Medlemsforslag fra Mikkel Warming (Ø) og Jens Johansen (F) vedrørende Otto Krabbes Plads
Medlemsforslag fra Mikkel Warming (Ø) og Jens Johansen (F) vedrørende Otto Krabbes Plads
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 2. oktober 2002
Sager til beslutning
17. Medlemsforslag fra Mikkel Warming (Ø) og Jens Johansen (F) vedrørende Otto Krabbes Plads
BTU 464/2002 J.nr. 2141:187.0002/99
INDSTILLING
"Forslag til beslutning i Bygge- og Teknikudvalget
Forvaltningen pålægges at evaluere omlægningen af Otto Krabbes Plads i samarbejde med lokale beboere, med henblik på at kunne ændre pladsens udformning og udseende til foråret.
Motivering:
Omlægningen af Otto Krabbes Plads har været en fiasko. Trods en lang og i perioder varm sommer har pladsen fremstået tom og uindbydende. Det er trist for de gode intentioner der er lagt i omlægningen.
Forvaltningen pålægges derfor at evaluere Otto Krabbes Plads i samarbejde med de lokale beboere, med henblik på at kunne ændre pladsens udformning, underlag og udseende til foråret, så pladsen til næste sommer kan blive et naturligt sted at opholde sig.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at f.eks. græs på dele af pladsen og mere varieret beplantning vil gøre underværker for brugen. Bl.a. derfor – og for at få en fornuftig dialog mellem forvaltningen og lokale beboere, opfordres forvaltningen til at lade det rullegræs der pt. pryder dele af pladsen blive liggende foreløbig.
Mikkel Warming, Enhedslisten Jens Johansen, SF"