Princip for udvikling af projekt for revitalisering af Sønder Boulevard
Princip for udvikling af projekt for revitalisering af Sønder Boulevard
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 2. juni 2004
Sager til drøftelse
32. Princip for udvikling af projekt for revitalisering af Sønder Boulevard
BTU 325/2004 J.nr. 2111.0011/03
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen
indstiller at Bygge- og Teknikudvalget drøfter,
om den videre bearbejdning af projekt
for revitalisering af Sønder Boulevard skal gennemføres med udgangspunkt i princip
A, B eller C, som beskrevet i
denne indstilling
RESUME
Bygge- og Teknikudvalget
godkendte den 3. december 2003 program for Projekt for revitalisering af Sønder
Boulevard (BTU 579/2003). I programmet beskrives det at grundidéen er "at
genskabe den klassiske boulevard med to rækker træer i det midterliggende
grønne areal" hvor under der kan skabes "mulighed for mødestæder med
ophold, aktivitet og yderligere plantning".
I forbindelse med at forvaltningen har valgt at inddraget en privat landskabsarkitekttegnestue i projektudviklingen, har forvaltningen i midlertidig fundet det formålstjenstlig at lade rådgiveren sætte spørgsmålstegn ved denne grundidé, for at afdække om der kunne findes andre måder skabe en "selvstændig grøn profil" der kan "strukturere gaderummet" og danne en "grøn ramme for rekreativ anvendelse af midterarealet".
SLA Landskabsarkitekter har derfor udviklet tre principper, der viser forskellige måder at skabe en grøn ramme for de aktiviteter som borgerne ønsker (bilag 1). Principperne er: A – Boulevard med allé beplantning (bilag 2), som er baseret på den traditionelle boulevard, hvor det rekreative rum er en langstrakt promenade, B – Boulevard med varieret beplantning (bilag 3), som er baseret på fleksibilitet og på varieret beplantning, med forskellige træarter, plantet enkeltvis eller i grupper og endelig C – Boulevard med varierende rumligheder (bilag 4), som er baseret på fleksibilitet, varieret rumlighed og mulighed for mange oplevelser og hvor beplantningen er varieret og plantet i en skiftende rytme.
Principperne viser at der findes andre måder
at skabe en grøn ramme for de aktiviteter som borgerne ønsker, end den
klassiske udformning med træerne plantet i to rækker parallelt med kørebanerne
(princip A). Forvaltningen finder at princip C ser interessant ud, da
princippet giver frihed i forhold til indarbejdelse af aktiviteter, samtidig
med at man får et grønt volumen på midterarealet.
Forvaltningen mener derfor at kunne konkludere, at det muligt at "udnytte
de rekreative muligheder der ligger i gaden brede profil" og at gøre Sønder
Boulevard til "bydelens mest markante grønne byrum" enten med den
klassiske boulevard med to rækker træer der danner rammen, eller med en
grønstruktur der er mere varieret. Sønder Boulevard som den klassiske boulevard
vil dog alene kunne genskabes med princip A.
Borgerne har fået principperne forelagt på et borgermøde den 4. maj 2004, men deres kommentarer har ikke givet mulighed for at udlede noget entydigt om hvor borgerne står i forhold til principperne.
SAGSBESKRIVELSE
Bygge- og Teknikudvalget godkendte den 3. december 2003 program for Projekt for revitalisering af Sønder Boulevard (BTU 579/2003).
I det godkendte program beskrives det at "grundidéen er at genskabe
den klassiske boulevard med to rækker træer i det midterliggende grønne areal…"
hvor under der kan skabes "mulighed for mødestæder med ophold, aktivitet og
yderligere plantning".
I forbindelse med at forvaltningen har valgt at inddraget en privat
landskabsarkitekttegnestue i projektudviklingen, har forvaltningen i
midlertidig fundet det formålstjenstlig at lade rådgiveren sætte spørgsmålstegn
ved denne grundidé, for at afdække om der kunne findes andre måder skabe
en "selvstændig grøn profil" der kan "strukturere gaderummet" og danne en "grøn ramme for rekreativ anvendelse af
midterarealet".
SLA Landskabsarkitekter har derfor udviklet tre principper, der viser forskellige måder at skabe en grøn ramme for de aktiviteter som borgerne ønsker at Sønder Boulevard skal rumme i fremtiden.
Beskrivelse af principperne
De tre principper er blevet formuleret ved at sammenholde programmet for projektet med den rummelige og funktionelle analyse af stedet, Styrende for princippernes rumlige organisation er - ny beplantning, tilgængelighed og opholdsmuligheder. Hvert men princip er endvidere udtryk for en forskellig vægtning af programindholdet (bilag 1).
Princip A –
Boulevard med allé beplantning (bilag 2):
"Princippet er baseret
på den traditionelle boulevard, hvor det rekreative rum er en langstrakt
promenade med bænke, lys og affaldsspande, afbrudt af åbne rum med plads til
forskellige funktioner som passage, ophold, leg og sport.
Beplantningen
fremtræder som to rækker parallelt med bygningsfacaderne. Som helhed vil
byrummet fremstå som et ensartet og overskueligt rum.
Relationen til
fortovene langs facaderne følger det traditionelle boulevardprincip, hvor
midterarealet er et selvstændigt rekreativt rum. Livet langs facaderne er et andet".
Princip B –
Boulevard med varieret beplantning (bilag 3):
"Princippet er baseret
på fleksibilitet og på varieret beplantning, med forskellige træarter, plantet
enkeltvis eller grupper. En langstrakt slynget promenade løber under træerne og
går gennem forskellige rum. Opholdsrum møder gade og fortov og får dermed
relation til bygningerne. Græsarealerne ligger i forskellige niveauer og skaber
en rumlig afgrænsning, en kant mod kørebanen.
Set udefra er beplantningen et forløb parallelt med bygningsfacaderne. Inde på fladen vil det grønne rum virke mindre overskueligt og fremtræde foranderligt året igennem pga. den varierede beplantning.
Det grønne rum åbnes
flere steder ud mod fortovet langs facaderne. Det giver derfor mulighed for
rumligt samspil med bygningerne og livet langs facaderne".
Princip C –
Boulevard med varierende rumligheder (bilag 4):
"Princippet er baseret
på fleksibilitet, varieret rumlighed og mulighed for mange oplevelser. Beplantningen er varieret og plantet i en
skiftende rytme. Den består af forskellige træarter, som giver en
foranderlighed året igennem. Fladen udgøres af forskellige befæstelser i
varierende niveauer. Valg af befæstelser er bestemt af funktionskrav - f.eks.
asfalt til bold, grus til ophold og græs til solbadning. Dette giver mulighed
for en detaljeret styring af hvor mere støjende og mere stille aktiviteter
placeres.
Set udefra er
beplantningen et forløb parallelt med bygningsfacaderne. Det grønne rum vil
fremstå med stor rumlig variation og stor åbenhed mod omgivelserne og livet
langs facaderne.
Det grønne rum har
mulighed for mange og varierende åbninger ud mod bygningerne langs hele Sdr. Boulevard.
Den tværgående forbindelse og det rumlige samspil med omgivelserne optimeres
med dette princip".
Forvaltningens
vurdering
Principperne viser at der findes andre og mere fleksible måder at skabe
en grøn ramme for de aktiviteter som borgerne ønsker, end den klassiske
udformning med træerne plantet i to rækker parallelt med kørebanerne, (princip
A).
Forvaltningen finder at princip C ser interessant ud. Princippet giver
stor frihed i forhold til indarbejdelse af aktiviteter, samtidig med at man får
et grønt volumen på midterarealet. Forvaltningen er dog usikker på om
illustrationerne til princip C giver det rette indtryk i forhold til, hvad der
kan forventes at kunne realiseres inden for den økonomiske ramme.
Princip B er også
fleksibelt i forhold til at indarbejde forskellige aktiviteter på midterarealet.
Men de tætte - næsten lundeagtige træbeplantninger, finder forvaltningen virker
fremmede på denne trods alt meget bymæssige lokalitet.
Forvaltningen mener
derfor at kunne konkludere, at det muligt at "udnytte de rekreative
muligheder der ligger i gaden brede profil" i alle principper.
Forvaltningen mener
endvidere at kunne konkludere, at det er muligt at gøre Sønder Boulevard til "bydelens
mest markante grønne byrum enten med den klassiske boulevard med to rækker
træer der danner rammen, eller med en grønstruktur der er mere varieret. Sønder
Boulevard som den klassiske boulevard vil dog alene kunne genskabes med princip
A..
De tre principper kan alle danne grundlag for et
projektforslag, der vil kunne gennemføres inden for den økonomiske ramme der er
givet til renovering af Sønder Boulevard (Forvaltningen er dog usikker på om
illustrationerne til princip C giver det rette indtryk i forhold til, hvad der
kan forventes at kunne realiseres inden for den økonomiske ramme).
Princippernes driftsmæssige konsekvenser er ikke vurderet på dette
niveau.
Høring
Principperne er blevet forelagt på et borgermøde den 4. maj
2004, hvor de fremmødte borgere havde mulighed for at fremkomme med Deres kommentarer
(bilag 5).
Forvaltningen har ikke på baggrund af kommentarerne kunnet udlede noget entydigt om hvor borgerne står i forhold til principperne, men kommentarerne har givet anledning til yderligere overvejelser om princippernes forskellighed og har på den måde været med til at gøre principperne klarere i deres udtryk.
Den videre proces
Forvaltningen og
SLA Landskabsarkitekter vil på baggrund af Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse,
udvikle et projektforslag for revitalisering af Sønder Boulevard.
Undervejs vil
forvaltningen indbyde borgerne til at drøfte forskellige skitser, inden det
endelige projektforslag forelægges Bygge- og Teknikudvalget til godkendelse i
november 2004.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Beskrivelse af principper, SLA Landskabsarkitekter
Bilag 2:
Princip A – Boulevard med allé beplantning
Bilag 3: Princip B – Boulevard med varieret beplantning
Bilag 4: Princip C – Boulevard med varierede rumligheder
Bilag 5: Referat af borgernes kommentarer til principperne fremkommet på "Det 4. borgermøde om revitalisering af Sønder Boulevard" afholdt den 4. maj 2004
Ole Bach