Endelig vedtagelse af fælles gårdanlæg i karreen Lauravej, Cæciliavej og Gadekærvej
Endelig vedtagelse af fælles gårdanlæg i karreen Lauravej, Cæciliavej og Gadekærvej
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 1. juni 2005
Sager til beslutning
1. Endelig vedtagelse af fælles gårdanlæg i karreen Lauravej, Cæciliavej og Gadekærvej
BTU 319/2005 J.nr. 451:135.0001/05
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
at det i udvalgets møde den 2. februar 2005 vedtagne forslag til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt i karreen, begrænset af Lauravej 14-30, Cæciliavej 5-7 og Gadekærvej 17-33 - efter fremlæggelse for offentligheden i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser - nu vedtages endeligt
RESUME
Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde.
Forslaget omfatter 5 beboelsesejendomme med 353 beboere fordelt på 217 boliger samt 2 erhvervslejemål mv.
Forslaget har været ude i høring, og der er modtaget 5 ændringsforslag og positive bemærkninger til forslaget.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Økonomi
Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at udgøre 4.600.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50 %.
Miljøvurdering
Der henvises til det anførte i det
forslag, som
Høring
Offentlighed
Forslaget har været offentliggjort i
perioden 9. februar - 6. april 2005 og er udsendt og omdelt til de berørte
grundejere og lejere samt Valby Lokaludvalg. Forslaget har endvidere været
fremlagt i
Indsigelser
I offentlighedsperioden er der modtaget de i kopi vedlagte 5 ændringsforslag og positive bemærkninger til forslaget.
A) Brev
af 18. februar 2005 fra Tove Nielsen, Cæciliavej 7, 2. th.
Tove Nielsen er meget tilfreds med forslaget, men mener, at alle beboere bør have ret til at benytte parkeringspladserne på ejendommene Gadekærvej 17-29 og Lauravej 14. Hun ønsker også, at der indrettes flere parkeringspladser, idet det er hendes opfattelse, at de nuværende pladser også benyttes af beboere, der ikke bor i karreen.
Bemærkning
Parkeringspladserne er etableret af ejeren i forbindelse med opførelse af dennes ejendomme, Lauravej 14 og Gadekærvej 17-29. Det anførte i forslaget om, at denne ejer fortsat har brugsretten til parkeringspladserne er alene en oplysning om, at der ikke som følge af byfornyelsesbeslutningen ændres herpå.
Forvaltningen har i offentlighedsperioden modtaget kopi af en aftale imellem 2 af ejerne, der giver alle karreens beboere adgang til benyttelse af parkeringspladserne mod et vederlag. Denne aftale ophæves ikke som følge af forslagets vedtagelse. Der henvises i øvrigt til brev B og bemærkningen til brev E.
B) Brev
af 4. april 2005 fra A/B Cæciliahus v/Finn Helweg, Cæciliavej 7, st.
Finn Helweg fremsender en kopi af en privat overenskomst af 15.december 1964, hvoraf det fremgår, at alle ejendomme i karreen har ret til at benytte parkeringspladserne mod et vederlag til ejeren af ejendommen Lauravej 14 og Gadekærvej 17-29.
Bemærkning
Forvaltningen er først med dette brev blevet gjort bekendt med denne aftale. Der henvises til bemærkningen til brev A.
C) Mail
af 4. april 2005 fra Gårdudvalget i A/B Gadekæret, Lauravej 28-30, Cæciliavej
5-7 og Gadekæret 31-33 v/Henriette F. Krontoft og Jørgen Søderberg
Henriette Krontoft og Jørgen Søderberg bekræfter foreningens tilslutning til forslaget og oplyser, at der er ændringsforslag på vej fra beboere i andre ejendomme.
D) Brev
af 5. april 2005 fra Vibeke Lind Hansen, Lauravej 24, 4 tv.
Vibeke Lind Hansen fremsender forskellige ændringsforslag, som hun - med henvisning til en vedhæftet underskriftliste – oplyser, at yderligere 87 beboere støtter.
Forslaget ønskes ændret på følgende områder:
Arealet ud for Lauravej 14 bør omlægges som opholdsareal for voksne i stedet for som naturlegeplads. Som begrundelse henvises til, at der ikke for tiden bor børn i denne ejendom, og at ejendommens beboere har brug for et fælles opholdsareal i umiddelbar nærhed, da mange er ældre og gangbesværede.
De i forslaget viste parkeringspladser bør forøges med yderligere 8 pladser, hvis parkeringskapaciteten skal være tilfredsstillende.
Det skal være muligt for brandvæsenet at køre ind til ejendommenes gårdfacader, ligesom det skal være tilladt i forbindelse med vedligeholdelse af ejendommene og for beboere ved af- og pålæsning til kælderrum.
Der er ikke behov for en boldbane, idet der kun er 19 børn i aldersgruppen 7-19 år.
Af hensyn til ældre beboere bør niveauforskelle imellem temahaverne og øvrige arealer udformes med "glidende overgange", og gangstier - herunder især stien mellem Lauravej 14 og den fælles vaskekælder i Gadekærvej 17- udformes, så man kan færdes sikkert på dem i al slags vejr.
Endelig burde en række detaljer, som er blevet omtalt under møderne forud for forslagets udarbejdelse, som f.eks. markering af parkeringspladserne og aflåsning af lågen i hegnet ved parkeringsarealet, fremgå af forslaget.
Brevet er vedlagt skitser med eksempler på, hvorledes ændringsforslagene kan imødekommes.
Bemærkning
Det offentliggjorte forslag er udformet på grundlag af de ønsker, som ejere og beboere har fremsat på møderne, hvilket blev bekræftet af de ejere og beboere, der deltog i forvaltningens informationsmøde om forslaget i offentlighedsperioden.
Forvaltningen har holdt et yderligere møde efter modtagelse af dette ændringsforslag fra et større mindretal af beboerne.
Ved dette møde, hvor alle ejendomme var repræsenteret med ejere, beboerrepræsentanter og beboere, herunder Vibeke Lind Hansen, fremlagde forvaltningen et omarbejdet forslag - udarbejdet på grundlag af de foreslåede ændringer -, som samlede bred tilslutning.
Det omarbejdede forslag - der er vist på vedlagte kortbilag (bilag 3) - og ændringerne i forhold til det offentliggjorte forslag, er følgende:
Naturlegepladsen bytter plads med prydgræshaven, så der lige foran ejendommen Lauravej 14 bliver et større opholdsareal.
Der anlægges yderligere 8 parkeringspladser på arealet ud mod Blankavej. Parkeringspladserne opstribes, og lågen i hegnet mellem parkeringsarealet og den indre gård udformes, så den kan låses.
Storaffaldsrummet flyttes hen for enden af boldbanen ved Gadekærvej, hvor også dagrenovationen placeres.
Boldbanen etableres som oprindeligt ønsket, men forkortes – under hensyn til ovennævnte – med 1,5 meter. Banen indhegnes og overdækkes.
Brandvæsenet – der altid tilskrives om brandadgang ved udarbejdelse af et byfornyelsesforslag – har om dette gårdanlæg udtalt, at de ikke ønsker adgang fra gårdsiden.
Både i det oprindelige og det nu ændrede forslag er det muligt og tilladt at benytte lift ved reparationer op ad ejendommenes gårdfacader, men herudover er det kun tilladt at køre med bil på parkeringsarealet.
Der etableres ramper imellem temahaverne og de omliggende arealer, så også beboere med nedsat bevægelsesevne kan komme i hele anlægget. Stibelægningen udformes ud fra de samme kriterier.
-o0o-
Bygge- og Teknikforvaltningen finder ikke, at de fremførte ændringsforslag og bemærkninger giver anledning til at ændre forslaget, ud over hvad der er nævnt.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt
Udsendt med dagsordenen til
Endvidere vedlagt
Bilag 2: Brev af 30. marts 2005 fra Valby Lokaludvalg
Bilag 3: Kortbilag visende det ændrede forslag
BILAG
VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
Bilag A: Brev
af 18. februar 2005 fra Tove Nielsen
Bilag B: Brev
af 4. april 2005 fra A/B Cæciliahus
Bilag C: Mail
af 4. april 2005 fra Gårdudvalget i A/B Gadekæret
Bilag D: Brev af 5. april 2005 fra Vibeke Lind Hansen m.fl.