Brugerundersøgelse af fælles gårdanlæg etableret af Grønne Gårde
Brugerundersøgelse af fælles gårdanlæg etableret af Grønne Gårde
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 2. juni 2004
Sager til drøftelse
35. Brugerundersøgelse af fælles gårdanlæg etableret af Grønne Gårde
BTU 326/2004 J.nr. 450.0004/04
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen fremsender vedlagte rapport om en brugerundersøgelse af fælles gårdanlæg til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse.
RESUME
Brugerundersøgelsen omfatter 44 fælles gårdanlæg
udført af Grønne Gårde i perioden 1992–2003.
Rapporten viser, at ejere og beboere helt overvejende
er glade for de etablerede fælles gårdanlæg, der visuelt og funktionelt er et
aktiv for karreen og hvis udførsel bidrager til at styrke det sociale liv i
karreen samt forøger den boligsociale bæredygtighed og integration.
Beboerne bliver boende længere i ejendomme med et
gårdanlæg, ligesom etablering af et an
læg medfører, at ejendomme og lejligheder
stiger i værdi og ejerne foretager følgeinvesteringer i ejendommene.
Der peges i rapporten på nogle fokusområder, hvor Grønne Gårde med fordel kan sætte ind, med henblik på at gøre brugertilfredsheden med fremtidige gårdanlæg endnu større end tilfældet er i dag.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Grønne Gårde har igennem flere år etableret fælles gårdanlæg
i henhold til byfornyelsesloven i et større antal af byens karreer med det
formål at skabe gode og tidssvarende friarealer for beboerne.
Der skal i de kommende år etableres en lang række nye
gårdanlæg, der – som i dag – skal gennemføres i samarbejde med ejere og
beboere.
For at sikre den bedst mulige løsning af denne kommunale opgave er der gennemført en undersøgelse af 44 gårdanlæg etableret af Grønne Gårde i perioden 1992–2003.
Undersøgelsen er udført af ekstern konsulent, der har
interviewet ejere og beboere samt gennemført en spørgeskemaundersøgelse i 12 af
de 44 sager. Der er uddelt 2.217 skemaer som 795 husstande har besvaret, hvilket giver en
svarprocent på 35,9 %.
Der er medtaget gårdanlæg fra hele undersøgelsesperioden samt fra hver af de 3 kategorier, som Borgerrepræsentationen har besluttet kan danne grundlag for etablering af et anlæg, og det er:
● Karreer, hvor de fysiske forhold berettiger til udførelse af en gårdomlægning.
· Karreer, hvor der iværksættes en forstærket boligsocial indsats, eller hvor det ud fra en konkret vurdering af de boligsociale og fysiske forhold skønnes velbegrundet at udføre en gårdomlægning.
● Karreer, der indgår i kvarterløftprojekter.
Af de 44 gårdanlæg er der udvalgt 26 anlæg hvor alene de fysiske forhold har ligget til grund for etableringen, 12 anlæg hvor grundlaget både har været fysisk og boligsocialt og 6 anlæg der indgår i kvarterløftsprojekter.
Der er interviewet beboere i alle anlæg, fordelt på personlige interview af op til en times varighed og telefoninterview af varierende længde. Herudover er der foretaget gruppeinterview i enkelte anlæg.
Som supplement til interviewene er der
foretaget en spørgeskemaundersøgelse omfattende 12 af de 26 anlæg, hvor alene
de fysiske forhold har ligget til grund for etableringen af gårdanlægget. De 12
anlæg er udvalgt efter størrelse og omfatter anlæg med 8-18 ejendomme bestående
både af udlejnings-, andels- og ejerlejlighedsejendomme - det vil sige nogle af
de vanskeligste sager.
Der er i undersøgelsen først og fremmest fokuseret på beboernes tilfredshed med fællesgårdanlæggene. Men herudover er beboernes oplevelse af processen omkring etablering af gårdanlæggene undersøgt samt forskellige følgevirkninger af gårdanlæggene. Det drejer sig om anlæggenes betydning for flyttemønsteret, for samarbejdet beboerne imellem, for omfanget af ejernes følgearbejder i tilslutning til anlæggenes etablering samt hvorvidt etableringen medfører en stigning i værdien af ejendomme og lejligheder.
Det forsøges i undersøgelsen at markere områder, hvor Grønne Gårde kan gøre det endnu bedre end i dag. Der er derfor lagt vægt på at fremhæve eksempler på kritik af kommunens arbejde.
Det fremgår af undersøgelsen, at ejere og beboere
helt overvejende er glade for de etablerede gårdanlæg. Af samtlige, der har
besvaret skemaerne, er de 89,9 % generelt udmærket tilfreds, meget tilfreds,
godt tilfreds eller tilfreds med gårdanlæggene. Kun 6,5 % er mindre tilfreds
eller ikke tilfreds, medens 3,6 % ikke har svaret.
For så vidt angår de specifikke områder, henvises der
til rapportens opgørelser, analyser og kommentarer hertil.
Forslag til
fokusområder
I rapporten peges der på 7 fokusområder, hvor Grønne
Gårde med fordel kan sætte ind med henblik på at opnå endnu større beboertilfredshed
end i dag.
Fokusområderne kan opdeles i 2 kategorier. Den første
kategori drejer sig om Grønne Gårdes information af og kommunikation med
beboerne samt serviceringen af ejere og beboere før etableringen af
gårdanlæggene, medens den anden kategori omhandler specifikke områder af den
fysiske udformning af anlæggene og Grønne Gårdes opfølgning efter etablering af
samme.
I første kategori foreslås det at forbedre servicen
overfor ejere og beboere, der henvender sig om etablering af et gårdanlæg.
Herudover foreslås det, at der ved påbegyndelsen af udarbejdelsen af et forslag
meldes klart ud overfor ejere og beboere om proceduren, at der under
drøftelserne om udformningen af forslaget informeres bredere, og endeligt at der
foretages en tættere opfølgning efter at gårdanlægget er afleveret til
brugerne.
I anden kategori foreslås det, at placeringen af
renovationen, den efterfølgende håndtering heraf, og muligheden for etablering
af mobilsug, vies øget opmærksomhed. Det samme er tilfældet med beplantningen,
både valget af planter og vejledningen om pasningen heraf. Der bør endvidere være
megen opmærksomhed overfor de større børns legemuligheder, ligesom der måske
fremover kan blive behov for utraditionelle løsninger af cykelparkeringen.
Forvaltningens
bemærkninger til forslag til fokusområder
Grønne Gårde vil udforme en fast procedure for
tilbagemeldinger vedrørende henvendelser om etablering af et gårdanlæg.
Vi vil forbedre orienteringen om proceduren for
etablering af gårdanlæg, herunder udarbejde en ny informationsfolder herom,
samt informere de beboere der - af den ene eller anden grund - ikke deltager i
møderne om gårdanlæggets udformning direkte under sagens gang. Vi vil endvidere
etablere en hjemmeside med blandt andet generel information til gårdlavene om
forhold af betydning for driften af anlæggene.
Grønne Gårde vil fortsat bestræbe sig på at opnå
bredest mulig enighed om placeringen af blandt andet renovationen, informere
mere om den efterfølgende funktion og muligheden for etablering af mobilsug i
anlæggene.
Vi vil lægge endnu større vægt på dialogen med
beboerne om beplantningen, herunder informere mere om forudsætningerne for plantevalg
og nødvendigheden af, at gårdlavene ikke forsømmer den efterfølgende pasning.
Den nævnte hjemmeside forventes at være med til at understøtte dette.
Grønne Gårde vil ved udformningen af forslagene være
mere opmærksom på de større børns behov ved gårdanlæggets udformning, hvis det
er i overensstemmelse med beboernes ønsker og muligt under hensyn til anlæggets
størrelse og form. Det er herefter op til gårdlavene at supplere med
legeredskaber og lignende, hvis der på et senere tidspunkt opstår behov herfor.
Det er, som det bemærkes i rapporten, vanskeligt at
løse cykelparkeringen til alle beboeres tilfredshed, især hvis
cykelparkeringspladser i gården ønskes overdækket. Dette skyldes de beskedne
pladsforhold i mange gårde, at andre af beboernes højt prioriterede eller
nødvendige faciliteter også skal indpasses i gården og rammebeløbets størrelse.
Grønne Gårde vil fortsat - i hvert enkelt gårdanlæg - drøfte med beboerne,
hvorledes cykelparkeringen løses bedst muligt i sammenhæng med øvrige beboerønsker.
Rapportens
konklusion på brugerundersøgelsen
Undersøgelsen viser, at beboerne, trods de mange
følsomme beslutninger, der følger af etablering af et fælles gårdanlæg og de
mange forskellige interesser, der skal bøjes mod hinanden for at opnå et
resultat, bliver glade for deres nye gård og bruger den, uanset om de i etableringsfasen
får alle deres ønsker opfyldt. Det gælder også meget kritiske beboere.
Gårdanlægget er visuelt og funktionelt et aktiv for
karreen, etableringen bidrager til at styrke det sociale liv og anlægget
forøger den boligsociale bæredygtighed og integration.
Der er en tendens til at blive boende længere i en
ejendom, hvis der er et fælles gårdanlæg, ejendomme og le
jligheder stiger i
værdi på grund af gårdanlægget, ligesom ejerne investerer i deres ejendomme på
grund af anlægget.
Grønne Gårde og Københavns Kommune får mange pæne ord
med på vejen i mange anlæg og en del kritik i andre. Afgørende er, om man fra
første færd lægger proceduren omkring etableringen af et gårdanlæg klart frem
og gør så meget som muligt for at involvere flest mulige beboere i
beslutningerne.
Samlet set er aktiviteten en succes, der både kommer
de mere socialt udsatte dele af byen og de dele af byen, der måske på mange
andre områder ikke føler, at kommunen er så aktiv i udviklingen af de lokale
forhold, til gode.
Under alle omstændigheder viser denne undersøgelse,
at de fælles gårdanlæg er nogle gode åndehuller for københavnerne, som bliver
flittigt brugt.
Økonomi
-
Miljøvurdering
-
Høring
-
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Brugerundersøgelse af fælles gårdanlæg.