Mødedato: 01.06.2005, kl. 14:00

Finansiering af miljømål i Bygge- og Teknikudvalget

Finansiering af miljømål i Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 1. juni 2005

 

 

Sager til beslutning

 

5.      Finansiering af miljømål i Bygge- og Teknikudvalget

 

BTU 303/2005  J.nr. 1410.0017/04

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller,

  at Bygge- og Teknikudvalget godkender overførsel af midler fra Miljø- og Forsyningsudvalget til finansiering af arbejdet omkring miljøcertificering mv. i forbindelse med grønne budgetter i Bygge- og Teknikudvalget.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen har på møde den 28. april 2005 godkendt indstilling (BR 236/05) om grønne budgetter i Københavns Kommune samt, at de grønne budgetter indarbejdes fra og med budget 2006. Derudover blev det godkendt, at økologi og miljøcertificering er de prioriterede indsatsområder i de grønne budgetter for 2006.  Borgerrepræsentationen vedtog endvidere (BR 234/05), at udvalgene i forbindelse med reviderede budgetmål skal godkende overførelse af midler fra Miljø og Forsyningsudvalgets ramme i 2005 og 2006.

Det anbefales af Bygge- og Teknikforvaltningen, at Bygge- og Teknikudvalget godkender overførsel af 0,3 mio. kr.  til forvaltningens ramme i 2005 samt 0,4 mio. kr. i 2006. Midlerne placeres i en central pulje på funktion 6.51.1 reserveret til arbejdet med miljø- og energiledelse i Bygge- og Teknikforvaltningen.

 


SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen har på møde den 28. april 2005 godkendt indstilling om grønne budgetter i Københavns Kommune samt, at de grønne budgetter indarbejdes fra og med budget 2006 (BR 236/05). Derudover godkendtes det, at økologi og miljøcertificering er de prioriterede indsatsområder i de grønne budgetter for 2006. Miljømålene for Bygge- og Teknikudvalget er vedtaget i forbindelse med processen omkring det økonomiske budget 2006.

Borgerrepræsentationen vedtog endvidere den 28. april 2005, at udvalgene i forbindelse med ændringsforslag af udvalgets miljømål skal godkende overførelse af midler fra Miljø og Forsyningsudvalgets ramme i 2005 og 2006 (BR 234/05). Ændringsforslaget begrundes i ønsket om at indføre miljø- og energiledelse som følge af konverteringen af energipuljen til miljø- og energiledelsesformål. Med ændringsforslaget kan Bygge- og Teknikudvalget forhøje budgetrammen for udvalget med 0,3 mio. kr. i 2005 og 0,4 mio. kr. 2006 på konto 6.51.1 Midlerne skal anvendes til aflønning af et årsværk til en ankerperson i forvaltningerne. Personen skal blandt andet have til opgave at koordinere indførelsen af miljø- og energiledelse i forvaltningen. Herunder ligger rådgivnings- og undervisningsaktiviteter samt koordinering af henholdsvis gennemførelsen af certificeringer af institutioner og opretholdelsen af forvaltningens certifikat i et samarbejde med Miljøkontrollen.

 

Det anbefales af Bygge- og Teknikforvaltningen, at Bygge- og Teknikudvalget godkender overførsel af 0,3 mio. kr. til forvaltningens ramme i 2005 samt 0,4 mio. kr. i 2006. Det anbefales, at midlerne placeres i en central pulje på funktion 6.51.1 under sekretariatet, som reserveres til yderligere arbejde med miljø- og energiledelse i Bygge- og Teknikforvaltningen med henblik på opfyldelse af en strammere målsætning på området.

 

Økonomi

Se sagsbeskrivelsen.

 

Miljøvurdering

Det er vurderet fra Miljø- og Forsyningsforvaltningens side, at indførelse af miljø- og energiledelse i Københavns Kommune - og dermed i Bygge- og Teknikforvaltningen - vil forstærke det nuværende arbejde i kommunen med reducering CO2 udledning samt mindske anvendelse af grundvand. Dette vil ske dels som direkte effekter af gennemførte energi- og ressourcebesparende aktiviteter og dels som indirekte effekter via formidling af kendskab og bevidsthed omkring energi- og ressourcebesparelser

 

Høring

-

 

 

Mette Lis Andersen


 

Til top