Forsøgsbydelenes ønsker om videreførelse af opgaver, projekter og politikker
Forsøgsbydelenes ønsker om videreførelse af opgaver, projekter og politikker
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 2. maj 2001
Sager til drøftelse
24. Forsøgsbydelenes ønsker om videreførelse af opgaver, projekter og politikker
BTU 189/2001 J.nr. 0101.0032/01
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter forsøgsbydelenes ønsker om videreførelse af opgaver, projekter og politikker efter bydelsforsøgets ophør.
RESUME
Borgmester Søren Pind har inviteret repræsentanter fra hver af de fire bydelsråd til at deltage i udvalgets drøftelse af forsøgsbydelenes ønsker om videreførelse af opgaver, projekter og politikker efter bydelsforsøgets ophør. Det foreslås, at drøftelsen tematiseres således:
- Borgerdialog
- Borgerservice
- Status på driftsopgaver
- Status på ønskede anlægsprojekter
- Planer for byudvikling
Sagen var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i mødet den 18. april 2001, hvor den blev udsat.
SAGSBESKRIVELSE
Den 16. november 2000 besluttede Borgerrepræsentationen ikke at forlænge bydelsforsøget. Samtidig vedtog man en gennemførelsesplan for afviklingen af de fire forsøgsbydele. I overensstemmelse med gennemførelsesplanen tiltrådte Økonomiudvalget den 23. januar 2001 første del af bodelingsplanen, der indeholdt en fordeling af bydelenes økonomiske og personalemæssige ressourcer på de syv forvaltninger under Borgerrepræsentationen. Samtidig opfordrede Økonomiudvalget de øvrige udvalg til at invitere bydelene til en drøftelse af de særlige initiativer, der ønskes videreført.
Den 27. februar 2001 tiltrådte Økonomiudvalget anden del af bodelingsplanen, der indeholder en beskrivelse af de opgaver/projekter, som bydelene ønsker videreført efter bydelsforsøgets ophør. For Bygge- Og Teknikudvalgets ressort drejer det sig om 11 projekter, heraf 7 projekter i samarbejde med andre stående udvalg, jf. oversigten af 28. februar 2001 fra Økonomiforvaltningen, som er vedlagt.
Den 13. marts 2001 drøftede Økonomiudvalget en beskrivelse af den videre proces, herunder de stående udvalgs behandling af de opgaver/projekter, som bydelene har ønsket videreført af udvalgene. Af beskrivelsen fremgår det, at Økonomiforvaltningen den 15. maj 2001 vil forelægge en redegørelse for Økonomiudvalget om drøftelserne mellem de stående udvalg og bydelsrådene.
Borgmester Søren Pind har med brev af 15. marts 2001 inviteret to repræsentanter fra hver af de fire bydelsråd samt en embedsmand fra hver af de fire bydelsforvaltninger til at deltage i drøftelsen, der ventes at tage to timer.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Det foreslås, at drøftelsen forløber således:
- Hver bydel præsenterer de opgaver, projekter og politikker, man ønsker videreført
- Bygge- og Teknikforvaltningen giver sin vurdering af bydelenes ønsker
- Bygge- og Teknikforvaltningen orienterer om proceduren for det videre forløb
- Bygge- og Teknikudvalget og forsøgsbydelenes repræsentanter drøfter bydelenes ønsker
- Med henblik på rapporteringen til Økonomiudvalget fastlægger Bygge- og Teknikudvalget sin holdning til ønskerne.
I invitationen opfordrede Borgmester Søren Pind de fire bydelsråd til at komme med emner til drøftelsen. Kongens Enghave Bydel og Indre Østerbro Bydels tilbagemeldinger er vedlagt som bilag. De to øvrige bydele har ikke meldt tilbage.
Drøftelsen af bydelenes ønsker foreslås tematiseret således:
- Borgerdialog
- Borgerservice
- Status på driftsopgaver
- Status på ønskede anlægsprojekter
- Planer for byudvikling
Drøftelsen kan tage udgangspunkt i skemaerne nedenfor.
Tema |
Forsøgsbydel |
Opgave / ønske |
Borgerdialog |
Indre Østerbro |
Demokratiudvikling observatørordning spørgetid borgerarbejdsgrupper og borgermøder samarbejde med brugerbestyrelser |
Indre Østerbro |
Borgerdialog om fysiske forhold |
|
Valby |
Øget lokalt demokrati indflydelse, åbenhed og dialog |
|
Tema |
Forsøgsbydel |
Opgave / ønske |
Borgerservice |
Indre Østerbro |
Enhedsforvaltning borgerhenvendelser/sagsbehandling kun et sted |
Kongens Enghave |
Decentral borgerbetjening på gade- og vejområdet |
|
Tema |
Forsøgsbydel |
Opgave / ønske |
Status på driftsopgaver |
Indre Østerbro
|
Kontraktstyring drift/vedligeholdelse af veje og parker |
Indre Østerbro |
Gårdmandskorps anvendelse af egen arbejdskraft |
|
Kongens Enghave |
Julearrangement Juleudsmykning af strøget Borgbjergsvej – Hammelstrupvej Julearrangement på Mozarts Plads i.f.m. 1. søndag i advent |
|
Valby |
To miljøpuljer: Valby Bydels miljøpulje Valbys interne Agenda 21-pulje |
|
Tema |
Forsøgsbydel |
Opgave / ønske |
Status på ønskede anlægsprojekter |
Indre Østerbro |
Større vejprojekter Nordre Frihavnsgade Trianglen Øster Allé |
Indre Østerbro |
Mindre/lokale projekter pladsdannelser, etablering af nye samt forskønnelse af eksisterende |
|
Kongens Enghave |
Færdiggørelse af Pumpehusvej |
|
Valby |
Omlægning af Toftegårds Plads |
|
Tema |
Forsøgsbydel |
Opgave / ønske |
Planer for byudvikling
|
Indre Østerbro |
Trafikplan for Indre Østerbro Bydel |
Indre Østerbro |
Østerbro Havn udviklingen i havneområdet |
|
Indre Nørrebro |
Byudviklingsprojekter Folkets Hus-kareen, parkareal Ahorngade-kareen, boligbyggeri idrætsfaciliteter parkeringsanlæg Guldbergs Plads kvarteret byudviklingsprojekt/beboerforeningen Blågården |
|
Valby |
Eksempel-projektet for det centrale Valby |
|
Valby |
Byudviklingsplan for erhvervsområdet ved Gl. Køge Landevej med svømmehal |
De stående udvalgs tilbagemelding til Økonomiudvalget er fastsat til den 1. maj 2001, således at eventuel videreførelse af projekter/initiativer kan indgå i udvalgenes budgetforslag for 2002.
BILAG VEDLAGT
Oversigt af 28. februar 2001 fra Økonomiforvaltningen med opgaver fra bydelene, der vedrører Bygge- og Teknikudvalget
Uddrag af Økonomiforvaltningens oversigt af 5. marts 2001 med forsøgsbydelenes projektønsker opdelt i forhold til bydele
Brev af 30. marts 2001 fra Indre Østerbro Bydel
E-mail af 2. april 2001 fra Kongens Enghave Bydel
Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 18. april 2001
Jens Jacobsen