Mødedato: 01.06.2005, kl. 14:00

Udvikling af en belysningsstrategi for København - 'BYENS LYS'

Udvikling af en belysningsstrategi for København - 'BYENS LYS'

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 1. juni 2005

 

 

Sager til beslutning

 

9.      Udvikling af en belysningsstrategi for København - 'BYENS LYS'

 

BTU 332/2005  J.nr. 66/0004/05

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge og Teknikudvalget godkender,

at forvaltningen igangsætter et projekt med det formål, at udvikle en belysningsstrategi for København

 

RESUME

Halvdelen af årets timer ligger byen i mørke. Som storbymennesker navigerer og orienterer vi os derfor i disse timer efter belysningens fikspunkter. Det giver byens lyssætning en central rolle for borgernes oplevelse af tryghed, stemning og dynamik. Men belysningen kan også profilere og styrke byens egenart og identitet ved at understøtte byens struktur samt iscenesætte og stimulere oplevelsen af byens kulturelle og historiske værdier. Endelig vil det visuelle indtryk af byens natlige profil og udtryk være af stor betydning for byens position i forhold til den internationale konkurrence om turisme, erhverv og investorer.

Hvor gadebelysningen dirigerer bevægelsen gennem vejnettets hierarki, er lyset fra husenes facader og vinduer med til at afgrænse byrummet og give orientering. Lysreklamer skaber storbystemning i trafikale knudepunkter, og for fodgængere er oplyste butikker en vigtig del af byrummet om aftenen, ligesom belyste pladser og bygninger kan tjene som orienteringspunkter og vartegn. Traditionelt har belysning været behandlet som en teknisk disciplin, der primært tjente trafikale behov. Der har været anvendt mindre opmærksomhed på belysningens æstetiske muligheder. Gennem realisering af en belysningsstrategi er det hensigten, at samspillet mellem byens gadebelysning og andre lyssætninger sammenfattes ud fra indbyrdes afstemte principper. Dette sker sideløbende med respekt for sikkerheds- og tryghedsmæssige behov, samt for ønskeligheden af en differentieret belysning af store trafikårer, boliggader, havnepromenader, parker, pladser og enkeltbygninger, der skal understøtte de lokale kvaliteter og identiteter.

København er inde i en rivende udvikling med store fysiske og sociale forandringer. Fleksible arbejdstider, nye livsmønstre og sociale trends har inddraget natten som et aktiv for byen. Borgerne benytter nu i højere grad byens rum til sociale aktiviteter. Det skærper kravene til byens natlige fremtoning, hvor vor tids bymennesker sætter pris på at blive stimuleret af varierede og atmosfærefyldte oplevelser i byens pulserende natteliv.

Historisk har gade- og parkbelysningen i København udviklet og tilpasset sig skiftende behov gennem belysningens historie. I alt er der opsat ca. 39.000 belysningsarmaturer i byen, heraf er de 25.000 Københavnerarmaturer og 4.000 parklamper. Københavnerarmaturet er byens mest benyttede armatur, der blev indført omkring 1975, men siden er blevet suppleret af andre armaturer i mindre omfang.

Med avanceret teknologi profilerer andre europæiske storbyer sig i disse år med iscenesættelsen af byernes arkitektoniske, historiske og kulturelle værdier. Med en belysningsstrategi kan København koble sig på denne udvikling, og således understøtte profileringen af byens egenart og visuelle kvaliteter i nattens byrum.

Det er hensigten at de opstillede principper og retningslinjer skal definere den arkitektoniske belysningspolitik for København og desuden være det administrative grundlag for myndighedsbehandlingen af projekter i byens offentlige tilgængelige rum samt i relation til facader, monumenter, historiske og institutionelle bygninger. Det er ambitionen, at belysningen skal være i samklang med stedets og byens egenart, og dermed understøtte visionen om at skabe en unik by, samtidig med at strategien skal fremme et samspil mellem offentlige og private aktører.

Som koordinerende værktøj for processen har den interne information stor betydning, og den aktuelle debat i medierne viser, at offentligheden følger byens belysning med stor interesse. Som en del af projektet udarbejdes derfor en strategi/plan for information om projektet, så interessenter og aktører løbende kan følge udviklingen og planlægningen.

Organisatorisk vil arbejdet med belysningsstrategien blive varetaget i et tværgående samarbejde mellem Plan & Arkitektur og Vej & Park.

Såfremt Bygge- og Teknikudvalget giver sin tilslutning igangsættes udviklingsarbejdet, der endvidere tænkes indarbejdet i kommunens "Handlingsplan for Københavns Byrum". Belysningsprojektets hovedprincipper forventes at kunne foreligge inden sommeren 2006 og vil kunne publiceres i et af forvaltningens arkitekturpolitiske temahæfter. Under udviklingsarbejdet er det hensigten at synliggøre og afprøve nogle af intentionerne gennem forsøgsprojekter, der muliggør udarbejdelse af principper og retningslinjer for initiativer med en længere tidshorisont.

På denne baggrund anbefaler forvaltningen, at der igangsættes en proces med udvikling af en Belysningsstrategi, der giver et helhedsorienteret grundlag med retningslinjer for prioritering og forvaltning af fremtidige lysprojekter i København. Belysningsstrategien skal samtidig ses som værende centralt for virkeliggørelsen af forvaltningens vision om, at København skal udvikle sig til en unik europæisk metropol med markante synlige og målbare resultater af høj kvalitet på international niveau.


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Københavns offentlige belysning har udviklet og tilpasset sig skiftende behov og tekniske muligheder, hvor det historisk har været samfærdsel og sikkerhed, der blev fokuseret på. Med ændrede livsformer, teknologiske muligheder og forventninger hos brugerne må man i dag imidlertid forholde sig til mange former og niveauer af lys i tilknytning til bygninger, byrum og inventar, der sammen med gadebelysningen illuminerer byen.

Plan & Arkitekturs pjece fra 2001, "Facader og Skilte i København", rummer de gældende retningslinier og anbefalinger for lyssætning på facader. Tilsvarende er regler for lysreklamer indeholdt i "Retningslinier for udendørs reklamer i København", der den 4. maj 2005 er blevet tiltrådt af Bygge- og Teknikudvalget.


Gadebelysningen i København

De første gadelamper, gaslampen, blev opstillet i Middelalderbyen i 1857. I 1892 fik København de første elektriske glødelamper, der blev opstillet på Kongens Nytorv i forbindelse med kongeparrets guldbryllup. I 1909 begyndte byen at opstille elektriske glødelamper, og i 1920 besluttede Magistraten sig for en generel udskiftning af gaslampen med glødelampen.

Det dominerende armatur i byen i dag er "Københavnerarmaturet", den halvkuglerunde, brune wireophængte gadelampe. Den blev indført for ca. 30 år siden som en følge af øgede og nye krav til belysningen efter energikrisen i 1972. Nye regler for vejbelysningen blev af Trafikministeriet godkendt i 1979 som et sæt retningslinjer, der kunne udbygges og specificeres af de enkelte amts- og kommunalbestyrelser.

De seneste reviderede retningslinier for vejbelysning er udarbejdet af Vejdirektoratet for Trafikministeriet, og udgør siden marts 1999 de gældende regler som følges af Københavns Kommune. Administreret med fokus på bilister og andre trafikanters behov for tryg og sikker orientering, er reglernes krav til armaturerne og til belysningens kvalitet derfor i høj grad styret af tekniske normer og standarder

 

Fra blænding til uniformering

Før Københavnerarmaturet var byen præget af lysstofrør og kviksølvslamper med mere eller mindre generende blænding fra de næsten uafskærmede armaturer i gaderne. Efter erstatningen med Københavnerarmaturet var opfattelsen i offentligheden, at byens belysning var blevet markant bedre, men også monoton og ensformig. I København er der opsat ca. 39.000 armaturer, heraf er de 25.000 Københavner armaturer og 4.000 parklamper


Drift og vedligeholdelse

Udgifterne til drift og vedligeholdelse af den offentlige belysning i København udgør årligt ca. 36 millioner kr., heraf udgør udgiften til elektricitet ca. 25,5 millioner kr.

 

Lys på fremtiden

Med nye bydele, bolig- og erhvervsområder, nye pladser og rekreative arealer, forvandlingen af havnen, renovering og opgradering af bykvarterer, samt helt nye trafikformer og kollektive trafiklinier, er København inde i en dynamisk udvikling.

Samtidig er traditioner, sædvaner og sociale relationer i opbrud. Denne udvikling afspejles i familie- og bosætningsmønstre. Fra 1980 til år 2004 er andelen af danske husstande med én person vokset fra 29% til 38 %. I København udgør husstande med én person i 2004 i alt 57 %. Siden 1990 er antallet af børnefamilier i Københavns Kommune steget med 25 pct. Børnefamilierne udgør dog kun 16 % af samtlige husstande. Som følge af byens udvikling har flere af Københavns kvarterer fået en helt ny beboersammensætning, der sætter pris på storbyens vitalitet.


København som metropol

I 1989 fremsatte Magistratens 4. afdeling forslag til en pladspolitik, hvorefter der i perioden frem til 1996 blev omlagt og renoveret en række af byens centrale torve i Middelalderbyen. Siden fulgte pladsrum som Halmtorvet, Jarmers Plads, Sundbyvester Plads og en række andre lokaliteter i den øvrige del af kommunen. De funktionelle og æstetiske forbedringer har tilført byen en betydelig forskønnelse, der har forvandlet mange af byens rum til aktive, rekreative og stimulerende mødesteder. En større del af byens borgere benytter disse byrum til sociale aktiviteter, der tidligere var forbeholdt privatsfæren i hjemmet.

I Københavns aktuelle udvikling styrkes byens identitet som metropol, der ligeledes er vigtig for virkeliggørelsen af forvaltningens vision om, at København skal udvikle sig til en unik europæisk metropol med markante synlige og målbare resultater af høj kvalitet på internationalt niveau. Det skærper kravene til serviceringen af borgernes nye behov og forventningerne til byens natlige fremtoning. Borgernes forståelse og forventninger til byens rumlige og æstetiske kvaliteter er vokset. Dette engagement afspejles i medierne og på faglige debatmøder som en livlig debat om arkitektur, æstetik og den offentlige belysning. Endelig har den internationale udvikling afsat sig stærke spor i offentlighedens synspunkter og forventning til, hvad belysningen i den moderne storby skal kunne honorere.


Lys og teknologi

Teknologisk er der skabt nye muligheder indenfor den offentlige belysning. Nyt design, avancerede lyskilder og digital teknologi har åbnet for helt nye muligheder og en helt ny filosofi for belysningen i det offentlige byrum. En række internationale storbyer og metropoler har allerede grebet muligheden for at anvende teknologiens innovative muligheder for spektakulære iscenesættelser af byens arkitektur, monumenter, akser, rum og facader. Med den nye teknologi definerer belysningen byens identitet når mørket falder på.

En række private aktører har også set muligheden for at anvende lysets dynamiske muligheder til en langt mere aggressiv og effektfuld markering af firmaprofil og kommercielle signaler. Internationalt eksperimenteres og arbejdes der med at samle erfaringer med belysning i fuld skala. Det gælder byer som Barcelona, Lyon, Paris, Glasgow, Helsingfors  samt Malmø Light 2004.

Lokalt har initiativer i mindre skala haft international bevågenhed. København modtog således prisen "City People Light Award 2004" for et belysningsprojekt i forbindelse med Kvarterløft i Holmbladsgade, og Ørestaden fik i 2004 "Årets Udelyspris".

 

Profil og konkurrence

Konkurrencen mellem verdens storbyer om at tiltrække turister, erhvervsliv og investorer er blevet skærpet og manifesterer sig bl.a. med arkitektoniske mesterværker og designede bykoncepter. En moderne storby skal være velfungerende, flot og spændende at bo i. Her spiller lyssætning og iscenesættelse af byernes kulturelle og historiske kvaliteter, og ikke mindst byens liv i nattetimerne, en større og større rolle for byens profilering. I det lys er Københavns historiske bykerne et enestående arkitektonisk udgangspunkt for en målbevidst strategi for belysningen.

Byen er gradvist blevet lysere med større glasarealer i bygningsmassen og forøget lysudstråling til det omgivende byrum i aften- og nattetimerne. Med avanceret lysteknologi er nattens mørke blevet en designopgave, der forandrer oplevelsen af nattens byrum.

Derfor kan og bør belysningen spille en større rolle for profileringen af Københavns historiske og kulturelle værdier og traditioner. Lyset kan orkestrere, iscenesætte og eksponere byens arkitektoniske kvaliteter, og justere oplevelsen af byrummets stemninger, så de er afstemt med sociale aktiviteter i aften- og nattetimerne.

En bevidst udformet, differentieret og sammenhængende belysningsstrategi, der understøtter de enkelte bykvarterers, byrums og enkeltbygningers egenart og kvaliteter, vil dermed kunne blive et væsentligt værktøj til understøtning af visionen om, at udvikle Københavns unikke kvaliteter

 

Uddybning af indstilling

Under arbejdstitlen "BYENS LYS" er det hensigten at udarbejde en belysningsstrategi for København – i første omgang et sæt principper og retningslinier for anvendelse af kunstig belysning i byens forskellige rumlige hierarkier og strukturer, der efterfølgende kan udmøntes i såvel den løbende planlægning som konkrete handlinger.

 

Belysning skal understrege bydelenes struktur og profil.

Byen består trafikalt af mange og forskellige typer trafikveje: Regionale veje, fordelingsgader og bydelsgader m.v.. Flere af disse veje passerer torve,  pladser og andre af byens åbne rum. Vejbelysningen er indrettet til at opfylde de gældende normer for jævn og velbelyste vejbaner. Hvorimod belysningen på pladser, torve, gågader og sivegader tjener andre formål end de sikkerhedsmæssige forskrifter, hvilket gør det til en central opgave for planlægningen, at koordinere og optimere belysningens funktionelle og æstetiske opgaver.

 

Indre By

Ved udformningen og placering af belysninger skal der vises hensyn til de funktioner og muligheder byens rum og pladser har, så belysningen ud over de rent funktionelle opgaver kan fremhæve særlige bygningers arkitektoniske og historisk-kulturelle kvaliteter (arkitektonisk lyssætning). Som eksempler fra Middelalderbyen  kan man her fremhæve den fine atmosfære i Store Kannikestræde, hvor belysningen er tilpasset gadens særlige historiske arkitektur. I samme åndedrag bør Gammel Torv/Nytorv nævnes, fordi belysningen på denne plads har en fin balance mellem vej- og pladsbelysning og et velafstemt samspil med pladsens historiske bygninger.

 

Havneområder

Københavns Havn er også et område der får større og større betydning med de rekreative kvaliteter den tilbyder byens borgere. Områdets særlige charme har rod i det heterogene, fordi havneområdet består af en tidligere industrihavn, de nuværende havnepromenader, rekreative arealer, lystbådehavne, boligbebyggelser og domicilbyggeri mv.

I disse år er området som helhed og med større projekter som Sluseholmen, Artillerivej Syd og Havnestad ved at udvikle sine potentielle muligheder og i takt med ændringerne af havnens funktioner og dens fysiske miljø er der behov for at skabe en passende balance mellem "gammelt" og "nyt", mellem havnens historiske identitet og kvaliteter, og tidens nye behov og bebyggelser. Det skaber kontraster der skal tilpasse sig hinanden, og her kan belysningen spille en væsentlig rolle ved at bearbejde og fremhæve havnens egenart, så den opfylder tidens nye behov og funktioner i området.

 

De københavnske bydele

Bydelene fremstår ligeledes som heterogene områder med boligkvarter, industriområder, indkøbscentre, idrætsanlæg, grønne områder og tekniske anlæg m.m. Områderne er ofte gennemskåret af et hierarki af veje, der rummer hele aspektet fra regionale veje, fordelingsveje, bydelsveje til boligveje og stisystemer. Byen skal ses som en differentieret by med forskellig lyssætning, og hvor der inden for bydelene kan udpeges strækninger, byrum og bygninger der individuelt lyssættes med respekt for stedets strukturelle betydning, egenart og beliggenhed. Det er derfor af central betydning, at belysningen giver såvel daglige brugere som besøgende en forståelig og stimulerende oplevelse af området, og at belysningen har en kvalitet, som områdets beboere opfatter som en del af den identitet der er forbundet med at leve i området, jvf. belysningen i Holmbladsgade på Amager, der er med til at give Holmbladsgadekvarteret som helhed en hel ny identitet.

Andre gader som Gunløgsgade på Islands Brygge samt Eriksgade og Eskildsgade på Vesterbro har med parklamper og sidehængte gadelamper medvirker til at understrege gaderummets særlige kvaliteter.


Belysningsstrategiens formål

Hensigten med belysningsstrategien er at fremme en progressiv udvikling, der skal ses i sammenhæng med den almene udvikling af byen, hvor belysningen bliver en supplerende og integreret del af byens nye identitet. Lyset er en vigtig signatur, som forandrer og tilbyder en ny aflæsning af nattens pulserende, urbane landskab. Med en bevidst belysning vil det være muligt at koordinere samspillet mellem offentlige og private aktører på området, og skabe en helhedsorienteret planlægning og myndighedsbehandling.

Med de belysningsmæssige retningslinjer er det ambitionen at sætte en ny og afklaret standard for behandlingen af lysprojekter i det offentlige rum, så udviklingen ikke løber byen over ende med diffuse og vilkårlige lyssætninger. Som program og grundlag for denne udvikling involverer strategien både politiske, tekniske og arkitektoniske niveauer, der kan sikre en forsvarlig håndtering af byens egenart og værdier.


Arkitektonisk Lyssætning

I forlængelse af de arkitekturpolitiske intentioner i København, introduceres begrebet 'Arkitektonisk Lyssætning', der skal udvikles som et sæt retningslinjer for lyssætning af bygninger og byrum. Med 'Arkitektonisk Lyssætning' er det hensigten, at fremtidige belysningsprojekter bliver et betydningsfuldt aspekt ved byens udvikling, og at disse projekter sker som en integreret fornyelse i samklang med stedets og byens egenart.

Udviklingen, formuleringen og den specifikke definering af begrebet "Arkitektonisk Lyssætning" vil ske som en løbende og integreret del af processen med udviklingen af belysningsplanen. Arkitektoniske Lyssætning er både tænkt som redskab og retningslinjer.  For forvaltningen vil Arkitektonisk Lyssætning være et redskab til vurdering af kommende belysnings- og byggeprojekter og for offentligheden vil det primært være som retningslinjer.

 

 

Følgende temaer indgår i begrebsudviklingen:

·        Byrummet

·        Idéen

·        Æstetikken

·        Funktionaliteten

·        Miljøvurdering


Strategi og indsats

Arbejdet med belysningsstrategien omfatter i første omgang to faser:


Fase 1:

Udvikling af principper, hovedretningslinier og arbejdsmetoder. Undervejs i projektudviklingen vil der blive realiseret eksperimenterende og permanente eksempler på lysprojekter, herunder belysning af Knippels Bro. Desuden vil erfaringer fra andre igangværende belysningsprojekter, f.eks på Christianskirken, Kgs. Nytorv og Ingerslevsgade samt lysprojekter under Kulturnatten indgå i projektudviklingen.


Fase 2:

På baggrund af belysningsstrategien udmøntes retningslinier og principper m.v., hvor det er relevant i forvaltningens løbende drift, administration og planlægning, herunder af konkrete vej- og byrumsprojekter samt lokalplaner. Herudover kan det eksempelvis vise sig ønskeligt, at konkretisere strategien gennem udpegning af områder og bykvarterer, hvor en særlig belysningsplan er ønskelig, samt gennem kortlægning af markante og værdifulde enkeltbygninger, der bør fremhæves belysningsmæssigt.

Der kan således blive tale om konkrete projekter og temaer i den mindre skala rettet mod partielle og afgrænsede lokaliteter. Projekterne vil fokusere på belysningsstrategiens målsætning og derved tydeliggøre ambitionsniveauet, og berige oplevelsen af belysningens funktionelle, æstetiske og iscenesættende muligheder. Ligeledes kan der blive tale om lysprojekter i den store skala, der bearbejder og fortolker større urbane byrum, bygningsværker, arealer, nye bydelsområder og grænseflader med en arkitektonisk lyssætning. Sådanne projekter kan fremme orienteringen i byens topografiske landskab, og fremme særlige stemninger, proportioner og rumlig oplevelse eller stedstypiske aktiviteter. Omfanget af disse projekter gør en realisering mere ressourcekrævende.

Afklaring af det videre forløb efter fase 1, må derfor afvente resultaterne heraf og afklaringen sker i forbindelse med den politiske stillingtagen til belysningsstrategien.


Tilrettelæggelse af arb ejdet

Udarbejdelsen af strategiplanen sker i samarbejde mellem Plan & Arkitektur og Vej & Park, hvor der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal sikre den overordnede målsætning, et innovativt sigte samt fremdrift i udviklingsfasen. Projektansvarlig bliver Stadsarkitekt Jan Christiansen.


Anbefaling

Det tilstræbes, at den innovative udvikling af belysningen sker på grundlag af en bevidst strategi og i operationelle rammer, der involverer lysprojektets mange interessenter (politikere, borgere, virksomheder, fonde, kommunale embedsmænd, professionelle designere, udviklere og konceptmagere m.fl.). Det er bl. a. hensigten at indarbejde belysningsplanens intentioner og principper konkret i kommunens "Handlingsplan for Københavns Byrum".

Det er på denne baggrund, at forvaltningen vil anbefale, at der i første fase udarbejdes en belysningsstrategi for København. Arbejdet hermed igangsættes umiddelbart efter godkendelse i BTU. Belysningsstrategien vil kunne foreligge inden sommeren 2006 og vil efter politisk godkendelse kunne bidrage til at profilere København som en bedre og smukkere by at bo i.


Økonomi

I første omgang tages der ikke stilling til et samlet budget og ressourcebehov for realiseringen af belysningsplanen. Det vurderes, at der yderligere skal foretages undersøgelser af finansiering med  kommunale midler og af mulighederne for partnerskab, fondsmidler m.m., der vil gøre det muligt at fremlægge en estimeret vurdering af det samlede økonomiske engagement.

Det vurderes i øvrigt på det foreliggende grundlag, at realiseringen af en belysningsstrategi for væsentlige deles vedkommende, vil kunne ske uden særlige økonomiske konsekvenser for kommunen, bl.a. som led i den løbende udskiftning af belysningsarmaturer. Derimod må det forventes, at der kan knytte sig såvel anlægs- som driftsøkonomiske konsekvenser til særbelysning af evt. kommunalejede enkeltbygninger, broer, monumenter etc., samt til evt. særlige belysningsønsker af offentlige ejede arealer. Nærmere vurdering og stillingtagen hertil kan imidlertid først ske når strategien og konkrete handlinger affødt heraf foreligger.

 

Miljøvurdering

Projektet 'Byens Lys – belysningsstrategi København' skønnes i første fase ikke at have direkte miljøkonsekvenser. Konkrete belysningsprojekter, der udspringer af udviklingsarbejdet, vil blive miljøvurderet som en del af processen.


Hørin
g

-


Information og borgerinddragelse

Som et af projektets succeskriterier udarbejdes en plan for information om projektet, så projektets interessenter løbende kan følge processen, udviklingen og status for Belysningsprojektet. Den interne information har afgørende betydning, som et koordinerende værktøj for processen. For offentligheden vil der kunne forventes en betydelig interesse for dette pionerarbejde, og i relation til realiseringen af konkrete projekter inviteres der til dialog med offentligheden og de berørte borgere og aktører i lokalområdet.

Projektgruppen skal indsamle og udarbejde materiale, der kan indgå i udgivelse af en publikation om belysningsprojektet. Publikationen er tænkt publiceret som et af forvaltningens "Arkitekturpolitiske temahæfter". For at sikre et højt formidlingsniveau i forbindelse med projektudviklingen udarbejdes der statusrapporter, der anvendes i den løbende information af de involverede parter og interessenter, samt medlemmer af Bygge- og Teknikforvaltningen.

For at kunne imødekomme offentlighedens interesse for projektet bør information, vejledning og belysningsstrategiens retningslinjer være tilgængelig for offentligheden såvel under som ved projektets afslutning og præsentation. Da visualisering spiller en stor rolle projektet vil informationsindsatsen kunne formidles via Internettet.

Projektet vurderes således, at være særdeles interessant i relation til borgerdialog og vil bl.a. kunne afprøves i forbindelse med Byens Forum. Interessen forventes ikke alene at knytte sig til strategifasen og de konkrete forsøgsprojekter, men vil antagelig i endnu højere grad komme til syne ved den efterfølgende konkretisering og udmøntning.

 

BILAG VEDLAGT

1. Billedeksempler

2. Københavns armaturer

 

 

Jens Ole Nielsen                                    Ole Bach


 

Til top