Mødedato: 02.06.2004, kl. 14:00

Brugerundersøgelse af fælles gårdanlæg etableret af Grønne Gårde

Brugerundersøgelse af fælles gårdanlæg etableret af Grønne Gårde

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 2. juni 2004

 

 

Sager til drøftelse

 

35.      Brugerundersøgelse af fælles gårdanlæg etableret af Grønne Gårde

 

BTU 326/2004  J.nr. 450.0004/04

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen fremsender vedlagte rapport om en brugerundersøgelse af fælles gårdanlæg til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse.

 

RESUME

Brugerundersøgelsen omfatter 44 fælles gårdanlæg udført af Grønne Gårde i perioden 1992–2003.

Rapporten viser, at ejere og beboere helt overvejende er glade for de etablerede fælles gårdanlæg, der visuelt og funktionelt er et aktiv for karreen og hvis udførsel bidrager til at styrke det sociale liv i karreen samt forøger den boligsociale bæredygtighed og integration.

Beboerne bliver boende længere i ejendomme med et gårdanlæg, ligesom etablering af et an læg medfører, at ejendomme og lejligheder stiger i værdi og ejerne foretager følgeinvesteringer i ejendommene.    

Der peges i rapporten på nogle fokusområder, hvor Grønne Gårde med fordel kan sætte ind, med henblik på at gøre brugertilfredsheden med fremtidige gårdanlæg endnu større end tilfældet er i dag.

 


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Grønne Gårde har igennem flere år etableret fælles gårdanlæg i henhold til byfornyelsesloven i et større antal af byens karreer med det formål at skabe gode og tidssvarende friarealer for beboerne.

Der skal i de kommende år etableres en lang række nye gårdanlæg, der – som i dag – skal gennemføres i samarbejde med ejere og beboere. 

For at sikre den bedst mulige løsning af denne kommunale opgave er der gennemført en undersøgelse af 44 gårdanlæg etableret af Grønne Gårde i perioden 1992–2003.

Undersøgelsen er udført af ekstern konsulent, der har interviewet ejere og beboere samt gennemført en spørgeskemaundersøgelse i 12 af de 44 sager. Der er uddelt 2.217 skemaer som 795 husstande har besvaret, hvilket giver en svarprocent på 35,9 %.

Der er medtaget gårdanlæg fra hele undersøgelsesperioden samt fra hver af de 3 kategorier, som Borgerrepræsentationen har besluttet kan danne grundlag for etablering af et anlæg, og det er:  

  Karreer, hvor de fysiske forhold berettiger til udførelse af en gårdomlægning.    

·   Karreer, hvor der iværksættes en forstærket boligsocial indsats, eller hvor det ud fra en konkret vurdering af de boligsociale og fysiske forhold skønnes velbegrundet at udføre en gårdomlægning.

  Karreer, der indgår i kvarterløftprojekter.

Af de 44 gårdanlæg er der udvalgt 26 anlæg hvor alene de fysiske forhold har ligget til grund for etableringen, 12 anlæg hvor grundlaget både har været fysisk og boligsocialt og 6 anlæg der indgår i kvarterløftsprojekter. 

Der er interviewet beboere i alle anlæg, fordelt på personlige interview af op til en times varighed og telefoninterview af varierende længde. Herudover er der foretaget gruppeinterview i enkelte anlæg.

Som supplement til interviewene er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse omfattende 12 af de 26 anlæg, hvor alene de fysiske forhold har ligget til grund for etableringen af gårdanlægget. De 12 anlæg er udvalgt efter størrelse og omfatter anlæg med 8-18 ejendomme bestående både af udlejnings-, andels- og ejerlejlighedsejendomme - det vil sige nogle af de vanskeligste sager.

Der er i undersøgelsen først og fremmest fokuseret på beboernes tilfredshed med fællesgårdanlæggene. Men herudover er beboernes oplevelse af processen omkring etablering af gårdanlæggene undersøgt samt forskellige følgevirkninger af gårdanlæggene. Det drejer sig om anlæggenes betydning for flyttemønsteret, for samarbejdet beboerne imellem, for omfanget af ejernes følgearbejder i tilslutning til anlæggenes etablering samt hvorvidt etableringen medfører en stigning i værdien af ejendomme og lejligheder.

Det forsøges i undersøgelsen at markere områder, hvor Grønne Gårde kan gøre det endnu bedre end i dag. Der er derfor lagt vægt på at fremhæve eksempler på kritik af kommunens arbejde.  

Det fremgår af undersøgelsen, at ejere og beboere helt overvejende er glade for de etablerede gårdanlæg. Af samtlige, der har besvaret skemaerne, er de 89,9 % generelt udmærket tilfreds, meget tilfreds, godt tilfreds eller tilfreds med gårdanlæggene. Kun 6,5 % er mindre tilfreds eller ikke tilfreds, medens 3,6 % ikke har svaret.    

For så vidt angår de specifikke områder, henvises der til rapportens opgørelser, analyser og kommentarer hertil.    

 

Forslag til fokusområder

I rapporten peges der på 7 fokusområder, hvor Grønne Gårde med fordel kan sætte ind med henblik på at opnå endnu større beboertilfredshed end i dag. 

Fokusområderne kan opdeles i 2 kategorier. Den første kategori drejer sig om Grønne Gårdes information af og kommunikation med beboerne samt serviceringen af ejere og beboere før etableringen af gårdanlæggene, medens den anden kategori omhandler specifikke områder af den fysiske udformning af anlæggene og Grønne Gårdes opfølgning efter etablering af samme.

I første kategori foreslås det at forbedre servicen overfor ejere og beboere, der henvender sig om etablering af et gårdanlæg. Herudover foreslås det, at der ved påbegyndelsen af udarbejdelsen af et forslag meldes klart ud overfor ejere og beboere om proceduren, at der under drøftelserne om udformningen af forslaget informeres bredere, og endeligt at der foretages en tættere opfølgning efter at gårdanlægget er afleveret til brugerne.

I anden kategori foreslås det, at placeringen af renovationen, den efterfølgende håndtering heraf, og muligheden for etablering af mobilsug, vies øget opmærksomhed. Det samme er tilfældet med beplantningen, både valget af planter og vejledningen om pasningen heraf. Der bør endvidere være megen opmærksomhed overfor de større børns legemuligheder, ligesom der måske fremover kan blive behov for utraditionelle løsninger af cykelparkeringen.    

 

Forvaltningens bemærkninger til forslag til fokusområder

Grønne Gårde vil udforme en fast procedure for tilbagemeldinger vedrørende henvendelser om etablering af et gårdanlæg. 

Vi vil forbedre orienteringen om proceduren for etablering af gårdanlæg, herunder udarbejde en ny informationsfolder herom, samt informere de beboere der - af den ene eller anden grund - ikke deltager i møderne om gårdanlæggets udformning direkte under sagens gang. Vi vil endvidere etablere en hjemmeside med blandt andet generel information til gårdlavene om forhold af betydning for driften af anlæggene.    

Grønne Gårde vil fortsat bestræbe sig på at opnå bredest mulig enighed om placeringen af blandt andet renovationen, informere mere om den efterfølgende funktion og muligheden for etablering af mobilsug i anlæggene.    

Vi vil lægge endnu større vægt på dialogen med beboerne om beplantningen, herunder informere mere om forudsætningerne for plantevalg og nødvendigheden af, at gårdlavene ikke forsømmer den efterfølgende pasning. Den nævnte hjemmeside forventes at være med til at understøtte dette.

Grønne Gårde vil ved udformningen af forslagene være mere opmærksom på de større børns behov ved gårdanlæggets udformning, hvis det er i overensstemmelse med beboernes ønsker og muligt under hensyn til anlæggets størrelse og form. Det er herefter op til gårdlavene at supplere med legeredskaber og lignende, hvis der på et senere tidspunkt opstår behov herfor.     

Det er, som det bemærkes i rapporten, vanskeligt at løse cykelparkeringen til alle beboeres tilfredshed, især hvis cykelparkeringspladser i gården ønskes overdækket. Dette skyldes de beskedne pladsforhold i mange gårde, at andre af beboernes højt prioriterede eller nødvendige faciliteter også skal indpasses i gården og rammebeløbets størrelse. Grønne Gårde vil fortsat - i hvert enkelt gårdanlæg - drøfte med beboerne, hvorledes cykelparkeringen løses bedst muligt i sammenhæng med øvrige beboerønsker.

 

Rapportens konklusion på brugerundersøgelsen

Undersøgelsen viser, at beboerne, trods de mange følsomme beslutninger, der følger af etablering af et fælles gårdanlæg og de mange forskellige interesser, der skal bøjes mod hinanden for at opnå et resultat, bliver glade for deres nye gård og bruger den, uanset om de i etableringsfasen får alle deres ønsker opfyldt. Det gælder også meget kritiske beboere.

Gårdanlægget er visuelt og funktionelt et aktiv for karreen, etableringen bidrager til at styrke det sociale liv og anlægget forøger den boligsociale bæredygtighed og integration.

Der er en tendens til at blive boende længere i en ejendom, hvis der er et fælles gårdanlæg, ejendomme og le jligheder stiger i værdi på grund af gårdanlægget, ligesom ejerne investerer i deres ejendomme på grund af anlægget.  

Grønne Gårde og Københavns Kommune får mange pæne ord med på vejen i mange anlæg og en del kritik i andre. Afgørende er, om man fra første færd lægger proceduren omkring etableringen af et gårdanlæg klart frem og gør så meget som muligt for at involvere flest mulige beboere i beslutningerne.

Samlet set er aktiviteten en succes, der både kommer de mere socialt udsatte dele af byen og de dele af byen, der måske på mange andre områder ikke føler, at kommunen er så aktiv i udviklingen af de lokale forhold, til gode.

Under alle omstændigheder viser denne undersøgelse, at de fælles gårdanlæg er nogle gode åndehuller for københavnerne, som bliver flittigt brugt.

 

Økonomi

-

Miljøvurdering

-

Høring

-

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Brugerundersøgelse af fælles gårdanlæg.

 

Ole Sperling


 


Til top