Medlemsforslag fra Søren Pind (V) om fredning af parker i København
Medlemsforslag fra Søren Pind (V) om fredning af parker i København
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 1. juni 2005
Sager til beslutning
31. Medlemsforslag fra Søren Pind (V) om fredning af parker i København
BTU 308/2005 J.nr. 2219.0003/05
INDSTILLING
"Forslag om, at
at Københavns
Kommune ved Bygge- og Teknikforvaltningen inden for 1. juni 2007 udarbejder
fredningsforslag for Bellahøjparken, Degnemosen, Rødkildeparken,
Kolonihaveparken, Nørrebroparken, Hørsholmparken, Amorparken, Fredens Park og
Christianshavns Vold
at der
gives en tillægsbevilling til Bygge- og Teknikforvaltningen på 1 mio. til ansættelse
af midlertidige medarbejdere
Begrundelse:
Det Grønne Råd i
København har anbefalet, at kommunen udarbejder fredningsforslag for de
ovennævnte parker inden for en periode på 2 år, hvilket ikke er muligt uden
ansættelse af yderligere medarbejdere i perioden. Hvis fredningen ikke rejses,
vil beskyttelsen af de nævnte parker bortfalde.
Ved fredning af de
ovennævnte parker vil alle større parker i Københavns Kommune være fredet og
derved sikret som offentlige tilgængelige rekreative områder for eftertiden.
Det sikres endvidere ved, at Kommunen tager initiativet til fredningerne, at
fredningsbestemmelserne bliver udformet således, at de er i overensstemmelse
med Kommunens ønsker.