Tilsyn med overnatning på byggepladser
Tilsyn med overnatning på byggepladser
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 2. juni 2004
Sager til drøftelse
36. Tilsyn med overnatning på byggepladser
BTU 291/2004 J.nr. 421.0002/04
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter Sven Milthers og Jens Johansens forslag om, at Københavns Brandvæsen intensiverer sine tilsyn med byggepladser for at påse, at der ikke forekommer overnatning i skure, containere og campingvogne m.m. i strid med de gældende sikkerhedsregler for byggepladser.
RESUME
Byggesagsafdelingen godkender i henhold til byggeloven indretning af større byggepladser og byggepladser med faciliteter, der direkte er omfattet af byggeloven.
Bygningsinspektoraterne fører tilsyn med, at de vilkår, der er fastsat i sådanne byggetilladelser, bliver iagttaget. Når der er udstedt ibrugtagningstilladelser, er sagerne byggelovsmæssigt afsluttede, og der foretages ikke yderligere tilsyn med forholdene.
Brandvæsenet foretager ikke tilsyn i disse sager. Brandvæsenet skal dog løbende foretage driftsmæssige eftersyn, hvis der gives tilladelse til overnatning i brandmæssigt sammenhængende enheder til mere end 10 personer, hvilket kun undtagelsesvist er tilfældet på byggepladser.
Der er ikke i beredskabsloven hjemmel til at foretage de foreslåede eftersyn på byggepladser.
Det løbende tilsyn med byggepladsers indretning og sikkerhed varetages af Arbejdstilsynet.
SAGSBESKRIVELSE
Byggesagsafdelingen godkender i henhold til byggeloven indretning af større byggepladser og byggepladser med faciliteter, der direkte er omfattet af byggeloven.
Bygningsinspektoraterne fører tilsyn med, at de vilkår, der er fastsat i sådanne byggetilladelser, bliver iagttaget. Når forholdene er godkendt, og der er udstedt ibrugtagningstilladelser, er sagerne byggelovsmæssigt afsluttede, og bygningsinspektoraterne foretager ikke yderligere tilsyn med forholdene. Brandvæsenet foretager ikke tilsyn i disse sager.
Det kan oplyses, at kravene til overflader, flugtveje og redningsåbninger i brandmæssige enheder med overnatning for højst 10 personer er de samme som til enheder til dagophold/arbejdsrum.
Hvis der gives tilladelse til overnatning i brandmæssigt sammenhængende enheder til mere end 10 personer, stilles der krav om varslingsanlæg, og i disse sager skal brandvæsenet løbende foretage driftsmæssige eftersyn af forholdene. Dette er kun undtagelsesvist tilfældet på byggepladser.
Brandvæsenet har desuden i flere tilfælde efter anmodning fra bygherrer vejledt om de brandmæssige forhold i forbindelse med indretning af større byggepladser.
Der er ikke i beredskabsloven hjemmel til at foretage de foreslåede eftersyn på byggepladser.
Det løbende tilsyn med byggepladsers indretning og sikkerhed varetages af Arbejdstilsynet.
-
-
Høring
-
Ole Sperling