakvarter til beboelse med store boliger og bygninger af høj arkitektonisk kvalitet i grønne omgivelser. Et vigtigt led heri er at fastlægge mindste størrelser på boligerne og begrænse det maksimale antal boliger pr. ejendom. Erhvervsandelen søges begrænset ved, at der højst må etableres 100 m² erhverv pr. ejendom, og kun i bygninger med et etageareal på 250 m² og derover. Erhverv skal placeres i kælder- og stueetagen. Der muliggøres indretning af kollektive anlæg og institutioner i området efter gennemførelse af normal dispensationsprocedure.

Med hensyn til vejforholdene opretholdes de eksisterende vejudvidelseslinier, der er pålagt på ca. halvdelen af vejene. Mod øvrige veje og stier opretholdes eksisterende vej- og stilinier, langs hvilke der fastlægges bebyggelsesregulerende byggelinier for at fastholde områdets grønne karakter.

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40, og det bebyggede areal må ikke overstige 25 procent. I dag er lokalplanområdets gennemsnitlige bebyggelsesprocent over 40 (ifølge BBR-registret), hvilket betyder, at en del ejendomme (39 villaer svarende til 52 procent) ikke har mulighed for at bygge til, medmindre der rives noget andet ned. Der må på hver ejendom kun opføres én beboelsesbygning, og herudover kan der opføres garager, udhuse m.v. Bebyggelsen skal opføres fritliggende.

Ny bebyggelse skal fremstå med en arkitektonisk kvalitet, der modsvarer kvarterets høje standard. Der er 3 ubebyggede grunde, hvor det er muligt at opføre ny bebyggelse. Størstedelen af den eksisterende bebyggelse fastlægges som bevaringsværdig bebyggelse med mulighed for tilbygninger, der er tilpasset bygningernes oprindelige arkitektoniske særpræg. For de bevaringsværdige bygninger fastlægges retningslinier for ændringer af facader, udsmykninger, vinduer, tage m.v. Ændringer, der ikke følger de nævnte retningslinier, kræver Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse.

Der fastlægges en mindste grundstørrelse på 1.200 m², og de ubebyggede arealer skal anlægges og vedligeholdes som have. Lokalplanen udpeger bevaringsværdige træer. Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. Parkeringspladserne skal afskærmes med beplantning.

Lokalplanen ophæver helt eller dele af eksisterende deklarationer, servitutter og en retningsplan. De dele, der ikke ophæves, vedrører vej- og stiforhold og er i overensstemmelse med lokalplanens retningslinier/intentioner.

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget har Plandirektoratet foretaget høring af Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Miljø- og Forsyningsforvaltningen.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen har ingen bemærkninger til lokalplanforslaget.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har begge udtrykt ønske om, at der i lokalplanforslaget optages bestemmelser, som åbner mulighed for etablering af henholdsvis offentlige institutioner og daginstitutioner (vuggestuer og børnehaver).

Bemærkning: I lokalplanforslagets § 3 om anvendelsen er der fastlagt bestemmelse om, at der kan indrettes kollektive anlæg og institutioner – herunder vuggestuer og børnehaver – samt andre sociale eller kulturelle servicefunktioner, der naturligt finder indpas i området, jf. i øvrigt bemærkningerne i forbindelse med grundejerforeningernes synspunkter. Forvaltningernes ønsker er således tilgodeset i lokalplanforslaget.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollen har anbefalet, at der i lokalplanens formålsbestemmelse optages en bemærkning om, at det tilstræbes, at der projekteres efter miljørigtige principper, at økologiske tiltag indgår i en integreret arkitektonisk helhed, og at der til bestemmelsen knyttes en stjernebemærkning, der henviser til "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri".

Miljøkontrollen anfører desuden, at der med hensyn til trafikstøjniveauet langs veje kun er problemer ved Valby Langgade, hvor støjniveauet er højere end det tilladelige. Ifølge beregninger i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 "Støj og vibrationer fra jernbaner" skulle støjen fra jernbanestrækningen Valby-Enghave ikke overstige 60 dB(A) i en afstand af 50 m fra nærmeste spormidte. Under henvisning hertil anbefaler Miljøkontrollen, at der optages bestemmelse om bebyggelsens og primære opholdsarealers placering m.v. samt bestemmelser om, at det maksimale støjniveau fra vej og bane i bebyggelsen. Med hensyn til støjen fra jernbanen bør der stå, at det tilladte støjniveau er overholdt i en afstand på 50 m fra nærmeste spormidte med en maksimal bygningshøjde på 8½ m (2½ etager).

Miljøkontrollen skønner, at der ikke i lokalplanområdet findes virksomheder, der vil medføre miljømæssige gener for deres omgivelser. Miljøkontrollen oplyser, at man ikke er bekendt med forurening af jorden eller grundvandet fra fyld eller industriel virksomhed i lokalplanområdet. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være sket en diffus forurening af overfladejorden fra luften (bilos, skorstensrøg eller jernbane). På den baggrund anbefaler Miljøkontrollen, at der optages en bestemmelse herom med henvisning til sædvanlig stjernebemærkning.

Miljøkontrollen anbefaler, at der i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af "Affaldsplan 2000" medtages bestemmelse, som sikrer størst mulig kildesortering af affald.

Endelig henleder Miljøkontrollen opmærksomheden på tilslutningspligten til kommunens fjernvarmesystem

Bemærkning: Med hensyn til de miljømæssige retningslinier er der optaget en hensigtserklæring herom i lokalplanforslagets formålsparagraf, og den ønskede henvisning til "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" er ligeledes sket.

For så vidt angår de ønskede miljøbestemmelser, er de i princippet tilgodeset med optagelse af sædvanlig bestemmelse om foranstaltninger mod forureningsgener, hvor der tillige er optaget bestemmelser om det indendørs støjniveau i det omfang, byggelovgivningen ikke allerede indeholder bestemmelser herom. Til bestemmelsen er knyttet sædvanlig henvisning til reglerne om forurenet jord, hvormed Miljøkontrollens ønsker anses for tilgodeset.

Med hensyn til afstanden fra jernbanen til boligbebyggelse, har det efterfølgende vist sig, at Banestyrelsen i forbindelse med København-Ringstedbanen har foretaget beregninger af støjniveauet på den konkrete strækning. Disse beregninger viser, at der i en afstand af 25 m meter fra nærmeste spormidte til boliger ikke er problemer med støjniveauet. Lokalplanforslaget fastlægger en bebyggelsesregulerende byggelinie, der ligger 30 m fra nærmeste spormidte. På baggrund af Banestyrelsens beregninger, den i lokalplanforslaget fastlagte bebyggelsesregulerende byggelinie samt det maksimale etageantal på 2½, skønner Miljøkontrollen, at støjniveauet ved boligbebyggelsen holder sig under 60 dB(A).

I lokalplanforslagets § 3, stk. 3, er der optaget bestemmelse om, at der bl.a. kan indrettes miljømæssige servicefunktioner (miljøstationer). Miljøkontrollens ønske om kildesortering anses herigennem for at være tilgodeset.

Der er i lokalplanforslaget optaget bestemmelse om tilslutning til fjernvarmenettet som betingelse for ibrugtagning af bebyggelse.

A. Redegørelse for lokalplanforslag "Bjerregårdsvej" samt luftfoto

B. Lokalplanforslag "Bjerregårdsvej"

1. Brev af 11. oktober 1999 fra Kultur- og Fritidsforvaltningen
2. Brev af 12. oktober 1999 fra Sundhedsforvaltningen
3. Brev af 21. oktober 1999 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
4. Brev af 28. oktober 1999 fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
5. Brev af 9. november 1999 fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Knud E. Rasmussen

7. Høring om udkast til Københavns Kommunes forslag til Regionplan 2001

BTU 185/2000 J.nr. 0411.0007/98

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Bygge- og Teknikudvalget er af Økonomiforvaltningen blevet anmodet om en udtalelse over udkastet til Københavns Kommunes forslag til Regionplan 2001, der vil skulle indgå i en samlet regionplan for Hovedstadsregionen, når Hovedstadens Udviklingsråd træder i funktion den 1. juli i år.

Bygge- og Teknikforvaltningen har ingen bemærkninger til de fælles planlægningsgrundlag og retningslinier, der er udarbejdet i et samarbejde mellem de fem regionale enheder. Derimod har forvaltningen enkelte bemærkninger til forslagets anden del, der vedrører de retningslinier, der er udarbejdet specielt for Københavns Kommune. Det foreslås, at bemærkningerne overvejes nøjere og i fornødent omfang indarbejdes i regionplanforslaget.

Økonomiforvaltningen har ved skrivelse af 27. marts 2000 fremsendt et udkast til Københavns Kommunes forslag til Regionplan 2001 til Bygge- og Teknikudvalget med anmodning om en udtalelse.

Siden regionplankompetencen med Hovedstadsrådets nedlæggelse ultimo 1989 overgik til Frederiksborg, Roskilde og Københavns amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner, har de to centralkommuners kommuneplaner tillige haft status af regionplan. De to kommuneplaner fra 1993 og 1997 er derfor udarbejdet som integrerede planer, der opfylder planlovens krav til både kommune- og regionplaner.

Når Hovedstadens Udviklingsråd fra 1. juli 2000 overtager regionplanopgaven, er der behov for at udskille regionplanretningslinierne fra det kommende forslag til Kommuneplan 2001 som Københavns Kommunes bidrag til den samlede regionplan for Hovedstadsområdet.

Regionplanforslaget skal ikke offentliggøres af Københavns Kommune, da kommunen efter udløbet af en eventuel offentlighedsfase på 2-3 måneder ikke længere vil have kompetence til at behandle forslaget. Det er derfor aftalt, at de fem regionale enheder inden 1. juli 2000 fremsender hver deres bidrag til Hovedstadens Udviklingsråd, der herefter forestår offentlig høring med henblik på endelig vedtagelse af en samlet Regionplan 2001.

Det udarbejdede udkast til regionplanforslag 2001 består af to dele.

I første del gengives de fem regionale enheders fælles plangrundlag og retningslinier for detailhandelsplanlægning, grundvandsbeskyttelse og vandindvinding, råstofforsyning og -indvinding, affaldsbehandling og -deponering samt jorddeponering.

"Københavnerstoffet" i første del er mest synligt i plangrundlaget for detailhandelsplanlægningen. Den regionale centerstruktur omfatter 3 niveauer, hvor niveau 1 omfatter de regionale centre. København er her repræsenteret med det nationale center i city og Ørestad City. Niveau 2 er kommunecentre ved trafikknudepunkter – i København defineret som bydelscentre. Niveau 3 er øvrige kommunecentre, der forsyner næroplande med indkøb til daglige behov.

Retningslinierne for affaldsbehandling og deponering omhandler bl.a. afstandskrav mellem forureningsfølsom arealanvendelse og affaldsanlæg. Regionale anlæg i København er Amagerforbrænding og den kontrollerede losseplads Kalvebod Miljøcenter. Under retningslinier for jorddeponering er Prøvestenen markeret som regionens eneste udlagte areal til deponering af forurenet jord.

Anden del indeholder regionplanretningslinier for Københavns Kommune udarbejdet på baggrund af det forventede indhold i den kommende Kommuneplan 2001. Der er tale om retningslinier på et regionalt niveau med planlægningsemner af overordnet karakter: Regionale mål, Københavns byudviklingstrategi, lokaliseringsstrategi for henholdsvis erhverv og boliger samt retningslinier for lokalisering af detailhandel, regionale trafikanlæg, regionale tekniske anlæg, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, regionale naturområder og vandområdernes kvalitet.

I henhold til de regionale mål skal København fastholdes som nationalt og regionalt center og udvikles som henholdsvis boligby med et bredt tilbud af familieegnede boliger, der kan konkurrere med boligtilbuddet i den øvrige region, og erhvervsby med særlig vægt på erhverv med behov for en central geografisk placering. Ved udpegning af erhvervsmæssige udbygningsmuligheder lægges der vægt på stations-nærhedsprincippet for at mindske biltrafikkens andel af bolig-arbejdssted trafikken. Den nødvendige biltrafik skal samles på de bedst egnede store veje, og det samlede biltrafikniveau i kommunen må ikke stige. Den eksisterende grønne struktur skal sikres og udbygges med Amager Strandpark som en regional strand ved Øresund. Endelig slås det fast, at København skal udvikles som et miljømæssigt bæredygtigt storbysamfund i overensstemmelse med principperne i Agenda 21.

I retningslinier for Københavns byudviklingsstrategi vises de fremtidige stationer på banenettet. Stationerne inddeles i seks prioriterede kategorier: Citystationer, Metrostationer, skiftestation mellem Metro og Øresundsbane, skiftestation mellem Metro og Ringbane, skiftestation mellem radiale kollektive forbindelser og/eller Ringbane og øvrige stationer.

I retningslinier for lokaliseringstrategi for erhverv slås det fast, at erhverv med stor arbejdsplads- eller besøgsintensitet skal lokaliseres inden for 1.000 m og helst inden for 500 m fra stationer med høj regional tilgængelighed (citystationer, Metrostationer og skiftestationer). På det tilhørende kort vises lokaliseringsmulighederne: det historiske byområde, hvor erhvervsanvendelsen raffineres, og lokaliseringsmuligheder for henholdsvis arbejdsplads- og besøgsintensive erhverv, blandede erhverv og arbejdspladsekstensive erhverv.

Under lokaliseringsstrategi for boliger lægges der vægt på mulighederne for at opbygge attraktive boligområder ved byens herlighedsværdier. På det tilhørende kort er det historiske byområde markeret som et område, hvor boliganvendelsen forstærkes, fokusområder for boligbyggeri med stor herlighedsværdi ved Nordhavn og Sydhavn, andre boligbyggemuligheder med stor herlighedsværdi, andre større boligbyggemuligheder, større byfornyelsesområder og større kvarterløftområder pr. marts 2000.

Retningslinier for detailhandel følger det vedtagne forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 1997 for regulering af detailhandelen i hele kommunen med de regionale centerområder, der foruden city omfatter Fisketorvet og Ørestad City, samt bydelscentrene. (Forslaget blev i Borgerrepræsentationens møde den 18. november 1999 vedtaget til offentliggørelse i 12 uger. Den endelige vedtagelse afventer afslutning af igangværende forhandlinger med Miljø- og Energiministeriet.)

Regionale trafikanlæg omfatter regionale baner, regionale veje og grønne cykelruter. På kortet over regionale baner er som mulige nye stationer vist dels de nye stationer, der indgår i lovforslaget om anlæg af Ringbanen, dels Grønttorvet Station, der er nævnt som en mulighed i lovforslaget, og en station ved Sydhavnsgade, der ikke indgår i lovforslaget.

Retningslinierne omtaler endvidere opgraderingen af banestrækningen Københavns Hovedbanegård - Østerport, muligheden for at videføre Ringbanen til Amager samt Metroens 3. etape på Østamager videreført til Lufthavnen.

For så vidt angår det regionale vejnet anføres, at dette ikke skal udbygges i kommunen. Den overordnede vejstruktur med få regionale veje fastholdes således for i videst muligt omfang at friholde de enkelte bydele for gennemkørende trafik.

Den principielle linieføring af et net af grønne cykelruter er vist på et særligt kort, idet det anføres, at nettet vil blive etableret etapevis i den takt økonomien tillader det.

Regionale tekniske anlæg indgår i den fælles forsyningsvirksomhed og baseres på eksisterende anlæg samt en række planlagte, der vises på det tilhørende kort. Retningslinierne omfatter bl.a. et depot for forurenet jord i forbindelse med en udvidelse af havneområdet ved Prøvestenen.

Retningslinier for virksomheder med særlige beliggenhedskrav omfatter virksomheder, der kan medføre henholdsvis "betydelig" og "omfattende" forurening. Det tilhørende kort viser de udpegede lokaliteter i Københavns Kommune, der foruden H C Ørsted Værket er områder i Nordhavnen og på den nordøstlige del af Amager.

Regionale naturområder i København er den ydre og den indre parkring, Kalvebodkilen og den kommende Amager Strandpark.

Retningslinier for vandområdernes kvalitet opererer med henholdsvis generel, skærpet eller lempet målsætning for havområder og vandløb. I København har Kalvebodkilen skærpet målsætning, hvilket indebærer, at dyre- og planteliv ikke eller kun svagt påvirkes. Et havområde øst for Prøvestenen samt Harrestrup Å/Damhusåen har lempet målsætning, hvilket indebærer accept af nogen påvirkning af dyre- og planteliv.

Bygge- og Teknikforvaltningen eneste bemærkning til forslagets første del er, at Fisketorvet ikke er nævnt som regionalt detailhandelscenter (niveau 1).

Til den anden del, der omhandler regionale retningslinier for Københavns Kommune skal bemærkes følgende:

1. Stationshierarkiet under Byudviklingsstrategi forekommer ikke helt logisk. Metrostationer, der også er skiftestationer til Øresundsbane eller Ringbane bør have højere prioritet end Metrostationer uden skiftemulighed.

Ringbanestationerne bør generelt opklasses, idet strækningen forventes betjent med 5 minutters drift, mens stationer på de udenfor Ringbanen beliggende S-banestrækninger har 10 minutters drift.

Nordhavn og Svanemøllen stationer er markeret som citystationer, hvor alle regionale baner kan bringes til standsning. Det bør fremgå, at regionaltog ikke standser ved stationerne i dag.

2. De udpegede lokaliseringsmuligheder for forskellige typer erhverv svarer ikke helt til principperne for Lokaliseringsstrategi – erhverv. Således er lokaliseringsmulighederne Islands Brygge, Universitetsparken, Fuglebakken Station, Vigerslev stationsområde og Teglværkshavnen udpeget som egnede til arbejdsplads- og besøgsintensive erhverv, skønt Universitetsparken ikke er stationsnær, og de andre ligger ved såkaldt "øvrige stationer", dvs. stationer nederst i hierarkiet. (Islands Brygge vil dog komme til at ligge nær en citystation, hvis der etableres en bro over havneløbet.) Omvendt er lokaliseringsmulighederne Nørrebro stationsområde og Ny Ellebjerg stationsområde udpeget som egnede til blandede erhverv, skønt de ligger nær skiftestationer, der er "højere" i stationshierarkiet.

Det skal foreslås, at den fremtidige anvendelse af de udpegede lokaliseringsmuligheder for erhverv bringes i bedre overensstemmelese med strategien – eller at denne blødes op. Hvis stationernes status ændres, jf. ovenfor om Ringbanen, bør en præcisering af strategien finde sted.

3. Til Lokaliseringsstrategi – boliger er Ny Tøjhus-grunden ikke medtaget under "andre boligbyggemuligheder", skønt lokalplanforslaget muliggør op mod 700 nye boliger, der ydermere ligger nær Christianshavns Vold, den fredede Amager Fælled og havneområder m.v. med stor herlighedsværdi.

Bispebjerg Bakke er på samme kort markeret som "større boligbyggemulighed", skønt det fremtidige antal boliger forventes at ligge under 100. I betragtning heraf forekommer en sådan udpegning i regionalt sammenhæng ikke berettiget.

Kongens Enghave syd, der i kommuneplanlægningen er udpeget som boligbyggemulighed på længere sigt, bør i kraft af beliggenheden ved Kalveboderne og Valbyparken fremgå af samme kort som (større) "mulighed med stor herlighedsværdi".

Endelig mangler på samme kort markering af større byfornyelsesområder, jf. de udpegede byfornyelseskarreer (Vesterbro, Indre Nørrebro og Sundbyøster).

For så vidt angår det udpegede fokusområde for boligbyggeri i Nordhavnen i området mellem Kastellet, Strandboulevarden og Orientbassinet skal bemærkes, at mulighederne her for nye boliger, ud over de allerede lokalplanlagte, findes begrænsede og miljømæssigt problematiske bl.a. i forhold til færgeterminalen i Mellembassinet, Unicef , havneaktiviteterne i de umiddelbart nord for beliggende havneområder (containerterminalen m.v.) samt i forhold til de gennemskærende regionale vej- og baneanlæg.

4. Under retningslinier for Virksomheder med særlige beliggenhedskrav er hele den nordligste del af Nordhavnen markeret som lokaliseringsmulighed, hvilket stemmer dårligt overens med mulighederne for, at dele af arealerne (den vestlige del nærmest Svanemøllebugten) på lidt længere sigt forventes omdannet til bymæssige havneformål, jf. redegørelsen (s. 65).

Det skal foreslås, at ovenstående bemærkninger overvejes nærmere og i fornødent omfang indarbejdes i Københavns Kommunes forslag til Regionplan 2001.

"Økonomiforvaltningen
8. kontor

Økonomiforvaltningen har ved skrivelse af 27. marts 2000 fremsendt et udkast til Københavns Kommunes forslag til Regionplan 2001 til Bygge- og Teknikudvalget med anmodning om en udtalelse.

Bygge- og Teknikudvalget henholder sig til de af Bygge- og Teknikforvaltningen afgivne bemærkninger til udkast til Københavns Kommunes forslag til Regionplan 2001. Forvaltningens bemærkninger fremgår af vedlagte sagsbeskrivelse.

Med venlig hilsen

Søren Pind

Jens Jacobsen"

Københavns Kommunes forslag til Regionplan 2001, udkast af marts 2000

Knud E. Rasmussen

8. Ansættelse af tjenestemænd fra BusDanmark som parkbetjente

BTU 201/2000 J.nr. 1410.0016/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Borgerrepræsentationen vedtog i forbindelse med budgettet for 2000 en hensigtserklæring om, at Bygge- og Teknikforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen skal fremlægge et beslutningsforslag for beskæftigelse af de resterende tjenestemænd fra BusDanmark som parkbetjente.

Det indstilles hermed, at der overføres midler til Bygge- og Teknikforvaltningen til løsning af opgaven, og at Bygge- og Teknikforvaltningen sørger for ansættelserne.

I aftalen om budgettet for 2000 var der enighed om, at det er hensigtsmæssigt at øge tryheden i byens parker, og at anvende kommunens medarbejdere samt afsatte midler aktivt.

Der var derfor enighed om at reservere et beløb på 2,3 mio. kr. til beskæftigelse af tjenestemænd fra BusDanmark som parkbetjente.

I forbindelse med budgetbehandlingen vedtog Borgerrepræsentationen en hensigtserklæring om, at der skal fremlægges et konkret beslutningsoplæg for beskæftigelse af de resterende tjenestemænd fra BusDanmark som parkbetjente.

Med den nuværende indstilling foreslås udgifterne til løn til de ekstra tjenestemænd overført fra Økonomiforvaltningen til Bygge- og Teknikforvaltningen. Bygge- og Teknikforvaltningen vil herefter sørge for det videre i forbindelse med ansættelse af tjenestemændene som parkbetjente.

Bevillingen dækker udgiften til 9 tjenestemænd. Der indstilles således overført 1,234 mio. kr. (halvårsvirkning i 2000) til Bygge- og Teknikforvaltningen (Vej & Park) på konto 0.21.1, der finansieres af mindreudgifter på konto 6.51.1 under Økonomiudvalget. Udgiften var oprindeligt afsat til rådighedsløn til de berørte tjenestemænd. Der er forudsat 7 måneders løn i 2000.

Der skal afsættes den fulde udgift i budgettet for 2001 og de følgende år til løn til det udvidede antal parkbetjente.

Jens Jacobsen

9. Overførsel af bevillinger fra 1999 til 2000 for Bygge- og Teknikudvalget

BTU 197/2000 J.nr. 1410.0015/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. der gives en tillægsbevilling på 30,068 mio. kr. til Bygge- og Teknikforvaltningens driftsramme i 2000 (overførsel fra 1999) finansieret af kassebeholdningen (konto 8.05.5). Udgiften forventes fordelt som angivet i nedenstående tabel

Borgerrepræsentationen vedtog på mødet den 9. december 1999 at indføre en udvidet adgang til at overføre ikke anvendte midler fra et regnskabsår til det næste.

Bygge- og Teknikforvaltningens regnskab for 1999 udviste et mindreforbrug på både drift og anlæg. Mindreforbruget på driften er dog reelt mindre end tallene viser, og en del af beløbet overføres til korrektion af forkerte registreringer i regnskab 1999, som omtalt i forbindelse med regnskabet for 1999.

Der indstilles overført ekstra midler vedrørende drift til plantning af gadetræer, flytning af parkeringskontoret, vejvedligeholdelse mv., samt overførsel af uforbrugte midler til anlæg vedrørende projekter, der er blevet forsinket i 1999. Endvidere søges overført merindtægt vedrørende byfornyelse fra 1999 til 2000.

Borgerrepræsentationen vedtog på mødet den 9. december 1999 at indføre en udvidet adgang til at overføre ikke anvendte midler fra et regnskabsår til det næste.

Bygge- og Teknikudvalget havde et mindreforbrug i 1999 i forhold til det korrigerede budget, hvilket betyder, at der kan overføres midler til 2000.

Regnskabet viser et samlet mindreforbrug vedrørende driften på 30,068 mio. kr. og vedrørende anlæg på 19,938 mio. kr., altså et samlet mindreforbrug på 49,963 mio. kr. Det er dette samlede beløb, der søges overført til 2000. Der er således ikke søgt overførsel af 34,7 mio. kr. vedrørende krematoriet, da der er afsat midler til krematoriet de kommende år.

I forhold til regnskabet foreslås to omflytninger mellem drift og anlæg. Merforbruget på 303 tusinde kroner vedrørende ydelsesstøtte foreslås finansieret af merindtægter under anlæg vedrørende byfornyelse, og merudgiften i Københavns Kirkegårde vedrørende anlæg på 260 tusinde kroner foreslås finansieret af driftsmidler, idet der er tale om fejlkontering af en driftsudgift.

De foreslåede overførsler på driftsområdet fremgår af følgende tabel.

Som tidligere omtalt under behandling af regnskab 1999 er der en række poster i regnskab 1999, der betyder, at det reelle mindreforbrug er mindre end anført, og der må derfor overføres midler til berigtigelser i 2000.

Der overføres således 7,019 mio. kr. til Sekretariatet til dækning af udeståender vedrørende regninger i 1999 (uenigheder om betaling for vintervedligeholdelse og renholdelse), og der overføres 2,457 mio. kr. til KTK til afskrivning af forkert udskrevet regning, og endelig overføres 1,982 mio. kr. til betaling af regninger vedrørende 1999, der ikke nåede at blive betalt inden regnskabsårets slutning.

Det er efterfølgende konstateret, at der i Vej & Park er foretaget en forkert artskontering, hvilket betyder, at forbruget reelt er 4,458 mio. kr. højere end regnskabet viser. Beløbet skal overføres til berigtigelse af dette i 2000.

Af den samlede driftsoverførsel på 30,068 skal de 15,916 således anvendes til korrektioner vedrørende regnskab 1999. KTK's regnskab er yderligere påvirket af, at der er indtægtsført 3,2 mio. kr. i 1999, der vedrører 2000. KTK forudsættes selv at løse dette problem i 2000.

De resterende overførsler fra 1999 til 2000 foreslås fordelt med 4 mio. kr. til parkeringskontorets flytning, 70 tusinde kroner til den byøkologiske fond, 1,784 mio. kr. til plantning af træer, 3,513 mio. kr. til vejvedligeholdelse og 345 tusinde kroner til Brandvæsnet, og 740 tusinde kroner til Københavns Kirkegårde til udskudte vedligeholdelsesprojekter mv. Endelig er der afsat 3,7 mio. kr. til udvalgets nærmere prioritering.

De foreslåede overførsler på driftsområdet fremgår af følgende tabel.

Regnskab 1999 viser merindtægter vedrørende byfornyelse i forhold til det budgetterede. Det er vanskeligt at vurdere indtægterne i det enkelte år, og det foreslås, at de forudsatte indtægter i 2000 nedskrives tilsvarende.

Byggedirektoratets udgifter til gårdrydninger står forkert i regnskabet, og merforbruget er ikke reelt, hvilket vil blive korrigeret i 2000. Det foreslås derfor, at udgifterne i 2000 hæves med 7,196 mio. kr., og at indægterne hæves 22,934 mio. kr., altså en nettoreduktion af rammen med 15,738 mio. kr.

Der foreslås overført 473 tusinde kroner til parkprojekter, 135 tusinde kroner til projektering, hvor der samtidig gives bevilling og 9,670 mio. kr. til vejprojekter. Fordelingen på de enkelte projekter fremgår af de investeringsoversigter, som udvalget løbende tager stilling til. Mindreforbruget i 1999 skyldes, at projekter blev forsinket i forhold til tidsplanen.

Endelig foreslås merforbruget vedrørende frihedsstøtten overført til 2000. Der udestår en endelig afregning med fonden, og den vil blive foretaget i 2000.

Jens Jacobsen

10. Kvartalsregnskab og forventet regnskab for Bygge- og Teknikforvaltningen (april 2000)

BTU 198/2000 J.nr. 1429.0013/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender kvartalsregnskab og forventet regnskab, april 2000.

Borgerrepræsentationen godkendte budgettet for 2000 på mødet den 14. oktober 1999, og der er senere givet tillægsbevillinger i forbindelse med udmøntning af lønpuljer, afvikling af samejet med staten vedrørende Amager Fælled og til tilskud til staten vedrørende Søren Kierkegaards Plads. Endelig er der overført 4 mio. kr. fra drift til anlæg vedrørende bolværker.

Parkeringsindtægterne forventes at blive 1 mio. kr. højere end budgetteret, mens indtjeningen i Kommune Teknik København (KTK) forventes at blive ca. 2,5 mio. kr. lavere end budgetteret.

Kvartalsregnskabet for KTK og Vej & Park bærer præg af, at der udestår afregninger vedrørende KTK for 1. kvartal, bl.a. som følge af implementeringen af det nye regnskabssystem.

Der er i opstillingerne set bort fra de forventede overførsler fra 1999, jf. anden sag på udvalgets dagsorden.

Borgerrepræsentationen godkendte budgettet for 2000 på mødet den 14. oktober 1999, og der er senere givet tillægsbevillinger i forbindelse med udmøntning af lønpuljer, afvikling af samejet med staten vedrørende Amager Fælled og til tilskud til staten vedrørende Søren Kierkegaards Plads. Endelig er der overført 4 mio. kr. fra drift til anlæg vedrørende bolværker.

Der forventes på nuværende tidspunkt to afvigelser i forhold til det vedtagne budget for 2000. Der forventes merindtægter fra parkeringsområdet på 1 mio. kr., og KTK forventer mindreindtægter netto på 2,5 mio. kr. i forhold til budgettet.

KTK vil i den resterende del af året søge at dække mindreindtægten ind. Forvaltningen vil senere pege på evt. kompenserende besparelser, hvis dette ikke lykkes, for at sikre en samlet overholdelse af forvaltningens ramme i 2000. Der henvises endvidere til det vedlagte bilag om forventet regnskab.

Forvaltningens kvartalsregnskab på de rammebelagte områder er vist i nedenstående tabel. Den samlede drifts- og anlægsbevilling er forklaret med udgangspunkt i de enkelte institutioner.

Kvartalsregnskabet giver især anledning til bemærkninger omkring manglende afregninger i forhold til KTK. Der er således et merforbrug i KTK og et mindreforbrug i Vej & Park

Indførelsen af det nye regnskabssystem betyder, at der ved kvartalets afslutning udestår afsendelse af regninger. KTK arbejder på at løse dette problem, således at der kan sikres en løbende budgetopfølgning i KTK og i Vej & Park, der modsat fremstår med et væsentligt mindreforbrug.

Der er ligeledes et merforbrug i forhold til det forventede i RIA, hvilket skyldes, at honorar indtægterne ikke er kommet ind så tidligt som oprindeligt forventet.

Der vil naturligt være forskelle mellem det skønnede forbrug og det faktiske forbrug i kvartalsregnskaberne. Kirkegårdsafdelingen har først foretaget fordelingen på kvartaler efter afslutningen af 1. kvartal, og derfor er der ikke afvigelser.

For en mere detaljeret gennemgang henvises til det vedlagte bilag.

Forventet regnskab , april 2000

Regnskab for 1. kvartal 2000.

Jens Jacobsen

11. Ønskeliste til Budget 2001

BTU 200/2000 J.nr. 1410.0013/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller,

Bygge- og Teknikforvaltningen behandlede budgetforslaget for 2001 på mødet den 12. april 2000. I forbindelse med budgetbehandlingen blev behandlingen af ønskelisten udskudt til et senere møde.

Bygge og Teknikforvaltningen har efterfølgende modtaget brev fra Miljø- og forsyningsforvaltningen. Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede på møde den 17. april 2000 at videresende to forslag fra den socialdemokratiske gruppe til Bygge- og Teknikudvalget, jf. vedlagte brev.

Bygge- og Teknikforvaltningen behandlede budgetforslaget for 2001 på mødet den 12. april. I forbindelse med budgetbehandlingen blev behandlingen af ønskelisten udskudt til et senere møde.

Der henvises til bilag vedrørende ønskelisten udsendt til Bygge- og Teknikudvalget under punkt 13, Forslag til budget 2001 for Bygge- og Teknikforvaltningen, på udvalgets dagsorden den 12. april.

Brev fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Jens Jacobsen

12. Evaluering af den 1-årige dispensation til Medborgerhuset Lindersvolds udeservering

BTU 184/2000 J.nr. 432:129.0005/95

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse, hvorvidt Medborgerhuset Lindersvolds udeservering kan fortsætte eller skal ophøre.

Bygge- og Teknikudvalget besluttede på møde den 3. marts 1999 at meddele Medvorgerhuset Lindersvold en tidsbegrænset dispensation på 1 år fra den på ejendommen hvilende servitut til udeservering. Efter udløbet skulle dispensationsperioden evalueres, og resultatet af evalueringen skulle forelægges Bygge- og Teknikudvalget. Beslutningen blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen.

Dispensationsperioden er nu udløbet, og Bygge- og Teknikforvaltningen har med henblik på evalueringen foretaget relevante høringer. Der er fortsat indsigelser mod udeserveringen. Udover indsigelserne har der verseret en civil sag mod kommunen om dispensationsafgørelsens lovlighed. Kommunen blev frifundet ved Byretten. Sagen er anket til Landsretten.

Sagens forhistorie er beskrevet i Bygge- og Teknikforvaltningens redegørelse af 31. august 1998 (bilag 1), der blev drøftet på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 9. september 1998. Sagen blev – efter forelæggelse for Kultur- og Fritidsudvalget – på ny drøftet i Bygge- og Teknikudvalget på møde 25. november 1998, hvor et flertal i udvalget besluttede, at man burde overveje en dispensation fra den på ejendommen hvilende villaservitut til udeserveringen.

Efter en naborientering forelagde Bygge- og Teknikforvaltningen på ny sagen for udvalget på møde den 3. marts 1999. Forvaltningen anbefalede en nægtelse af dispensationen, da man vurderede, at de indkomne indsigelser var berettigede. Forvaltningen lagde vægt på, at medborgerhuset er beliggende i et udpræget boligområde, og at erhvervsmæssig anvendelse af ejendommens friarealer ville medføre en uønsket ændring af områdets karakter.

Et flertal af Bygge- og Teknikudvalgets medlemmer besluttede på mødet den 3. marts 1999 at meddele Medborgerhuset en tidsbegrænset dispensation på 1 år til udeserveringen. Forsøgsperioden skulle evalueres, og evalueringen forelægges Bygge- og Teknikudvalget.

Sagen blev forelagt Borgerrepræsentationen, der på møde den 18. marts 1999 tiltrådte Bygge- og Teknikudvalgets beslutning.

Forsøgsperioden er nu udløbet, og Bygge- og Teknikforvaltningen har foretaget den ønskede evaluering. Forvaltningen har således den 21. marts 2000 foretaget en høring (bilag 2) af berørte naboer samt grundejerforeningen, Bevillingspolitiet, Miljøkontrollen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Forvaltningen har modtaget følgende reaktioner på høringen:

Politiet oplyser i brevet, at man ikke har modtaget klager fra naboer eller omboende over støjende adfærd fra Medborgerhusets side i dispensationsperioden. Tidligere klager, Karin Christiansen, Ålekistevej 163, har i maj 1999 telefonisk oplyst, at de ikke længere orkede at klage mere over forholdene omkring Medborgerhuset, hvorfor sagen var overgivet til en advokat.

Edel Grumstrup Nielsen giver udtryk for, at hun ønsker servitutten overholdt for hele dens fysiske udstrækning, herunder også medborgerhuset. Hun ønsker – på grund af generne ved Medborgerhuset – ikke yderligere dispensation fra servitutten.

Miljøkontrollen henviser til brev af 14. februar 2000 til bevillingspolitiet, hvoraf fremgår, at da udendørsserveringen er ophørt i september 1999, har Miljøkontrollen stillet sagen i bero. Miljøkontrollen har endvidere telefonisk oplyst, at man ikke har indvendinger i forbindelse med en eventuel ny dispensation fra servitutten. Man vil – hvis der kommer berettigede klager – tage sagen op til vurdering.

Advokatfirmaet henviser til de forløbne års klager over Medborgerhuset, primært støjgenerne i forbindelse med udendørsaktiviteter samt disse aktiviteters modstrid med den på ejendommen hvilende servitut.

Samme indhold som ovenfor.

Advokatfirmaet gør indsigelse mod dispensationen begrundet i støj- og lugtgener fra udeserveringen – dvs. skramlen med borde, stole og flasker, højrøstede mennesker m.m. Herudover henviser advokatfirmaet til, at dets klienter har erhvervet deres hus i tillid til servituttens forbud mod erhvervsudøvelse.

Grundejerforeningen støtter Medborgerhuset, der er medlem af grundejerforeningen. Samtidig påpeger grundejerforeningen, at det for Medborgerhusets accept i nærområdet er vigtigt, at dets virke sker indenfor gældende lovgivning og med hensyntagen til de omkringboende.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har ingen bemærkninger i anledning af høringen.

Bygge- og Teknikforvaltningen har forelagt de fremkomne bemærkninger i forbindelse med høringen for Medborgerhuset, der ikke har haft yderligere bemærkninger til sagen.

Det bemærkes i øvrigt, at Karin og Mogens Christiansen, Ålekistevej 163 – på baggrund af Bygge- og Teknikudvalgets og Borgerrepræsentationens beslutning om meddelelse af den tidsbegrænsede dispensation – med stævning af 20. maj 1999 (bilag 11) anlagde sag mod Københavns Kommune med påstand om, at afgørelsen om dispensation var ugyldig. Endvidere nedlagdes der påstand om erstatning for naboejendommens værdiforringelse på grund af dispensationen. Kommunen blev ved Byrettens dom af 24. februar 2000 (bilag 12) frifundet for påstanden om, at afgørelsen var ugyldig. (Erstatningsspørgsmålet kom ikke til særskilt behandling.) Dommen er anket til Landsretten.

1. Redegørelse af 31. august 1998
2. Naboorientering af 21. marts 2000

 

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

3. Brev af 29. marts 2000 fra Københavns Politi, Bevillingsafdelingen
4. Brev af 28. marts 2000 fra Edel Grumstrup Nielsen, Ålekistevej 151
5. Brev af 29. marts 2000 fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollen
6. Brev af 29. marts 2000 fra Advokatfirmaet Birgit M. Lemvigh på vegne af Mogens og Karin Christiansen, Ålekistevej 163
7. Brev af 30. marts 2000 fra Mogens og Karin Christiansen, Ålekistevej 163, Edel Grumstrup Nielsen, Ålekistevej 151, Anne og Jens Lorentzen, Egholmvej 10, Mimi Jørgensen og Grant Musgrove, Jyllingevej 79 og Eva og Hasse Stjernquist, Ålekistevej 161
8. Brev af 30. marts 2000 fra Advokatfirmaet Birgit M. Lemvigh på vegne af Hasse og Eva Stjernquist, Ålekistevej 161
9. Brev af 2. april 2000 fra G/F Fossgården v/ Bjarne Olsen
10. Brev af 29. marts 2000 fra Kultur- og fritidsforvaltningen
11. Stævning af 20. maj 1999
12. Byrettens dom af 24. februar 2000

Ole Sperling

13. Redegørelse for byfornyelsesmulighederne i Ålandsgade-karreen

BTU 181/2000 J.nr. 623:130.0001/00

Bygge- og Teknikforvaltningen fremlægger nærværende redegørelse om byfornyelsesmulighederne i Ålandsgade-karreen til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse med henblik på udarbejdelse af lokalplan- og byfornyelsesforslag.

I mødet den 16. og 17. juni 1999 (sag 226/99) tiltrådte Borgerrepræsentationen Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 5. maj 1999. Herved godkendte forsamlingen blandt andet, at Bygge- og Teknikforvaltningen kunne lade Håndværkets Byfornyelsesselskab som forretningsfører for kommunen igangsætte planlægningen af en byfornyelse af Ålandsgade-karreen, der omfatter området afgrænset af Ålandsgade, Holmbladsgade og Geislersgade.

Baggrunden herfor var, at forvaltningen i forbindelse med arbejdet med kvarterløft i Holmbladsgadekvarteret var blevet opmærksom på, at karreen har en række massive og efterhånden påtrængende byfornyelsesproblemer, som ikke kan løses i kvarterløftregi. Således mangler karreen egnede opholdsarealer, og specielt ejendommen Holmbladsgade 24-30/Geislersgade 2-6 er i meget dårlig stand.

En begrænset indsats omfattende nedrivninger, gårdanlæg og afhjælpning af kondemnable forhold skønnedes at kunne gennemføres for ca. 20 mio. kr., idet man dog samtidig forudsatte en analyse af karreens samlede byfornyelsesbehov med henblik på en eventuel supplerende indsats senere.

En sådan beslutning kunne samtidig være et pilotprojekt for en eventuel ny byfornyelsesstrategi, og det var hensigten, at beslutningen ville kunne fremmes inden sommerferien 2000.

I det hidtidige planlægningsforløb har hovedspørgsmålet været, hvad der skal ske med ejendommen Holmbladsgade 24-30/Geislersgade 2-6, hvis bebyggelse er i meget dårlig stand.

Andelsboligforeningen, der ejer ejendommen, ønsker selv at gennemføre en begrænset istandsættelse til ca. 14,5 mio. kr., svarende til 5.500 kr./m², som forvaltningen ikke finder forsvarlig af hensyn til bebyggelsen fremover og andelsboligforeningens økonomi.

Alternativt kunne ejendommen ombygges gennemgribende med lejlighedssammenlægninger, som udgangspunkt som en råde-over ejendom, for en pris på ca. 44 mio. kr., svarende til 18.900 kr./m² inkl. ekspropriationserstatning.

Det er også en mulighed at rive denne ejendom og Geislersgade 12-14 ned og opføre nyt boligbyggeri. Med det nuværende boligmarked er det måske muligt at opføre ejerboliger. Alternativt hertil kan der muligvis opføres støttede andelsboliger, men det kan blive nødvendigt at opføre alment boligbyggeri for at undgå, at grunden ligger ubebygget hen.

Kvarterløft Holmbladsgades styregruppe har klart tilkendegivet, at Holmbladsgade 24-30/Geislersgade 2-6 ønskes bevaret.

Der skitseres indholdet af en byfornyelsesbeslutning, der omfatter nedrivning af boligbebyggelsen på de to ejendomme og nogle baghuse med erhverv, indretning af fælles gårdanlæg samt begrænset istandsættelse af karreens øvrige ejendomme, eventuelt efter ansøgning fra ejendommene selv. Udgiften herved skønnes at ville udgøre mellem 40 og 50 mio. kr.

En sådan byfornyelsesbeslutning vil kunne træffes omkring årsskiftet.

I mødet den 16. og 17. juni 1999 (sag 226/99) tiltrådte Borgerrepræsentationen Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 5. maj 1999. Herved godkendte forsamlingen blandt andet, at Bygge- og Teknikforvaltningen kunne lade Håndværkets Byfornyelsesselskab som forretningsfører for kommunen igangsætte planlægningen af en byfornyelse af Ålandsgade-karreen, der omfatter området afgrænset af Ålandsgade, Holmbladsgade og Geislersgade.

Baggrunden herfor var, at forvaltningen i forbindelse med arbejdet med kvarterløft i Holmbladsgadekvarteret var blevet opmærksom på, at karreen har en række massive og efterhånden påtrængende byfornyelsesproblemer, som ikke kan løses i kvarterløftregi. Således mangler karreen egnede opholdsarealer, og specielt ejendommen Holmbladsgade 24-30/Geislersgade 2-6 er i meget dårlig stand.

En begrænset indsats omfattende nedrivninger, gårdanlæg og afhjælpning af kondemnable forhold skønnedes at kunne gennemføres for ca. 20 mio. kr., idet man dog samtidig forudsatte en analyse af karreens samlede byfornyelsesbehov med henblik på en eventuel supplerende indsats senere.

En sådan beslutning kunne samtidig være et pilotprojekt for en eventuel ny byfornyelsesstrategi, hvor en karrévis byfornyelse ville kunne gå ud på eventuelle nedrivninger af meget dårlige ejendomme og byfornyelsesstøtte til ombygning af ejendomme med stort vedligeholdelses- og forbedringsbehov samt indretning af fælles gårdanlæg. De øvrige ejendomme kunne så henvises til at søge midler af puljerne til aftalt boligforbedring eller til støtte til enkeltejendomme efter byfornyelseslovens § 11, stk. 5.

Det var hensigten, at beslutningen ville kunne fremmes inden sommerferien 2000.

Der vedlægges en plan, der viser byfornyelsesområdets afgrænsning og nuværende bebyggelses- og ejerforhold, samt installationsforhold (bilag A). Der vedlægges også en rejst plan over karreen (bilag B).

Herefter indledte Håndværkets Byfornyelsesselskab et debat- og planlægningsforløb i karreen.

I dette forløb er samtlige ejendomme undtagen byggeforeningshusene i Geislersgade 24-30 blevet registreret af en tekniker med henblik på at kortlægge, hvilke arbejder det vil være nødvendigt at udføre for at bringe de enkelte ejendomme op til en tidssvarende standard samt udgiften herved.

Endvidere har der været afholdt en række møder med de enkelte ejendommes ejere og beboere, og et møde for hele karreen. Kvarterløftet har desuden løbende været inddraget i drøftelser af, hvilke løsningsmuligheder der kan være for byfornyelse af karreen.

En væsentlig grund til at overveje byfornyelse af karreen var, at denne bebyggelse, der ligger på 2 ejendomme, er i en dårlig forfatning, og at udgifterne til at afhjælpe manglerne ved ejendommen er så store, at kvarterløftet ikke så sig i stand til at tildele ejendommen en ansøgt andel på 18,3 mio. kr. af de særlige midler til byfornyelse, som kvarterløftet har indflydelse på. Styregruppen indstillede derfor i 1999 til kommunen, at der blev afsat midler af den øvrige byfornyelsespulje til en bevarende byfornyelse af ejendommen, som blandt andet rummer værtshuset "Sommerlyst", fordi ejendommen anses at have en særstilling i kvarteret som særligt identitetsskabende.

Ejendommene, der ejes af en andelsboligforening, har et samlet boligareal på ca. 2.042 m², fordelt på 42 boliger. Derudover er der i forhusene ca. 580 m² erhverv, fordelt på 7 butikker, således at det samlede bruttoetageareal for forhusene udgør ca. 2.622 m².

Boligerne fordeler sig således:

• 33 boliger er 46 m² eller derunder
• 5 boliger er 50-51 m²
• 4 boliger er 65 m²

Baghusbebyggelsen består dels af et garageanlæg, der udlejes til parkering af pølsevogne, dels af et baghus, der blandt andet rummer et fællesbad. I baghusbebyggelsen er der i alt 23 erhvervsenheder, fordelt på ca. 757 m².

Sideløbende med teknikerregistreringen af denne og de øvrige ejendomme i karreen, indledte Håndværkets Byfornyelsesselskab, forvaltningen og kvarterløftet en række drøftelser med andelsboligforeningen. Disse drøftelser har haft til formål at afdække mulighederne for, at andelsboligforeningen selv kunne gennemføre en begrænset renovering af ejendommene, idet det er et udtalt ønske fra foreningen at få en sådan mulighed.

Efter dette forløb tegner der sig tre løsningsmodeller for de 2 ejendomme:

1. En begrænset istandsættelse ved andelsboligforeningen selv
2. En fuld istandsættelse med lejlighedssammenlægninger med kommunen eller andelsboligforeningen som bygherre
3. Nedrivning af Holmbladsgade 24-30/Geislersgade 2-6 og også Geislersgade 12-14 og nybyggeri

Andelsboligforeningen ved administrator advokat Nicolai Giødesen, og arkitekt Steen Rosendal, Arkitektgruppen København har udarbejdet et forslag til delvis istandsættelse af ejendommen til en samlet pris af ca. 15 mio. kr.

Projektet omfatter nyt tag, vinduesudskiftning, indlæggelse af fjernvarme, brandsikring af trapper, renovering af facader, delvis udbedring af råd- og svampeskader, etablering af direkte adgang mellem 4 boliger og 4 toiletter på bitrappen samt i øvrigt afhjælpning af kondemnable forhold i 5 lejligheder.

4 ud af de 5 kondemnerede boliger er beliggende i stueetagen i Geislersgade. Lejlighederne er så lavt beliggende, at der er indbliksgener fra gaden. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at nyindrette lejlighederne til beboelse set i sammenhæng med de høje istandsættelsesudgifter. De 4 boliger kunne alternativt finde ny anvendelse som sekundære rum herunder pulterrum, idet der i forbindelse med nedrivning af baghusbebyggelsen for at etablere fælles gårdanlæg vil blive nedlagt en række pulterrum.

Andelsboligforeningen har opstillet følgende budget for denne ombygning:

Midler efter pulje til privat byfornyelse reserveret i 1995 5,8 mio. kr.

Co² tilskud til indlæggelse af fjernvarme 2,7 mio. kr.

Kreditforeningslån 2,0 mio. kr.

Byfornyelsesmidler til afhjælpning af kondemnable forhold,
groft anslået 4,0 mio. kr.

I alt 14,5 mio. kr.

Det svarer til en udgift på ca. 5.500 kr./m².

Det er en forudsætning for dette budget, at erstatningen for overtagelse af andelsboligforeningens udlejede bagbygninger til fulde vil modsvare tabet af lejeindtægt for udlejning til erhverv. Det skyldes, at andelsboligforeningens driftsbudget er baseret på denne erhvervslejeindtægt, og i budgettet indgår også udgifter til prioritetsydelser for ombygningslånene.

Efter forespørgsel i By- og Boligministeriet må det endvidere anses for muligt, at tilsagnet om 5,8 mio. kr. fra puljen til privat byfornyelse vil være forældet efter 5 år. Det betyder, at det skal være udnyttet i efteråret 2000.

Derudover kan der knyttes følgende bemærkninger til de arbejder, der påtænkes udført:

Projektet omfatter ikke udbedringer af råd- og svampeskader i et omfang, så ejendommen vil kunne svampeforsikres fuldt ud efter istandsættelsen. Ejendommens nuværende svampeforsikring dækker ikke skader, der opstår i eller udbreder sig fra tagkonstruktionen, etageadskillelser, terrændæk, trappeløb og vinduer, og er således i praksis ikke dækkende med den nuværende vedligeholdelsestilstand.

Der foretages ingen fugtbremsende foranstaltninger på fundamenter, og der udføres ikke gavlisolering.

Der isættes ikke lydisolerende ruder i vinduer mod Holmbladsgade, og der istandsættes og lovliggøres ikke tekniske installationer (afløb, vand, gas, ventilation og el). Endelig ændres der ikke ved, at de eksisterende trapper flere steder har gangliniehøjde på 162 til 185 cm.

Udskiftning af faldstammer og andre arbejder tænkes gennemført over den løbende vedligeholdelse, men på driftsbudgettet er kun afsat 50.000 kr. årligt hertil, hvilket er væsentligt under, hvad der normalt bør afsættes til vedligeholdelse, og det anses ikke for realistisk, at ejendommen kan vedligeholdes forsvarligt inden for denne ramme.

De foreslåede arbejder baserer sig således overvejende på delvise reparationsarbejder frem for totalistandsættelser og udskiftninger. Særligt da der er tale om en ejendom med stor nedslidningsgrad, er der stor sandsynlighed for større fordyrende overraskelser undervejs i byggeriet. Dette er samtidig betænkeligt, fordi ejendommen i praksis ikke er svampeforsikret.

Andelsboligforeningen har som led i overvejelserne om ejendommens fremtid indhentet lånetilbud på byggekredit og realkreditfinansiering.

Lånetilbuddene har følgende betænkelige forhold:

Det forudsættes, at andelshaverne hæfter solidarisk for hele byggelånet.

Der skal stilles selvskyldnerkaution af pengeinstitut eller forsikringsvirksomhed for den del af lånet, som står ud over 60% af den værdiansættelse, som er foretaget i forbindelse med lånesagen. Garantien skal løbe i 10 år.

Andelshaverne skal hæfte personligt og solidarisk for realkreditlånet. Lånet skal gå forud for byfornyelseslånet på ca. 4 mio. kr., og der skal ydes en kommunegaranti på 100% for byfornyelseslånet.

Det er forvaltningens vurdering, at andelshaverne løber en stor økonomisk risiko ved at gennemføre den delvise istandsættelse af ejendommen. Således betaler andelshaverne i dag en forholdsvis høj boligafgift, ligesom andelene handles til en forholdsvis høj pris, der ikke modsvares af en tilsvarende høj installations- og vedligeholdelsesstandard. Boligafgiften er i dag 516 kr./m² om året, men det er oplyst, at det skitserede projekt ikke vil medføre lejestigninger. Efter 8 år vil der dog ske lejestigninger for den del, der vedrører den private byfornyelse, fordi støtten aftrappes.

Der er endvidere ikke i tilstrækkelig grad luft i det opstillede budget, hvis der undervejs skulle opstå uforudsete udgifter.

De skærpede lånevilkår for såvel byggekredit som endelig finansiering betyder, at andelshaverne skal hæfte personligt og solidarisk for lånene. Ejendommen vil efter en delvis istandsættelse være belånt med ca. 20 mio. kr. Den samlede bygningsmæssige forbedring af ejendommen vil imidlertid ikke bringe den op på et niveau, der vil kunne opretholdes i lånenes løbetid. En eventuel kommunegaranti for et lån med byfornyelsesstøtte må således også vurderes som risikabel.

Dertil kommer, at boligerne fortsat vil være små, utidssvarende og med installationsmangler.

I forbindelse med registreringen af ejendommen har Jens Madsens Tegnestue udarbejdet et forslag til istandsættelse og ombygning med overslag over ombygningsomkostningerne.

Projektet indeholder en fuldstændig istandsættelse af ejendommen. Derudover sammenlægges stort set alle lejligheder parvis, og der indlægges bad og toilet. I forbindelse hermed istandsættes alle overflader, og alle bygningsdele, der kunne have råd- og svampeskader, gennemgås. Trapper udskiftes til ståltrapper.

De i alt 42 lejligheder foreslås sammenlagt til 23 boliger. Antal og arealfordeling fremgår af nedenstående skema:

Næsten alle lejlighederne er for små til, at der med rimelighed kan indlægges bad, og bygningerne skal under alle omstændigheder renoveres gennemgribende, herunder ved gennemgang af etageadskillelser mv., så det må anses for mest hensigtsmæssigt at gennemføre lejlighedssammenlægningerne.

Der vedlægges etageplaner, der viser forholdene før og efter lejlighedssammenlægninger (bilag C).

De samlede udgifter herved udgør ca. 44 mio. kr., svarende til gennemsnitligt ca. 16.500 kr./m².

Udgiften fordeler sig således på de enkelte bygninger:

Holmbladsgade 24 16.700 kr./m²

Holmbladsgade 26 16.200 kr./m²

Holmbladsgade 28-30/Geislersgade 2-6 16.200 kr./m²

Tages der endvidere udgangspunkt i en meget groft anslået gennemsnitlig udgift til ekspropriationserstatning for forhusene på 5,3 mio. kr., vil de samlede udgifter ved en ombygning udgøre ca. 49,5 mio. kr. eller 18.900 kr./m².

Med en anslået driftsudgift på 250 kr./m², vil der med et lejeniveau på 680 kr./m² være 430 kr./m² til forrentning af investeringen, hvilket giver en værdiforøgende udgift på 22,5 mio. kr., mens tabet udgør 27 mio. kr.

Selvom teknikerregistreringen af ejendommen skulle være foretaget meget grundigt, og selvom priserne er fastsat svarende til erfaringerne fra en nogenlunde tilsvarende ombygning i Pommernsgade-karreen, må man dog fortsat tage et forbehold for, at den anslåede udgift vil kunne stige.

Umiddelbart vil det være tilrådeligt at råde over ejendommen, idet det ikke vurderes, at andelsboligforeningen vil være i stand til at gennemføre en beslutning om en så gennemgribende ombygning.

Et flertal af beboerne vil dog i medfør af byfornyelseslovens § 15, stk. 3, have en mulighed for at forhindre afståelse af ejendommen og selv gennemføre arbejderne. Dette forhindrer dog ikke fastholdelse af kravet om lejlighedssammenlægninger.

Hvis der rådes over ejendommen, vil den anslåede erstatning udgøre ca. 5,3 mio. kr., men andelsboligforeningens samlede gæld er på ca. 6 mio. kr. De enkelte andelshavere vil ved en ekspropriation sandsynligvis skulle dække en omtrentlig udækket gæld på hver 25.000 kr., ligesom de ikke vil få betaling for deres andelsbevis.

Overtagelsessummen kan dog ikke endeligt beregnes på nuværende tidspunkt, og der må således tages forbehold for nærmere forhandlinger med andelsboligforeningen herom.

Alle beboere har krav på at blive genhuset permanent, men vil have fortrinsret til at komme tilbage til ejendommen.

Hvis der rådes over ejendommen, kan beboerne komme tilbage som lejere, men kan også vælge at danne en ny andelsboligforening. Idet lejlighederne er blevet større, vil den andel, der skal købes, være dyrere end før ombygningen.

Hvis der ikke rådes over ejendommen, skal beboerne dels blive enige om, hvem der skal fraflytte, og de tilbageværende beboere skal være indforståede med at købe en supplerende andel som følge af lejlighedssammenlægningerne.

På baggrund af den relativt høje ombygningspris som nævnt under 2, bør det også overvejes at rive ejendommen ned og opføre nybyggeri.

Samtidig er det anslået, at Geislersgade 12-14, der ejes af en ejerforening, har et ombygnings- og istandsættelsesbehov, det vil koste ca. 12,0 mio. kr. at afhjælpe, svarende til 15.800 kr./m². Lejlighederne er hver på ca. 50 m², og der er ikke bad. Ejerforeningen har tilkendegivet overfor Håndværkets Byfornyelsesselskab, at ejerne er interesserede i at overdrage lejlighederne til kommunen. Forvaltningen finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at også denne ejendom overvejes nedrevet.

Det skønnes, at nedrivningsudgiften for alle 3 ejendomme vil være ca. 6,5 mio. kr. og de samlede ekspropriationserstatninger kan meget groft anslås til 11 mio. kr.

Karreen er i Kommuneplan 1997 fastlagt til boliger (B4-område). Endvidere er Holmbladsgade på den pågældende strækning udlagt til butiksstrøg. Bebyggelsesprocenten må maksimalt være 130 og etageantallet maksimalt 5 etager, eksklusive tagetage. Friarealet skal være af størrelsesordenen 50 pct. af boligetagearealet og 10 pct. af erhvervsetagearealet.

Kvarteret, der udgør en del af bydelen Sundby Nord, er karakteriseret ved en stor andel af 2-rums boliger (ca. 55 pct.). Ca. 44 pct. af kvarterets boliger er mellem 40 og 59 m² og ca. 2 pct. er under 40 m².

Bebyggelsen i karreen består af en overvejende sluttet randbebyggelse med et etageantal varierende fra 2 til 5 etager samt udnyttet tagetage. Mod Ålandsgade er det en relativ homogen bebyggelse, hvad angår facadeudtryk og etageantal. Mod Holmbladsgade er den mere varieret med bebyggelse i 2, 3, 4 og 5 etager, hvoraf enkelte har udnyttet tagetage. Stuetagen anvendes til erhvervsformål. Mod Geislersgade varierer bebyggelsen fra 2 til 4 etager.

Bebyggelsen på Holmbladsgade 24-30/Geislersgade 2-6 består af 3 bygninger samt flere baghuse. Etageantallet varierer fra 2 til 4 etager mod Holmbladsgade og mod Geislersgade er bygningen i 3 etager. Bebyggelsesprocenten for de to ejendomme under et er 117, eksklusive baghusbebyggelsen, som forudsættes nedrevet i forbindelse med anlæg af fælles friareal. Geislersgade 12-14 er i 4 etager, og bebyggelsesprocenten er 105, eksklusive baghusbebyggelsen, som ligeledes forudsættes nedrevet.

I Bydelsatlas Amager er de pågældende ejendomme angivet med middel bevaringsværdi. Holmbladsgade 24 og 28 til 30 samt Geislersgade 2 til 6 er på trin 4 og Holmbladsgade nr. 26 på trin 5. Geislersgade 12-14 er på trin 4.

Plandirektoratet finder ikke, at ejendommene repræsenterer en større arkitektonisk værdi, og i relationen til gadebilledet mod såvel Holmbladsgade som Geislersgade vil et nybyggeri af høj arkitektonisk kvalitet kunne tilføre karreen og kvarteret en tiltrængt fornyelse.

Københavns Bymuseum har i skrivelse af 30. november 1999 til Håndværkets Byfornyelsesselskab meddelt, at Bymuseet anser bygningerne for kulturhistorisk interessante, men at de ikke har meget høj bevaringsværdi.

Bestemmelser i en lokalplan for nybyggeri tilpasset den eksisterende bebyggelse mod Holmbladsgade og Geislersgade indebærer, at der mod Holmbladsgade og hjørnet ved Geislersgade skal opføres ny bebyggelse i 4 etager samt udnyttet tagetage og mod Geislersgade i 3 etager samt udnyttet tagetage som sluttet randbebyggelse. Herved vil det samlede etageareal, der kan opføres, være ca. 4.700 m², hvoraf ca. 400 m² i stuetagen forudsættes anvendt til erhverv, mens det øvrige etageareal anvendes til boliger. Herved kan der etableres 49 boliger med et gennemsnitligt bruttoetageareal på ca. 87 m². Bebyggelsesprocenten vil herefter udgøre 160.

Herved forudsættes det, at lokalplanforslaget udarbejdes som en profillokalplan, og at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, idet bebyggelsesprocenten vil overstige de i kommuneplanen fastsatte 130.

Der vedlægges en skitse over, hvordan nybyggeri kunne se ud (bilag D).

Den gennemsnitlige pris for byggeri af boliger af denne type i Københavns Kommune er ca. 15.000 kr./m² inklusive alle omkostninger, herunder grundkøb på ca. 1.400 kr./m² og moms. Opførelse af 4.700 m² vil derfor koste ca. 70,5 mio.kr.

Hvis boligerne opføres som andelsboliger uden støtte vil boligafgiften være ca. 1.200 kr./m² om året. For en lejlighed på 87 m² svarer det til 8.700 kr. om måneden. Dertil kommer et andelsindskud på ca. 240.000 kr.

Hvis der opføres støttede andelsboliger vil boligafgiften være ca. 740 kr./m² om året. For en lejlighed på 87 m² svarer det til 5.400 kr. om måneden. Dertil kommer andelsindskuddet.

Endelig kunne der opføres ejerlejligheder, som ville få en kontantpris på ca. 1,3 mio. kr. for 87 m². Det ville indebære en brutto- og nettoydelse på henholdsvis 8.500 kr. og 7.000 kr. om måneden. Derudover skal der erlægges en udbetaling på ca. 240.000 kr.

Med det nuværende boligmarked vil det måske være muligt at opføre ejerboliger til denne pris. Alternativt kan der opføres støttede andelsboliger på grunden, idet boligafgiften for ustøttede boliger vil være for høj til, at boligerne kan forventes solgt. Der kan dog også være nogen tvivl, om det vil være muligt at få solgt støttede boliger. For at undgå at have en ubebygget grund liggende kan det så blive nødvendigt at opføre alment boligbyggeri.

Beboerne vil blive permanent genhuset. For Holmbladsgade 24-30/Geislersgade 2-6 vil der som ovenfor under 2 beskrevet sandsynligvis være problemer med at få dækket ejendommens gæld ind. For ejerlejlighedsejerne i Geislersgade 12-14 skønnes det, at ekspropriationserstatningen som udgangspunkt vil dække ejerlejlighedsejernes gæld.

Med baggrund i omkostningerne ved en totalombygning af Holmbladsgade 24-30/Geislersgade 2-6 og i Geislersgade 12-14 findes det umiddelbart mest hensigtsmæssigt at rive disse ejendomme ned, selvom det vil kunne vise sig at være svært at få opført nybyggeri. Alternativt skal man helt undlade at byforny karreen nu, og lade det være op til andelsboligforeningen at foretage de istandsættelser, den har råd til at finansiere uden byfornyelsesmidler.

Hvis de nævnte bygninger rives ned, vil et byfornyelsesforslag derudover kunne gå ud på nedrivning af baghusbebyggelsen på Holmbladsgade 24-30/Geislersgade 2-6, og indretning af et fælles gårdanlæg.

De resterende ejendomme kunne istandsættes i begrænset omfang, overvejende på tag og fag. Der vil imidlertid stadig være en del lejligheder, der ikke har eget bad.

De samlede udgifter herved skønnes at udgøre mellem 40 og 50 mio. kr. Eventuelt kan nogle af ejendommene få støtte efter byfornyelseslovens § 11, stk. 5, det vil sige efter egen ansøgning. Herved ville man opnå at bringe alle karreens ejendomme op på et rimeligt istandsættelsesniveau, og installationsmanglerne kunne afhjælpes enten i en anden etape, eller ved at ejendommene søger støtte selv.

En sådan beslutning ville være i overensstemmelse med en ændret byfornyelsesstrategi som skitseret ovenfor.

Hvis Holmbladsgade 24-30/Geislersgade 2-6 og Geislersgade 12-14 i stedet bevares og ombygges, vil udgifterne forøges med ca. 50 mio. kr.

Der var oprindelig afsat 20 mio. kr. af dette års budget til byfornyelsen i karreen, jf. ovenfor.

Et byfornyelsesforslag vil kunne forelægges til beslutning i Borgerrepræsentationen i juni måned med efterfølgende endelig beslutning omkring årsskiftet.

Bilag A: Byfornyelsesområdets afgrænsning og nuværende bebyggelses- og ejerforhold, samt installationsforholdene

Bilag B: Rejst plan over karreen

Bilag C: Lejlighedsplaner for Holmbladsgade 24-30/Geislersgade 2-6

Bilag D: Rejst plan over karreen med skitse til nybyggeri

Knud E. Rasmussen

14. Sager til efterretning

BTU 187/2000 J.nr. 01116.0004/98

1. Notat af 6. april 2000 fra Plandirektoratet vedrørende kvartalsvis oversigt over dispensationer fra by- og lokalplaner i perioden 1. januar – 31. marts 2000
2. Notat af 11. april 2000 fra Plandirektoratet vedrørende status for udlejningsforsøg pr. 1. april 2000