Budgetforslag samt takster for 2003 for Skorstensfejervæsnet i København
Budgetforslag samt takster for 2003 for Skorstensfejervæsnet i København
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 2. oktober 2002
Sager til beslutning
4. Budgetforslag samt takster for 2003 for Skorstensfejervæsnet i København
BTU 458/2002 J.nr. 541.0017/02
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller,
at Bygge- og Teknikudvalget godkender budgetforslag for 2003 for Skorstendfejervæsnet i København samt forslag til forhøjelse af taksterne i "Takstregulativ for skorstensfejning mv. i Københavns Kommune" for 2003
RESUME
Københavns Brandvæsen har i brev af 19. september 2002 sendt budgetforslag for 2003 for Skorstensfejervæsnet i København samt forslag til forhøjelse af taksterne i "Takstregulativ for skorstensfejning mv. i Københavns Kommune."
Budgetforslaget opererer med et overskud på 0,1 mio. kr., som skal anvendes til konsolidering af Skorstensfejervæsnet. Skorstensfejervæsnets gæld til kommunen foirventes at være afviklet ved udgangen af 2002.
Der er forudsat en prisstigning i 2003 på 3 pct. Personaletallet er forudsat uændret i forhold til budget 2002. Der er forudsat et fald i antallet af fejningsobjekter fra 2002 til 2003 på 5 pct. svarende til udviklingen de seneste år.
Det forudsatte personaletal blev reduceret med 3 personer i budget 2002, og det har vist sig nødvendigt med en vis anvendelse af vikarer. Der lægges derfor ikke op til ændringer i 2003. Sammenholdt med faldet i antallet af fejningsobjekter vil budgetforslaget for 2003 hermed teknisk vise et fald i produktiviteten. Det skal ses i sammenhæng med at der i 2002 var forudsat en meget betydelig stigning. Samlet set over de to år er der fortsat forudsat en effektivitetsstigning på 12 pct.
Der er ansat i alt 15 personer i Skorstensfejervæsnet, heraf 3 skorstensfejermestre.
SAGSBESKRIVELSE
Københavns Brandvæsen administrerer Skorstensfejervæsnet i Københavns Kommune. Bygge- og Teknikudvalget skal godkende Skorstensfejervæsnets budgetter og takster.
Budgetforslaget opererer med et overskud på 0,1 mio. kr., som skal anvendes til konsolidering af Skorstensfejervæsnet. Skorstensfejervæsnets gæld til kommunen foirventes at være afviklet ved udgangen af 2002.
Der er forudsat en prisstigning i 2003 på 3 pct. Personaletallet er forudsat uændret i forhold til budget 2002. Der er forudsat et fald i antallet af fejningsobjekter fra 2002 til 2003 på 5 pct. svarende til udviklingen de seneste år.
Det forudsatte personaletal blev reduceret med 3 personer i budget 2002, og det har vist sig nødvendigt med en vis anvendelse af vikarer. Der lægges derfor ikke op til ændringer i 2003. Sammenholdt med faldet i antallet af fejningsobjekter vil budgetforslaget for 2003 hermed teknisk vise et fald i produktiviteten. Det skal ses i sammenhæng med at der i 2002 var forudsat en meget betydelig stigning. Samlet set over de to år er der fortsat forudsat en stigning på 12 pct.
Der er herefter ansat i alt 15 personer i Skorstensfejervæsnet, heraf 3 skorstensfejermestre.
Budgetforslaget er baseret på det forventede opgaver i 2003, dvs. lovpligtige opgaver samt ekstraarbejde aftalt med de enkelte husejere. Skønnet bygger på antallet af fejningsobjekter i 2002 korrigeret for den erfaringsmæssige nedgang i antallet af fejningsobjekter, bl.a. som følge af indførelse af fjernvarme.
Regnskabsresultatet for 2001 viser et overskud på knap 0,6 mio. kr., der er anvendt til afdrag på skorstensfejervæsnets gæld til Københavns Kommune.
Den foreslåede takststigning betyder, at et besøg af en skorstensfejermester, der udfører fejning af en villaskorsten i 2 etager, fejning af røgrør, og udfører brandpræventivt tilsyn stiger med 8,15 kr. til 277,90 kr.
Taksterne for skorstensfejning opkræves over ejendomsskatterne.
Der er vedlagt brev fra Københavns Brandvæsen med budgetforslaget samt en nærmere gennemgang af budgettets enkelte poster. Der er endvidere vedlagt udkast til taksregulativ for skorstensfejning mv. i Københavns Kommune.
Høring
Budgettet har været forelagt på møde i Fællesudvalget den 19. september 2002.
BILAG VEDLAGT
Brev af 19. september 2002 fra Københavns Brandvæsen vedrørende budgetforslaget for 2003 for Skorstensfejervæsnet i København.
Forslag til takster i "Takstregulativ for skorstensfejning mv. i Københavns Kommune."
Jens Jacobsen