Mødedato: 02.05.2001, kl. 14:00

Høring om nivellering af serviceforskelle

Høring om nivellering af serviceforskelle

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 2. maj 2001

 

 

Sager til beslutning

 

16. Høring om nivellering af serviceforskelle

 

BTU 204/2001 J.nr. 1410.0019/01

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at det i sagsfremstillingen anførte sendes til Økonomiforvaltningen

 

RESUME

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 27. marts 2001 at sende forslag til principper for nivellering af serviceforskelle til høring i de stående udvalg.

Ved bydelsforsøgenes ophør overgår opgaverne fra bydelene til de relevante forvaltninger. I budgetforslaget for 2002 er rammerne øget svarende til fordelingen af pengene i bydelenes budgetter.

De foreslåede principper for servicenivellering lægger op til, at korrektionen skal foretages med udgangspunkt i forskellen mellem de beregnede formålspuljer til bydelene og bydelenes faktiske budgetter for de pågældende områder i 2001.

Beregningen viser, at der i bydelenes budgetter for 2001 er afsat færre penge til områderne dagpasning, pleje og omsorg og parker og veje. Modsat er der andre områder, hvor der er afsat flere penge end angivet i formålspuljerne.

Forskellen på formålspuljerne og bydelenes budgetter er større end det beløb, der forudsættes anvendt på servicenivellering. Der foretages derfor ikke fuld servicenivellering.

For Bygge- og Teknikforvaltningen er det relevante område parker og veje. Her er formålspuljen ca. 1,7 mio. kr. højere end budgettet for 2001. Der lægges ikke op til at foretage en servicenivellering på dette område.

Bydelene har ved budgetlægningen vurderet, at det er muligt at klare opgaven inden for dette budget. Differencen på 1,7 mio. kr. er noget lavere end differencen vedrørende børnepasning og pleje og omsorg.

Det foreslås, at det meddeles Økonomiudvalget, at Bygge- og Teknikudvalget ikke har bemærkninger til fordelingen af midlerne til servicenivellering.

 

SAGSBESKRIVELSE

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 27. marts 2001 at sende forslag til principper for nivellering af serviceforskelle til høring i de stående udvalg.

Ved bydelsforsøgenes ophør overgår opgaverne fra bydelene til de relevante forvaltninger. I budgetforslaget for 2002 er rammerne øget svarende til fordelingen af pengene i bydelenes budgetter.

Midlerne tilbageføres således til udvalgene i forhold til bydelsrådenes prioritering i budgetterne for 2001. Det er vanskeligt at foretage en nøjagtig sammenligning af det nuværende serviceniveau i bydelene i forhold til serviceniveauet i den øvrige del af kommunen

I Økonomiforvaltningens indstilling lægges op til at foretage servicenivelleringen ved at sammenligne bydelenes prioritering med fordelingen af midlerne på formåls-puljer.

Denne beregning viser, at områderne dagpasning, pleje og omsorg og parker og veje har fået tilbageført færre midler end der var lagt ud i formålspuljerne, mens andre områder har fået tilbageført flere penge. Bygge- og Teknikforvaltningen er alene involveret i området parker og veje, og der er således tilbageført færre penge til Bygge- og Teknikforvaltningens område end der var udlagt i formålspuljen.

Der forudsættes ikke gennemført fuld servicenivellering. Der foretages ingen servicenivellering for områder, hvor der er tilbageført flere penge end udlagt i formålspuljerne.

Hvis der skulle foretages fuld servicenivellering for dagpasning, pleje og omsorg og parker og veje udestår der herefter 75,8 mio. kr., hvoraf forskellen for parker og veje er på 1,7 mio. kr.

Økonomiforvaltningen forudsætter, at servicenivelleringen foretages med udgangspunkt i de ikke udmøntede puljer fra bydelene, der er opgjort til 28,2 mio. kr. Dette beløb forudsættes fordelt forholdsmæssigt mellem de to områder med den største afvigelse.

Det foreslås, at det meddeles Økonomiudvalget, at Bygge- og Teknikudvalget ikke har bemærkninger til fordelingen af midlerne til servicenivellering, og at nedenstående brev sendes til Økonomiudvalget.

 

Udkast til brev

"Økonomiudvalget

 

Høring vedrørende servicenivellering

Økonomiudvalget har på mødet den 27. marts 2001 besluttet at sende forslag til principper for nivellering af serviceforskelle til høring i udvalgene.

Det fremgår af Økonomiforvaltningens forslag til servicenivellering, at der er behov for 75,8 mio. kr., hvis der skal gennemføres fuld servicenivellering for de områder, hvor formålspuljen er højere end bydelenes budget for 2001. Det fremgår endvidere, at der kun er resterende puljer fra tilbageføring af bydelene på 28,2 mio. kr.

Bygge- og Teknikudvalget tager på den baggrund fordelingen af midlerne til servicenivellering til efterretning.

 

Med venlig hilsen

 

Søren Pind"

 

BILAG VEDLAGT

Indstilling til Økonomiudvalget om forslag til principper for servicenivellering

 

 

Jens Jacobsen

 

 

Til top