Mødedato: 31.10.2024, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 1. sal i 'fysiklokalet'

Godkendelse af udtalelse vedr. placering af naturværksted og bemandet legeplads

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

26.09.2024: Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøftede mulig placering af naturværksted og bemandet legeplads på EnergiCenter Voldparken. På baggrund af afstemning var der flertal for i lokaludvalget at fastholde at arbejde for et naturværksted og bemandet legeplads i byggefelt B.

Læs mere her: Beslutning vedr. Bemandet legeplads med naturværksted | Københavns Kommune

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender udtalelse til Københavns Kommunes forvaltninger om lokaludvalgets ønske til placering af naturværksted og bemandet legeplads.

Problemstilling

Sekretariatet er blevet oplyst om, at der inden for de kommende uger vil blive holdt dialog møde imellem områdecheferne fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen (Kontor for Ejendomsstrategi og Kapacitet) om forskellige planer, der er for samme område (Byggefelt B) på EnergiCenter Voldparken.

Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder for at realisere et Game Street Hub, Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder for at udarbejde 1. etape af en naturværksted og bemandet legeplads, mens Økonomiforvaltningen arbejder med at finde plads til en ny tandlægeklinik.

I denne forbindelse er Brønshøj-Husum Lokaludvalg blevet bedt om at komme med en udtalelse som afsæt for dialog mødet og de efterfølgende beslutninger om arealanvendelsen.

Løsning

På baggrund af lokaludvalgets beslutning på møde d. 26.09.24, hvor der var flertal i lokaludvalget for, at der arbejdes videre med naturværksted og bemandet legeplads i byggefelt B, har sekretariatet udarbejdet udkast til udtalelse. Se bilag.

Forretningsudvalget har ikke drøftet udtalelsen, da sekretariatet først er blevet bekendt med det kommende dialog møde på tværs af forvaltninger, efter møde i forretningsudvalget. 

Videre proces

Sekretariatet fremsender udtalelse fra lokaludvalget.

Til top