Mødedato: 02.02.2005, kl. 13:00

Høring vedrørende grønne budgetter

Høring vedrørende grønne budgetter

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 2. februar 2005

 

 

Sager til beslutning

 

2.      Høring vedrørende grønne budgetter

 

BTU  85/2005  J.nr. 1410.0017/04

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller,

at Bygge- og Teknikudvalget godkender nedenstående svar til Miljø og Forsyningsforvaltningen på høring vedrørende grønne budgetter

 

 

RESUME

Miljø- og Forsyningsudvalget har på møde den 22. november 2004 godkendt den vedlagte indstilling (bilag 1) om grønne budgetter, hvor det foreslås, at der i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2006 skal fastlægge og udmeldes centrale indsatsområder og grønne budgetmål samt, at forvaltningerne skal indarbejde resultatkrav i relation til disse budgetmål i budgetbidragene.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen udsendte forslagene til høring i kommunens stående udvalg den. 30. november 2004 med svarfrist senest d. 11. februar 2005.

På baggrund af bemærkninger fra enhederne i Bygge- og Teknikforvaltningerne anbefales det, at fremsende nedenstående som svar på Miljø- og Forsyningsforvaltningens høring.

 


SAGSBESKRIVELSE

Til Miljø- og Forsyningsforvaltningen

 

Høring vedrørende grønne budgetter i Københavns Kommune

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har i brev af 22. november 2004 anmodet de stående udvalg om bemærkninger til indstilling om grønne budgetter (MFU 273/2004).

Bygge- og Teknikudvalget finder forslaget til grønne budgetter meget fornuftigt.  Bygge- og teknikforvaltningen har allerede gennemført eller igangsat flere miljørelevante projekter og har generelt fokus på området. Det skal desuden tilføjes, at der naturligvis vil tilstræbes en overensstemmelse mellem valg af indsatsområder og den centrale finansiering jf. høring om en eventuel konvertering af Energipuljen til miljø- og energiledelse (MFU 275/2004). Udvalget har ellers ingen bemærkninger til indstillingen.

 

Med venlig hilsen

 

Søren Pind"

 

Økonomi

-

 

Miljøvurdering

-

 

Høring

-

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1, Godkendt indstilling fra MFU's møde d. 22. november 2004 (MFU 273/2004)

 

 

Mette Lis Andersen


 


Til top