Udtalelse vedrørende forslag til lov om ændring af planloven (byomdannelse) m.m.

at den i sagsbeskrivelsen omhandlede udtalelse vedrørende forslag til lov om ændring af planloven (byomdannelse) m.m. fremsendes til Økonomiforvaltningen med henblik på at indgå i kommunens samlede besvarelse til Miljøministeriet

Økonomiforvaltningen har den 17. september 2002 – samtidigt med en høring af Miljø- og Forsyningsforvaltningen - anmodet Bygge- og Teknikforvaltningen om en udtalelse med henvisning til skrivelse af 29. august 2002 fra Miljøministeriet, hvori anmodes om eventuelle bemærkninger til et medsendt forslag til lov om ændring af planloven (byomdannelse), udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) samt udkast til "Vejledning fra Miljøstyrelsen – Ekstern støj i byomdannelsesområder".

Ifølge lovforslaget suppleres bestemmelserne i planlovens § 11, stk. 5, om indholdet af rammerne for lokalplanlægningen i kommuneplanen med bestemmelser om, at der i rammerne kan fastsættes bestemmelser om "byomdannelsesområder, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter, skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål". Endvidere åbner forslaget mulighed for i rammerne at optage bestemmelser om infrastrukturanlæg, som skal etableres i forbindelse med omdannelsen af de nævnte byomdannelsesområder. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget anføres, at der kan være tale om anlæg, der må etableres eller udbygges, hvis byomdannelsesområdet skal kunne fungere hensigtsmæs sigt. Det kan "f.eks. være vej- og stianlæg, promenader og kajanlæg, skoler, børneinstitutioner samt offentlige områder til parkering og rekreation (parker). Det kan også være anlæg, som skal benyttes i forbindelse med tilvejebringelse af bedre forhold for den kollektive transport."

Ifølge forslaget suppleres bestemmelsen i planlovens § 11, stk. 5, nr. 9, om at der kan optages rækkefølgebestemmelser for udbygningen af arealer til byformål og sommerhusområder med bestemmelser om, at der også kan optages bestemmelser i kommuneplanen om rækkefølgen for bebyggelse og ændret anvendelse af byomdannelsesområderne.

Bestemmelserne i planlovens § 15, stk. 2, om, hvad der kan optages bestemmelser om i en lokalplan, suppleres med bestemmelser om, at der i lokalplaner for områder, der i kommuneplanen er fastlagt som byomdannelsesområder, kan stilles krav om oprettelse af grundejerforeninger i byomdannelsesområder, samt om, at bygherrer i byomdannelsesområder skal yde bidrag til finansiering af kommunens tilvejebringelse eller overtagelse af infrastrukturanlæg som betingelse for byggetilladelse til opførelse af ny bebyggelse eller ombygning af eksisterende bebyggelse. Det er en betingelse for optagelse af bestemmelser om bidrag til infrastrukturanlæg, at disse er omtalt i kommuneplanen.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med en ny bestemmelse (§ 15 a) om, at kommunen kan indgå aftale med en bygherre om, at denne som betingelse for at få byggetilladelse til et byggeri inden for et byomdannelsesområde skal bidrage til kommunens etablering eller overtagelse af infrastrukturanlæg, der er angivet i en lokalplan for området. Bidragene skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra kommunens øvrige virksomhed, og de må ikke bruges til at finansiere andre opgaver. Bidragene må sammenlagt med bidrag fra andre bygherrer ikke overstige 50 % af udgifterne til anlægget, og hvis anlægget ikke er påbegyndt og afsluttet henholdsvis 5 og 8 år efter betalingen, skal bidraget betales tilbage.

Forslag til ændring af bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) supplerer reglerne - i § 10, stk. 2, om, at det i kommuneplanen skal sikres, at støjbelastede arealer i byzone og sommehusområder ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, med mindre der i lokalplaner fastsættes bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger, og i § 10, stk. 3, om, at lokalplaner, der udlægger støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, skal fastsætte bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v. - med bestemmelser om, at "lokalplaner, der tilvejebringes for arealer i et område, som i kommuneplanen er fastlagt som et byomdannelsessområde, kan uanset § 10, stk. 2 og 3, udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, når der er sikkerhed for, at støjbelastning en er bragt til ophør i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 5 år efter, at den støjfølsomme anvendelse er begyndt. Redegørelsen for lokalplanen skal indeholde oplysning om, hvordan det sikres, at støjbelastningen bringes til ophør."

Udkast til Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj i byomdannelsesområder anbefaler, at der i forbindelse med byomdannelsesområder kan accepteres en midlertidig større støjbelastning ved støjfølsomme anvendelser. Det anføres, at støjbelastningen ikke bør være mere end 5 dB over de generelle retningslinier, og at støjniveauet bør være bragt ned til det ønskede inden for en periode på normalt højst 5 år efter, at den støjfølsomme anvendelse er etableret. Miljøstyrelsen anbefaler, at man på et meget tidligt tidspunkt i planlægningen i samarbejde med de berørte virksomheder udarbejder en støjplan, som tager sigte på at nedbringe støjniveauet til det ønskede, således at virksomhederne får en omstillingsperiode til at ændre forholdene, og at man undgår egent-lige påbud i medf&oslas h;r af miljølovgivningen til de pågældende virksomheder, og således at virksomhederne er forberedt, når sager om revision af miljøgodkendelser skal tages op 8 år efter den sidst meddelte miljøgodkendelse.

Med henvisning til ovenstående skal fremsættes følgende bemærkninger for så vidt angår ændringerne i planloven og samlebekendtgørelsen, der ligger inden for Bygge- og Teknikudvalgets ressort:

De foreslåede ændringer af planloven giver kommunen nogle værktøjer i forbindelse med omdannelse af ældre og nedslidte erhvervs- og havneområder m.m., som ikke tidligere har været til stede, hvorfor lovinitiativet findes positivt.

Bestemmelserne om en rækkefølgeangivelse i kommuneplanen i forbindelse med byomdannelsen giver mulighed for en bedre planmæssig styring af udviklingen af det enkelte byomdannelsesområde, ligesom der kan ske en prioritering af de forskellige byomdannelsesområder i kommunen. Endvidere skabes der grundlag for i den daglige administration at hindre opførelse af byggeri i strid med rækkefølgeangivelsen.

Det hilses velkomment, at der i lokalplaner for byomdannelsesområder kan stilles krav om, at der skal etableres grundejerforeninger, hvilket vil gøre det lettere at etablere og vedligeholde fællesarealer i området, ligesom det vil være en lettelse for kommunen kun at have én forhandlingspart i denne forbindelse.

Det er endvidere positivt, at der lovgivningsmæssigt skabes mulighed for, at bygherrer medfinansierer kommunale infrastrukturanlæg, som byomdannelsen afstedkommer, idet man dog finder det ønskeligt, at lovforslaget ikke er til hinder for, at der kan indgås frivillig aftale, om at bygherrerne i området finansierer en større andel end de foreslåede 50%.

Man tager det som en selvfølge at forhandle med kommende bygherrer i forbindelse med lokalplanlægning af et område, herunder også om muligheden for medfinansiering af infrastrukturanlæg. Forhandlinger indgår således som en naturlig del af planlægningen. Det forekommer ikke helt klart, om muligheden i lovforslaget for at stille betingelser om medfinansiering som betingelse for at få tilladelse til bebyggelse alene knytter sig til en aftale herom. Bemærkningerne til loven peger i retning af, at det forudsættes, at der skal ligge en aftale til grund, for at bestemmelsen kan bringes i anvendelse – at der således er tale om legalisering af de aftaler, der i kommunerne hidtil er indgået af denne art.

Det bør i stedet klart fremgå af loven, at der er tale om et krav, som kommunen kan gennemtvinge over for bygherrer, som ikke ønsker at deltage. Optagelse af bestemmelse om medfinansiering af infrastrukturanlæg i planlovens § 15, stk. 2, peger i retning af, at der er tale om et krav, som kan gennemføres over for en bygherre, idet bestemmelser i en lokalplan er bindende for bygherrer, med mindre der meddeles dispensation, jf. bestemmelsen i planlovens § 18. Henvisning i den nye bestemmelse i § 15, stk. 2, til den foreslåede nye § 15 a, der omhandler aftaler om infrastrukturanlæg, slører dog denne klarhed.

I forbindelse med byomdannelse af et større område vil der ofte være involveret mange forskellige ejere og bygherrer. Det vil således kunne være vanskeligt at indgå ensartede aftaler med alle bygherrer, ligesom der vil kunne være tale om bygherrer, som ikke ønsker at indgå i aftaler. På denne baggrund er det nødvendigt, hvis muligheden for medfinansiering skal have vægt, at kommunen har en mulighed for i sidste ende at gennemføre krav herom.

Den foreslåede tidsfrist på 5, henholdsvis 8 år, til påbegyndelse og færdiggørelse af de pågældende anlæg, forekommer kort. Der er ofte tale om større, komplicerede områder, hvor mange bygherrer er involverede, og hvor de enkelte bygherrer igangsætter deres byggeri over en årrække, hvilket gør tidsfristen meget kort. Der kan endvidere være tale om anlæg, som der først bliver behov for at tilvejebringe, når der er foregået en vis udbygning af det pågældende område, hvorfor den korte tidsfrist vil kunne medvirke til investeringer på et tidligere tidspunkt, end der reelt er behov for. Endvidere vil udbygning af et byomdannelsesområde være konjunkturafhængigt, hvilket taler for længere tidsfrister. Man finder således, at en påbegyndelsesfrist på f.eks. 10 år ville være mere rimelig.

Forslag til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen)

Det forekommer positivt, at der åbnes mulighed for – af hensyn til eksisterende virksomheder i et byomdannelsesområde - midlertidigt at acceptere en større støjbelastning af støjfølsomme omgivelser. Man finder, at den foreslåede tidsbegrænsning på 5 år fra den støjfølsomme aktivitets etablering kunne udstrækkes til f.eks. 8 år, hvilket svarer til det interval, der ligger mellem udstedelse af en miljøgodkendelse og revisionen heraf.

Udtalelsen har den 2. oktober 2002 været behandlet i Bygge- og Teknikudvalgets møde, hvor man har tilsluttet sig denne."

Den planlagte tilføjelse til Miljøstyrelsens vejledning om lempede vejledende støjgrænser i en overgangsperiode vil indebære, at brugerne af de nye boliger og institutioner i en overgangsperiode udsættes for en højere støjbelastning end det ellers accepteres ved nyt boligbyggeri. Der gives anvisninger, som sikrer, at de nye boliger og institutioner ikke bliver udsat for en uforsvarlig høj støjbelastning i overgangsperioden, og som sikrer, at støjbelastningen bringes til ophør."