Byudviklingspuljen 2005, behandling af 5. runde
Byudviklingspuljen 2005, behandling af 5. runde
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 2. februar 2005
Sager til beslutning
18. Byudviklingspuljen 2005, behandling af 5. runde
BTU 40/2005 J.nr. 444.0001/03
INDSTILLING
B ygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
at der gives tilsagn om støtte fra Byudviklingspuljen til realisering af 25 projekter og at 32 ansøgere gives afslag som beskrevet i nærværende indstilling
at midler, der tilbagefalder til
puljen, genuddeles til projekter på en venteliste.
RESUME
Byudviklingspuljen er etableret i forlængelse af "Boliger for alle – Boligpolitisk strategiplan for København Kommune 2001-2004". Borgerrepræsentationen vedtog den 16. maj 2002 at etablere Byudviklingspuljen og at tilføre puljen 45,421 mio. kr. (reguleret beløb) til fordeling i 2002-2004 (BR 253/02) "Disponering af midler fra Byudviklingspulje".
Puljens formål er at styrke lokale initiativer, som kan forbedre de eksisterende boligområder og at støtte udviklingen af lokale partnerskaber mellem københavnerne og Københavns Kommune.
Der er i 5. og sidste ansøgningsrunde frem til den 1. oktober 2004 indkommet 55 ansøgninger. Yderligere 2 ansøgninger, der tidligere er blevet indstillet til viderebehandling, blev endeligt behandlet, i alt 57 projekter. Det samlede ansøgte støttebeløb var ca. 34,6 mio. kr. eks moms.
Status for Byudviklingspuljen er, at der i de første 4
runder er disponeret støtte til projekter for i alt 34.777.000 kr. eks. moms.
Til disponering i 5. runde er 10.644.000 kr. eks. moms.
Et embedsmandsudvalg med to repræsentanter fra Økonomiforvaltningen og to repræsentanter fra Bygge- og Teknikforvaltningen har vurderet de indkomne ansøgninger. Embedsmandsudvalget anbefaler, at 26 projekter indstilles til at modtage støtte fra puljen for i alt kr. 10.644.000 kr. ekskl. moms og at 31 indstilles til afslag.
Forvaltningen foreslår, at 1 projekt danner venteliste. Ventelisteprojektet tildeles midler, såfremt midler skulle falde tilbage til puljen inden 1. juli 2005 i forbindelse med at fristen for dokumentation af medfinansiering af projekter i denne afsluttende runde udløber. Projektet er nr. 40. Grøndals Kirkeplads.
Projekterne er nærmere beskrevet i sagsbeskrivelsen. De indstillede anlægsprojekter omhandler forskønnelse, trafiksanering og anlæggelse af lege-, bevægelses- og opholdarealer – og repræsenterer således et bredt spektrum inden for Byudviklingspuljens prioriteringsområder. Til alle projekter vil der være offentlig adgang.
Den konkrete udformning af større vejprojekter på såvel
offentlige som private veje samt pladsprojekter på kommunale arealer vil
efterfølgende blive forelagt til godkendelse i
Det drejer sig om følgende projekter: 7. Knudepunktet
Frederikssundsvej og Frederiksborgvej; 16. Forskønnelse af Kronborggade og
Jægersborggade; 24. Lukning af Prinsesse Christines vej og 56. Dybbølsgade.
Baggrunden for de 31 foreslåede afslag skyldes, at arealerne ikke er offentligt tilgængelige og afslag begrundet i, at en prioritering har været nødvendig mellem kvalificerede projekter, da Byudviklingspuljen har begrænsede midler til rådighed.
De indstillede støttebeløb kan være mindre end det søgte, hvilket kan afspejle, at støtten gives til delprojekter eller at projektets budget ved projektrevision er formindsket. Støtten kan også være mindre begrundet i en prioritering af støttemidlerne. Der er således ikke uddelt større beløb end 1,8 mio. kr. til hvert projekt.
I forbindelse med denne afsluttende runde vil projekter, der modtager støtte få en frist frem til 1.juli 2005 til at fremskaffe medfinansiering og projekter vil skulle være gennemført senest 1. november 2006, således at Byudviklingspuljen kan lukkes endeligt med udgangen af 2006. Projektet på ventelisten vil skulle realiseres indenfor samme tidsperiode.
Efter uddeling af støttemidler er det planlagt at udgive en folder om projekter hjulpet på vej af Byudviklingspuljen.
Der er ændringer i den
foreliggende sag i forhold til sagen, som
SAGSBESKRIVELSE
Disponering af midler fra Byudviklingspulje
Byudviklingspuljen er skabt i forlængelse af "Boliger
for alle – Boligpolitisk strategiplan for København Kommune 2001-2004".
Borgerrepræsentationen vedtog den 16. maj 2002 at etablere Byudviklingspuljen
og at tilføre puljen 45,814 mio. kr. (reguleret beløb) til fordeling i
2002-2004 (BR 253/02) "Disponering af midler fra Byudviklingspulje".
Puljens formål er at styrke lokale initiativer, som kan forbedre de eksisterende boligområder og at støtte udviklingen af lokale partnerskaber mellem københavnerne og Københavns Kommune.
Der er i 5. og sidste ansøgningsrunde frem til den 1. oktober 2004 indkommet 55 ansøgninger. Yderligere 2 ansøgninger, der tidligere er blevet indstillet til viderebehandling, blev endeligt behandlet. Det samlede ansøgte støttebeløb blev ca. 34,6 mio. kr. ekskl. moms.
Et embedsmandsudvalg med to repræsentanter fra Økonomiforvaltningen og to repræsentanter fra Bygge- og Teknikforvaltningen har vurderet de indkomne ansøgninger. Embedsmandsudvalget anbefaler, at 26 projekter indstilles til at modtage støtte fra puljen for i alt kr. 10.644.000 mio. kr. ekskl. moms, og at 31 indstilles til afslag.
De indstillede anlægsprojekter omhandler forskønnelse, trafiksanering og anlæggelse af lege-, bevægelses- og opholdarealer – og repræsenterer altså et bredt spektrum inden for Byudviklingspuljens prioriteringsområder. Til alle projekter vil der være offentlig adgang.
Den konkrete udformning af større vejprojekter på såvel
offentlige som private veje samt pladsprojekter på kommunale arealer vil
efterfølgende blive fremlagt til godkendelse i
Projekter der indstilles til afslag begrundes med, at arealerne ikke er offentligt tilgængelige og at en prioritering har været nødvendig mellem projekterne, da Byudviklingspuljens har begrænsede midler til rådighed.
De indstillede støttebeløb kan være mindre end det søgte, hvilket kan afspejle, at støtten gives til delprojekter eller at projektets budget ved projektrevision er formindsket. Støtten kan også være mindre begrundet i en prioritering af støttemidlerne. Der er således ikke uddelt større beløb end 1,8 mio. kr.
Status for Byudviklingspuljen er
at der er efter 4. runde medfinansieret projekter svarende til disponeret
støtte for i alt 34.777.000 kr. eks. moms. Til disponering i 5. runde er derfor
10.644.000 kr. eks. moms.
Ansøgningerne udspringer næsten alle af et lokalt behov for forbedringer i nærmiljøet og repræsenterer en god bredde. 15 projekter omhandler forslag til etablering af opholds- og aktivtetspladser, 14 projekter omhandler forslag til legepladser, 6 projekter forslag til renovering af udearealer i tilknytning til skoler, 23 projekter forslag til trafikrenovering og forskønnelse med begrønning.
Blandt ansøgerne er beboerforeninger (boligselskaber og grundejerforeninger/vejlaug), skoler, institutioner, fritidsorganisationer og enkeltpersoner. Således vil der kunne etableres en række nye partnerskaber mellem Københavns Kommune og kommunens lokalområder.
Ansøgningerne fordeler sig geografisk over hele byen som
følger: Indre By/Christianshavn i alt 6 projekter; Valby/Vesterbro/Vanløse i
alt 14 projekter; Amager i alt 8 projekter; Nørrebro/Østerbro/Nordvest i alt 29
projekter; Brønshøj/Husum/Bispebjerg i alt 1 projekt.
Krav og kriterier for udvælgelse af projekter
For at kunne opnå støtte fra Byudviklingspuljen er der i
indstillingen fastlagt en række krav samt en række kriterier for udvælgelse.
Det er udvalgets opfattelse, at de indstillede projekter opfylder de krav, som er opstillet som en forudsætning for at opnå støtte. Kravene er, at projekterne skal:
· tilsigte
forskønnelse, beplantning og/eller nyanlæg
· have
medfinansiering fra lokalområdet
· ikke
kunne være gennemført uden midler fra Byudviklingspuljen
· være
gennemførlige inden for en kort tidshorisont
· fra
start have indtænkt nødvendige driftshensyn og fremtidig forankring
· have
et samlet budget på mindst kr. 50.000
· have
afklaret hvilken form for rådgivning, der skal knyttes til projektet
Det skal dog bemærkes, at flere projekter endnu
ikke har tilvejebragt tilstrækkelig medfinansiering, men det er
embedsmandsudvalgets opfattelse, at projekterne vil kunne tilvejebringe denne.
I tilfælde af manglende medfinansiering den 15. oktober bortfalder tilsagn, og
tilbageførte midler vil kunne uddeles efterfølgende i 5. ansøgningsrunde.
De fleste projekter indeholder indtil flere af de sideordnede kriterier, som ansøgningerne ønskes prioriteret efter. Prioriteringer gives til projekter, der:
· tilstræber
forskønnelse og/eller nyindretning af eksisterende legepladser, parker/torve
· gør kvarteret
mere familievenligt
· tilsigter
byøkologiske principper
· sikrer
helhedsorientering
· udføres i
områder/ved ejendomme, hvor der i forvejen er udført eller er ved at blive
udført bygningsfornyelse, samt udføres ved ejendomme, hvor der er sket eller
sker lejlighedssammenlægninger
· ligger i
kvarterløftområder og byfornyelsesområder
· omhandler
trafikal fredeliggørelse
· kan stå som et
eksempel til efterfølgelse
· ligger i
forlængelse af allerede eksisterende og vedtagne politiske handlingsplaner
indenfor de syv forvaltningsområder – herunder Folke-sundhedsplanen, Grønne
Gaderum samt aktuelle trafik og bymiljøplaner og kvarterplanerne fra
kvarterløftprojekterne
Der er indkommet 4 ansøgninger fra kvarterløftcentre, hvoraf
kun 1 er indstillet til afslag.
Indkomne
ansøgninger
1 Træer - Dortheavej
Ejerlauget Dortheavej /
Rentemestervej / Smedetoften ansøger om midler til genopretning og forskønnelse
af fortovsarealer, etablering af grønne øer og installering af ny belysning.
Belægning og udskiftning af enkelte vejtræer. I forbindelse med kvarterløft
Nord Vest er der i området omkring Utterslev torv blev udført renovering og
forskønnelse i området.
·
Private vejes genopretning og forskønnelse. I
forlængelse af Kvarterløft Nord Vests tiltag i området. Lidt udover alm.
vedligehold af privat vej. Manglende materiale. Der foreligger ikke noget
projekt.
Afslag
2 Humlebo børnehave, Brønshøj
Den selvejende institution
Humlebo Børnehave ansøger om midler til at etablere et "multifunktionelt
udeareal" på børnehavens legeplads. Eksisterende legeplads asfalt og fliser.
Ønsker sig en gård med planter, græs, pilehytter, legehuse, sandkasse og et bord.
·
Forældregruppe meget aktiv. Medfinansiering er på
plads. Der er ikke offentlig adgang.
Afslag
3 Rentemestervej, hæk ved haveforening
Nyttehaveforeningen
Utterslevdal ansøger om midler til forskønnelse af haveforeningen. Det ønskes
at fjerne det gamle hegn og hækbeplantning og opsætte nyt hegn og bøgehæk samt
2 nye låger.
·
Hæk og hegn er en del af haveforeningen, dvs. privat.
Haveforeningen medfinansierer med arbejdskraft i form af nedtagning af gammelt
hegn. Byudviklingspuljen støtter ikke hegn.
Afslag
4
Efterslægten, Rentemestervej
HF-Centeret Efterslægten,
Andelsboligforeningen AAB afd. 71 og G/F Hyrdevangen ansøger om midler til at
etablere skråparkering på græsrabatten på Rentemestervej fra Utterslevvej til
Hyrdevangen i alt 36 parkeringspladser. Der er i dag parkeringsproblemer, som
et blevet påtalt af brandvæsenet. Området huser HF-Center plus kirke og islamisk
center og har derfor et stort pres på parkering.
·
Arealet er offentligt. Parkeringsprojekt. Nedlæggelse
af eksisterende græsareal vurderes ikke at være en forskønnelse.
Afslag
5 Legeplads Enghavevej
Vuggestuen "Lønneberg"
ansøger om midler til at inddrage Den lille plads ved Tove Ditlevsens Plads i
legepladsen bag den, til en større legeplads med sandkasse gynger, vippe,
multihus og opsætning af hegn omkring legepladsen.
·
Det foreslås at der oprettes en "nøgleordning" til
adgang til projektet med omkringliggende andelsboligforeninger etc. Mangler
projekttegninger.
Afslag
6
Christianshavns Kanal bænk
Enhjørningens gårds
ejerforening ansøger om midler til at placere 6 bænke på promenadearealet på
Ovengaden neden Vandet, Hammershøis Kaj og Nicolai Eigtvedsgade. Bænken er
designet af HLT på foranledning af ejerne af ejendommene.
·
Privat byggeri på Christianshavn. Der søges om midler
til opsætning af bænke omkring en enkelt boligblok, en del af helhedsplan.
Afslag
7 Frederikssundsvej/ Frederiksborgvej
Kvarterløft Nord Vest ansøger
om midler til omlægning og forskønnelse af knudepunktet Frederikssundsvej/
Frederiksborgvej.
Omlægning af alle hjørner til
selvstændige pladser samt en renovering af hele krydset i alt opstilles 5
projekter inkl. en trafikrenovering.
Trafik og Grøn Plan Nord Vest
peger på dette sted som et indsatsområde.
·
Kvarterløft medfinansierer. Frederiksborggades
vejprofil skal ændres i nær fremtid ifølge cykelstiplanen, dette må indarbejdes
i projektet. Første etape kan støttes. Forudsætter godkendelse i Bygge- &
Teknikudvalget.
Tilsagn 1.463.000 kr. eks
moms
8
Indre By Medborgerhus
Indre By Medborgerhus,
Nansensgade netværk og en borgergruppe i samarbejde med Morgen Arkitekter
ansøger om midler til etablering af multibane på pladsen foran Indre By
Medborgerhus.
·
Projektet er en genansøgning, med et modificeret
projekt. Lokale og anlægsfonden er positivt indstillet overfor projektet, men
der er endnu ingen medfinansiering på plads. På grund af Byudviklingspuljens
begrænsede midler har det været nødvendigt at foretage en prioritering af de
mange kvalificerede ansøgninger.
Afslag
9
Klostervængets Skole
Klostervængets Skole og
Klostervængets Fritidshjem ansøger om midler til at anlægge nyt udeareal på
skolens skolegård samt en del af fritidshjemmets areal. Det nye udeareal består
af en arena med sportsbelægning, en legeskov, tribune, bakker og legesti.
Formål med udformningen er at få børnene til at bevæge sig mere fysisk.
·
Fint projekt i tråd med planer for målgruppe og
hensigt i forhold til motion etc. Der er ikke offentlig adgang til arealerne i
weekenden.
Afslag
10 Buegården legeplads V
Børneha
ven og Vuggestuen
Buegården ansøger om midler til etablering af 2. og 3. etape af den nye
legeplads. Her fjernes eksisterende ulovlige legeredskaber og erstattes af nye.
·
Apostelgården er gennemgangsrum mellem Vesterbrogade
og Mattæusgade. Område uden mange tilbud til børn og unge. Der er søgt midler i
friluftsrådet. Genansøgning. Der er endnu ikke fundet medfinansiering.
Tilsagn 158.000
kr.eks.moms
11
Sønderbro Skole
Sønderbro Skole ansøger om
midler til etablering af skolegård med fire haver. Ansøgningen er videre
bearbejdet siden sidste ansøgningsrunde. De fire haver er "bløde" skolegårde
med forskellige temaer og materialer. Skolen ligger i et boligkvarter.
·
Opfodret til at søge igen med mere udførligt projekt i
4. runde. Medfinansiering baseres på BR beslutning og ansøgninger til fonde.
Tilsagn 900.000 kr. eks
moms
12
Humleby belysning
Husejerforeningen ved
Vesterfælledvej ansøger om midler til etablering af ny gadebelysning i
kvarteret. Belysningen udskiftes til en passende i skala og oplevelse. Strømforbruget
nedsættes til 51 % af eksisterende grundbelysning.
·
Medfinansiering er husejerforenings egenkapital og
banklån. Drift og vedligehold af dekorativ belysning påtages af foreningen.
Projektet kan evt. opdeles i grundbelysning og dekorativ belysning. Særbelysning
prioriteres over grundbelysnings udskiftning.
Tilsagn 247.000 kr. eks
moms
13 Stefansgade
Kvarterløft Nørrebro Park
ansøger om midler til at behandle Stefansgade i forlængelse af Trafikplan for
Nørrebro Park kvarter.
·
Der foreligger ikke noget konkret projekt, men det
ønskes ansat en arkitekt til at tegne på beboernes ideer efter borgermøde efter
22. november 2004 - afslutning på Nørrebro Park Konkurrencen.
Afslag
14
Mjølnerparken legeplads
Lejerbo København afd. 270 –
0 Mjølnerparken ansøger om midler til etablering af midlertidig legeplads på
DSBs areal, det nedlagte baneterræn bag Mjølnerparken. Det planlægges at
anlægge multiplads til bl.a. basket.
·
Lejeaftale med DSB kører i 6 mdr. Hensigten er at de
enkelte redskaber etc. kan bruges i Mjølnerparken, når projektet ophører. Der
er et øget behov i denne bydel, da der i øjeblikket bliver renoveret udearealer
og 50 % af beboerne er børn. Det ønskes at støtte løse legepladsartikler, der
efter endt periode på DSB arealer kan flyttes og benyttes andre steder i
Mjølnerparken.
Tilsagn
170.000 kr. eks moms
15 Mjølnerparken, kunstnerstien
Lejerbo København afd. 270 –
0 Mjølnerparken ansøger om midler til etablering af en del af kunstnerstien i
Mjølnerparken på offentligt areal. Stien går igennem 4 forskellige gårdarealer,
der for nyligt er anlagt.
· &nb
sp;
Stien løber fra Tagensvej til Hothers plads. Skal
fungere som et samlende sted for aktiviteter i Mjølnerparken. Der søges ca.
400.000 hos fonde.
Afslag
16
Jægersborggade/ Kronborggade
Initiativgruppen til
forskønnelse af Jægersborggade og Kronborggade ansøger, med hjælp fra
kvarterløft Nørrebro Park, om midler til at renovere, trafiksanere og forskønne
de to private fællesveje. Der anlægges med nye belægninger i passagerne mellem
de to gader, plantes træer og organiseres parkering ved hjælp af fortovsøer.
·
Kan støttes til etableringen af passagerne imellem
Jægersborggade og Kronborggade og ensretning. Ligger i kvarterløftsområde
(Nørrebro Park), der også giver tilsagn til medfinansiering på 400.000.
Passagerne kunne give et godt løft i området. Overgangen til parken og pladsen
omkring mødet mellem Kronborggade og Hørshomlgade skal bearbejdes yderligere.
Tilsagn (fase1) 955.000
kr. eks moms
17 Amfiescene, Enhjørningen Bastion
Workshopscenen ansøger om
midler til etablering af et Amfieteater på Enhjørningen Bastion ved
Christianshavns vold/ Langebrogade.
Det ønskes at skabe en
udendørs scene til brug i sommermånederne.
·
Ideen om Amfiescenen er en del af KK pleje og
udviklingsplan for fæstningsringen. Der foreligger pt. ingen godkendelse fra
Kultuarvsstyrelsen. Genansøgning. Projektet blev støttet af Byudviklingspuljen
i 4. runde, men kunne ikke skaffe medfinansiering inden for den afsatte
tidsramme. Der er ingen medfinansiering fundet.
Afslag
18
Legeplads i den gule by - DSB
På DSB s arealer mellem baneterrænet
på Otto Busses Vej ansøger DSB salg om midler til at nedlægge en bunkers og
etablere en legeplads på stedet. Der er i dag legeplads omkring bunkeren.
·
Stedet er offentligt tilgængeligt, bunkers fjernes og
legeplads etableres.
Tilsagn 48.000 kr. eks
moms
19
Plads i Forfatterkvarteret - valby
Grundejerforeningen
Bjørnsonsvej og Strindbersvej ansøger om midler til at en plads i kvarteret.
Området er privat areal. Det ønskes at gøre det fælles areal på Karensgade til
et grønt samlingspunkt. Anlægger en grusplads, supplere legeredskaber og
beplantning samt etablere belysning og placere bænke og kampesten.
·
Stedet er offentligt tilgængeligt. Grønt tiltag med
integreret legeplads.
Tilsagn 35.000 kr. eks
moms
20
Sansehave på Assistens kirkegård
Kulturcentret Assistens
ansøger om midler til at etablere en sanse og undervisningshave på Assistens
Kirkegård på Nørrebro. Arealet på ca.
700 m2 i afd. Z ved Jagtvejen, indrettes med forskellige niveauer, stiforløb og
overraskelser. Der plantes blomster, frugter og bær.
·
Haven er offentligt tilgængelig i samme tidsrum som
kirkegården.
Tilsagn 246.000 kr. eks
moms
21
Skaterhockey – holmens idrætsplads
Skaterhockeyklubben
Copenhagen City Hustlers ansøger om midler til at etablere en godkendt
skaterhockeybane på Holmens Idrætsplads.
Anlæg består af en asfalteret
bane med fundering og bander.
·
På stedet er i dag en bane til fodbold med belægning
og bander. Skoler har ret til arealerne i skoletiden og bør høres.
Afslag
22
Nørrrebro Park
Kvarterløft Nørrebro Park
ansøger om midler til omlægning af bemandet legeplads i Nørrebro Parken.
Bygherre på projektet er Vej & Park i samarbejde med Nørrebro Park
Kvaterløft og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
·
Der foreligger ikke noget projekt.
Afslag
23
Convivendi – Enhjørningens bastion
Convivendi Instituttet og
Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem ansøger om midler til etablering
af naturlegeplads og amfiescene på Enhjørningens Bastion på Christianshavn.
- Det
ønskes at lave udearealer til en ny type institution. Der er indgået
forhandlinger med ejendom i nærheden, men endnu er institutionen ikke på
plads.
Afslag
24
Lukning af Prinsesse Christines vej
Andelsboligforeningen
Prinsesse Christinesvej 2-18 ansøger om midler til etablering af afspærring ved
lukning af Prinsesse Christines vej for biltrafik mod Amagerbrogade. I
forbindelse med lukningen plantes vejtræer til Amagerbrogade. Privat fællesvej.
·
Lukningen skal fortages så det er trafikalt
forsvarligt. Lukning vil få trafik om ad Peder Lykkes vej og væk fra 30 km/t
zonen på Prinsesse Christines vej.
Vejen kan evt. lukkes i den modsatte
ende, mod Peder Lykkes vej for at fjerne den genererende gennemkørende trafik.
En anden løsning kunne være en nedsættelse af hastigheden til 40 km/t vha.
fartdæmp.
Tilsagn
17.000 eks moms
25
Rejsbygade - Vega
Sbs i samarbejde med flere
lokale aktører ansøger om midler til at indrette og forskønne Rejsbygade.
Med nye belægninger,
belysning og udstyr ønskes det at indrette gaden, der fungerer som adgangsvej
for musikstedet Vega.
·
Privat fællesvej. Projektet er en vedligeholdelse og
forbedring af bil parkering. Der er tilkendegivelse fra beboerne om dette ønske.
Belysningen medvirker til at ordne trafikforhold i gaden.
Tilsagn 250.000 kr. eks
moms
26
Kløvermarken Smedje
Naturværkstedet Kløvermarken
ansøger om midler til etablering af jernaldersmedje/ støberi på naturværkstedet
Kløvermarken.
Smedjen kan give besøgende på
naturværkstedet indsigt i jernalderteknik for smedning og støbning. Projektet
henvender
sig til de besøgende på værkstedet.
·
Stedet er offentligt tilgængeligt. Projektet bruges
til undervisning. Er en del af institutionen. Den offentlige tilgængelighed er
begrænset idet man ikke kan "bruge" smedjen uden vejledning og under
observation.
Afslag
27
P-plads Rigshospitalets Kollegium
Beboerforeningen og
bestyrelsen på Rigshospitalets kollegium søger om midler til at anlægge en park
på en nedlagt parkeringsplads mellem kollegiet og et kommende bio-center.
·
Stedet er offentligt tilgængeligt, dog ligger det
afskærmet. Medfinansiering er på plads og elementer i projektet, som ikke kan
støttes af puljen er trukket ud af budgettet.
Tilsagn 256.000 kr. eks
moms
28
Frederikssundsvejens skole
Frederikssundsvejens skole
ansøger om midler til at etablere et anlæg til byidræt og leg på Frederikssundsvejens
skoles udearealer.
·
Medfinansieres af Elevfond, kvarterløft NV, midler fra
skolens budget og mangler pt.100.000 fra andre fonde og forventet tilskud fra
Legepladspuljen. Kan støttes med rammebeløb.
Tilsagn 990.000 kr. eks
moms
29 Øster Farimagsgade Skole
Skolegårdsudvalget på Øster
Farimagsgade ansøger om midler til at forskønne ankomstarealet ved Farimagsgade
skole. Teknikskabe samles og flyttes hegn og cykelstativer fjernes, belægning
skiftes. Der laves planterhuller til træer og rådhusvin plantes på facade og
etableres lyskunst.
·
Kan ikke medfinansiere, søger Tuborg om 10.000.
Afslag
30 Jesper Brochmands Plads
Pladsudvalget i
andelsforeningen A/B JoJo ansøger om midler til etablering af plads på et
blindt stykke af Jesper Brochmands gade op til Hans Tavsens Park. Pladsen
består af en oval betonplint, som omkranser en grusflade samt træer.
·
Nørrebro Park Kvarterløfts-område.
Lejlighedssammenlægninger og byfornyelse i området. Afslag fra Realdania. Genansøgning.
Ligger ved indgangen til Hans Tavsens Park. På grund af Byudviklingspuljens
begrænsede midler har det været nødvendigt at foretage en prioritering af de
mange kvalificerede ansøgninger.
Afslag
31 Tranevej
Vejlaughet Tranevej ansøger
om midler til at forskønne den private fællesvej og regulere parkeringen.
Forskønnelsen skal ske ved at etablere grønne områder, bænke og ændre
belysningen på vejen. En hævet plads i vejen skal fungere som bump og nedsætte
gennemkørselshastigheden. Pullerter og bede forhindrer ulovlig parkering der
spærrer for udsynet. Vejen ensrettes og forskønnes.
·
Der foreligger tegninger og tilbud fra Vejservice
København (KTK). Projektet har fået tilsagn om 200.000 fra vejpuljen. Resten af
medfinansiering betales af ejere, fordelt efter facadelængde.
Tilsagn 450.000 kr. eks
moms
32 Containeridræt
Folkesundhed København,
sundhedsforvaltningen søger om midler til at etablere to idrætscontainere i
henholdsvis Mjølnerparken på Nørrebro og på Øresundsvej på Amager. Formålet med
containerne er at få unge uden for foreningslivet i gang med at dyrke idræt.
·
I 4. runde blev et lignende projekt støttet og det
ønskes at se en effekt af denne støtte inden der gives til yderligere
containere Der søges om midler til medfinansiering ved andre puljer.
Byudviklingspuljen kan ikke støtte projekter i andre forvaltninger – se folder
om byudviklingspuljen.
Afslag
33 Plads ved Søllerødgade
Foreningen Søllerødgade
forskønnelse ansøger om midler til trafikdæmåning og forskønnelse af plads ved
Vedbækgade, Nordbanegade og Søllerødgade. Det ønskes at bearbejde pladsen i en
stil med Søllerødgades forskønnelse.
·
Der er givet tilsagn i tidligere runder til
forskønnelse af Søllerødgade, Holtegade og Julius Bloms gade i området.
Projektet er en afslutning af herpå.
Tilsagn 148.000 kr. eks
moms
34 Nattergalevej
Ejerforeningen Nordre Vænge
ansøger om midler til at skabe et grønt opholdsrum for bydelens beboere på
Nattergalevej mellem Vibevej og Mågevej. Der etableres bump og omlægges
fortovsareal. Træer skiftes ud og suppleres.
·
Privat fællesvej. Der foreligger medfinansiering fra
Kvarterløft. Der ønskes indkøbt 50 træer til 500 m vej med eksisterende træer
og forhaver. Der mistes pladser ved parkeringsomlægning. Træer kan ikke støttes
da de skal udskifte udgåede eksisterende træer og ikke et nyt tiltag. Trafikdæmpende
foranstaltninger kan støttes .
Tilsagn 43.000 kr. eks
moms
35 Torv ved Esromgade
Esromgade Fredensborggade
Gadeforening ansøger om midler til etablering af opholdsplads og trafikdæmpning
i mødet mellem de to gader. Søger til fire projekter.
·
Søgte i 4. runde med et større projekt. Asminderødgade
ligger op til Fredensborggade. Der er ønske om at samarbejde for at få
projekterne til at spille sammen. Der foreligger 4 forskellige del-projekter
til ansøgningen. Kan evt. støtte enkelte af projekterne. Træer kan ikke plantes
som tegnet, men bør have fortovsøer og koster p-pladser.
Tilsagn 773.000 kr. eks
moms
36 Fodgolf Fælledparken
Fodgolf I/S ansøger om midler
til at etablere en fodgolf-bane i Fælledparken. En 18 hullers bane fylder ca.
det samme som en fodboldbane. Fodgolf er som at spille minigolf med en fodbold.
Banen stilles op i Kristi
Himmelfarts ferien og en uge i sommerferien.
·
Sjov motion. Byudviklingspuljen støtter desværre ikke
midlertidige aktiviteter.
Afslag
37
Solbakken legeplads
Forældre og beboere på D.S.I.
kollegiet Solbakken ansøger om midler til at etablere en legeplads ved
kollegiet. Legepladsen er offentligt tilgængelig og iværksat af beboere på
kollegiet. Kollegiet medfinansierer
og forældre arbejder.
·
Projektet er sat i gang i juli måned.
Byudviklingspuljen støtter ikke projekter, der allerede er sat i gang eller
kunne være gennemført uden midler fra puljen.
Afslag
38
Discgolf i Valbyparken
Disc golf udvalget i
Københavns Frisbee Klub ansøger om midler til at etablere yderligere 6 huller
udover de eksisterende 12 huller i Valbyparken. De ønsker en bane til at
afholde mesterskaber.
·
Det anbefales, af myndighed og forvaltning, at der
ventes på evaluering af de allerede opsatte kurve. Genansøgning.
Afslag
39
Frejasgade
A/B Thorsborg ansøger om
midler til at forskønne et trekantsområde ved mødet Frejasgade og Thorsgade.
·
Der foreligger ikke noget tegningsmateriale på
projektet. Projektet forekommer underbudgetteret.
Afslag
40 Grøndal Kirkeplads
Grøndal sogn Menighedsråd
ansøger om midler til etablering af en samlet plads foran kirken. På grunden
eksisterer i dag bunkers og en gennemkørselsvej med adgang til kirken. Det
ønskes at skabe en samlet plads med en hævet græsø. Der plantes træer og afskærmes
mod trafikken med bl.a. terrænspring i den hårde belægning.
·
Pladsen er blandet offentligt og privat areal.
Projektet har søgt støtte tidligere. Ligger mellem to store færdselsårer og vil
først og fremmest give en plads til Grøndalskirken. På grund af
Byudviklingspuljens begrænsede midler har det været nødvendigt at foretage en
prioritering af de mange kvalificerede ansøgninger.
Venteliste (1.800.000 kr.
eks moms)
41 Bremensgade
A/B Nyrnberggården ansøger om
midler til forskønnelse af Bremensgade, Breslaugade og Trægården. Omlægning af
fortove, plantning af vejtræer, cykelstativer og asfalt og brønde.
·
Andre veje i området er sat i stand.
Byudviklingspuljen kan støtteprojekt på private fællesveje med op til 25 % af
anlægsbeløb.
Tilsagn 400.000 kr. eks
moms
42 Apostelgården
Bestyrelsen for Apostelgården
ansøger om midler til at opstille 3 borde og 9 bænke i den åbne gårdhave
Apostelgården. Saxogade går igennem gårdområdet, der på den måde er offentligt
tilgængeligt.
·
Stedet er offentligt tilgængeligt, dog bliver bænke og
borde opsat i dette gårdrum til meget privat brug.
Afslag
<
i style='mso-bidi-font-style:
normal'>43 Pommernsgade
Vejlauget for Pommernsgade
ansøger om midler til omdannelse af Pommernsgade. Det ønskes at etablere et nyt
vejprofil for at kunne etablere private forhaver til ejendommene. En evt.
ensretning af gaden på tænkes.
·
Privat fællesvej. Projektet vil forskønne vejen og
gøre den grøn og stille. Beboerne på vejen vil få mest ud af projektet. Der er ikke rigtig plads til projektet. Der
kunne evt. laves et projekt hvor gaden blev til opholds- og legeområde med
grønne facader. Byudviklingspuljen kan ikke støtte etablering af private haver.
Afslag
44
Valby Børneasyl
Forældrebestyrelsen i Valby
Børneasyl ansøger om midler til etablering af en sikker og udfordrende
legeplads. Der indrettes forskellige miljøer på den lille legeplads. Der opsættes
lege og klatreredskaber, gyngestativer, vippejolle etc.
·
Institutionens legeplads er tilgængelig for kvarterets
børn udenfor institutionens åbningstid, også i weekenden. Der foreligger tilbud
fra rådgiver samt projekt. Institutionen har medfinansiering.
Tilsagn 215.000 kr. eks
moms
45
Rådmandsgade skole
Rådmandsgade skole ansøger om
midler til at udbygge og udvikle skolegården. Skolen ligger i et socialt
belastet kvarter, mellem Nørrebro og Bispebjerg station. Skolegården ønskes
indrettet med multiarena, sommerstue (pavillon), labyrint, klatrepyramide og løbebånd
langs skellet.
·
Skolen har 480.000 fra "asfalt til oase" til
medfinansiering. Skolen er offentligt tilgængelig.
Tilsagn 769.000 kr. eks
moms
46
Kirkestien Brønshøj/ Vanløse
GF Kirkestiens Villakvarter
ansøger om midler til opretning af fortove og kantsten i forbindelse med
etablering af to legegadezoner på deres veje. Disse etableres ved at hæve et
areal i formen af en fisk og tilføje beplantning og opholdsmuligheder.
·
Projektet er gået i gang. Der søges til del af
projektet, som omhandler opretning af fortove og kantsten, som
Byudviklingspuljen ikke kan dække. Private fællesveje kan ikke støttes med
højere end 25 % af anlægssummen. Der er ikke noget trafikale problemer i
saneringen.
Tilsagn 213.000 kr. eks
moms
47
Nokken
Haveforeningen Nokken ansøger
om midler til anlæg af opholds og legeplads på strandengen foran H/F Nokken,
renovering af Nokkens offentlige veje samt skiltning af Nokkens veje og stier.
Der ønskes tilskud til at
færdiggøre en boldbane på strandengen foran Nokken samt opsætning af skilte til
at guide de mange cyklister gennem området.
·
Nokkens veje og stier er private fællesveje.
Strandengen foran Nokken er Vej & Parks areal. Der foreligger ikke noget specifikt
projekt, men ideer til forbedringer i området. Der ønskes hjælp til at
færdiggøre et allerede påbegyndt projekt. Byudviklingspuljen giver ikke tilskud
til igangsatte projekter og vedligehold af privat vejareal.
Afslag
48
Flydende Park
Supertanker ansøger om midler
til etablering af en f
lydende park i Københavns havn. Parken består af 4 flåder
a 98 m2, i alt en grundflade på 392 m2 og et brugsareal på 784 m2. To flade
pontoner og to indeholdende opholdsrum og faciliteter. På disse sås græs og
etableres opholdsteder.
·
Spændende projekt, der siden sidste ansøgningsrunde er
blevet bearbejdet betydeligt. Der er ansøgt om midler i Realdania, Carlsberg
etc. og lavet aftale med Kbh. Havn, der har bevilget foreløbig 2 års fri
vandleje. På grund af Byudviklingspuljens begrænsede midler har det været
nødvendigt at foretage en prioritering af de mange kvalificerede ansøgninger.
Afslag
49
Gerbrand skolen
Skolebestyrelsen på
Gerbrandskolen ansøger om midler til at optimere legearealer bag
Gerbrandskolen, til gavn for elever og nærmiljø. Der plantes træer, laves et
kuperet terræn og en stor del af arealet asfalteres.
·
Skolen ønsker at medfinansiere med egne midler i
henhold til BTU. Der udover søges om midler hos diverse fonde. Der er allerede
bevilget penge til en bane ved siden af arealet, fra legepladspuljen.
Tilsagn 488.000 kr. eks
moms
50 Drejervej
Københavns Kristne
Kulturcenter ansøger om midler til renovering af fortove og vej på Drejervej.
·
Vejen bag Frederikssundsvej/ Frederiksborgvejkrydset.
Privat fællesvej. Byudviklingspuljen kan ikke støtte vedligeholdelse af private
fællesveje. Der ligger en skole på vejen. Området er under udvikling –
kvarterløft. Der foreligger ikke noget projektmateriale.
Afslag
51
Sundbyvester Plads Blomster
Foreningen Sundbyvester Plads
ansøger om midler til opstilling af krukker med blomster på Sundbyvester Plads.
Krukkerne stilles op i to grupperinger og giver således et mere beskyttet areal
herimellem.
·
Der har tidligere været henvendelse til Vej & Park
angående op stilling af krukker på Sundbyvester Plads og
Afslag
52
Thoravej
Lokalsammenslutningen Tinget
ansøger om midler til forskønnelse og trafikdæmpning af Thoravej, privat
fællesvej. Det ønskes samtidig at anlægge 3 små økologiske byhaver. Parkeringen
reguleres med fortovsudvidelser hvorpå der forskønnes på forskellige måder.
Træer, græs, sten, blomster, skulpturer, papirkurve etc. Projektet skal sætte beboerne
i gang med at videreudvikle vejen.
·
Kvarterløftsområde. Vejen er meget brugt af tung
trafik. Der er søgt midler i "på vej puljen".
Tilsagn 54.000 kr. eks
moms
53
Provstevej
Lokalsammenslutningen Tinget
ansøger om midler til forskønnelse og trafikdæmpning af Provstevej, privat
fællesvej. Parkeringen reguleres med fortovsudvidelser hvorpå der forskønnes på
forskellige måder. Træer, græs, sten, blomster, skulpturer, papirkurve etc.
Projektet skal sætte beboerne i gang med at videreudvikle vejen.
·
Kvarterløftsområde. Vejen er meget brugt af tung
trafik. Det er et nyt opstartet beboernetværk, som starter. Der er søgt midler
i "på vej puljen".
Tilsagn 48.000 kr. eks
moms
54 Hiort Lorenzensgade
Vejlauget ved Åen ansøger om
midler til at opsætte cykelstativer på Hiort Lorenzensgade og Krügersgade.
Ejere, Gårdlaug og Vejlaug medfinansierer.
·
Der ønskes i alt 110 ekstra cykel parkeringspladser.
Der nedlægges parkeringspladser. Projektet er påbegyndt af vejlavet.
Byudviklingspuljen kan ikke støtte projekter, der er sat i gang.
Afslag
55 Meinungsgade Legeplads
Legeplads til institution i
belastet område ved Assistens kirkegård
- Genansøgning.
Hårdt tiltrængt område. Legeplads med offentlig adgang.
Tilsagn 167.000 kr. eks
moms
56 Dybbølsgade
Øvre Dybbølsgade Gadelaug og
Vester Gror har i tidligere runde ansøgt om midler til etablering af grønne øer
i Dybbølsgade mellem Sønder Boulevard og Ingerslevsgade. Gruppen har i
samarbejde med Vej & Park udarbejdet et revideret forslag. Projektet indeholder
opholdspladser mellem bede på sol-hjørnerne og oprydning i cykelparkeringen.
·
Projektet er nu arbejdet frem til et principielt
forslag, som Vej & Park kan bakke op om.
Tilsagn 1.141.000 kr. eks
moms
57
Høje Torv
Projekt fra tidligere runde,
indstillet til viderebehandling. Offentlig plads på taget af Varehuset Magasins
bygning ved Kongens Nytorv.
·
Projektet vurderes ikke sandsynligt at kunne
gennemføres inde for puljens tidsramme som følge af manglende tilvejebragt
medfinansiering. På grund af Byudviklingspuljens begrænsede midler har det
været nødvendigt at foretage en prioritering af de mange kvalificerede
ansøgninger.
Afslag
Med indstillede projekter fra 5. ansøgningsrunde på 10.644.000
kr. eks. moms, er der disponeret i alt 45.421.000 kr. eks. moms (I alt afsat
for alle runder 45.421.000 kr. eks. moms.)
Tilsagn om støtte i 1. runde er givet af
Fra tidligere runder er tilbageført midler til puljen fra
projekter, der enten helt eller delvist ikke har kun
net skaffe medfinansiering
således, at det samlede disponerede beløb er 34.777.000 kr. som anført i sagsbeskrivelsen
i nærværende indstilling.
Byudviklingspuljen
forventes at have positiv konsekvens for miljøet. Det er ikke fundet relevant
at vurdere ansøgningernes miljøkonsekvenser hver for sig eller samlet på
projektstadiet. Projekterne skal overholde en række miljøkrav - som beskrevet i
retningslinjerne i den af Borgerrepræsentationen vedtagne Miljøorienteret Byfornyelse og Nybyggeri, Bygge- og Teknikforvaltningen 2001, som er forpligtende for alt byggeri,
der støttes af Københavns Kommune. For at skærpe overholdelsen skal projekterne
fremsende en Tro & Love erklæring, der beskriver hvorledes projektet har
overholdt kravene. Det indskærpes overfor projekterne, at en misligholdelse af
miljøkravene kan medføre inddragelse af støtten.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Ansøgninger til Byudviklingspuljen, april 2004.
Bilag 2: Prioritet venteliste