Bevilling: Vinterlys og koncert i Brønshøj Vandtårn
Tidligere beslutninger
Lokaludvalget bevilgede på lokaludvalgsmødet i maj støtte til opsætning af lys på Brønshøj Vandtårn i vintermåderne. Læs beslutningen her: | Københavns Kommune (kk.dk)
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender rammebevilling til planlægning af "Vinterlys- og koncert i Brønshøj Vandtårn 2021" og bevilger 45.000 kr. til projektet.
Problemstilling
Kulturudvalget ønsker at fastholde traditionen med at afholde et arrangement i Brønshøj Vandtårn i december måned.
Digital lystænding
Sidste år, under corona-nedlukningen, arrangerede Kulturudvalget digital lystænding af Vandtårnet. Her blev lyset på Vandtårnet tændt, da 500 borgere havde klikket på en hjemmeside, udviklet til den digitale lystænding. 1460 borgere deltog i den digitale lystænding via “Tænd lys”-hjemmesiden. Det ønsker Kulturudvalget at gentage.
Koncert
Kulturudvalget ønsker også at arrangere en koncert i Vandtårnet i starten af december måned - og er i den forbindelse ved at undersøge involvering af lokale aktører heri.
Samarbejdspartnere
Arrangementet forventes som sidste år gennemført i et samarbejde med Foreningen Brønshøj Vandtårn, Kulturhuset i Tingbjerg, Kulturhuset Pilegården og forventeligt med spejderne 21Barking. Spejderne har forhåbentligt har kunnet indvie deres nye spejderhus inden og giver endelig besked om deltagelse senest d. 1. nov. Kulturudvalget har indgået aftale om udvikling af hjemmeside for den digitale lystænding.
Løsning
Forretningsudvalget har drøftet projektet og foreslår, at Lokaludvalget bevilger 45.000 kr. som en økonomisk ramme til projektet, så Kulturudvalget kan begynde at indgå aftaler om projektet.
Økonomi
Kulturudvalget forventer at bruge 45.000 kr. på:
- Opsætning og udvikling af hjemmeside til digital lystænding: 7.500 kr.
- Honorar til optrædende.
- Kommunikation og annoncering.
Der er i Lokaludvalgets Arbejdsplan for 2021 budgetteret med 45.000 kr. til projektet.
Videre proces
Når Kulturudvalget har fået tilbagemeldinger fra samarbejdspartnere, forelægges Lokaludvalget et budget for projektet til orientering.