Omlægning af Holmens Kanal

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 2. oktober 2002

18. Omlægning af Holmens Kanal

BTU 454/2002 J.nr. 2111.0074/02

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter forvaltningens forslag til omlægning af Holmens Kanal, herunder

Bygge- og Teknikforvaltningen har, som besluttet på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 8. maj 2002 (222/02), igangsat projektudviklingen af et forslag til Kongens Nytorv etape 2 og 5 begge vedrørende Holmens Kanal. Forvaltningen foreslår, at projektet omfatter hele Holmens Kanal og ikke kun arealerne omfattet af etape 2 og 5. Dette skyldes, at der sker så store ændringer i gadens funktioner, at hele byrummet bør gentænkes. Projektets forudsætninger omfatter åbningen af metroen og de deraf følgende fysiske ændringer i Holmens Kanals nordlige ende, placering af en busterminal ved metroforpladsen, flytning af busbanerne fra indersporerne til ydersporerne og optimering af stoppestederne. Endvidere er der dårlige betingelser for træerne i gaden og en ringe byrumskvalitet som følge af de mange usammenhængende arealer.

Forvaltningen har vurderet, at projektet medfører så store ændringer, at det nødvendiggør en drøftelse i Bygge- og Teknikudvalget, inden der udarbejdes et beslutningsforslag.

En væsentlig ændring er, at monumentet for søhelten Niels Juel foreslås flyttet fra sin nuværende placering til en placering på en ny plads foran Peschiers Gård / Danske Bank komplekset eller til en alternativ placering i en ny havnepromenade i Havnegade.

Monumentet vurderes med en flytning at få en egen og bedre plads i byrummet, hvor monumentet ikke vil blive oplevet som det centrale element i trafikstrømmen. Samtidig vil en flytning medvirke til, at hele byrummet herunder trafikanlæggene kan forenkles. Der er i sagsbeskrivelsen nærmere redegjort for monumentets historie og dets placering. Heraf fremgår det, at monumentets nuværende placeringen ikke anses for at være en forudsætning for oplevelsen af monumentet.

Bygge- og Teknikudvalget besluttede den 4. oktober 2000 (BTU 419/00) at sende et forslag til omlægning af Kongens Nytorv i høring. Forslaget indeholdt i alt 6 etaper, hvoraf etape 2 og 5 vedrører omlægning af Holmens Kanal. På udvalgets møde den 21. marts. 2001 (BTU120/01) besluttede udvalget på baggrund af høringen, at forvaltningen skulle undersøge muligheden for at fredeliggøre den nordlige side af Kongens Nytorv. Dette skulle ske ved en trafikomlægning mellem Bremerholm-linien og Kongens Nytorv (Gothersgade), hvorved alle buslinier ville få stoppested ved den nye metro. Forvaltningen forelagde resultatet af denne undersøgelse på udvalgets møde den 8. maj 2002 (BTU 222/02). Konklusionen var, at det ikke var muligt. Udvalget bemyndigede forvaltningen til at udarbejde et projektforslag for etape 2 og 5 (Bilag A1). Forvaltningen redegjorde i den forbindelse for nye forhold, som kunne betyde, at hele Holmen s Kanal måtte overvejes omlagt, samt at dette muligvis kunne resultere i et forslag om at flytte monumentet for Niels Juel.

I nærværende indstilling redegøres der nærmere for konsekvenserne af en omlægning af Holmens Kanal. Forvaltningen har vurderet, at udvalget skal have mulighed for at drøfte de centrale elementer i forvaltningens projektudvikling, inden der arbejdes videre med et beslutningsforslag.

Forvaltningen har konstateret at følgende forudsætninger har betydning for den fremtidige indretning af byrummet Holmens Kanal:

• Udvalget har i 2000 (BTU 419/00) besluttet et forslag til omlægning af Kongens Nytorv, der bl.a. indebærer, at alle busser på Kongens Nytorv skal holde i Holmens Kanal (udfor metrostationen).
• I oktober 2002 åbner første etape af metroen og dermed flyttes busserne i sydlig retning til Holmens Kanal.
• Færdiggørelsen af metroforpladsen ved Kongens Nytorv betyder, at kørebanen for Holmens Kanal forskydes mod Magasin du Nord, og dermed opstår der et stort ubenyttet kørebane areal i midten af Holmens Kanal mellem metroforpladsen og Det Kongelige Teater.
• Placeringen af de nye busstoppesteder betyder, at busbanerne skal flyttes fra de midterste kørebaner i Holmens Kanal til de yderste.
• Stoppestedet ved monumentet for Niels Juel nedlægges.
• De endnu eksisterende træer i Holmens Kanal har meget dårlige vækstbetingelser. I den østlige del er de udgåede træer ikke genplantet da der er for lidt plads til at muliggøre tilstrækkeligt gode vækstbetingelser.

Ud over ovennævnte funktionsgivne forhold har forvaltningen endvidere konstateret, at monumentet for Niels Juel i dag står uheldigt klemt i Holmens Kanal af de omgivende bygninger og den stærke trafik.

Forvaltningen har med baggrund i ovenstående foretaget en samlet vurdering af de forstående ændringer i byrummet Holmens Kanal. Forvaltningens konklusion er, at det ikke er muligt inden for de givne rammer, at løse byrummets funktioner uden i væsentlig grad at forringe byrumskvaliteterne yderligere og nedsætte funktionaliteten. Forvaltningen foreslår derfor, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter en nytænkning og omdefinering af byrummet med henblik på at skabe et nyt byrum.

Forvaltningen vurderer, at de to centrale bindinger i Holmens Kanal - trafikken og monumentet for Niels Juel bør inddrages i et forsøg på at skabe et nyt byrum, der både opfylder de nye funktionskrav og samtidig styrker byrumskvaliteten markant.

Monumentet for Niels Juel er helt omkranset af trafik. Øen, hvorpå monumentet er placeret, er meget lille. Således danner monumentets støbejernsgitter på den ene side også afgrænsningen til kørebanen. Set fra Holmens Bro er monumentet placeret uden væsentlige forstyrrende elementer, mens det fra Kongens Nytorv overskæres af vejvisningsskilte, ligesom Nationalbankens meget massive facade får monumentet til at forsvinde. Monumentet er således, efter opførelsen af de omkringliggende bygninger og fremkomsten af den moderne trafik, delvist mistet den dominerende position i byrummet, som oprindeligt var intentionen.

Monumentet er endvidere retningsgivende for, hvordan trafikken i Holmens Kanal kan afvikles. Dette betyder, at det store åbne rum i Holmens Kanal ved krydset med Niels Juels Gade er domineret af afviklingen af de store trafikstrømme. Mod Kongens Nytorv præges Holmens Kanal af de igangværende arbejder med metroforpladsen og den midlertidighed, der er over Kongens Nytorv. Fra krydset med Niels Juels Gade og til Holmens Bro er byrummet åbent og præget af gadens bygninger og udsigten mod Christiansborg. Kørebanearealerne er dominerende med træerne ved Holmens Kirke som et brydende element.

Forvaltningen vurderer, at mængden af trafik, der passerer Holmens Kanal og Kongens Nytorv ikke vil være faldende inden for en overskuelig årrække.

Flådens oprindelige værft lå indtil op i 1800-tallet i kvarteret, der i dag er kendt som Gammelholm. I perioden 1860-77 fik Gammelholm sin nuværende bebyggelsesplan, der er tegnet af Ferdinand Meldahl. I bebyggelsesplanen er gaderne primært anlagt, hvor der før var kanaler. Selve Holmens Kanal blev tilkastet i 1864. Holmens Kanal definerer således grænsen mellem middelalderbyen og det nye byområde Gammelholm.

Peschiers Gård – en del af det nuværende Danske Bank kompleks er stedets ældste bygning fra 1798, dog ombygget og tilføjet yderligere en etage i 1850. Bygningen er i stil klassicistisk. Herefter byggedes det tidligere ØK hovedsæde 1907-09 i jugendstil. 1910-12 opførtes det tidligere Hafnia hovedsædet i historicistisk stil og afslutningsvis byggedes Danmarks National Bank i 1965-78 i modernistisk stil.

Monumentet er en gave fra en komite, og anledningen for opstillingen var 200-året for slaget i Køge Bugt, hvor den danske flåde, der blev ledet af Niels Juel, slog den svenske flåde.

Fem kunstnere blev indbudt i den bundne konkurrence; to afslog tilbudet. Afgørelsen af hvem, der skulle vinde konkurrencen, forgik ved, at gipsfigurer blev opstillet i lokaler på Akademiet. Blandt de tre blev Theobald Steins forslag valgt. Monumentet forestiller admiral Niels Juel ombord på sit flagskib Christianus Quintus, støttet til en mortérkanon og med løftet Kommandostav som signal til, at slaget i Køge Bugt kan begynde. Monumentet er pompøst og fyldt med symboler.

Monumentet blev afsløret 21. september 1881 og er således placeret i Holmens Kanal før hovedparten af de bygninger, der i dag omkranser monumentet.

Theobald Steins monument består af bronzestatuen placeret højt på en sokkel af marmor med bronzeudsmykning. Statuen står inden for et støbejernsgitter. Mellem gitter og statue er en rød og hvid ternet Ølandssandstensbelægning. Foruden dette består monumentet af to ens lygtepæle med hver 4 lamper. Statue, sokkel, gitter og lygter er rigt dekoreret.

Der er umiddelbart ikke nogen direkte tilknytning mellem monumentet, dets historie og placeringen i Holmens Kanal. Nærmeste begrundelse for placeringen kan være, at Niels Juel havde sin tjeneste på Gammelholmen, og at han er gravlagt i den nærliggende Holmens Kirke. Monumentet er ikke jf. den givne tidsrækkefølge placeret aksialt i forhold til de omliggende bygninger, selvom der i dag kan påvises aksiale linier mellem bygningerne og monumentet.

Niels Juel statuen har en række punkter (Kommandostav, synsretning og armretninger), som kan defineres som sigtelinier. Det må dog konstateres, at disse heller ikke giver nogen begrundelser for placeringen. Der sigtes således mod det Kongelige Teater, Kongens Nytorv og Christiansborg / Holmens Kirke.

Forvaltningens vurdering er således, at monumentet blev placeret centralt i det daværende gaderum som rummets omdrejningspunkt, og at placeringen er valgt som et led i udbygningen og udsmykningen af den nye bydel Gammelholm.

Der foreligger ikke førstehånds oplysninger om Theobald Steins motivation og idealer med monumentet. I sønnens bog om faren oplyses, at monumentet er bygget over nationalsangens strofe "nu er det tid", og at sønnen ikke finder den valgte plads heldig, idet statuen skulle stå højt og frit, så silhuetten kunne tegne sig frit mod himlen.

Forvaltningen foreslår med udgangspunkt i det eksisterende, at i forbindelse med den nødvendige trafikomlægning gennemføres en forenkling af Holmens Kanal. Forenklingen er særligt tilknyttet til en afklaring og minimering af kørebanearealerne. Dette giver mulighed for at skabe nye sammenhængende flader (pladser) for fodgængerne. Forvaltningen foreslår som en konsekvens af dette, at monumentet for Niels Juel flyttes, således at monumentet får et større pladsareal til sin rådighed, og således at trafikken afvikles i et klart defineret forhold hertil.

I forslaget arbejdes med at give Holmens Kanal en rytme, der vil medvirke til at understrege de rumlige oplevelser og minimere trafikkens dominans. Således foreslår forvaltningen plantning af Platantræer overfor Holmens Kirke for at skabe et boulevard præg op mod Christiansborg. Forvaltningen foreslår, at en tilsvarende boulevardplantning mellem Kongens Nytorv / metroforpladsen og Holmens Kanal krydset med Niels Juels Gade, dog med et andet trævalg. Den vestlige trærække trækkes op til Metroforpladsen for at formidle overgangen fra Vingårdsstræde til metroforpladsen og for at skabe et sluttet rum ved metroforpladsen. Trærækkerne erstatter her en nuværende træplantning. Det ændrede profil af Holmens Kanal på dette sted giver mulighed for at skabe bedre betingelser for træernes vækst.

I krydset Holmens Kanal / Niels Juels Gade bliver der på den nordlige side ved Danske Bank komplekset med en ombygning af krydset mulighed for at skabe en stor sammenhængende belægningsflade. På denne nye plads vil monumentet for Niels Juel få en nyplacering. Placeringen muliggør, at oplevelsen af monumentet bliver mere klar for de passerende.

Monumentet får her en plads til sig selv uden omkransende trafik og skiltning. Samtidig vil monumentet få en tættere relation til bygningerne langs denne flade, som er de mest afdæmpede i byrummet. Forvaltningen vurderer, at monumentet får en optimal placering ved en drejning ud af de aksiale konflikter, så det opfattes klart uden denne kontekst. Det er endvidere forvaltningens opfattelse, at monumentet skal vendes således, at Niels Juel ser mod Niels Juels Gade / Nationalbanken og ikke som i dag ind i Danske Bank komplekset. Monumentets samlede komposition - statuen, det omkransende støbejernsgitter og de to lamper - bliver således efter forslaget igen bragt i centrum på den nye plads.

Forslagets konsekvenser for bilister, cyklister, busfremkommelighed og fodgængere er beskrevet under afsnittet Trafikale konsekvenser.

Forvaltningen har i forbindelse med vurderingen af muligheden for at flytte monumentet for Niels Juel også vurderet, om andre placeringer i København kunne anvendes. Forvaltningen er kommet frem til, at der er en mulighed for at relatere monumentet til vandet, samtidig med at fastholde tilknytningen til Gammelholm.

Med de ændringerne der er sket eller er på vej til at ske for anvendelsen af havnearealerne i Havnegade og med udvalgets beslutning på mødet den 14. august 2002 (BTU 360/02) om at iværksætte projektudviklingen for Havnegade, har forvaltningen undersøgt muligheden for at placere monumentet på en fremtidig havnepromenade. Forvaltningen vurderer, at monumentet for Niels Juel kan placeres på det punkt, hvor kajen og havneløbet slår et knæk, og hvor Peder Skrams Gade møder promenaden.

Placeringen finder forvaltningen velegnet, fordi byrummet her er større og mere roligt end Holmens Kanal. Monumentet vil få en direkte tilknytning til vandet, hvilket er meget relevant. Forvaltningen har derfor udarbejdet vedlagte idéskitse (Bilag C), der viser, hvordan en sådan placering kunne blive i en ny havnepromenade.

Hjørnet foran Danske Bank komplekset anlægges som et sammenhængende fodgængerområde med en ensartet belægning. Derved reduceres samtidig længden på fodgængerovergangene i krydset Holmens Kanal / Niels Juels Gade, hvor samtlige refuger får en størrelse, der skaber trygge overgangsforhold.

Hjørnet ved Holmens Kanal / Havnegade udvides en smule. Ligeledes etableres der langs den nordlige side overkørsler til gaderne (Ved Stranden, Admiralgade og Nikolajgade), der klart prioriterer de bløde trafikanter.

Ved anlæggelse af projektet vil der i 2003 være opnået forbedringer for busfremkommeligheden på en samlet strækning fra Stormbroen til Kongens Nytorv jf. forvaltningens indstilling (3. april 02, BTU 149/2002) om busfremkommelighed og cykelstier på Slotsholmen.

Fra den nye busterminal ved metroforpladsen får busserne egen busbane frem til Bremerholm, hvor der etableres et nyt stoppested, der skal betjene Gammelholm kvarteret og Bremerholm kvarteret. Fra dette stoppested fortsætter busserne i et fælles kørespor (busser og biler blandes) frem til Holmens Bro. Fra Holmens Bro kører busserne de første 60 m i fælles kørespor, hvorefter de kører i busbane til stoppested og frem til krydset. Umiddelbart efter krydset kører busserne igen i fælles kørespor af hensyn til fletning mellem busserne og de ligeudkørende biler mod Holbergsgade. Før krydset etableres igen busbane, der fortsætter til signalreguleringen ved Kongens Nytorv. Umiddelbart før dette signal anlægges en ny busterminal tilsvarende busterminalen ved metroforpladsen.

Som en konsekvens af forslaget fjernes alle busstoppesteder fra selve Kongens Nytorv. Forvaltningen vil, såfremt udvalget beslutter at gennemføre projektet, sørge for at der sker en koordinering af signalerne fra Stormbroen til Kongens Nytorv med henblik på at sikre størst mulig prioritering af fremkommelighed for busserne under hensyntagen til afviklingen af de øvrige trafikarter.

For at opnå bedre fremkommelighed for cyklisterne foreslår forvaltningen, at der anlægges nye cykelstier i Holmens Kanal. Fra den nye metroforplads til Holmens Bro anlægges cykelstier, mens der fra Holmens Bro anlægges cykelstier frem til Nationalbanken og ud fra Det Kongelige Teater frem til Kongens Nytorv.

Det forslås endvidere, at krydset Holmens Kanal / Niels Juels Gade i retningen fra Kongens Nytorv mod Niels Juels Gade indrettes således, at cyklisterne sikres en klar position i krydset, derved vurderer forvaltningen, at risikoen for uheld mellem ligeud kørende cyklister og højresvingende biler kan reduceres væsentligt.

Forvaltningen foreslår, at der ikke anlægges cykelsti mellem Holbergsgade og Det kgl. Teater af hensyn til bevaring af bilparkeringen på stedet. Dette vil betyde, at cykler og parkerende biler blandes i lokalkørebanen som i dag.

Kapaciteten i Holmens Kanal vil forblive som i dag, hvad angår biltrafik.

For at sikre en god busfremkommelighed foreslår forvaltningen, at højresvinget fra Holmens Kanal til Havnegade forbydes, hvorved busserne får selvstændig bane frem til krydset. Højresvinget betjener i dag kun Admiralgade og Nikolajgade, disse bilister vil med fordel for trafikafviklingen kunne anvende krydset ved Holmens Bro.

Omlægningen af Holmens Kanal vil betyde nedlæggelse af 23 parkeringspladser som følge af lukningen af lokalgaden langs Danske Bank komplekset. Lokalgaden har siden påbegyndelsen af metrobyggeriet været svær tilgængelig og i perioder delvist nedlagt.

Det foreliggende forslag vurderes af forvaltningen til at koste i størrelsesordenen 20 mio. kr. Der er på Vej & Parks Anlægsramme for 2003 foreslået afsat 10 mio. kr. til projektet. I forbindelse med fremlæggelse af forslag til anvendelse af Anlægsrammen for 2003 vil forvaltningen fremkomme med forslag til en prioritering mellem en række projekter, herunder Holmens Kanal projektet.

Hvis monumentet flyttes til en placering i Havnegade, kan flytningen ske inden for ovenstående økonomi. Indretningen af udenomsarealerne er dog ikke omfattet og må afvente anlæggelse af en ny havnepromenade.

Forvaltningen undersøger endvidere mulighederne for medfinansiering fra private og offentlige interessenter.

Forvaltningen har forelagt forslaget til omlægning af Holmens Kanal for Københavns Politi og HUR. Parterne har ikke haft principielle indvendinger imod det foreliggende forslag.

Bilag A – Eksisterende forhold

Bilag A1 – Etapeplan for Kongens Nytorv

Bilag B – Samlet forslag til omlægning af Holmens Kanal

Bilag B1 – Detalje af forslag til omlægning af Holmens Kanal

Bilag C – Idéskitse for placering i Havnegade

På udvalgsmødet vil forvaltningen kunne præsentere en 3D visualisering af den foreslåede nye placering af Monumentet for Niels Juel i Holmens Kanal.

Ole Bach