Mødedato: 31.08.2023, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, Fysiklokalet på 1. sal

Invitation til Parkbrugerråd for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager invitationen til efterretning.

2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg beslutter, hvorvidt lokaludvalget vil indstille en person til Parkbrugerrådet.

Problemstilling

Københavns Kommune skal revidere udviklingsplanen for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken. Brønshøj-Husum Lokaludvalg er i den forbindelse inviteret til at sidde med i et midlertidigt parkbrugerråd med én repræsentant. Området ligger ikke i selv Brønshøj-Husum men grænser op til den sydvestlige del af bydelen.

Repræsentanten forventes at deltage i ét møde og ét parktræf, som vil være et udendørs offentligt arrangement. Når 1. udkast af planen foreligger, vil repræsentanten få tilsendt denne i høring         

Parkbrugerrådsmødet er planlagt til tirsdag d. 5. september kl. 16-19.30 hos Teknik- og Miljøforvaltningen, Njalsgade 13 (pause med aftensmad er inkluderet).

Parktræffet er et offentligt arrangement og er planlagt til at blive afholdt d. 28. september kl. 15-17 i selve parken

Løsning

Byudviklingsudvalget har drøftet invitationen og prioriterer ikke at deltage i Parkbrugerrådet.

Forretningsudvalget har drøftet invitationen, herunder om Vanløse Lokaludvalg ønsker at Brønshøj-Husum Lokaludvalg deltager. Sekretariatet har været i kontakt med Vanløse Lokaludvalg, der oplyser, at der er flere repræsentanter fra Vanløse Lokaludvalg, der deltager i Parkbrugerrådet.

Lokaludvalget beslutter, om der udpeges en repræsentant til Parkbrugerrådet.

Videre proces

Sekretariatet orienterer Teknik- og Miljøforvaltningen om beslutningen.

Beslutning

ad 1) Lokaludvalget tog invitationen til efterretning.

ad 2) Lokaludvalget besluttede ikke at indstille en person til Parkbrugerrådet.

Til top