Mødedato: 01.06.2005, kl. 14:00

Stibro mellem Havnestad og Havneholmen

Stibro mellem Havnestad og Havneholmen

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 1. juni 2005

 

 

Sager til beslutning

 

25.      Stibro mellem Havnestad og Havneholmen

 

BTU 313/2005  J.nr. 2169.0002/03

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler:

at der gives en tillægsbevilling på 8,6 mio. kr. til anlægget af en oplukkelig bro for cykler og gående mellem Havnestad og Havneholmen. Bevillingen overføres til Bygge- og Teknikudvalgets budget, bevillingen Vej & Park, anlæg funktion 2.22.3 (Vejanlæg) til etablering af broen. Der anvises kassemæssig dækning fra Økonomiudvalgets budget Økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (puljen til Infrastruktur og byggemodning i nybyggeriområder).

at såfremt de i budgettet afsatte 3,9 mio. kr. til uforudsete udgifter ikke opbruges i forbindelse med etablering af stibroen, tilbageføres pengene til Økonomiudvalgets budget Økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (puljen til Infrastruktur og byggemodning i nybyggeriområder).

at der tages forbehold for, at forøgelsen af budgettet godkendes i Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter Bekendtgørelse af iværksættelse af kommunal anlægsvirksomhed for 2004.

at de afledte driftsudgifter på 500.000 kr. indarbejdes i budgetforslaget for 2007, ved at Bygge- og Teknikudvalgets budgetramme forhøjes.

 

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsenta tionen anbefaler:

at Vej & Park bemyndiges til at stå som bygherre og fremtidig driftsherre for stibroen.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen godkendte på sit møde den 26. august 2004 (BR 338/04) at give en anlægsbevilling på 39 mio. kr. til anlæg af en oplukkelig stibro for cyklister og fodgængere mellem Havnestad og Havneholmen. Grundejerne i området bidrager med 17,5 mio. kr. (2004 priser) over en periode på ca. 10 år.

 

Den 17. marts 2005 besluttede Borgerrepræsentationen (BR 160/05) at projektet kunne udbydes i totalentreprise med tildelingskriterium "lavest pris". Forinden er Borgerrepræsentationen blevet orienteret om, at projektet har gennemgået nogle nødvendige ændringer, der betyder at den fastsatte ramme på 39 mio. kr. sandsynligvis ikke ville være tilstrækkelig. Betingelsen for at udbyde projektet var derfor, at såfremt projektet ikke kunne gennemføres indenfor den bevilligede budgetramme, skulle projektet på ny forelægges Borgerrepræsentationen.

Borgerrepræsentationen besluttede samtidigt, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Bygge- og Teknikudvalget ramme.

 

Imidlertid viste detailbearbejdningen af projektet, at broen på grundlæggende områder måtte ændres. Således er det nu en svingbro, og ikke en klapbro, som forventes opført. Hermed er der ikke tale om et merforbrug som følge af en fordyrelse, men en nødvendig rammeudvidelse på 8,6 mio. kr. for at gennemføre det projekt, som viste sig muligt at realisere. Med baggrund heri anvises kassemæssig dækning for tillægsbevillingen fra Økonomiudvalgets budget Økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (puljen til Infrastruktur og byggemodning i nybyggeriområder).

 

Fredag den 15. april 2005 blev der afholdt licitation, hvor den laveste pris var 39,3 mio. kr. Samlet set betyder dette, at såfremt projektet skal gennemføres i sin helhed, vil der være behov for en samlet budgetramme på 47,6 mio. kr. Af den samlede budgetramme er der afsat 1,6 mio. kr. til Vej & Park til administration af etablering af broen.

 

Fordyrelserne skyldes primært Søfartsstyrelsens og Farvandsvæsenets krav om at øge den oprindeligt fastsatte fribredde på 25 m i det oplukkelige gennemsejlingsfag til 35 m. p.g.a. risiko for påsejling. Herudover har det vist sig nødvendigt at justere på broens længdehældninger for at skabe en tilstrækkelig tilgængelighed for såvel cyklister som gående og udføre gennemsejlingsfaget som ét svingfag i stedet for to klapfag.

 

Det vurderes ikke at være muligt at forøge grundejernes bidrag til broen, hvorfor merudgiften bliver en kommunal udgift. Herefter vil den samlede kommunale udgift til broen være 30,1 mio. kr.

 

Bygge- og Teknikudvalgets møde den 20. april 2005 drøftedes forvaltningens investeringsbehov på offentlige veje- og parkarealer frem til 2010. Af denne oversigt (Bilag 4) fremgår det, at forvaltningen ikke har mulighed for at indarbejde eventuelle merudgifter i eksisterende budgetter uden det får konsekvenser for andre igangværende opgaver.

 

Jf. bilag B (BR 160/05) vedr. den fremtidige drift af stibroen fremgår det, at der årligt skal afsættes 500.000 kr. i de første 10 år. Herefter vurderes driftsomkostninger at stige til 800.000 svarende til 1,5 % af anlægsudgifterne i resten af broens levetid, som er dimensioneret til 100 år. Driftsudgifter på 500.000 kr. vil blive indarbejdet i budgetforslaget for 2007, ved at Bygge- og Teknikudvalgets budgetramme forhøjes.

 


SAGSBESKRIVELSE

I takt med udbygningen af Inderhavnen med erhverv og nye boligområder samt den videre implementering af Københavns Kommunes boligpolitiske strategiplan stiger behovet for bedre trafikforbindelser på tværs af havneløbet.

 

Borgerrepræsentationen godkendte på sit møde den 26. august 2004 (BR 338/04) at give en anlægsbevilling på 39 mio. kr. til anlæg af en oplukkelig bro for cyklister og fodgængere mellem Havnestad og Havneholmen, hvoraf grundejerne i Havnestad og på Havneholmen over en 10 årig periode vil bidrage med 17,5 mio. kr.

 

I udvalgsindstillingen blev det beskrevet, at broen etableres fra kajkant til kajkant med en længdehældning på 5 % svarende til standardkrav for tilgængelighed. Broen planlagdes etableret med et oplukkeligt gennemsejlingsfag på 25 m ved den nuværende sejlrende langs Islands Brygge. Under broens højeste fag, som er planlagt med en frihøjde på 5,4 m svarende til de eksisterende broer, Langebro og Knippelsbro, etableres et lukket gennemsejlingsfag for mindre skibe, herunder havnebusserne. Under dette fag vil der ske en uddybning af havneløbet til en dybde af 4,0 m.

 

Efterfølgende har forvaltningen i samarbejde med eksterne rådgivere udarbejdet udbudsmaterialet for totalentreprisen og afholdt licitation fredag den 15. april 2005.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af dette materiale har det vist sig, at en række forudsætninger har ændret sig, hvorved projektets samlede økonomi er blevet påvirket betydeligt.

 

Det gælder især for følgende forhold:

 

·        Bredden af gennemsejlingsfaget er øget fra 25 m til 35 m efter krav fra Søfartsstyrelsen og Farvandsvæsenet for at mindske risikoen for en skibspåsejling af broen. Denne risiko blev bedømt ved en sejladssimulering med modelerede sejladsforhold og med et skib svarende til de kritiske skibe, som vil anløbe området i fremtiden.

 

·        Udformningen af det oplukkelige fag er ændret fra et klapfag til et svingfag på grund af den forøgede bredde af gennemsejlingsfaget.

 

·        Tilpasningen af broens tværsnit og længdehældninger af hensyn til gengængelighed for cyklister, fodgængere og handicappede.

 

På den baggrund beregnede forvaltning et justeret budget, som viste, at det afsatte budgetramme på 39 mio. kr. med stor sandsynlighed ville blive overskredet.

 

Forvaltningerne orienterede derfor henholdsvis Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget, at projektet havde gennemgået ovennævnte nødvendige ændringer, som medførte, at den fastsatte ramme på 39 mio. kr. sandsynligvis ikke ville være tilstrækkelig.

 

Den 17. marts 2005 besluttede Borgerrepræsentationen (BR 160/05) at projektet kunne udbydes i totalentreprise med tildelingskriterium "lavest pris" under den forudsætning at projektet igen skulle forelægges Borgerrepræsentationen for en endelig godkendelse, såfremt det samlede forventede budget ville overskride det bevilgede rammebeløb.

Borgerrepræsentationen besluttede samtidigt, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Bygge- og Teknikudvalget ramme.

 

Imidlertid viste detailbearbejdningen af projektet, at broen på grundlæggende områder måtte ændres. Således er det nu en svingbro, og ikke en klapbro, som forventes opført. Hermed er der ikke tale om et merforbrug som følge af en fordyrelse, men en nødvendig rammeudvidelse på 8,6 mio. kr. for at gennemføre det projekt, som viste sig muligt at realisere. Med baggrund heri anvises kassemæssig dækning for tillægsbevillingen fra Økonomiudvalgets budget Økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (puljen til Infrastruktur og byggemodning i nybyggeriområder).

 

Fredag den 15. april 2005 blev der afholdt licitation og den lavestbydende entreprenør havde en pris på 39,3 mio. kr. Hertil skal der afsættes beløb til rådgiverhonorar, geotekniske udgifter, sejladssimuleringer og uforudsete udgifter, som beskrevet nedenfor, samt til administration i Vej & Park. Dette medfører, at stibroen ikke kan etableres indenfor det oprindeligt afsatte beløb.

 

Den fremtidige drift foreslås jf. bilag B (BR 160/05) udført af Københavns Havn. Københavns Havn er allerede ansvarlige for driften af såvel Langebro som Knippelsbro, og kan med driften af en fremtidig Fisketorvsbro sikre en kontinuitet i overvågningen af broerne i havneløbet.

 

 

ØKONOMI

I Udvalgsindstilling til Borgerrepræsentation den 26. august 2004 (BR 338/04) blev der i bilag B anført følgende prisoverslag, prisniveau 2004:

 

Geotekniske undersøgelser

Kr.

0,4 mio.

Entreprenørudgifter

 

 

·        Bro (samlet længde ca. 220 m)

Kr.

26,0 mio.

·        Uddybning af sejlrende

Kr.

5,7 mio.

Uforudsete udgifter (ca. 10 %)

Kr.

3,0 mio.

Projektering og tilsyn (ingeniør og arkitekter)

Kr.

4,0 mio.

Samlet kapitalbehov

Kr.

39,1 mio.

 

Fredag den 15. april 2005 blev der afholdt licitation og de indkomne bud er vedlagt i bilag 1, Licitationsresultat. Den laveste bydende entreprenør er E. Pihl Søn A.S. med en tilbudspris på 39.290.000 kr.

 

Ovenstående beskrevne designændringer samt prisstigning fra 2004 til 2005 med især stigende stålpriser har medført forøgede anlægsudgifter, og med det lavest indkomne tilbud fra licitationen er det samlede opdaterede bygherreoverslag steget til:

 

Geotekniske undersøgelser

Kr.

0,6 mio.

Entreprenørudgifter

 

 

·        Bro

Kr.

31,0 mio.

·        Uddybning af sejlrende

Kr.

5,8 mio.

Uforudsete udgifter (ca. 10 %)

Kr.

3,9 mio.

Projektering og tilsyn (ingeniør og arkitekter)

Kr.

6,3 mio.

Samlet kapitalbehov

Kr.

47,6 mio.

 

Det ses, at alene udgiften til brokonstruktionen inkl. ledeværker er steget med 5,0 mio. kr., hvilket skyldes de ovennævnte designændringer. Projektering og tilsyn indeholder udgifter til både bygherrerådgiver, projektering af broen udført af totalentreprenøren og sejladssimuleringer.

 

Borgerrepræsentationen godkendte på sit møde den 26. august 2004 (BR 338/04) at give en anlægsbevilling på 39 mio. kr. til anlæg af en oplukkelig stibro for cyklister og fodgængere mellem Havnestad og Havneholmen.

 

Det vurderes ikke at være muligt at forøge grundejernes bidrag til broen, hvorfor merudgiften bliver en kommunal udgift. Herefter vil den samlede kommunale udgift til broen være 30,1 mio. kr.

 

Det søges tillægsbevilling på 8,6 mio. kr. til anlægget af en oplukkelig bro for cykler og gående mellem Havnestad og Havneholmen. Den øgede bevilling overføres til Bygge- og Teknikudvalgets budget, bevillingen Vej & Park, anlæg funktion 2.22.3 (Vejanlæg). Der anvises kassemæssig dækning fra Økonomiudvalgets budget Økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (puljen til Infrastruktur og byggemodning i nybyggeriområder).

 

Det foreslås samtidig at fastholde 10 % af entreprenørudgifterne til uforudseelige udgifter, hvilket set i forhold til det forholdsvis komplicerede bygværk - et bevægeligt bygværk opført på vandarealer - vurderes at være et rimeligt niveau, men også det mindste beløb, som bør afsættes på nuværende tidspunkt. Der skal udføres en del arbejder på vandarealerne omfattende uddybning af en ny 4 m dyb sejlrende og funderingsarbejde med boring/ramning af stålpæle for broen og ledeværker. I forbindelse med udarbejdelse af projektet har der været udført geotekniske boringer og pejlinger af havbunden, men erfaringsmæssigt kan der være uforudsete forhindringer på bunden af en gammel havn, såsom skråningsbeklædninger eller gamle kajanlæg, som kan fordyre projektet.

 

Det indstilles, at såfremt de i budgettet afsatte 3,9 mio. kr. til uforudsete udgifter ikke opbruges i forbindelse med etablering af stibroen, tilbageføres pengene til Økonomiudvalgets budget Økonomiske forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (puljen til Infrastruktur og byggemodning i nybyggeriområder).  

 

Udgifterne til projektering og tilsyn på 6,3 mio. kr. indeholder et beløb på 1,6 mio. kr. som Vej & Park beregner sig til administration af opgaven jfr. Bilag 2: "Budgetoverslag, Fisketorvsbroen". Af Bilag 3: "Finansiering af projektomkostninger, herunder projektledelse" fremgår, at Vej & Park i de tilfælde, hvor man får mandat til at påtage sig rollen som bygherre og ansvaret for projektledelsen af opgaver uden for budgetporteføljen, indkøber supplerende ekspertise til styring af disse opgaver, og at udgifterne hertil afholdes af det enkelte projekt. Vej & Park beregner sig i disse tilfælde normalt et beløb svarende til 4 % af entreprenørudgiften. Bilag 3 indeholder endvidere en oversigt over, hvordan Vej & Park forventer, at udgifterne for Vej & Parks administration af etablering af Fisketorvsbroen fordeler sig.

 

Det er ikke muligt at finde tilstrækkelige besparelser, således at de samlede udgifter kan holdes indenfor det oprindelige budgetbeløb.

 

Bygge- og Teknikudvalgets møde den 20. april 2005 drøftedes forvaltningens investeringsbehov på offentlige veje- og parkarealer frem til 2010. Af denne oversigt (Bilag 4) fremgår det, at forvaltningen ikke har mulighed for at indarbejde eventuelle merudgifter i eksisterende budgetter uden det får konsekvenser for allerede igangværende opgaver.

 

Jf. bilag B (BR 160/05) vedr. den fremtidige drift af stibroen fremgår det, at der årligt skal afsættes 500.000 kr. i de første 10 år. Herefter vurderes driftsomkostninger at stige til 800.000 svarende til 1,5 % af anlægsudgifterne i resten af broens levetid, som er dimensioneret til 100 år. Driftsudgifter på 500.000 kr. vil blive indarbejdet i budgetforslaget for 2007, ved at Bygge- og Teknikudvalgets budgetramme forhøjes.

 

 

Der tages forbehold for, at Borgerrepræsentationen godkender overførsel af mindreforbrug i 2004 til 2005.

 

 

 

HØRING

 

Kystdirektoratet skal i medfør af § 7, stk. 2, i lov om Københavns Havn A/S godkende etablering af broen på/over havneløbet og uddybningen. I den forbindelse koordinerer Kystdirektoratet myndighedsinteresserne på søterritoriet ved høring af andre myndigheder. Kystdirektoratet har den 14. marts 2005 afgjort, at projektet ikke er omfattet af reglerne om vurdering af virkning på miljøet (VVM) for anlæg på søterritoriet, samt har principgodkendt projektet. Godkendelsen er betinget af endelig godkendelse af detailprojekt. Et sådant er fremsendt til Kystdirektoratet i flere omgange, senest den 18. april 2005. Vej & Park forventer at modtage den endelige godkendelse i nær fremtid.

 

 

 

 

BILAG

 

1.                  Fisketorvsbroen, Licitationsresultat, 15. april 2005

2.                  Budgetoversigt, Fisketorvsbroen

3.                  Finansiering af projektomkostninger, herunder projektledelse, 3. maj 2005

4.                  Investeringsbehov på offentlige vej – og parkarealer

5.                  Fisketorvsbroen, drift og vedligehold.

 

 

 

Erik Jacobsen                                                               Mette Lis Andersen


 

Til top