Mulighed for, som vejmyndighed, at give økonomisk kompensation når offent-lig vej anvendes som byggeplads
Mulighed for, som vejmyndighed, at give økonomisk kompensation når offent-lig vej anvendes som byggeplads
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 2. februar 2005
Sager til beslutning
20. Mulighed for, som vejmyndighed, at give økonomisk kompensation når offent-lig vej anvendes som byggeplads
BTU 74/2005 J.nr. 2150.0004/04
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget tager til efterretning,
at forvaltningen fortsat vil bestræbe sig på at minimere generne for omgivelserne ved vejarbejder etc.
at borgerne skal kunne tåle gener i forbindelse med vejvedligeho ldelse etc., jf. gældende retspraksis.
RESUME
Bygge- og Teknikudvalget har på sine møder henholdsvis den 15. september 2004 og den 8. december 2004 drøftet mulighederne for at yde økonomisk kompensation til erhvervsdrivende m.fl. i situationer med omsætningsnedgang på grund af anlagte byggepladser og lignende. Forvaltningen havde forud for udvalgets møde den 8. december 2004 udfærdiget et notat om problemstillingen. Notatet bygger på et indhentet responsum fra Advokatfirmaet DLA Nordic A/S. Udvalget påpegede, at sagen skulle have været for BTU som en indstilling fra forvaltningen. Dette foretages hermed.
Til brug for belysning af problemstillingen har Vej & Parks eksterne advokater DLA Nordic udarbejdet et notat (vedlagt) om kommunens muligheder for at yde enkeltpersoner kompensation m.v. Vej & Park har yderligere undersøgt, hvorledes retspraksis er, såfremt Vej & Park ikke blot handler som vejmyndighed, men tillige som bygherre i forbindelse med vejarbejde lignende., som er til gene for erhvervsdrivende m.fl.
Retsstillingen vil i begge situationer være sådan, at en offentlig myndighed kun kan afholde sådanne udgifter til kompensation, såfremt den har hjemmel til dette. Hjemlen kan enten fremgå af lovgivningen eller være ulovbestemt, f.eks. som følge af kommunalfuldmagtsregler eller almindelige erstatningsretlige regler. Er dette krav ikke opfyldt vil der normalt ikke være holdepunkter for, at kommunen lovligt kan afholde udgifter til økonomisk kompensation til enkelte erhvervsdrivende, og der vil ikke lovligt kunne afholdes sådanne udgifter f.eks. ud fra en hensigtsmæssighedsvurdering.
SAGSBESKRIVELSE
I det følgende vil problemstillingen være belyst ud fra 2 situationer:
1) Vej & Park handler som vejmyndighed og giver tilladelse til opstilling af skurbyer m.v.
2) Vej & Park handler som bygherre i hvilken forbindelse der opstilles f.eks. skurbyer og lignende.
Ad. 1:
Til brug for udarbejdelse af et notat om problemstillingen, har Vej & Parks eksterne advokater DLA Nordic ved advokat Anders Valentiner-Branth udarbejdet et kort notat om mulighederne for at yde enkeltpersoner kompensation mv.
En offentlig myndighed kan alene afholde udgifter, såfremt den har hjemmel hertil. En sådan hjemmel kan enten fremgå af lovgivningen eller være ulovbestemt, altså følge af kommunalfuldmagten, for så vidt angår en kommunal myndighed. Udgangspunktet i kommunalfuldmagten er, at en udgift ikke anses for afholdt i en lovlig kommunal interesse, hvis udgiften reelt afholdes udelukkende for at begunstige enkelte personer eller konkrete virksomheder. Det følger heraf, at såfremt Københavns Kommune ønsker at yde kompensation til de borgere, der umiddelbart påvirkes af konsekvensen af vejmyndighedens tilladelse til særlig råden over offentlig vej til brug for byggeri, kræves det, at der er hjemmel hertil i lovgivningen.
En sådan hjemmel ville i givet fald skulle findes indenfor erstatningsretten, hvor kommunen ikke blot er berettiget men tillige er forpligtet til at betale erstatning, hvis det er kommunens vurdering, at der er et sikkert grundlag for erstatningskravet.
For at ifalde erstatningsansvar kræves følgende opfyldt:
• Kommunen skal være skadevolder. Såfremt der er sket en skade som kan begrunde erstatning, vil den ansvarlige typisk være bygherre og ikke vejmyndigheden.
• Kommunen skal have begået en fejl. Noget skal således være gået galt, som følge af forhold der kan bebrejdes kommunen.
• Der skal være årsagssammenhæng mellem kommunens fejl og den skete skade, ligesom det skal være påregneligt for kommunen, at den udviste adfærd kunne resultere i den skete skade.
• Der skal være lidt et tab. Udgangspunktet i dansk ret er, at der alene ydes erstatning for et økonomisk tab. Skadelidte skal kunne dokumentere dette tab.
Er ovennævnte betingelser ikke alle opfyldt, vil der normalt ikke være et sikkert grundlag for et erstatningskrav mod kommunen, og der vil derfor ikke lovligt kunne udbetales en økonomisk kompensation til enkelte erhvervsdrivende ud fra en hensigtsmæssigheds overvejelse.
Ad. 2:
Såfremt Vej & Park ikke blot er vejmyndighed, men tillige er bygherre i forbindelse med vejarbejde til gene for borgerne, gælder der som udgangspunkt de samme regler som er anført ovenfor. Dog skal det bemærkes, at sandsynligheden for at vi ifalder erstatningsansvar som bygherre frem for som vejmyndighed er betydeligt større.
Vej & Park har undersøgt do mspraksis på området for kommuners udnyttelse af fortov eller vejareal til gene for tilstødende grundejere. En Højesteretsdommer har i Ugeskrift for Retsvæsen 1977B, s. 146, skrevet indgående om dette emne.
Der ydes som udgangspunkt ikke erstatning for sædvanlige ulemper ved vejarbejder. Dette, da det offentlige vejnet planlægges og udbygges ud fra hensyn til almenheden, og at den enkelte til gengæld for adgangen til at bruge de offentlige veje må finde sig i, at der engang imellem foregår vejarbejde også der, hvor han bor. Den enkelte grundejer må altså regne med, at han kan komme ud for måske store vejarbejder ud for sin grund.
Der foreligger kun en enkelt trykt domsafgørelse omkring muligheden for at få erstatning for kundetab under vejarbejde. Dommen er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1939, s. 647Ø. Østre Landsret afviste kravet om erstatning for bl.a. forringet julehandel, under henvisning til, at vanskeliggørelsen af adgangen som følge af vejarbejdet, ikke gik ud over "det af arbejdet nødvendiggjorte".
Udgangspunktet er således, at alle må acceptere vejarbejde, og den vanskeliggørelse af adgangen til ens ejendom dette medfører, så længe arbejdet er indenfor det der men rimelighed må antages at være almindeligt for den pågældende type arbejde.
Det er klart, at der er en grænse for, hvor langt denne tolerancetærskel skal række. Såvel den tidsmæssige udstrækning som omfanget af arbejdet har betydning for denne vurdering. Men også forhold som forsinkelse er af betydning. Der foreligger en enkelt Højesteretsdom, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1976.86H, hvor der blev tilkendt syv erhvervsdrivende erstatning. Det drejede sig om udbygningen af Lyngbyvej. Der blev her lagt særlig vægt på, at arbejdet havde strakt sig over 3 år (fra 1968 – 1971) hvor det sidste års tid skyldtes forsinkelser i forhold til det der var lovet beboerne. Det er meget tvivlsomt, om der ville blive tilkendt erstatning, hvis arbejdet var blevet færdiggjort indenfor de planlagte 2 år.
Denne dom viser dog, at der skal ganske meget til, før en eventuel erstatning fra en offentlig myndighed som følge af vejarbejde kan komme i betragtning.
Vej & Park det udgangspunkt, (under forudsætning af, at vi ikke kan bebrejdes konkrete forhold i forbindelse med arbejdets udførelse) at arbejdet skal have strakt sig over mere end 2 år, før vi går ind i overvejelser/forhandlinger om erstatning. Det er således praksis i Vej & Park at handle ud fra en tålegrænse på ca. 2 år, hvilket stemmer fint overens med praksis på området i øvrigt. Vej & Park bestræber sig naturligvis på i videst muligt omfang at minimere generne for omgivelserne ved vejarbejder, herunder ved iagttagelse af arbejdernes tidsmæssige forløb.
Det skal bemærkes, at i de situationer, hvor det kan være vanskeligt for erhvervsdrivende at synliggøre deres butik, som følge af skurvogne m.v., tilbyder Vej & Park at lade opsætte tydelige skilte på stillads m.v., for at synliggøre butikken.
Økonomi
Der er alene økonomiske konsekvenser, hvis kommunen taber en evt. anlagt erstatningssag.
Miljøvurdering
Der er ingen miljømæssige konsekvenser
Høring
Der skal ikke foretages høring
BILAG VEDLAGT:
Notat af 7. oktober 2004 fra DLA
Nordic.