Reorganisering af KTK
Reorganisering af KTK
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ekstraordinært møde onsdag den 3. marts 2004
Sager til beslutning
1. Reorganisering af KTK
BTU 115/2004 J.nr. 700.0001/03
INDSTILLING
PLS Rambølls rapport om effektivisering har været sendt i høring i SU-systemet og til de relevante personaleorganisationer med henblik på en beslutning i Bygge- og Teknikudvalget februar 2004. Der foreligger svar fra såvel SU-systemet som personaleorganisationerne, som er vedlagt dagsordenen.
Bygge- og Teknikforvaltningen har udarbejdet et notat, der konkret forholder sig til de væsentligste kommentarer i høringssvarene. Notatet er vedlagt. På baggrund af denne stillingtagen til høringssvarene, indstiller Bygge- og Teknikforvaltningen, at Bygge- og Teknikudvalget godkender
at den af PLS Rambøll fremlagte 7-årige handlingsplan for effektivisering tiltrædes i sin helhed med de forudsætninger der i planen udpeges som afgørende for dens realisering
og tilslutter sig Bygge- og Teknikforvaltningens tilkendegivelser over for høringssvarene fra personaleorganisationerne som det fremgår i notat af 20.februar 2004, samt tilslutter sig at dette lægges til grund for implementering
samt tiltræder, at der indarbejdes en omkostning på 4,5 mill. kr. pr. år til køb af ydelser, leveret af den "særlige enhed", der skal udføre ekstraordinære arbejder i henhold til effektiviseringsplanen.
at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler
at der i 2004 optages et internt lån på 28,5 mio. kr. og at der i budget 2005 indarbejdes et lån på 8,1 mio. kr. til finansiering af de forventede underskud i KTK. I disse underskud er indarbejdet finansiering af køb af ydelser fra den særlige enhed på 4,5 mio. kr. pr. år. Der forudsættes at ske en regulering med de faktiske underskud konstateret i regnskaberne for 2004 og 2005, således at lånets størrelse afgøres af det realiserede resultat for KTK. Lånet tilbagebetales af KTK i perioden 2006-2010, hvor der aktuelt forventes et regnskabsmæssigt overskud i KTK på 80,5 mio. kr. for perioden. Såfremt handlingsplanen helt eller delvist viser sig ikke at være realisabel skal den økonomiske løsningsmodel behandles politisk på ny, således at KTK's økonomi – og låntagning – på ingen måde påvirker de øvrige områder under Bygge- og Teknikudvalget.
at KTK's økonomiske ramme i effektiviseringsperioden udskilles og friholdes fra Bygge- og Teknikudvalgets øvrige økonomiske rammer.
at Bygge- og Teknikudvalget godkender og overfor Økonomiudvalget anbefaler
at der med to-årige mellemrum foretages en ekstern evaluering af handlingsplanens gennemførelse og fremdrift. Den eksterne evaluering ledes af en styregruppe bestående af Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen og forelægges Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget.
at Bygge- og Teknikudvalget godkender
at Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejder et oplæg til den fremtidige styring og controlling af KTK, der ligger indenfor rammerne af et samlet oplæg til fremtidig controlling af de kontraktstyrede virksomheder i Bygge- og Teknikforvaltningen. Herunder at KTKs regnskab udover Revisionsdirektoratet revision også revideres af et eksternt revisionsfirma.
at Bygge- og Teknikudvalget godkender
at Bygge- og Teknikforvaltningen tilrettelægger handlingsplanens implementering, således at en lokalemæssig tilpasning og afvikling undersøges separat i samarbejde med økonomiforvaltningen, og således at det provenu, der opnås ved lokalereduktioner tilfalder kommunekassen med fradrag af afledte flytteomkostninger m.v.
at Bygge- og Teknikudvalget drøfter hvorvidt og i givet fald på hvilken måde partikelfilterproblematikken håndteres.
Bygge- og Teknikudvalget tiltrådte på mødet den 14. januar 2004
at Bygge- og Teknikudvalget tager KPMGs rapport om uregelmæssigheder i KTK til efterretning og tiltræder, at rapporten indgår i den igangværende interne undersøgelse med ekstern advokatbistand. Den interne undersøgelse skal afdække eventuelle konsekvenser og ansvarsforhold.
at Bygge- og Teknikudvalget tiltræder de anbefalinger til opfølgning, KPMG oplister, og anmoder Bygge- og Teknikforvaltningen om at iværksætte disse.
RESUME
Den 13. august 2003 behandlede
I forbindelse med gennemgang af KTKs forventede regnskab for 2003 konstaterede KPMG uregelmæssigheder vedrørende bl.a. fakturering i KTK. KPMG blev på denne baggrund bedt om en nærmere undersøgelse, som der nu foreligger rapport om.
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller i forhold til KPMG-rapporten, at eventuelle konsekvenser afventer resultatet af den igangsatte interne undersøgelse med ekstern advokatbistand.
I forhold til PLS Rambølls rapport indstiller Bygge- og Teknikforvaltningen, at anbefalingerne om en 7-årig handlingsplan for effektivisering tiltrædes i sin helhed. Samtidig indstilles, at forvaltningens notat, hvor høringssvar fra personaleorganisationerne og SU-systemet tiltrædes som grundlag for effektiviseringsplanen implementering.
Handlingsplanen indebærer, at KTK effektiviseres, således at der opnås et positivt økonomisk resultat. I handlingsplanens første år vil der imidlertid fremkomme et stort negativt økonomisk resultat. Der foreslås derfor også en særlig finansiering af KTK i handlingsplanens 7 år.
Handlingsplanen vil indebære en reduktion af virksomhedens størrelse (bemanding) på ca. 15 %. Handlingsplanen forudsætter i denne sammenhæng en personalemæssig tilpasning med op mod 150 personer over 1-2 år.
Sagen var på dagsordenen for
SAGSBESKRIVELSE
Ultimo januar 2003 anmeldte KTKs ledelse et uventet og ekstraordinært stort underskud i 2002 på 29,6 mio. kr. Underskuddet blev anmeldt uden varsler fra KTKs ledelse ved de kvartalsvise regnskabskalkuler i april, juni og oktober 2002. Den daværende administrerende direktør havde overfor Bygge- og Teknikud valget den 10. december 2002 varslet, at KTK ville overskride sit budget for 2002 med nogle få millioner. Borgmester Søren Pind anmodede den 28. januar 2003 – umiddelbart efter at have modtaget orientering om underskuddet på 29 mio. kr. – Københavns Kommunes revisionsdirektorat om at iværksætte en undersøgelse af baggrunden for underskuddet.
Bygge- og Teknikudvalget modtog den 28. januar 2003 en orientering om underskuddets størrelse og en redegørelse fra den daværende direktør om baggrunden herfor. Bygge- og Teknikudvalget traf den 5. februar 2003 beslutning om at iværksætte en intern undersøgelse af, hvordan et så stort uanmeldt underskud kunne forekomme. Denne interne undersøgelse blev igangsat sideløbende med den af borgmester Søren Pind rekvirerede undersøgelse fra revisionsdirektoratet. Undersøgelsen skulle gennemføres – og blev gennemført –i et samarbejde mellem Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen.
I forbindelse med drøftelserne i Bygge- og Teknikudvalget redegjorde den daværende direktør for KTK for de initiativer, denne agtede et gennemføre i KTK for at sikre, at der ikke i 2003 ville opstå yderligere underskud. Bygge- og Teknikudvalget tog redegørelsen til efterretning og understregede overfor direktøren, at underskuddet ikke måtte gentage sig. Dette blev af direktøren bekræftet overfor udvalget. I forlængelse heraf gennemførte den daværende direktør en række afskedigelser samt en tilpasning af organisationen.
Den 9. april 2003 orienteredes Bygge- og Teknikudvalget om, at borgmester Søren Pind og Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen havde truffet aftale om at igangsætte en uvildig ekstern analyse, der havde til formål at undersøge fremtidige udviklingsmuligheder for KTK. Bygge- og Teknikudvalget tilsluttede sig dette. Analysen blev gennemført af konsulentfirmaet PLS Rambøll for Bygge- og Teknikforvaltningen. Undersøgelsen blev ledt af en styregruppe med repræsentanter for Bygge- og Teknikforvaltningens og Økonomiforvaltningens ledelser, og blev løbende fulgt af en følgegruppe med repræsentanter for de to forvaltninger, ledelsen i KTK samt fire tillidsrepræsentanter fra KTK.
Den 18. juni 2003 behandlede Bygge- og Teknikudvalget revisionsdirektoratets rapport om KTK. Samtidig blev rapporten fra den interne undersøgelse af KTK forelagt for Bygge- og Teknikudvalget, og resultaterne af den eksterne undersøgelse blev gennemgået for udvalget. Alle tre rapporteringer pegede på et markant problem omkring økonomistyringen i KTK.
På anbefaling af borgmester Søren Pind anmodede Bygge- og Teknikudvalget Bygge- og Teknikforvaltningen om at foranstalte en grundlæggende undersøgelse af økonomistyringen m.v. i KTK med henblik på snarest muligt at etablere en retvisende økonomistyring. Denne blev igangsat ultimo juni af Bygge- og Teknikforvaltningen, og blev gennemført af revisionsfirmaet KPMG.
I forbindelse med regnskabskalkulen for 2002 pr. juli 2003 indmeldte KTKs ledelse et forventet budgetunderskud i 2003 på ca. 20 mio. kr. På baggrund af de konstaterede problemer omkring økonomistyringen i KTK anmodede Bygge- og Teknikforvaltningen revisionsfirmaet KPMG om at bistå KTK med etablering af en valid kalkule for regnskabsresultatet på oktober 2003.
13. august 2003 behandlede Bygge- og Teknikudvalget PLS Rambølls rapport om fremtidige udviklingsmuligheder. Bygge- og Teknikudvalget tilsluttede sig anbefalingerne i rapporten, og bad Bygge- og Teknikforvaltningen igangsætte en fortsættelse af den eksterne undersøgelse med henblik på at få belyst et effektiviseringsscenarium for KTK. PLS Rambøll blev umiddelbart derefter igangsat med dette af Bygge- og Teknikforvaltningen. Undersøgelsen blev fortsat ledet af den samme styregruppe og følgegruppe.
Den 10. september 2003 blev KPMGs rapport om økonomistyringen i KTK forelagt for Bygge- og Teknikudvalget. KPMGs anbefalinger af, hvordan en kortsigtet oprustning af økonomistyringen i KTK kan tilvejebringes samt den handlingsplan, der foreslås for etablering af økonomistyring på længere sigt, blev tiltrådt af Bygge- og Teknikudvalget. I forlængelse heraf anmodede Bygge- og Teknikforvaltningen KPMG om at bistå KTKs ledelse med den daglige økonomistyring, indtil en økonomifunktion og økonomichef kunne etableres og sikre en fremtidig økonomistyring.
Den 23. oktober 2003 blev Bygge- og Teknikudvalget samlet ekstraordinært. Borgmester Søren Pind orienterede Bygge- og Teknikudvalget om, at KTKs ledelse til Bygge- og Teknikforvaltningen havde indmeldt et forventet regnskabsresultat for 2003, der udviste et budgetunderskud på godt 40 mio. kr. KPMG medvirkede til afdækning heraf. Borgmester Søren Pind orienterede samtidig udvalget om, at der i den forbindelse var fremkommet oplysninger om at såkaldte "tvivlsomme faktura" udgjorde en del af dette underskud.
Borgmester Søren Pind orienterede udvalget om, at Bygge- og Teknikforvaltningen i forlængelse heraf omgående ville tage initiativ til at bede KPMG gennemføre en undersøgelse af omfanget af de uregelmæssigheder, der var konstateret i KTK i forbindelse med tilvejebringelse af regnskabskalkulen for 2003.
Den 29. oktober 2003 behandlede Bygge- og Teknikudvalget det forventede regnskab for 2003. I den forbindelse tilsluttede Bygge- og Teknikudvalget sig Bygge- og Teknikforvaltningens forslag om, at KTKs regnskab for 2003 skulle gennemgås af KPMG med henblik på at sikre et validt regnskab som udgangspunkt for iværksættelse af effektiviseringsplanen.
Den 3. december 2003 samledes Bygge- og Teknikudvalgets medlemmer ekstraordinært. Borgmester Søren Pind orienterede udvalgsmedlemmerne om de foreløbige resultater af KPMGs undersøgelser af de konstaterede uregelmæssigheder i KTKs regnskabsførelse m.v. Disse indebar, at Bygge- og Teknikforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen iværksatte en intern undersøgelse med ekstern advokatbistand med henblik på at få afdækket uregelmæssighedernes omfang og drage eventuelle konsekvenser af disse. Bygge- og Teknikudvalgets medlemmer tog orienteringen til efterretning. Bygge- og Teknikforvaltningen iværksatte omgående den interne undersøgelse. Den konstituerede direktør for KTK iværksatte i samarbejde med KPMG en række tiltag, der tilsikrer, at ingen af de konstaterede uregelmæssigheder gentages.
Ultimo december orienterede ledelsen i KTK, på baggrund af KPMGs gennemgang af det foreløbige årsregnskab ultimo november, Bygge- og Teknikforvaltningens sekretariat, at det samlede resultat for 2003 forventedes at blive forværret yderligere med ca. 6 mio. kr. til samlet 46,9 mio. kr. i budgetmæssigt underskud.
Konsulentrapporternes anbefalinger
KPMGs rapport gennemgår samtlige konstaterede uregelmæssigheder og konstaterer, at en række procedurer, administrative og ledelsesmæssige rutiner i KTK ikke har været i overensstemmelse med gældende regler og almindelig anerkendt god forvaltningsskik. KPMGs rapport indgår i den iværksatte interne undersøgelse med ekstern advokatbistand. Når denne er afsluttet vil grundlaget for eventuelle konsekvenser – herunder placering af ansvar m.v. – være tilvejebragt.
PLS Rambølls rapport om effektivisering af KTK opstiller en syvårig handlingsplan for en omfattende effektivisering af KTK. Handlingsplanen er baseret på en konstatering af at KTK, som virksomheden fremstår i dag har lidt af mangelfuld ledelse, styring og administration kombineret med mangelfuld tilpasning af virksom heden til opgavemængder og relevante forretningsområder.
Handlingsplanens konkrete elementer tager fat på en omgående indsats overfor etablering af en relevant ledelses- og organisationsmodel kombineret med tilpasning af virksomhedens størrelse og opgaveportefølje samt en længerevarende kontinuert effektivisering og konsolidering af KTK.
Med gennemførelse af handlingsplanen vil det være muligt at omstille KTK til en tidssvarende arbejdsplads, der fortsat åbner mulighed for at få løst en række væsentlige opgaver for Københavns Kommune med en samlet reduktion i virksomhedens størrelse (personalemæssigt) på netto ca. 15 %.
Der er imidlertid en række væsentlige forudsætninger, der skal være til stede som forudsætning for, at handlingsplanen kan realiseres.
Først og fremmest forudsættes politisk ønske og vilje til at tilvejebringe de nødvendige rammer for KTKs omstilling. De økonomiske vilkår for KTK vil skulle revideres. Der forudsættes accept af et akkumuleret underskud over perioden 2004-2005 på 36,6 mio. kr. og derefter et forventet akkumuleret overskud op mod 80,5 mio. kr. i perioden 2006-2010. Heri er indarbejdet finansiering af køb af ydelser fra den "særlige enhed" på 4,5 mio. kr. pr. år. Der henvises i øvrigt til økonomiafsnittet nedenfor.
Der forudsættes politisk accept af en tilpasning af KTK med ca.150 personer over 1-2 år, hvor max. 75 % forventes at være tjenestemænd. For en del af disse forventes der at kunne opnås aftaler om fratrædelser. Den høje andel af tjenestemænd skyldes, at KTK løbende har tilpasset på de øvrige personalekategorier.
Der forudsættes politisk opbakning til at give et reorganiseret KTK fornyede chancer for at vinde opgaver gennem efterlevelse af kommunens udbudspolitik BR321/99. Ifølge denne skal interne enheder, som KTK altid anvendes som kontrolbyder, samt evt. en hensigtserklæring om, at KTK får mulighed for at afgive tilbud på opgaver, der ikke udbydes, så KTKs omsætning kan fastholdes på det nuværende niveau. Det er ikke hensigten, at KTK hermed garanteres omsætning eller opgaver, men at KTK får en mulighed for at dokumentere, dels at der kan konkurreres på prisen, og dels kan levere ydelser af en tilfredsstillende kvalitet.
Der forudsættes forståelse hos medarbejdere og aktiv medvirken fra organisationer for de nødvendige tilpasninger, organisatoriske ændringer og betydelige overenskomstmæssige tilpasninger, der er forudsætningerne for at skabe en sund virksomhed, der baserer sig på forhold, som er sammenlignelige med tilsvarende konkurrenter på det private arbejdsmarked.
Det er Bygge- og Teknikforvaltningens vurdering, at det, såfremt samtlige nævnte forudsætninger kan opfyldes, vil være muligt at gennemføre handlingsplanen. Det skal imidlertid understreges, at forvaltningen finder det usikkert, om de eksakte økonomiske vurderinger vil kunne effektueres inden for de tidsintervaller, handlingsplanen angiver. Usikkerheden beror alene på de erfaringer, der hidtil har været omkring KTK og dermed en vis bekymring, for hvor hurtigt omstillingen vil kunne gennemføres. Forvaltningen anbefaler på den baggrund, at der i forbindelse med handlingsplanens eventuelle vedtagelse samtidig tages stilling til, at der foretages en ekstern evaluering af handlingsplanens gennemførelse hvert andet år – første gang primo 2006. Den eksterne evaluering forelægges Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget, og danner grundlag for fortløbende konkrete aftaler om de økonomiske vilkår for KTKs virksomhed. Den eksterne evaluering ledes af en styregruppe bestående af Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen.
Det anbefales endvidere, at KTK's bevillinger i effektiviseringsperioden udskilles fra Bygge- og Teknikforvaltningens øvrige budget og økonomiske rammer. Dette med henblik på at skabe ro om Bygge- og Teknikforvaltningens øvrige økonomi og i erkendelse af, at effektiviseringen af KTK er en ekstraordinær specialsituation, der har rødder langt tilbage i historien, og derfor ikke bør belaste de øvrige opgaver, der påhviler Bygge- og Teknikforvaltningen. Underskuddene i effektiviseringsplanens første år mellemfinansieres ved hjælp af. interne lån.
Med henblik på at få afdækket og planlagt en lokalemæssig tilpasning af KTKs bygningsmasse og arealforbrug i takt med effektiviseringen, anbefales det, at der iværksættes en særskilt undersøgelse heraf i samarbejde med Økonomiforvaltningen. Det fremgår af PLS Rambølls rapport, at der anslås et muligt indtægtspotentiale på ca. 70 mio. kr. ved en maksimal lokaletilpasning over en årrække – en tilpasning, der vil indebære fraflytning af hele Ragnhildgade. Dette mulige indtægtspotentiale bør verificeres i den anbefalede undersøgelse. Det anbefales endvidere, at en mindre del af provenuet fra lokaletilpasningen anvendes til at opdatere de af KTKs lokaliteter, der skal være blivende med henblik på at forbedre utidssvarende arbejdsmiljøforhold.
Der vil blive behov for en ændret styring og controlling af KTK som kontraktstyret virksomhed i Bygge- og Teknikforvaltningen. Der er allerede taget en række initiativer hertil. Bygge- og Teknikforvaltningen er ved at færdiggøre et oplæg til, hvordan den fremtidige controlling skal tilrettelægges i forvaltningen. Forslaget blev fremlagt for Bygge- og Teknikudvalget ultimo januar 2004. Styringen og controllingen af KTK vil skulle fastlægges i overensstemmelse hermed og vil blandt andet omfatte udarbejdelse af en ny virksomhedskontrakt, der tager afsæt i effektiviseringsplanen, såfremt den tiltrædes politisk. Endelig vil Bygge- og Teknikforvaltningen anbefale, at KTKs regnskab udover revisionen fra Revisionsdirektoratet revideres af et eksternt revisionsfirma – på samme måde som Københavns Energi.
Høringssvar
PLS Rambølls forslag til effektiviseringsplan har som besluttet på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 14. januar 2004 været sendt til høring i SU-systemet og hos de relevante personaleorganisationer.
Det generelle billede af høringssvarene er en støtte til handlingsplanens gennemførelse og tilsagn om aktiv medvirken i processen. Denne støtte er en afgørende forudsætning for, at effektiviseringsplanen kan gennemføres.
Der er i høringssvarene fremsat en række væsentlige elementer, der har indflydelse på en succesfuld gennemførelse af effektiviseringsplanen. Bygge- og Teknikforvaltningen har i vedlagte notat kommenteret disse og tilkendegivet tilsagn om opfølgning på de centrale elementer. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller til Bygge- og Teknikudvalget at tilkendegivelserne i notatet indgår som en del af effektiviseringsplanens implementering.
På et enkelt punkt kan Bygge- og Teknikforvaltningen ikke imødekomme høringssvarene. Det drejer sig om etablering af en særlig enhed for de medarbejdere, der har en lavere produktivitet end gennemsnittet. Personaleorganisationerne finder denne løsning uhensigtsmæssig. Bygge- og Teknikforvaltningen må fastholde rapportens konklusion om nødvendigheden af, at mindre produktive elementer fremover ikke belaster arbejdspladsen og effektiviseringsplanens gennemførelse.
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller til Bygge- og Teknikudvalget, at der afsættes i alt 4,5 mill. kr. pr. år til etablering af den i PLS Rambøll-planens forudsatte "særlige enhed" til finansiering af lønudgifter og materialer m.m. Dette beløb indarbejdes i handlingsplanens økonomiske forudsætning.
Et alternativ hertil kan være at finde en én gang for alle løsning for de pågældende medarbejdere. Dette vil i givet fald indebære en meromkostning i størrelsesordenen ca. 3 mill. kr. pr. år i en 3 årig periode.
Øvrige forhold
herunder partikelfiltre.
Effektiviseringsplanen indeholder som forudsætning, at eventuelle investeringer i partikelfiltre finansieres udenom effektiviseringsplanen.
Bygge- og Teknikforvaltningen har udarbejdet et notat, der belyser partikelfilterproblematikken i henhold til Borgerrepræsentationens beslutninger og i lyset af eventuelle beslutninger om miljøzoneændringer. Ligesom der er udarbejdet et fællesnotat mellem Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og forsyningsforvaltningen om status for partikelfiltersagen generelt. Disse vedlægges.
Det fremgår af disse, at det ikke er krav i Borgerrepræsentationens partikelfilter-beslutning i 1999 om udskiftning af køretøjer, der ikke kan fungere effektivt med partikelfiltre.
Det er vurderet, at partikelfiltre ikke vil fungere effektivt på 21 af KTKs ældste køretøjer over 3½ tons. KTK overholder således Borgerrepræsentationens partikelbeslutning, hvis man lader disse 21, relativt meget forurenende køretøjer køre videre uden partikelfiltre. Dog vil de ikke kunne køre i miljøzonen, såfremt denne måtte blive iværksat.
Følges denne model, vil Borgerrepræsentationens beslutning kunne indfries for en investering på ca. 4 mill. kr. samt en løbende driftsudgift på ca. 1 mill. kr. pr. år.
Opmærksomheden henledes på, at dette ikke vil være en miljømæssig optimal løsning og at en eventuel samme beslutning om miljøzoner vil indebære betydelige problemer for KTK og indebære et yderligere investeringsbehov i årene 2004 og 2005 på mellem ca. 19,5 mill. kr og ca. 24,6 mill. kr., afhængigt af om der ønskes indført en 7 års regel.
Forvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter, hvorledes problemstillingen om partikelfiltre håndteres.
I forbindelse med KPMG's arbejde med 2003 regnskabet er det blevet afdækket, at der i KTK ikke er opereret med udgifter til forsikringer i henhold til den nye forsikringsordning i Københavns Kommune. KPMG er i gang med at beregne, hvilke økonomiske konsekvenser det får for KTK.
KTKs økonomi har siden dets etablering i 1999 kun kunne leve op til de vedtagne budgetter i etableringsåret 1999. I 2000 til 2003 (decemberskøn) har KTK samlet haft et budgetunderskud på 100 mio. kr. Det er dog for perioden 1999-2003 kun i 2003, at resultatet ser ud til at blive decideret negativt. De øvrige år har overskuddet blot været mindre en budgetteret. Det er med denne baggrund, den fremlagte effektiviseringsplan skal betragtes.
Handlingsplanens effekt set over et 7-årigt sigt er vurderet ud fra oktoberkalkulen, da dette er den seneste politisk godkendte økonomiske prognose. Oktoberkalkulen udviste et forventet årsresultat i 2003 for KTK på -40,6 mio. kr. Det endelige årsresultat for 2003 foreligger nu fra KPMG og beløber sig til -45,1 mill. kr.
Med videreførelse af resultaterne fra oktober-kalkulen udviser handlingsplanen et underskud for årene 2004 og 2005 på samlet ca. 36,6 mio. kr. og et overskud for årene 2006 til 2010 på godt 80,5 mio. kr.. Dette er inclusiv finansiering af køb af ydelser fra den "særlige enhed" på ca. 4,5 mio. kr. pr. år. Dvs., at effekten af handlingsplanen over de 7 år samlet forventes at kunne give et netto overskud på ca. 43,9 mio. kr. Hertil kommer eventuelle konsekvenser af en lokalemæssig optimering og salg af arealer.
En af forudsætningerne for realiseringen af effekten af handlingsplanen i hvert af de angivne år er, at de politiske beslutninger med mere træffes i overensstemmelse med den tidsplan, som er skitseret i handlingsplanen. Såfremt disse beslutninger træffes senere end forudsat i handlingsplanen, vil dette ikke få betydning for den samlede effekt af handlingsplanen, men vil betyde, at effekten først realiseres på et senere tidspunkt, og derfor kan betyde tidsmæssig forskydning.
Forvaltningen skal på baggrund af de hidtidige erfaringer med dels at gennemføre ændringer i KTK og dels med økonomistyringen i KTK gøre opmærksom på, at en realisering af de forventede effekter af handlingsplanen kræver, at en række væsentlige forudsætninger opfyldes. Da der er tale om forudsætninger, hvis opfyldelse ikke alene hviler på beslutninger og handlinger, truffet i regi af Bygge- og Teknikforvaltningen, anbefaler forvaltningen, at der gives KTK en mulighed for en afvigelse i hvert af årene på +/-15 % af det forventede årsresultat. Den konkrete mellemfinansiering via interne lån foretages på baggrund af de realiserede resultater.
I tabellen (bilag 3) illustreres den forventede effekt af handlingsplanen med udgangspunkt i oktober-kalkulen 2003.
KTK har med assistance fra KPMG gennemgået regnskabet per 30. november, hvor buddet er at årets samlede resultat ender på ca. -47 mio. kr. Altså en yderligere forværring på 6,3 mio. kr. set i forhold til oktober kalkulen. Denne forværring skyldtes enkeltsager, og anses ikke som betydende for KTK's ordinære drift, hvorfor der alene er tale om en forværring af 2003-resultatet.
Som anført i indstillingen har PLS' rapport været sendt i høring i SU-systemet og hos de relevante personaleorganisationer.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: PLS/Rambølls rapport: Kommune Teknik København – Effektivisering af KTK - Handlingsplan
Bilag 2: KPMGs rapport: Revisionsrapport vedrørende undersøgelse af uregelmæssigheder ved fakturering m.v.
Bilag 3: Tabel vedr. udvikling i KTKs resultat efter effektiviseringstiltag
(er tidligere
udleveret til Bygge- og Teknikudvalget)
Bilag 4: Notat af 20. februar 2004 vedrørende høring over PLS Rambølls forslag til effektiviseringsplanen. Herunder de enkelte høringssvar.
(Udsendt med dagsordenen for
Bilag 5: Notat af 20. februar 2004 vedrørende øvrige forhold i forbindelse med PLS Rambølls forslag til effektiviseringsplan.
Bilag 6: Notat af 19. februar 2004 om partikelfilterbeslutningerne og KTK
(Udsendt med
dagsordenen for
Bilag 7: Notat om supplement til indstilling om "Status for partikelfiltre i Københavns Kommune" (eftersendes)
Mette Lis Andersen