Permanentgørelse af Temahaverne i Valbyparken

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 2. maj 2001

5. Permanentgørelse af Temahaverne i Valbyparken

BTU 195/2001 J.nr. 2221:142.0001/95

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Da København i 1996 var kulturby, arrangerede Have & Landskabsrådet sammen med Københavns Kommune Danmarks største haveudstilling nogensinde, "Havekultur '96", med 17 nyanlagte temahaver i Valbyparken.

Temahaverne blev til i et tværsektorielt samarbejde mellem kommunen, det private erhvervsliv og interesseorganisationer, og mere end hundrede frivillige landskabsarkitekter, anlægsgartnere og leverandører af planter, belægnings- og byggematerialer.

Da Valbyparken er fredet i henhold til fredningsdeklaration af 3. marts 1966, gav Fredningsnævnet for København i 1995 dispensation til etableringen af Temahaverne.

Oprindeligt var det ikke planlagt, at haverne skulle bevares ud over kulturbyåret, men allerede efter få måneder stod det klart, at de 17 cirkelrunde haver, der ligger som perler på en snoet sti, ikke uden videre kan jævnes med jorden igen.

Københavns Kommune påtog sig ansvaret for at pleje og vedligeholde haverne i fem år efter kulturbyåret og fik i juni 1997 Fredningsnævnets dispensation til at bevare alle 17 temahaver i en 5-årig periode. Af ansøgningen fremgik det, at haverne efter de første fem år ville blive vurderet ud fra deres mere langsigtede værdi, og at de 7-8 bedste ville blive bevaret, måske med skiftende indhold.

Temahaverne er i dag et godt forum for havekulturen og samtidig et aktiv som besøgsmål for københavnerne og som turistattraktion for København. Bygge- og Teknikforvaltningen foreslår derfor området permanentgjort som helhed med mulighed for at udvikle, omlægge, bevare og eventuelt nedlægge haver.

Anlæggelsen af Valbyparken med træer, busketter og græsplæner blev påbegyndt i 1930'erne på et tidligere lossepladsområde for dagrenovation.

I begyndelsen af 1990'erne, da træer og busketter havde vokset sig store og frodige, blev det åbenbart, at parken rummede et stort rekreativt potentiale.

Med en beliggenhed ved Kalvebod Strand har parken i tilgift til de mere traditionelle parkkvaliteter som lys, luft og plads til udfoldelse også nærheden til vandet at byde på.

Valbyparken savnede imidlertid identitet og en klar indre struktur. Hidtil havde parken mest været kendt for Rosenhaven, der én dag om året tiltrak et særlig roseninteresseret publikum til kåring af årets rose.

I 1994 blev der derfor udarbejdet forslag til en omlægning af parken med henblik på at tiltrække mange flere brugere. Af større anlægsarbejder kan nævnes:

• Den Grønne Frøpark i 1995 med nye skovplantninger, blomsterenge, vandhuller og stendiger. Området blev til med støtte fra WWF Verdensnaturfonden og Tuborgfondet.
• Temahaverne i 1996 og den 1 km lange poppelallé, der forbinder forpladsen mod nordøst ved Hammelstrupvej med Kalvebod Strand mod syd.
• Festpladsen 1997
• Renovering af Rosenhaven 1999-2000
• Søen 2000

Til sommer åbner – som sidste punkt på det omfattende renoveringsprogram - en 20.000 m² stor naturlegeplads, der er tegnet af Bygge- og Teknikforvaltningen, og bliver anlagt som beskæftigelsesprojekt under ledelse af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Målet med renoveringen af Valbyparken har været:

• At skabe flere og mere varierede rekreative tilbud og oplevelser
• At give parken en stærkere og mere genkendelig landskabelig struktur og rumlig sammenhæng
• At give parken større naturpræg både af hensyn til dyre- og plantelivet, og for at skabe flere oplevelser for parkens brugere
• At rationalisere driften, således at forbedringerne er udgiftsneutrale, at øge arealet med skovagtig bevoksning dels for at skabe læ, dels med henblik på skovens rekreative kvaliteter, og
• At udbygge mulighederne for kontakt til Kalveboderne.

Den samlede strategi har sigtet på at opnå balance mellem at bevare og videreudvikle naturelementerne gennem differentieret og mere ekstensiv pleje og samtidig tilføre nye elementer og aktiviteter med kulturelt indhold. Parken fremstår nu som både oplevelsespark og et grønt åndehul i byen.

Fredningsnævnet for København meddelte den 14. august 1997 på baggrund af den daværende Parkafdelings ansøgning og i medfør af naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1 dispensation til bevaring af de 17 temahaver i en 5-årig periode, hvorefter 7-8 af haverne kunne gives permanent status.

Efter fem år har Temahaverne nu fået patina og fylde og en klar placering i københavnernes bevidsthed. Tusinder af nye besøgende fra nær og fjern besøger parken året rundt for at opleve den overvældende artsrigdom af roser, stauder, sommerblomster, buske og træer.

Temahaverne er samtidig et godt eksempel på, hvordan man kan dyrke haver i økologisk balance. Der anvendes således ingen former for kemisk ukrudtsbekæmpelse.

I 1998 blev der nedsat en styregruppe for Temahaverne med repræsentanter fra Det Danske Haveselskab, Danske Landskabsarkitekter, Have & Landskabsrådet, Kolonihaveforbundet, Kgs. Enghave Bydelsadministration og Vej & Park. De eksterne parter bistår med faglig rådgivning, og der afholdes 1-2 årlige møder.

Styregruppen arbejdede de første to år målrettet på en strategi, der skulle føre haverne ind i det nye årtusinde. "Fornyelse" og "udvikling" er nogle af kodeordene, men det tilstræbes også at bevare det bedste af det oprindelige. Gruppen intensiverede arbejdet gennem en markedsføringsstrategi med henblik på at øge befolkningens interesse for havekultur generelt og for Valbyparken som bypark.

Rosenkåring i Valbyparken har været en tilbagevendende begivenhed i mere end 25 år. I 1999 blev det besluttet at udvide arrangementet til også at omfatte Temahaverne. Haverne har vist sig velegnede som ramme omkring en ikke-kommerciel informations-, inspirations- og interessedag for alle, der interesserer sig for haver. Arrangementet i 2000 blev en stor succes med 3-4000 besøgende. Arrangementet var på dagen forsidestof i Berlingske Tidende og har generelt fået megen positiv presseomtale.

Af de oprindelige bidragydere fra 1996 – landskabsarkitekter, anlægsgartnere og leverandører – deltager mange endnu aktivt og frivilligt med den indholdsmæssige del af programmet.

Området med Temahaverne er tænkt som et dynamisk område, hvor havekunstens udvikling kan følges, mens den finder sted. Som et eksempel på et nyt tiltag kan nævnes anlæggelsen af Børnenes Årtusindskifte Have, der blev indviet i august 2000.

Intentionen er at føre haverne videre i det nye årtusinde ved at bevare det bedste af det oprindelige og samtidig sikre udvikling og fornyelse af haverne.

Med temadagen FOKUS PÅ HAVEN, der hvert år tænkes arrangeret den første søndag i august - samme dag som Rosenkåringen finder sted - er der skabt et naturligt forum for en fortsat debat om og en styrkelse af havekulturen.

Renoveringen af Valbyparken har økonomisk set været gjort mulig af kommunale bevillinger, fondsmidler, frivillig indsats og gennem en omprioritering af parkdriften.

En omprioritering af parkdriften har betydet en bedre udnyttelse af naturens egen dynamik. Valbyparkens nye blomsterenge, skovplantninger og vandhuller er gode eksempler på, hvordan naturen kan være med til at levere spændende oplevelser og aktivitetsmuligheder til glæde for parkens brugere.

I 2001 koster driften af Temahaverne i Valbyparken 650.000 kr. Beløbet finansieres af Vej & Parks budget til parkdrift.

Det er vigtigt, at haverne driftsmæssigt er i fin stand, idet publikum stiller store krav til plejeniveauet, fordi de bruger egne haver som referencer!

Have og Landskabsrådet indgår som ulønnet samarbejdspartner omkring FOKUS PÅ HAVEN-arrangementet.

Forvaltningen foretager ca. 5 årlige gennemgange af haverne med driftsentreprenøren. En gang årligt, i løbet af foråret, foretages som optakt til den kommende sæson en mere overordnet og landskabsarkitektonisk vurdering af haverne og deres tilstand.

Der er i dag driftsplaner for Valbyparken og Rosenhaven. Der er på baggrund af driftsplanerne indgået kontrakt med Kommune Teknik København (KTK) om driften. Indtil en revideret driftsplan for Temahaverne foreligger i 2002, vil driften af Temahaverne fortsætte som hidtil.

Det er ikke muligt indenfor driftsrammen at anlægge nye temahaver eller foretage store omlægninger, ligesom det heller ikke er økonomisk muligt at nedlægge haver og reetablere med græs.

Bygge- og Teknikforvaltningen vil derfor i forbindelse med eventuelle større fremtidige ændringer søge kapitalbevilling hertil.

Temahaverne i Valbyparken har generelt betydet megen positiv respons både fra parkbrugere og gennem medieomtale.

Det fungerende Brugerråd for Valbyparken opfatter Temahaverne som et stort aktiv for parken og har udtrykt ønske om, at haverne gøres permanente.

1. Luftfoto af Valbyparken med Temahaverne (fra program for FOKUS PÅ HAVEN-arrangementet 2000)
2. Folder om Have & Landskabsrådet

/ Ole Bach