Analyse af Københavns Brandvæsens beredskab

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 1. juni 2005

Sager til beslutning

6. Analyse af Københavns Brandvæsens beredskab

BTU 339/2005 J.nr. 534.0001/03

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller til Bygge- og Teknikudvalget,

at vedlagte analyse af Københavns Brandvæsens redningsberedskab tages til efterretning.

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget,

at vedlagte analyse af Københavns Brandvæsens redningsberedskab tages til efterretning.

RESUME

Borgerrepræsentationen behandlede den 13. november 2003 indstillingen "DUT-sag vedrørende dimensionering af det kommunale redningsberedskab" (BR 512/03). Borgerrepræsentationen tiltrådte indstillingen i sin helhed, herunder fjerde 'at-punkt':

"at Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen samarbejder om at udarbejde en redegørelse til Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget om udgifterne til Københavns Brandvæsen og dets beredskab sammenlignet med andre kommuner, herunder en beskrivelse af hvorledes andre kommuner har udmøntet besparelser som følge af de ændrede regler for det kommunale beredskabs dimensionering og af beredskabsloven".

Vedlagte analyse, udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Bygge- og Teknikforvaltningen, Københavns Brandvæsen og Økonomiforvaltningen, er udarbejdet på baggrund af denne beslutning. Projektets styregruppe har ligeledes haft deltagelse af Bygge- og Teknikforvaltningen, Københavns Brandvæsen og Økonomiforvaltningen.

SAGSBESKRIVELSE

Folketingets partier indgik i juni 2002 et fire-årigt beredskabsforlig, hvoraf det blandt andet fremgår, at kommunalbestyrelserne i løbet af et par år selv skal dimensionere det akutte brand- og redningsberedskab ud fra lokale risikovurderinger, og at der gives mulighed for at førsteudrykningens størrelse vil kunne reduceres med to mand fra otte til seks.

Udmøntningen af forliget er sket ved en ændring af beredskabsloven og tilhørende bekendtgørelser. Folketinget vedtog således i 2003 en bekendtgørelse om det kommunale redningsberedskabs dimensionering. Hermed blev reglerne for det kommunale redningsberedskabs dimensionering ændret, idet bl.a. mindstekravene til bemanding af slukningstog blev justeret. Således gives der mulighed for, at bemandingen på første slukningstog efter de nu gældende regler reduceres fra syv personer samt en holdleder (7+1) til fem personer samt en holdleder (5+1).

Økonomisk medførte ændringen af dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab samt ændringen af beredskabsloven, at staten reducerede kommunernes samlede bloktilskud med 39,7 mio. kr. i 2003, 105,6 mio. kr. i 2004, og 110,0 mio. kr. i 2005 og frem.

Københavns Kommunes bloktilskud blev som konsekvens heraf reduceret med 3,8 mio. kr. i 2003, 10,0 mio. kr. i 2004 samt 10,4 mio. kr. i 2005 og frem. For at imødekomme DUT-korrektionen besluttede Økonomiudvalget i første omgang at reducere Bygge- og Teknikudvalgets nettobudgetramme med henholdsvis 3,8 mio. kr. i 2003, 10,0 mio. kr. i 2004 og 10,4 mio. kr. i årene derefter. Ved Borgerrepræsentationens behandling af sagen (BR 512/03) blev det besluttet, at tilbageføre midlerne til Bygge- og Teknikudvalgets budgetter i 2003 og 2004, således at besparelserne først realiseres fra og med 2005.

I forbindelse med behandlingen af DUT-sagen besluttede Borgerrepræsentationen endvidere:

"at Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen samarbejder om at udarbejde en redegørelse til Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget om udgifterne til Københavns Brandvæsen og dets beredskab sammenlignet med andre kommuner, herunder en beskrivelse af hvorledes andre kommuner har udmøntet besparelser som følge af de ændrede regler for det kommunale beredskabs dimensionering og af beredskabsloven".

På denne baggrund blev der i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Bygge – og Teknikforvaltningen og Københavns Brandvæsen igangsat en analyse af Københavns Brandvæsens redningsberedskab.

Formålet med analysen har været at redegøre for udviklingen i udgifterne til Københavns Brandvæsen og dets redningsberedskab, herunder at undersøge hvorledes andre kommuner har udmøntet besparelserne som følge af de ændrede regler for det kommunale beredskabs dimensionering og af beredskabsloven.

Analysen har været afgrænset til at omfatte Københavns Brandvæsens redningsberedskab og omfatter således ikke andre dele af Københavns Brandvæsens udgiftsområder som eksempelvis sygetransporttjeneste og ambulancetjeneste.

Analysen har overordnet set følgende hovedkonklusioner:

· Som følge af ændringen af beredskabsloven og tilhørende bekendtgørelser i 2002 og 2003 blev Københavns Kommunes bloktilskud reduceret med 3,8 mio. kr. i 2003, 10 mio. kr. i 2004 og 10,4 mio. kr. i 2005 og fremefter. Borgerrepræsentationen har besluttet, at besparelsen skal realiseres fra 2005 og frem. Af de 10,4 mio. kr. kan de 8,2 mio. kr. finansieres via nedlæggelsen af Beredskab Storkøbenhavn fra 1. januar 2005. De resterende 2,2 mio. kr. af besparelsen søges finansieret af Københavns Brandvæsen via øgede indtægter.

· Nettoudgifterne til Københavns Brandvæsens har fra 1998 til 2003 været svagt faldende. Nettoudgifterne til Københavns Brandvæsens redningsberedskab har dog i samme periode været svagt stigende.

· Hvis Københavns Kommune vælger at reducere førsteudrykningen til lovens minimumsdimensionering, kan Københavns Kommune årligt spare 22 mio. kr. fra ca. tre år efter en beslutning herom. Københavns Brandvæsen gør dog opmærksom på, at en sådan reduktion vil have beredskabsmæssige konsekvenser.

· En sammenligning med Århus, Odense og Ålborg viser, at udgifterne til Københavns redningsberedskab er højere pr. indbygger end i de andre byer. Det skyldes, ifølge Københavns Brandvæsen, forhold som døgnbemanding, særlige ydelser fx vanddykkere, befolkningstæthed, bebyggelsens karakter m.v..

· En sammenligning med tre udenlandske byer, der er størrelsesmæssigt sammenlignelige med København, viser, at udgifterne til redningsberedskab pr. indbygger i København er lidt højere end i Oslo men lavere end i Stockholm og Göteborg. Der skal dog ligeledes i forhold til denne sammenligning ifølge Københavns Brandvæsen tages et vist forbehold, idet der er væsentlige forskelle i de mål og krav, de enkelte brandvæsener er stillet overfor.

· Hverken Odense, Århus, Ålborg eller Frederiksberg har reduceret dimensioneringen til det nye minimumskrav som følge af lovændringen. Disse kommuner har stort set valgt at bibeholde en førsteudrykning på 7 + 1 mand og har på forskellig vis fundet finansiering til besparelserne i kommunens samlede budget, bl.a. ved at ændre i døgnstyrken, ved andre besparelser eller ved merindtægter.

· Ifølge Beredskabsloven er det kommunalbestyrelsen, der ud fra en lokal risikoanalyse og det ønskede serviceniveau, skal fastsætte størrelsen m.v. af det ønskede beredskab i kommunerne. Københavns Brandvæsen forventer, at et endeligt oplæg på baggrund af en risikovurdering i København kan forelægges politisk medio 2006. På den baggrund anbefales det, at der først tages politisk stilling til dimensioneringen af redningsberedskabet i Københavns Kommune, når det rette grundlag i form af risikovurderingen foreligger. Det anbefales derudover, at det overvejes at inddrage ekstern bistand i forbindelse med dimensioneringsprocessen for at sikre en bredt funderet risikovurdering, der tager hensyn til metoder og praksis anvendt fx i udlandet. Københavns Brandvæsen gør dog opmærksom på, at det kan vise sig vanskeligt at finde kvalificeret ekstern bistand i Danmark, da risikobaseret dimensionering her er en ny opgave.

Det anbefales, at Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget tager ovenstående resultater af analysen af Københavns Brandvæsens redningsberedskab til efterretning.

Økonomi

Miljøvurdering

Andre konsekvenser

Høring

Bilag

1. Analyse af Københavns Brandvæsens redningsberedskab

Erik Jacobsen Mette Lis Andersen

Til top