Mødedato: 01.06.2005, kl. 14:00

Støtte med tilskudsdeklarationsmidler til 3 projekter

Støtte med tilskudsdeklarationsmidler til 3 projekter

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 1. juni 2005

 

 

Sager til beslutning

 

17.      Støtte med tilskudsdeklarationsmidler til 3 projekter

 

BTU 334/2005  J.nr. 631.0052/05

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at der af tilskudsdeklarationsmidler ydes støtte som:

- lån på 1.000.000 kr. i forbindelse med etablering af en ny fællesbygning på Grønjordskollegiet

- tilskud på 420.000 kr. i forbindelse med renovering af en fællesbygning i Grøndalsvænge (Grøndalsvænge Fritidsforening)

- tilskud på 500.000 kr. til modernisering af beboerlokaler i AKB's ældreboligafdeling Engholmen Nord

 

 

RESUME

Plan & Arkitektur har modtaget 3 ansøgninger om støtte med tilskudsdeklarations-midler på i alt 1.920.000 kr. Ansøgningerne ligger inden for de områder, som kan modtage tilskud, men er på grund af de ansøgte beløbs størrelse, uden for det område, som Bygge- og Teknikudvalget har bemyndiget Plan & Arkitektur til at tage stilling til.

De 3 ansøgninger vedrører delvis finansiering af udgifter i forbindelse med opførelse af en fællesbygning på Grønjordskollegiet, renovering af et fælleshus i Grøndals-vænge, hvor der er lyst en bevarende lokalplan, samt renovering/udbygning af fælleslokalerne i ældreboligbebyggelsen Engholmen Nord under AKB.

De samlede udgifter til de 3 projekter beløber sig til godt 18,4 mio. kr., hvoraf som nævnt ca. 1,92 mio. kr. finansieres med tilskudsdeklarationsmidler. Støtten foreslås for Grønjordskollegiets vedkommende ydet som et lån, der er rente- og afdragsfrit i foreløbig 20 år, for Grøndalsvænges og AKB, afd.  Engholmen Nords vedkommende som tilskud.

Såfremt støtte meddeles vil beholdningen af tilskudsdeklarationsmidler herefter udgøre 12,7 mio. kr.


SAGSBESKRIVELSE

Lovgrundlag og administration

Stat og kommune ydede i 1920'erne tilskud til opførelse af en række beboelsesejen-domme og parcelhuse. I den forbindelse blev der på ejendommene tinglyst deklara-tioner om kontrol med lejefastsættelsen og om afgivelse til staten og kommunen af overskud ved ejendommenes salg.

I 1964 blev der åbnet mulighed for at frikøbe sig for deklarationerne, og indbetalte overskud skulle anvendes til boligsociale formål.

Indbetalte beløb skulle deles ligeligt mellem stat og kommune, men efter en lovændring i 1998 tilfalder overskud alene kommunen.

Den 27. august 1998 (BR 428/98) besluttede Borgerrepræsentationen, at admini-strationen af tilskudsdeklarationsordningen skulle placeres i Bygge- og Teknik-forvaltningen.

Den 29. september 1999 (BTU 351/99) fastlagde Bygge- og Teknikudvalget nær-mere kriterier for forvaltningens tildeling af tilskud på op til 250.000 kr., idet an-søgninger for beløb over 250.000 kr., samt ansøgninger vedrørende boligsociale formål i forbindelse med byfornyelse, kvarterløftsopgaver o. lign. - typisk med kulturelle eller miljømæssige islæt - skal forelægges Bygge- og Teknikudvalget.

 

Beholdning af midler

I 1998 udgjorde kontantbeholdningen 12,5 mio.kr. I perioden til udgangen af december 2004 er modtaget indtægter på 12,3 mio. kr., dvs. de akkumulerede indtægter udgør 24,8 mio. kr. I 2005 er tilgået yderligere 60.000 kr.

 

I perioden 1.januar 1998 - december 2004 har udvalget i 30 sager bevilget støtte med 7 mio. kr., og Plan & Arkitektur har i henhold til de afstukne retningslinjer bevilget tilskud med 3,1 mio. kr. i 34 sager, således at kontantbeholdningen ultimo december 2004 udgør godt 15,3 mio. kr.

 

Indtil udgangen af maj 2005 har Plan & Arkitektur tildelt støtte med 70.000 kr., mens der ikke har været forelagt Bygge- og Teknikudvalget ansøgninger.

 

De 3 ansøgninger

Der tale om ansøgninger om støtte til projekter, der langt overvejende finansieres med midler fra anden side.

1)        Grønjordskollegiet.

Grønjordskollegiet er opført i 1968-70. Kollegiet består af 5 blokke med i alt 840 enkeltværelser og 80 dobbeltværelser på i alt ca. 26.600 m2. I forbindelse med opførelsen blev etableret en mindre træbygning primært til administration m.v. og fællesformål for beboerne.

 

Kollegiet søger om støtte på 1 mio. kr. til indkøb af inventar og beboerpostkasser til en ny fællesbygning, der er vist i bilag 1.

Kollegiet har tidligere overvejet at opføre en 6. blok, hvor fællesfaciliteterne kunne placeres, men har opgivet dette.

Fællesbygningen placeres på kollegiets grund syd for de eksisterende blokke ud mod Hegningen.

Grunden er omfattet af supplement til byplanvedtægt nr. 44, med en bebyggelses-plan, der forudsætter opførelse af 11 stk. boligstokke. Forvaltningen er indstillet på at give fornøden dispensation fra byplanvedtægten.

Den samlede udgift til opførelse af fællesbygningen er anslået til ca. 16,2 mio. kr.

I  fællesbygningen, der har et samlet etageareal på ca. 780 m2, placeres administrationen og personalefaciliteter samt postkasserne til beboerne i stueplan, mens 1.etage indrettes med fællesfaciliteter for beboerne.  

Beboerne har ved en afstemning godkendt opførelsen af fælleshuset med en anskaffelsessum på ca. 16,2 mio. kr. og den med finansieringen heraf forbundne lejeforhøjelse på 35 kr./m² fra 653 kr./m2 til 688 kr./m2.

Det ansøgte tilskud på 1 mio. kr. vil primært skulle dække indkøb af inventar til fælleshuset, herunder postkasseanlægget til ca. 650.000 kr.

Byggeriet finansieres i øvrigt gennem optagelse af realkreditlån uden kommunal garantistillelse.

Støtten foreslås ydet som et lån, der er rente- og afdragsfrit i 20 år, dog således at lånet kan kræves påbegyndt afviklet tidligere, såfremt kollegiets økonomi tillader det.

 

 

2) Grøndalsvænge Fritidsforening.

Byggeforeningen Grøndalsvænge opførte i 1920'erne omkring 340 stk. én- og tofamiliehuse vest for Grøndalsvænge Alle, herunder en fælles-og butiksbygning på Vindruevej 2A/2B-Æblevej 36 i bydelen Vanløse. Fællesbygningen er vist i bilag 2.

Byggeforeningen har frikøbt sig fra kommunens tilbagekøbsret for 34 mio. kr. og i 1994 for tilskudsdeklarationen for 4,4 mio. kr.

Foreningen har i 1998 modtaget tilskud på 295.000 kr. til indkøb af inventar til fællesbygningen.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 297 "Grøndalsvænge", der bl.a. har til formål at opretholde områdets karakter af bevaringsværdig havebebyggelse, bl.a. ved krav til udformningen af husenes vinduer og døre ved udskiftninger o.lign.

Det ansøges om støtte på 420.000 kr. af en samlet udgift på 840.000 kr. til renovering af fælleshusets døre og vinduer.

Plan & Arkitektur har besigtiget bygningen og finder det ønskeligt og hensigtsmæssigt , at de ansøgte arbejder gennemføres.

Støtten foreslås ydet som tilskud.

 

3) AKB, afdeling Engholmen Nord.

Engholmen Nord er et af de kommunale pensionistboligkomplekser som blev ombygget til almene ældreboliger i starten af 1990'erne.

Bebyggelsen, der er beliggende ved Borgmester Christiansens Gade/Mozarts Plads/Mozartsvej i Kongens Enghave, rummer 127 ældreboliger.

Bebyggelsen er kategoriseret som værende af høj bevaringsværdi.

Afdelingen har udarbejdet et projekt til fornyelse af beboerlokalet samt udvidelse heraf med en glastilbygning til på 37 m2, hvorved beboerlokalets areal mere end fordobles. Der skabes herigennem større bevægelsesmuligheder for kørestols- og rollatorbrugere.

Tegning med den påtænkte udbygning er vist i bilag 3.

Den samlede udgift en anslået til 1,34 mio.kr., hvor TrygFonden og Sygekassernes Helsefond er ansøgt om tilskud på tilsammen 600.000 kr. Endeligt tilsagn fra de to fonde er endnu ikke modtaget, men det er oplyst, at Helsefonden stiller krav om kommunal medfinansiering for at yde støtte.  Afdelingen finansierer selv 240.000 kr., hvorfor der søges om tilskud på 500.000 kr. Afdelingen påregner at kunne finansiere sin andel over driften eller evt. gennem låneoptagelse.

Støtten foreslås, som støtten fra fondene, ydet som tilskud

 

Uddybning af indstillingen

Forvaltningen kan på det foreliggende grundlag anbefale, at de omhandlede pro-jekter fremmes bl.a. gennem støtte med tilskudsdeklarationsmidler.

Projekterne vil blive yderligere gennemgået som led i den videre sagsbehandling i relation til støtten.

Imødekommelse af de 3 ansøgninger vil indebære, at kontantbeholdningen reduceres til ca. 12,7 mio. kr.

 

Miljøvurdering

Sagerne er miljøvurderede og har ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger.

 

Høring

-

 

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1 – Grønjordskollegiet – ny fællesbygning

Bilag 2 – Grøndalsvænge Fritidsforening - fælleshuset

Bilag 3 – AKB, Engholmen Nord – tegning med tilbygning

 

Jens Ole Nielsen


 

Til top