Mødedato: 01.09.2004, kl. 14:00

Frie midler i budget 2004

Frie midler i budget 2004

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 1. september 2004

 

 

Sager til beslutning

 

5.      Frie midler i budget 2004

 

BTU 403/2004  J.nr. 1410.0001/03

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

 

at der af forvaltningens frie midler afsættes 7,2 mio. kr. til vejvedligeholdelse som beskrevet i indstillingen,

 

at der af forvaltningens frie midler afsættes 0,5 mio. kr.. til undersøgelserne af vejforbindelsen mellem Kalkbrænderihavnsgade og Lyngbymotorvejen

 

at der af forvaltningens frie midler afsættes 1,0 mio. kr. til et pilotprojekt vedrørende bygningsregistrering i Mimersgade- og Øresundsvejkvarteret.

 

 

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der af investeringspuljen fra merprovenu ved ejendomssalg (budgetforliget) reserveres 45,4 mio. kr. til dækning af merudgifter til politisk allerede vedtagne projekter som beskrevet i indstillingen.

 

RESUME

Regnskabet for 1. halvår 2004 giver grundlag for, at Bygge og Teknikforvaltningen indstiller, at der afsættes yderligere 8,7 mio. kr. til anvendelse på driftsområdet i 2004.

Midler foreslås anvendt til at forstærke vedligeholdelsesindsatsen på veje, forundersøgelse af vejforbindelsen mellem Kalkbrænderihavnsgade og Lyngbymotorvejen, analyse af byrumskvalitet for "Vestamager  Bykvarter" samt et pilotprojekt vedrørende bygningsregistrering i Mimersgade- og Øresundsvejkvarteret.

Bygge- og Teknikforvaltningen kan endvidere konstatere, at der ikke er fuld bevillingsmæssig dækning for en række projekter, der i øvrigt er principbesluttet politisk. Det drejer sig om miljøzoner for tung trafik, Ringbane-projektet samt overtagelse af veje og parker i Ørestad. Samlet set er der tale om merudgifter for ca. 45,4 mio. kr. og Bygge- og Teknikforvaltningen anbefaler, at der tilvejebringes dækning under budgetforligets investeringspuljen.

Bygge- og Teknikudvalget behandlede den 11. august et forslag til anvendelse af frie midler i forvaltningen på baggrund af regnskabsprognosen efter 1. kvartal, og herunder indstillede forvaltningen, at der reserveredes 2,5 mio. kr. til gennemførelsen af en fjernbusterminal ved Polititorvet, såfremt Trafikministeriet giver tilladelse hertil. Vej & Park har efterfølgende rettet henvendelse til Trafikministeriet, der skriftligt har oplyst, at de forventer sagen afklaret inden jul.

 


SAGSBESKRIVELSE

I forbindelse med fremlæggelse af Regnskabet for 1. halvår 2004 blev der indstillet at der samlet blev disponeret yderligere 12,0 mio. kr. til driftsområdet. Der var før sommerferien disponeret 3,0 mio. kr. I dette skøn over frie midler var indlagt en hvis forsigtighed, idet resultatet reelt var et nettooverskud på 25 mio. kr. når der var korrigeret for 10 mio. kr. der må betegnes som midler der bør overføres til 2004. Det er Bygge- og Teknikforvaltningens vurdering, at denne sikkerhedsmargin kan nedsættes betydeligt, da der vurderes at være sikkerhed om det forventlige økonomiske resultat. Dette giver grundlag for, at Bygge og Teknikforvaltningen indstiller, at der afsættes yderligere 8,7 mio. kr. til anvendelse på driftsområdet i 2004.

Forvaltningen foreslår midlerne anvendt som følger, idet der i bilag 1 er vist en samlet oversigt over mulige anvendelser på vej- og parkområdet.

 

Vejvedligehold                                                                                  7,2 mio. kr.

På vejvedligeholdelsesområdet kan Vej & Park gennemføre arbejder fordelt på fornyelse af slidlag, retablering af parkeringsbåse og opretning af kantsten

Vej & Park har bl.a. i forbindelse med drøftelserne af budget 2005 påpeget vejenes dårlige tilstand, og behovet for at intensivere vedligeholdelsen af de kommunale veje. En tilførsel af yderligere midler til vejområdet i 2004 vil virke forebyggende i forhold til yderligere nedbrydning, og derved reducere driftsomkostningerne til akut­arbejder i de kommende år. Projekterne vil endvidere sikre beskæftigelse i KTK. Endeligt opnås en miljøforbedring ved at forlænge den igangsatte omlægning af Vigerslevvej med støjreducerende asfalt.

Det skal bemærkes, at omlægning af slidlag  skal igangsættes senest omkring 1. september 2004, da arbejderne er vejrafhængige og skal afsluttes 1. oktober.

Konkret drejer det sig om:


Slidlag                                                                          3,6 mio. kr.

Vigerslevvej                                                                  1,0 mio. kr.
Krydset Folehaven/Gammel Køge Landevej             1,6 mio. kr.
Bagerstræde                                                                  0,5 mio. kr.
Alsgade                                                                          0,2 mio. kr.
Angelgade                                                                     0,1 mio. kr.
Dannevirkegade                                                            0,2 mio. kr.

Retablering af parkeringsbåse/længdeparkering                       2,0 mio. kr.

Vedligeholdelsen af parkeringsarealer har hidtidigt været prioriteret lavt til fordel for andre vedligeholdelsesarbejdet. Det må imidlertid konstateres, at parkeringsarealerne langs kørebanen på Frederikssundsvej er i en meget ringe stand. En reparation af parkeringsarealerne er ønskelig både af æstetiske og sikkerhedsmæssige grunde.

        Frederikssundsvej udvalgte strækninger,                                2,0 mio.kr.


Opretning af kantsten,                                                                     1,6 mio. kr  

Der er problemer med nedsunkne kantsten i store dele af Middelalderbyen. Både last- og personbiler kører ofte op på kantstenen, fordi gaderne er så smalle, og adski llige steder er kantstenen sunket ned i niveau med kørebanen.

        Studiestræde (Vester Voldgade til Larsbjørnsstræde),         0,5 mio. kr..

        Skt. Peders Stræde,                                                                                        1,0 mio. kr..

        Lille Kannikelstræde,                                                               0,1 mio. kr..

 

Vejforbindelsen mellem Kalkbrænderihavnsgade og Lyngbyvejen 0,5 mio. kr.

I forbindelse med de politiske drøftelser vedr. aflastning af boligområder for gennemkørende biltrafik er der taget initiativ til etablering af en vejforbindelse mellem Kalkbrænderihavnsgade og Lyngbyvejen. Arbejdet udføres i et samarbejde mellem Københavns Havn, Trafikministeriet, Økonomiforvaltningen og Bygge- og teknikforvaltningen. Arbejdet er anslået til ca. 3 mio. kr., hvoraf Bygge og teknikforvaltningen skal betale 0,5 mio. kr.

 

Pilotprojekt vedrørende bygningsregistrering i Mimersgade- og Øresundsvejkvarteret                                                                                                             1,0  mio. kr.

De begrænsede midler til offentlig byfornyelse indebærer behov for bedre prioriteringsværktøjer og beslutningsgrundlag i forbindelse med bygningsforbedring m.v. På denne baggrund foreslås gennemført et pilotprojekt i Mimersgade- og Øresundsvejkvarteret, der netop har modtaget reservation fra Erhvervs- og Boligstyrelsen til områdefornyelse.

Pilotprojektet omfatter en visuel bygningsregistrering af alle 1.100 bygninger i de to kvarterer både med hensyn til bygningernes udvendige tilstand og deres arkitektoniske kvalitet. Projektet er dermed også en ajourføring og udvidelse af områdernes bygningsregistrant i byatlasene fra henholdsvis 1996 og 1992.

Registreringen indebærer etablering af en database indeholdende de skematiske vurderinger samt digitale fotos af alle bygninger og relevante bygningsdetaljer. Undersøgelsen – der bl.a. indebærer behov for 3-4 midlertidige, kortvarige ansættelser samt indkøb af udstyr og database – søges tilrettelagt således, at resultatet kan foreligge i februar 2005 og indgå i arbejdet med de to områders byfornyelsesprogrammer, der inden 1. marts 2005 skal fremsendes til Erhvervs- og Boligstyrelsen for at udnytte den meddelte reservation af statslige midler. Pilotprojektet forventes at kunne gennemføres for 900.000 kr.

De tilvejebragte digitale facadefotos forventes i øvrigt i de 2 områder at kunne sammenkobles med den foreliggende 3-dimensionale bymodel, således at debatten om og behandlingen af den bredere fysiske forbedringsindsats i områderne kan ske på et nyt og mere tidssvarende grundlag end de hidtidige kvarterløft.

Udover at indgå i den kommende prioritering af byfornyelsesindsatsen i de 2 områder giver pilot-projektet grundlag for at vurdere, hvad det i givet fald vil kræve at gennemføre en lignende arkitektonisk (og i visse områder tilstandsmæssig) vurdering af samtlige bygninger i kommunen som opfølgning på byatlasvurderingerne og for at forbedre grundlaget for såvel lokalplanlægning og byggesagsbehandling som bygningsforbedring og varetagelsen af byens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.

 

Ikke-finansierede anlægsprojekter/anlægsudgifter                                        45,4 mio. kr.

Bygge- og Teknikforvaltningen må konstatere, at der ikke er fuld bevillingsmæssig dækning for en række projekter, der i øvrigt er principbesluttet politisk. Det drejer sig om:


Miljøzoner (2004, 2005)                                                                    7,5 mio. kr.

Det forventes, at Justitsministeriet inden for nærmeste fremtid vil godkende forsøget vedr. krav om partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer mm., hvorefter organisering og gennemførelse skal sættes i værk. Projektet forventes således at forløbe i 2004 og 2005.


Ringbanen (2005)                                                                             18,4 mio. kr.

I forbindelse med, at Ringbaneprojektet er på vej ind i sin afsluttende fase (påbegyndelse af anlæg af den sidste station Ny Ellebjerg) har der vist sig finansieringsbehov, som ikke kan dækkes af de oprindelige bevilgede midler under "TAP" (65 mio. kr.) og "Trafik og nye boligområder" (10 mio. kr.).

Overenskomsten vedr. Ringbanen blev forhandlet og indgået mellem Økonomiforvaltningen og den daværende Banestyrelse, og Vej & Park fik efterfølgende til opgave at gennemføre Københavns Kommunes andel af projektet. De forventede udgifter i forbindelse med projektet er givet som rammeløft i forbindelse med Trafikafviklingspuljen. BaneDanmark har meddelt, at som følge af ændret praksis skal projektet (og dermed de medfinansierende interessenter) også pålignes "Tidlige faseomkostninger". Denne oplysning er kommet så sent i projektet, at mulighederne for at spare i de enkelte stationsprojekter var forpasset, og der er derfor ikke dækning for beløbet i den afsatte ramme til projektet, der blev aftalt mellem Økonomiforvaltningen og Banestyrelsen.

Ringbanen, tidlige faseomkostninger (2005)                                  6,4 mio. kr.

Midlerne til finansiering af Københavns Kommunens andel af Ringbaneprojektet (65 mio. kr.) er i 2000-priser, hvilket betyder, at der opstår behov for at finansiere de indeksreguleringer af anlægsomkostningerne, som BaneDanmark foretager i overensstemmelse med den indgående overenskomst. Pris- og lønreguleringen af de afsatte midler har kun i begrænset omfang sik ret dækning for prisudviklingen

Ringbanen finansieringsbehov Flintholm St. (2005)                                            4,0 mio. kr.

Ringbanen finansieringsbehov øvrige stationer (2005)                 5,0 mio. kr.

Efter flere besparelsesrunder foreligger der nu et minimumsprojekt for Ny Ellebjerg (24.36 mio. kr.), der koster ca. 1 mio. kr. mere end det foreliggende restbudget.

Ringbanen finansieringsbehov Ny Ellebjerg (2005)                      1,0 mio. kr.

 

Ørestad (2005)                                                                                  19,5 mio. kr.

På baggrund af Bygge- og Teknikudvalgets beslutning, om, at etableringen af Otto Baches Allé skal fremmes mest muligt, er det nødvendigt at tilvejebringe finansiering af projektet.

Otto Baches Alle (2005)                                             4,5 mio. kr.

Herudover vurderes det, at Ørestadsselskabets seneste udspil til forlig om uenighederne om finansiering af anlæg og drift i Ørestad kan påføre Københavns Kommunen en engangsudgift på ca. 15 mio. kr., og forvaltningen er ikke kompenseret for beløbet, idet det ikke indgår i grundlaget for etableringen af Ørestaden som Økonomiforvaltningen aftalte det med Ørestadsselskabet.

Engangsudgifter i forbindelse med forlig                  15 mio. kr.

 

Fjernbusterminal

Bygge- og Teknikudvalget behandlede den 11. august et forslag til anvendelse af frie midler i forvaltningen på baggrund af regnskabsprognosen efter 1. kvartal, og herunder indstillede, at der reserveredes 2,5 mio. kr. gennemførelsen af en fjernbusterminal ved Polititorvet, såfremt Trafikministeriet giver tilladelse hertil, idet Trafikministeriet tidligere har trukket tilladelsen tilbage efter anke fra politiet. Vej & Park har efterfølgende rettet henvendelse til Trafikministeriet, der skriftligt har oplyst, at de forventer sagen afklaret inden jul. Såfremt afgørelsen går kommunen imod, vil forvaltningen fremkomme med en separat indstilling om midlernes alternative anvendelse.

 

Økonomi

I forbindelse med fremlæggelse af Regnskabet for 1. halvår 2004 blev der indstillet at der samlet blev disponeret yderligere 12,0 mio. kr. til driftsområdet. Der var før sommerferien disponeret 3,0 mio. kr. I dette skøn over frie midler var indlagt en hvis forsigtighed, idet resultatet reelt var et nettooverskud på 25 mio. kr. når der var korrigeret for 10 mio. kr. der må betegnes som midler der bør overføres til 2004. Det er Bygge- og Teknikforvaltningens vurdering, at denne sikkerhedsmargin kan nedsættes betydeligt, da der vurderes at være sikkerhed om det forventlige økonomiske resultat. Dette giver grundlag for, at Bygge og Teknikforvaltningen indstiller, at der afsættes yderligere 8,7 mio. kr. til anvendelse på driftsområdet i 2004.

Bygge- og Teknikudvalget økonomiske ramme gives til to bevillingsområder – drift og anlæg – Bygge- og Teknikudvalget kan indenfor driftsområdet selvstændigt flytte midler mellem enheder og funktioner. Det er formålstjenstligt at omplaceringen også sker budgetmæssigt, således at regnskab svarer til korrigeret budget. Det er dermed indstillingen at nedenstående midler, der er redegjort nærmere for i budgetopfølgningen af 11. august 2004, omplaceres fra områder med forventet mindreforbrug til de i denne indstilling anførte områder. Det foreslås dog, at der ikke omplaceres midler til RIA, men at der i forvaltningens reserve under Sekretariatets reserveres midler til dækning af underskuddet. Sammensætningen af det forventede mindreforbrug fremgår overordnet af følgende:

Enhed

Forv. afv.
(mio. kr.)

Bemærkninger

"frie midler"
(mio. kr.)

Sekretariatet

-21,0

I dette beløb indgår følgende reserveringer:

-    5 mio. kr. til pulje om nedlæggelse af p-pladser

-    2 mio. kr. til budgetreserve til vinterberedskab

-14

Plan &
Arkitektur

-0,7

Skøn, der endnu kan afvige.

0

Byggeri &
Bolig

-15,0

Merindtægter byggesagsarbejder. Der har historisk været visse udsving på dette område. Underskud i tidligere år er dækket af Bygge- og Teknikforvaltningen som helhed. I perioden 1998-2003 har der samlet været et underskud på 0,7 mio. kr., der dog dækker over at 2003 er det eneste år hvor der har være merindtægter. 

-15,0

Parkering
København

-3,0

Ved mer-/mindreindtægter udover 2,0 deles afvigelse med Økonomiforvaltningen

-2,5

Københavns Kirkegårde

-2,1

Skal ses i sammenhæng med forventet merforbrug under anlægsområdet.

0

RIA

6,3

Forventet underskud, der dækkes af Bygge- og Teknikforvaltningens samlede ramme.

6,3

Plan & Arkitektur, byfornyelse

-7,7

Byfornyelse er efter aftale isoleret fra Bygge- og Teknikforvaltningens øvrige økonomi

0,0

KTK

45,2

KTK er efter aftale isoleret fra Bygge- og Teknikforvaltningens øvrige økonomi

0,0

Samlet

2,1

 

25,2

 

 

Disponeret efter budgetopfølgningen

12,0

 

 

Råderum

13,0

 

 

Indstillet anvendt

8,7

 

Bygge- og Teknikforvaltningen kan endvidere konstatere, at der ikke er bevillingsmæssig dækning for en række projekter, der i øvrigt er principbesluttet politisk. Samlet set er der tale om merudgifter for ca. 45,4 mio. kr. og Bygge- og Teknikforvaltningen anbefaler, at der tilvejebringes dækning under investeringspuljen.

Miljøvurdering

-

Høring

-

Andre konsekvenser

-

BILAG VEDLAGT

Notat af 26. august 2004 " Finansieringsbehov og ønsker 2004/05 i Vej & Park"

 

 

 

Mette Lis Andersen


 


Til top